PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 135 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Institution: NaturErhvervstyrelsen

Enhed/initialer:

JURA/LBSA/

Sagsnr.:

14-0162-000006

Dato:

12. januar 2015

Notat om høringssvar – Forslag til lov om ændring af landbrugsstøtteloven

Baggrund

Lovforslagets primære formål er at styrke den strategiske målretning og samspillet mellem Fø-

devareministeriets overordnede udviklingsaktiviteter på landbrugs- og fødevareområdet og

fondsmidlerne i tre centrale fonde på jordbrugsområdet: Promilleafgiftsfonden for landbrug,

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget samt Fonden for økologisk landbrug.

For at skabe rammerne for den nævnte målretning af de tre fondes aktiviteter foreslås det, at

formanden for promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug fremover udpeges af

fødevareministeren, og at fondsbestyrelserne fremover skal udarbejde forslag til flerårige stra-

tegier og 1-årige handlingsplaner, som skal godkendes af fødevareministeren.

Det foreslås endvidere at henlægge sekretariatsbetjeningen af bestyrelserne for de tre fonde til

Fødevareministeriet, det vil sige NaturErhvervstyrelsen.

Med det formål at skabe en mere afbalanceret repræsentation af erhvervsinteresser og offent-

lige interesser i bestyrelsen for Fonden for økologisk landbrug foreslås det at ændre fondens

bestyrelsessammensætning, så den svarer til sammensætningen i de to promilleafgiftsfonde.

Kredsen af udtaleberettigede organisationer på den offentlige side udvides med Danmarks Na-

turfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse med det formål at sikre en bredere repræsentati-

on af samfundsmæssige interesser i fondsbestyrelserne.

Endelig foreslås det, at Promilleafgiftsfonden for landbrug samt Promilleafgiftsfonden for frugt-

avlen og gartneribruget ændrer navn til henholdsvis Landbrugets UdviklingsFond og Gartneri-

ets UdviklingsFond, således at navnene i højere grad afspejler fondenes udviklingsformål.

Lovforslaget har været sendt i offentlig høring i perioden fra den 21. oktober 2014 til den 19.

november 2014, jf. den vedlagte høringsliste, samt offentliggjort på Høringsportalen. Følgende

har afgivet bemærkninger:

3F, AE, Dansk Gartneri, Datatilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk, Landbrug &

Fødevarer, NNF, Rigsrevisionen og Økologisk Landsforening,

Høringssvarene har især berørt følgende punkter:

1. Bestyrelsessammensætning/indstilling af bestyrelsesmedlemmer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Ministerudpegning af formanden

3. Sekretariatsbetjening

4. Strategi og handlingsplaner

5. Navneændring

6. Anvendelse af fondsmidler

7. Produktionsafgiftsfondene

8. Obligatorisk digital kommunikation/formkrav til klager

1. Bestyrelsessammensætning/indstilling af bestyrelsesmedlemmer

Dyrenes Beskyttelse sætter pris på at blive udtaleberettiget men mener, at der bør være en li-

gelig fordeling mellem repræsentanter fra erhvervets og den offentlige side. Med den foreslåe-

de fordeling (6/5) har erhvervet en markant bedre mulighed for at skabe et flertal. Organisati-

onen foreslår, at fondenes bestyrelser udvides til 13 medlemmer: 6 repræsentanter for er-

hvervet og 6 repræsentanter for den offentlige side samt en (uvildig) formand.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det ikke er lovforslagets formål, at erhvervet - el-

ler det offentlige – skal have en afgørende indflydelse. Der vil med den foreslåede lovændring

blive skabt en bedre balance mellem erhvervets og det offentliges interesser. Bemærkningerne

giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3F, AE og NNF finder det betænkeligt og unødigt komplicerende, at de offentlige repræsentan-

ter skal udpeges efter en fælles indstilling fra organisationer, der forfølger vidt forskellige for-

mål. Organisationerne lægger vægt på, at de ansattes interesser er repræsenteret i fondsbe-

styrelserne og foreslår derfor, at de indstillingsberettigede organisationer indstiller én repræ-

sentant hver.

3F foreslår som alternativ, at Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og Dy-

renes Beskyttelse indstiller tilsammen 2 medlemmer, Det Frie Forskningsråd indstiller 2 med-

lemmer og AE indstiller 1 medlem.

Fødevareministeriet imødekommer forslaget om indstilling af én repræsentant hver. Lovforsla-

get tilpasses, således at de udtaleberettigede organisationer på den offentlige side herefter ud-

taler sig hver om 1 medlem af de bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer de offentlige inte-

resser. Herudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Økologisk Landsforening bemærker, at man ønsker en sammensætning af bestyrelserne, hvor

erhvervet udpeger 6 medlemmer og den offentlige side 5 medlemmer. Hertil kommer udpeg-

ning af en formand.

Fødevareministeriet bemærker, at dette svarer til forslaget.

3F, NNF og AE støtter forslaget om, Fonden for økologisk landbrug får samme bestyrelses-

sammensætning som de to promilleafgiftsfonde.

2. Ministerudpegning af formanden

3F og NNF henviser til, at fondene hidtil i høj grad har været brugerstyrede, hvilket bør fort-

sætte. Hvis forslaget om en ministerudpeget formand ændrer afgørende på dette, kan organi-

sationerne ikke støtte forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at formandens uafhængighed sikres alene ved ministerud-

pegningen. Der bør fastsættes kriterier i bemærkninger om, at formanden skal være uvildig,

således at der ikke sker udpegning af en formand fra erhvervets side. Dette er især vigtigt, da

formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.

Landbrug & Fødevarer er grundlæggende imod den øgede statslige involvering, som lovforsla-

get vil medføre, og som de finder er et indgreb i den danske model. Lovgivning, der begrænser

de frivillige aftaler mellem samfundets parter, svækker drivkraften for vækst og beskæftigelse.

Hvis bestyrelserne udvides med en formand, der skal udpeges af fødevareministeren, er der

ingen garanti for, at formanden har den nødvendige landbrugsfaglige viden. Dette finder Land-

brug & Fødevarer meget uheldigt, da den nye sammensætning af bestyrelserne samtidig bety-

der, at der i praksis kan opstå situationer, hvor det alene er formandens stemme, der bliver

udslagsgivende. Endvidere finder organisationen, at der med forslaget om udtaleret til Dansk

Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse er risiko for, at bestyrelsesmedlemmerne i hø-

jere grad bliver lægfolk uden faglig viden.

Økologisk Landsforening støtter forslaget, men fremhæver, at formanden skal have indsigt i

bredden af støtteberettigede formål i fondene.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at der ikke er ændret på antallet af repræsentanter

for erhvervet, derfor er der den samme landbrugsfaglige viden til stede i fondsbestyrelserne

som hidtil. Det fremgår endvidere af bemærkninger til lovforslaget, at Fødevareministeren

vælger formanden under hensyn til den pågældende persons viden og andre relevante forud-

sætninger for at kunne varetage erhvervet. Lovforslaget skal forbedre balancen i bestyrelsen

mellem erhvervets og det offentliges repræsentanter ved at formanden fremover udpeges af

ministeren i stedet for, at formanden – som hidtil – vælges alene blandt erhvervets repræsen-

tanter.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3. Sekretariatsbetjening

Landbrug & Fødevarer, 3F og NNF støtter ikke, at sekretariatet overgår til NaturErhvervstyrel-

sen, idet konsekvensen er, at administrationsudgifterne herefter skal afholdes af fondsmidler-

ne, og at der vil blive en afstand til den ekspertise, som den nuværende placering af sekretari-

atet giver adgang til. Det anføres, at sagsbehandlingstiderne sandsynligvis vil stige.

Økologisk Landsforening udtrykker bekymring for, at flytning af sekretariatet til NaturErhverv-

styrelsen vil medføre en øget bureaukratisering i forhold til den nuværende professionelle og

fleksible sekretariatsbetjening.

Det er derfor foreningens forventning, at de nye bestyrelser får mandat til selv at fastlægge

ansøgnings-, tilskuds- og udbetalingsvilkår inden for lovens rammer, således at de gældende

tilskudsvilkår kan videreføres under NaturErhvervstyrelsens sekretariatsbetjening.

Dyrenes Beskyttelse støtter forslaget.

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om, at administrationsomkostninger fremover skal dæk-

kes af fondsmidler, samt at administrationen gøres uafhængig af landbrugsorganisationerne.

Det anbefales dog, at administrationen af fondene placeres i et uafhængigt sekretariat, snarere

end i NaturErhvervstyrelsen.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det afgørende hensyn bag forslaget om henlæg-

gelse af sekretariatet til NaturErhvervstyrelsen er et øget samspil mellem fondsmidler og de

øvrige udviklingsaktiviteter på Fødevareministeriets område. Administrationsudgifterne kan –

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligesom på andre sammenlignelige ordninger – højst udgøre 3 pct. af fondsmidlerne. Fondenes

bestyrelser fastlægger i samråd med NaturErhvervstyrelsen de praktiske forhold omkring an-

søgnings-, tilskuds-, og udbetalingsvilkår.

