Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 135
Offentligt
1508327_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 17. marts 2015
Sagsnr.: 29220
Dok.nr.: 789274
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 til L 135, stillet den 10. marts 2015, efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 21:
”Hvordan vil ministeren sikre sig, at NaturErhvervstyrelsen ikke bliver inhabil i forbindelse med
behandling af klager fra ansøgere til promilleafgiftsfondene?”
Svar:
NaturErhvervstyrelsen fører i dag tilsyn med lovligheden af fondenes beslutninger. I den
forbindelse behandler NaturErhvervstyrelsen klager over de afgørelser, som fondene træffer.
En flytning af sekretariatsbetjeningen af fondene til NaturErhvervstyrelsen vil ikke være i strid med
de juridiske regler: For det første får styrelsen ikke beslutningskompetence i forhold til fondene –
den ligger fortsat hos fondsbestyrelserne. For det andet er habilitetsreglerne overholdt, så længe
der etableres en reel funktionsadskillelse mellem styrelsens udøvelse af tilsyn og styrelsens
sekretariatsbetjening.
Dan Jørgensen
/ Ulla Heiden
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk