Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 135
Offentligt
1511814_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 24. marts 2015
Sagsnr.: 29220
Dok.nr.: 791584
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 25 til L 135, stillet den 18. marts 2015.
Spørgsmål nr. 25:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13/3-15 fra Dansk Gartneri, jf.
L 135 - bilag 4.”
Svar:
Dansk Gartneri har sin henvendelse af 13. marts 2015 gjort opmærksom på, at der er elementer i
lovforslaget, som efter foreningens vurdering vil få den betydning, at gartnerierhvervets
nytteværdi af de tilbageførte pesticidafgifter bliver reduceret.
Dansk Gartneri finder, at den ændrede sammensætning af promilleafgiftsfondens bestyrelse kan
betyde, at det fremover bliver en anden type af projekter, som opnår støtte fra fonden, samt at
flytningen af fondens sekretariat vil fjerne samspillet mellem Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
og gartneribruget og Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter og gøre det
vanskeligere for erhvervet at videreføre administrationen af produktionsafgiftsfonden.
Som en alternativ løsning foreslår Dansk Gartneri, at Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og
gartneribruget og Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter samles i én fond under
administration af Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU). Dansk Gartneri henviser i øvrigt til
foreningens høringssvar af 19. november 2014, hvor forslaget var beskrevet.
./. Dansk Gartneris høringssvar af 19. november 2014 er vedhæftet.
Promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug uddeler tilsammen en kvart milliard kroner
om året. Der er tale om offentlige midler. Formålet med lovforslaget er, at disse penge skal gøre
størst mulig nytte for erhvervet og for samfundet.
Hovedformålet med ændringen af landbrugsstøtteloven er at fremtidssikre fondssystemet, så
promilleafgiftsfondene, herunder Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, og Fonden
for økologisk landbrug også fremover understøtter de projekter, der sikrer dansk landbrug en
global topplacering på bæredygtigt grundlag.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Alle lovforslagets elementer – ministerudpegning af formanden, inddragelse af Dyrenes Beskyttelse
og Danmarks Naturfredningsforening i kredsen af udtaleberettigede organisationer, kravet til
udarbejdelse af strategi og handlingsplaner samt endelig flytning af sekretariatet - understøtter
denne fremtidssikring.
Lovforslaget ændrer ikke på de formål i landbrugsstøtteloven, som midlerne kan anvendes inden
for, ligesom det heller ikke ændrer på, at produktionsafgiftsfondene har mulighed for at søge om
tilskud i promilleafgiftsfondene. Det vil fortsat være op til bestyrelserne i fondene at prioritere
mellem de enkelte projekter, og det er altså fortsat muligt at bevare samspillet mellem
promillefonde og produktionsafgiftsfonde.
For så vidt angår foreningens forslag om at samle promilleafgiftsfonden og
produktionsafgiftsfonden i én fond, henviser jeg til, at det fremgår af den gældende
landbrugsstøttelov, at promillemidler og produktionsafgifter forvaltes i særskilte fonde. Baggrunden
herfor er primært, at finansieringsgrundlaget for de to typer af fonde er forskelligt, hvilket er
baggrunden for den systematiske opdeling i landbrugsstøtteloven. Desuden indebærer forslaget fra
Dansk Gartneri bl.a., at erhvervet bevarer den bestemmende indflydelse i den sammenlagte fond,
hvilket går imod lovforslagets grundtanke. Som bekendt omfatter lovforslaget ikke ændringer
vedrørende produktionsafgiftsfondene, og forslaget ligger således uden for lovforslagets rammer.
Jeg lægger vægt på udviklingen i gartnerisektoren, og det er også baggrunden for, at jeg vil
forhøje tilskuddet til Gartneriets Udviklingsfond fra 7,2 mio. kr. til 15 mio. kr. om året fra 2016.
Dan Jørgensen
/ Ulla Heiden
2