Rigsrevisionen anfører, at det bør fremgå af selve lovteksten, at administrationsomkostninger-

ne maksimalt kan dækkes med op til 3 pct. af fondsmidlerne. Endvidere finder Rigsrevisionen,

at der bør tages stilling til, hvordan administrationsudgifterne opgøres. Det antages, at udgif-

ter, der overstiger 3 pct. af fondsmidlerne, dækkes af NaturErhvervstyrelsen. Det skal derfor

sikres, at styrelsen har hjemmel hertil på Finansloven.

Fødevareministeriet henviser til, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at beløbet til

dækning af administrationsomkostningerne reguleres ved en særlig bevillingsbestemmelse på

Finansloven. Der er derfor ikke behov for en regulering heraf direkte i landbrugsstøtteloven.

Administrationsomkostningerne vil blive opgjort efter en aktivitetsbaseret budgettering af

fondsarbejdet svarende til beregningerne på andre støtteordninger, der administreres af Na-

turErhvervstyrelsen. Udgifter udover de 3 pct. dækkes af NaturErhvervstyrelsens driftsmidler.

Bemærkningerne har samlet set ikke ført til ændringer i lovforslaget.

4. Strategi og handlingsplaner

Landbrug & Fødevarer bemærker, at forslaget om fødevareministerens godkendelse af strate-

gier suppleret med årlige handlingsplaner giver større indflydelse til den offentlige side i fonds-

bestyrelserne. Hvis strategien og handlingsplanerne bliver en del af en større politisk dagsor-

den, kan det medføre manglende kontinuitet i de bevilgede projekter, og at der lægges mindre

vægt på længerevarende indsatser.

3F, AE og NNF støtter som udgangspunkt forslaget om flerårige strategier suppleret med årlige

handlingsplaner men påpeger, at dette kun giver mening, hvis det samtidigt bliver muligt at

bevilge midler til flerårige projekter.

3F og NNF tilføjer, at godkendelsen alene bør sikre, at strategierne er i overensstemmelse med

reglerne. Organisationerne mener, at ministeren allerede i forbindelse med godkendelse af de

årlige regnskaber og budgetter får god indsigt i fondenes aktiviteter. Hensigten med at styrke

den overordnede politiske strategi understøttes endvidere tilstrækkeligt af den foreslåede ud-

videlse af de indstillingsberettigede organisationer på den offentlige side.

Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse støtter forslaget.

Fødevareministeriet skal som udgangspunkt bemærke, at fondene modtager promillemidler år-

ligt og som følge heraf opererer med et-årige budgetter. Derfor kan der ikke budgetteres med

flerårige tilsagn. Dette er dog ikke til hinder for, at der kan ansøges om f.eks. fase 1 af et fler-

årigt projekt.

Herudover skal Fødevareministeriet gøre opmærksom på, at erhvervet har mange tværgående

udfordringer, der skal løses. Derfor skal fødevareministeren have mulighed for sammen med

fondenes bestyrelser at fastlægge flerårige strategier, som skal styrke den overordnede udvik-

ling og samtænkning mellem især fondene, landdistriktsprogrammets ordninger og GUDP

(Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram), som alle har til formål at løfte og fremtidssikre

erhvervet.

Med fastlæggelse og godkendelse af fondenes strategi er der endvidere ikke tale om, at der

meddeles tilsagn til konkrete projekter. Der er heller ikke tale om en legalitetskontrol, som al-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lerede foretages i forbindelse med NaturErhvervstyrelsen tilsyn med fondenes budgetter og

regnskaber.

Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.

5. Navneændring

Dyrenes Beskyttelse foreslår følgende navne: Fonden for Udvikling af Dansk Landbrug og Fon-

den for Udvikling af Dansk Gartneri. Disse er ifølge organisationen mere dækkende under hen-

syn til, at formålet med lovændringen er, at fondene fremover i mindre grad skal ”tilhøre” er-

hvervet, og i stedet fremme dansk landbrug og gartneri i et bredere samfundsmæssigt per-

spektiv.

3F, NNF og Økologisk Landsforening støtter forslaget.

Bemærkningerne har ikke ført til ændring i lovforslaget.

6. Anvendelse af fondsmidler

Landbrug & Fødevarer anfører, at det kan blive dyrere at deltage i projekterne, idet der er risi-

ko for, at de nuværende satser for såkaldt overhead (faste administrationsomkostninger, der

ikke kan henføres direkte til det konkrete projekt) ikke længere vil kunne anvendes. Lavere

støtte til overhead vil især være en udfordring for erhvervets egne vidensinstitutioner, f.eks.

