Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 135 Bilag 5
Offentligt
Lars Hvidtfeldt talenoter til foretræde for fødevareudvalget 18 marts, 2015
Slide 1
Tilstede:
Per Kølster Fmd Økologisk Landsforening
Lars Hvidtfeldt Viceformand i Landbrug & Fødevarer og formand for SEGES
Slide 2
I 70’erne besluttede visionære politikere, at landbrugserhvervet fortsat skulle være på forkant med den
nyeste viden. Dette for at blive de bedste til at udnytte input faktorerne, skabe gode sunde og sikre fødevarer
og endelig løbende forbedre konkurrenceevnen. Derforblev promilleafgiftsfondene etableret.
Fra 1978 finansieret af amtskommunal grundskyld. Fra 1995 af pesticidafgifter, der i dag udgør
promilleafgiftsfondenes midler.
Slide 3
• Fondenes innovation er nerven i dansk landbrugs succes
• Fondene står bag projekter, der fremmer konkurrenceevne og økologi
• Fondene laver masser af forskning om, hvordan man gøder og sprøjter optimalt til fordel for miljøet og
for at holde udgifterne nede, ligesom fondene forsker i at udvikle optimal foder
• Det er særligt for fondene, at store og små landmænd har lige adgang til den nyeste viden og uvildig
rådgivning
Slide 4
• Forslaget vedrører kun de to promilleafgiftsfonde og Fonden for økologisk landbrug
• Funktionsperioden for nuværende bestyrelser ophører den 31. december 2015. Budgettet for 2016
fastlægges af de nuværende bestyrelser
• 4-årige strategier med angivelse af hovedudfordringer og særlige indsatsområder samt 1-årige
handlingsplaner, som skal godkendes af ministeren
• 12 medlemmer af bestyrelsen: 1 udpeget af ministeren, 6 fra erhvervet og 5 fra offentlig side
Slide 5
• Forslaget går længere end anbefalingerne i NLK.
• I NaturErhvervstyrelsen følges projektstøtte af en uoverskuelig og kompleks administration, som vores
organisationer har det svært ved, og som mindre organisationer slet ikke kan være med i.
• Det skal ses i forhold til, at der er et velfungerende sekretariat i dag. Sekretariatet finansieres af
Landbrug og Fødevarer og kostede i 2014 ca. 1.5 mio kr. at drive. Med det fremsatte forslag vil der af
fondsmidlerne skulle bruges op til 8 mio kr. til administration. Der betyder færre penge til innovation.
• Vi anerkender, at NAER arbejder på det, men som det er i dag, er det en administration, der er mere
komplekse og omkostningstung end i dag.
• De projekter, som finansieres af de tre fonde forandrer sig ofte, da de vedrører levende dyr og planter,
hvor der sker uforudsete hændelser, som nødvendiggør efterfølgende justering af projekterne. I
projekterne under Promilleafgiftsfonden for landbrug, sker dette for 50 til 100 pct. af projekterne. I denne
fase er der brug for hurtig sagsbehandling. Da der er tale om offentlige midler, skal ændringerne i
projekterne godkendes af fondenes bestyrelser. Vi oplever ikke at NAER er tilstrækkelige agile i deres
administration. Dermed kan pengene i et projekt være tabt.
• Sagsbehandlingstiderne under den nuværende sekretariatsmodel for fondene er korte. Hvis
sagsbehandlingstiderne bliver længere kan det få alvorlige konsekvenser for de projekter, hvor det er
1