Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 135 Bilag 13
Offentligt
1523863_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, den 28. april 2015
Sagsnr.: 15315
Dok.nr.: 803594
Vedlagt sendes rapport om Promille- og produktionsafgiftsfondenes virksomhed i 2013 til
udvalgets orientering. Som det fremgår af rapporten, har fondene i 2013 støttet en bred vifte
af gode og fremsynede projekter af stor betydning for erhvervets udvikling.
Rapporten udarbejdes i henhold til lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs
forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske
Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven) og lov om fiskeri og fiskeopdræt
(fiskeriloven). Rapporten dækker det senest afsluttede regnskabsår.
NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med fondene. NaturErhvervstyrelsen har taget forbehold for
godkendelsen af regnskaberne for Promilleafgiftsfonden for landbrug, Svineafgiftsfonden,
Kvægafgiftsfonden og Frøafgiftsfonden i forhold til enkelte projekter, hvor Videncenter for
Svineproduktion (VSP) og Videncentret for Landbrug (VFL) har modtaget støtte under
Erhvervsudviklingsordningen, og hvor projekterne også er støttet af fondene. Sagerne
vedrørende VSP og VFL handler om tilfælde, hvor der kan være søgt støtte til omkostninger,
der ikke er støtteberettigede. NaturErhvervstyrelsen har taget forbehold, fordi sagerne endnu
ikke er afsluttede.
I forhold til Fåreafgiftsfonden er flere sager foranlediget af to advokatundersøgelser afsluttede.
Her har NaturErhvervstyrelsen godkendt fondens regnskab med bemærkning om, at det
forudsættes, at fonden retter op på de forhold om habilitet og behandling af ansøgninger, som
advokaterne har konstateret.
Dan Jørgensen
/Jette Petersen