Videncentret for Landbrug, der finansierer en stor del af deres basisaktiviteter gennem fonds-

midlerne. Hvis der fremover anvendes lavere overheadsatser vil det endvidere også medføre,

at det bliver sværere at opnå støtte til medfinansiering af større projekter. Det gælder især for

Promilleafgiftsfonden for landbrug, som prioriterer projekter højt, hvor fondens midler kan ind-

gå i større projekter sammen med andre offentlige eller private midler (”gearing”).

Fødevareministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke regulerer spørgsmålet om overhead, og

at det vil være de kommende fondsbestyrelser, der skal forholde sig til overheadprocenten.

Der findes ikke generelle regler for overhead, og der anvendes forskellige satser på forskellige

støtteordninger. På fondsområdet er overheaden 15-80 pct. afhængig af projektets karakter.

På ordninger i landdistriktsprogrammet og GUDP er der fastsat faste overheadsatser på hen-

holdsvis 15 og 30 pct. Lovforslaget ændrer ikke på, at det er op til fondsbestyrelserne, hvor

erhvervet forsat er repræsenteret med 6 bestyrelsesmedlemmer, at foretage prioritering mel-

lem de ansøgte projekter, herunder fastsætte overhead. Fondsbestyrelserne kan i den forbin-

delse tage hensyn til andre finansieringskilder (”gearing”).

Forbrugerrådet Tænk mener, at det bør præciseres i loven, at fondene skal koncentrere midler

og aktiviteter om tværgående og udviklingsorienterede udfordringer.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet en ændring af

mulighederne for anvendelse af fondsmidlerne. Det er allerede nu muligt at yde tilskud inden

for meget brede formål, herunder til tværgående og udviklingsorienterede udfordringer. Men

det er også muligt at støtte projekter i de enkelte sektorer, f.eks. indenfor svineproduktion.

Det er op til fondsbestyrelserne at prioritere.

Bemærkningerne giver samlet set ikke anledning til ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Produktionsafgiftsfondene

Dansk Gartneri er bekymret for, at lovforslaget i væsentligt omfang kan reducere erhvervets

nytteværdi af den del af pesticidafgifterne, der tilbageføres til gartnerierhvervet via Promilleaf-

giftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Dansk Gartneri foreslår derfor, at



promilleafgiftsfonden nedlægges,

pesticidafgifterne tilbageføres til produktionsafgiftsfonden,

fondsbestyrelsen (produktionsafgiftsfonden) udvides med 1-2 repræsentanter for den

offentlige side,

bestyrelsesformanden (i produktionsafgiftsfonden) vælges af bestyrelsen.



Endelig foreslår organisationen, at det fremgår af selve lovteksten, at det er Dansk Gartneri

(og repræsentative producent– og brancheorganisationer), der udtaler sig om bestyrelsens

medlemmer fra erhvervssiden – i stedet for Landbrug & Fødevarer (og repræsentative produ-

cent – og brancheorganisationer).

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at forslaget om at administrere midlerne i én fond,

bryder med systematikken i landbrugsstøtteloven og ligger udenfor dette lovforslags rammer.

Det fremgår således af landbrugsstøtteloven, at promillemidler og produktionsafgifter forvaltes

i særskilte fonde.

Produktionsafgiftsfondens bestyrelser består af 2/3 repræsentanter for erhvervet og 1/3 re-

præsentanter for offentlige interesser, oftest 8 medlemmer hhv. 4 medlemmer fra erhvervet

og den offentlige side. Dansk Gartneris forslag vil fortsat indebære, at erhvervet har den afgø-

rende indflydelse i fondsbestyrelsen – selv med en udvidelse af 1-2 repræsentanter for den of-

fentlige side. Hertil kommer at organisationen fortsat ønsker, at formanden skal vælges af be-

styrelsen. Ministeriet gør opmærksom på, at lovforslagets formål er at skabe en bedre balance

i bestyrelsen mellem erhvervets og det offentliges repræsentanter. Denne del af organisatio-

nens forslag ligger derfor uden for lovforslagets rammer.

For så vidt angår produktions- og promilleafgiftsfondene er systematikken for afgrænsning af

de indstillingsberettigede organisationer på erhvervssiden, at erhvervets hovedorganisation

sammen med de relevante producent- og brancheorganisationer er indstillingsberettigede.

Dette blev videreført med lovændringen i 2010, hvor konsekvenserne af Landbrugsraadets

nedlæggelse og dannelsen af Landbrug & Fødevarer blev indarbejdet i landbrugsstøtteloven.

Derfor er Landbrug & Fødevarer nævnt i selve lovteksten suppleret med en angivelse i lovbe-

mærkningerne af, hvilken producent- og brancheorganisation, der sammen med Landbrug &

Fødevarer, er indstillingsberettiget. En ændring heraf for så vidt angår promilleafgiftsfonden

for frugtavlen gartneribruget vil bryde med systematikken i landbrugsstøtteloven og ligger

uden for dette lovforslags rammer.

Dyrenes Beskyttelse foreslår, at produktionsafgiftsfondene bliver omfattet af lovforslaget i

overensstemmelse med Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling og L 144 fra 2010 (om

sammensætning af promille- og produktionsafgiftsfondenes bestyrelser og finansiering af se-

kretariatsbistand, fremsat af SF). Organisationen finder, at da midlerne ofte anvendes til med-

finansiering af projekter under Landdistriktsprogrammet, som er offentligt finansieret, bør der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stilles de samme krav om et bredere samfundsmæssigt perspektiv, som til promillefondene og

Fonden for økologisk landbrug.

Forbrugerrådet Tænk finder, at lovforslaget bør udvides til at omfatte produktionsafgiftsfondene,

eller, som et minimum, at der tilføjes en bestemmelse i loven om, at de offentlige interesser sik-

res en ekstra plads i bestyrelserne for produktionsafgiftsfondene.

Det er Fødevareministeriets opfattelse, at produktionsafgiftsfondenes midler finansieres af er-

hvervet/producenterne selv i form af produktionsafgifter, der opkræves direkte af producen-

terne og anvendes i de sektorer, hvor de opkræves. Derfor er det f.eks. også naturligt, at er-

hvervet har flertal i produktionsafgiftsfondenes bestyrelser i modsætning til promilleafgiftsfon-

dene og Fonden for økologisk landbrug, som finansieres af offentlige midler. Det fastholdes

derfor, at produktionsafgiftsfondene ikke omfattes af lovforslaget.

Bemærkningerne har samlet set ikke ført til ændring i lovforslaget.

8. Obligatorisk digital kommunikation og formkrav til klager

Det er Datatilsynets opfattelse, at når der er tale om lovgivning om obligatorisk digital kom-

munikation, skal sikkerheden leve op til de krav, der gælder for den offentlige sektor, herunder

bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af per-

sonoplysninger, som behandles af den offentlige forvaltning.

Endvidere erindrer Datatilsynet om persondatalovens § 57, hvorefter der skal indhentes en ud-

talelse fra Datatilsynet i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser, cirkulærer og lignende

generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med be-

handling af personoplysninger.

Fødevareministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger. Lovgivningen omkring be-

skyttelse af behandling af personoplysninger vil blive iagttaget.

Landbrug & Fødevarer ser generelt positivt på den øgede digitale kommunikation mellem det

offentlige og landbrugerne, som lovforslaget indebærer. Organisationen understreger dog, at

man bør være opmærksom på, at der foretages den fornødne koordination mellem Fødevare-

ministeriets selvbetjeningsløsninger og Offentlig Digital Post.

Endelig påpeger Landbrug & Fødevarer, at såfremt den foreslåede bestemmelse om formkrav

til klager, vil medføre, at en klage, der ikke opfylder formkravene bliver afvist, kan organisati-

onen ikke støtte forslaget.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at bestemmelserne svarer til, hvad der gælder på øv-

rige lovområder under Fødevareministeriets ressort. Der henvises til lov nr. 1459 af 17. de-

cember 2013 om ændring af forskellige bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeris område om obligatorisk digital kommunikation m.v. og de kommende nye støttelo-

ve (lov om landdistriktsfonden og lov om hav- og fiskerifonden) samt ændringen af landbrugs-

loven. For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte formkrav til klager, er det præciseret i

bemærkningerne, at hensigten med at stille krav til anvendelse af et særligt klageskema er at

opnå en hurtigere og mere effektiv sagsgang i forbindelse med klagesagsbehandlingen.

Bemærkningerne giver samlet set ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Høringsliste vedr. ændring af landbrugsstøtteloven 2014/2015

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Bæredygtigt landbrug

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Gartneri

Det Frie Forskningsråd

Dyrenes Beskyttelse

Fonden for økologisk Landbrug

Forbrugerrådet Tænk

Gartneribrugets Afsætningsudvalg

Kommunernes Landsforening

Landbrug & Fødevarer

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget

Promilleafgiftsfonden for landbrug

Økologisk Landsforening

Team Effektiv Regulering (TER), Erhvervs- og Vækstministeriet

Datatilsynet