Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 135:

Forslag til lov om ændring af landbrugsstøtteloven. (Præcisering af EU-støtteordninger omfattet af loven, obligatorisk digital kommunikation, bestyrelsessammensætning m.v. i promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug samt formkrav til klager m.v.).

Af fødevareministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 05.02.2015).

Den første ordfører i talerrækken er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget, L 135, lov om ændring af landbrugsstøtteloven om promillefondene, vil Venstre klart stemme imod, for lovforslaget indebærer bl.a.: punkt 1, ministerudpegning af formand for Promilleafgiftsfonden for landbrug, Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget samt Fonden for økologisk landbrug, så det ikke længere er erhvervet, der skal udpege formanden, og forslaget vil desuden betyde en ændring af bestyrelsessammensætning i Fonden for økologisk landbrug; punkt 2, kravet til fondene om udarbejdelse af forslag til flerårige strategier og 1-årige handlingsplaner; punkt 3, kredsen af udtaleberettigede organisationer udvides til det offentlige med Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse; og punkt 4, overførsel af sekretariatsbetjening fra erhvervet til NaturErhvervsstyrelsen.

Vi noterer os, at der i lovforslaget flere steder står indskrevet ministerbeføjelser, og forslaget bemyndiger bl.a. fødevareministeren til at udpege formanden for de tre fonde. I Venstre mener vi ikke, at der er et fornuftigt grundlag for den ministerbeføjelse. Ved en sådan udpegning er der ikke nogen garanti for, at formanden har den fornødne landbrugsfaglige viden, og samtidig betyder den foreslåede sammensætning af bestyrelserne, at der kan opstå situationer, hvor det alene er formandens stemme, der vil bestemme udfaldet. Vi mener i Venstre, at der er brug for den faglige viden, som erhvervsorganisationerne hidtil har sørget for at der er i fondene.

Venstre er imod den øgede statslige involvering, som lovforslaget vil betyde. Det vil føre til en svækkelse af vækst og beskæftigelse til skade for Danmark, og i stedet skal modellen for promillefondene give erhvervet den tunge rolle i beslutningsprocesserne, da erhvervets interesser skal varetages i brugen af fondsmidlerne. Vi frygter, at flytningen af sekretariatet til NaturErhvervsstyrelsen vil betyde øget bureaukratisering og længere sagsbehandlingstider. Vi mener ikke, at administrationsudgifterne skal finansieres af fondsmidlerne, som erhvervet netop har så hårdt brug for.

Når lovforslagets hovedformål er at styrke samspillet mellem ministeriets udviklingsaktiviteter, så er fokus lagt klart væk fra vækst og arbejdspladser, og i Venstre mener vi ikke, at fondene skal dreje sig om alle mulige andre ting end at styrke konkurrenceevnen og de hidtidige oprindelige formål.

Promilleafgiftsfondene er vigtige. Midlerne fra dem har bidraget til, at Danmark internationalt set har en meget høj grad af udnyttelse af f.eks. husdyrgødning, den mest klimaeffektive fødevareproduktion og den største andel af økologisk produktion og afsætning samt mange andre udviklingstiltag for erhvervet igennem årene. Det er vigtigt, at fondene fortsat skal være funderet i erhvervet efter vores opfattelse, at erhvervet fastholder flertallet i fondenes bestyrelser, og at fondene fortsat administreres af erhvervet selv. Det vil ministerens forslag eliminere.

Venstre kan ikke støtte op om lovforslaget, der skal betyde en større statslig indblanding, når det handler om midler, der er tiltænkt at hjælpe et erhverv i hård konkurrence. Det skaber fare for, at midlerne bliver tildelt ufokuseret og ikke bruges til størst mulig gavn for erhvervets konkurrenceevne. Lad mig også sige det helt klart: Vi vil ikke alene stemme imod forslaget, som det ligger nu, vi vil være også i Venstre klart arbejde for at forsøge at få flertal på et tidspunkt for, at det her kan rulles tilbage igen – formentlig først efter et valg, men det vil vi forsøge at arbejde for.

Vi synes, når vi sådan ser samlet på det, at det her lovforslag jo næsten er udtryk for tyveri ved højlys dag. Erhvervet har jo bidraget godt, ved at der er blevet opkrævet de her penge. Erhvervet har prioriteret pengene til forskning, udvikling, styrkelse af konkurrenceevnen og mange andre gode ting.

Vi synes jo, at forslaget her også trækker den helt forkerte vej, når vi kigger på administrationen, hvor det er, at der nu tilsyneladende skal trækkes flere penge ud af fondsmidlerne til administration. Der bliver altså færre penge tilbage til det oprindelige formål. Det synes vi også er skidt. Og så ligner det jo helt klart, at regeringen og ministeren synes at ville fjernstyre pengene hen til de formål, som så ligesom har statens interesse. Jeg synes, at der fortsat skulle være større vægt på det, som erhvervet også peger på at der er behov for rent udviklingsmæssigt. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er hr. Orla Hav fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Danmarks stærke position som landbrugsland og som fødevareproducerende land hænger i høj grad sammen med, at vi har evnet og mestret at lave et godt og konstruktivt samarbejde mellem udviklings- og forskningsmiljøer og så den måde, som man tilrettelægger tingene på, gennem lovgivning og initiativer den vej rundt. Et af instrumenterne, som er blevet brugt, er etableringen af de her promillefonde, som har fungeret ganske godt igennem rigtig mange år, og med det her initiativ tilretter vi den måde, som fondene fungerer på, en lille smule; det er rigtigt, at vi rykker dem en lille smule tættere på ministeriet, det ser vi ikke det store problem i. Vi tror faktisk, at det er godt og konstruktivt, at vi sikrer, at den viden og de udviklingsmuligheder, som der oparbejdes indsigt i, kommer tæt på lovgivningsprocessen.

Stik modsat af hvad Venstre udtaler, har vi har det sådan set udmærket med, at de her fonde rykker en lille smule tættere på ministeriet og ministeriets arbejde. Til gengæld tror vi på, at det er rigtig vigtigt, at vi fastholder, at det her sker i samspil mellem erhvervet, ministeriet og ministerens ageren på området, og det ser vi ikke noget som helst behov for der sker ændringer i. Så vi er rigtig godt tilfredse med de ændringer, der lægges op til, og med, at vi kan fortsætte en offensiv politik med at sikre, at Danmark både er et landbrugsland og i høj grad også et stærkt fødevareproducerende land.

Så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Tak. Jeg har et spørgsmål til ordføreren, for det er første gang, jeg får lejlighed til at spørge Socialdemokratiet om, hvorfor det her lovforslag er fremsat. Jeg har læst det to gange for finde ud af, hvad årsagen er til, at det her skal laves om, og jeg har ikke kunnet finde den. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvad er det, der gør det bedre, at man kommer tættere på ministeriet? Hvorfor er det vigtigt, at man får flyttet administrationen over i NaturErhvervsstyrelsen, hvorved omkostningerne stiger betragteligt? Det er sådan set det billede, jeg står tilbage med, for Dansk Folkeparti har jo ikke været indkaldt til nogen som helst møder om, hvorfor det her lovforslag er kommet frem. Derfor har jeg selvfølgelig lyst til at spørge ordføreren: Hvad ligger der bag, at vi nu står og skal behandle det her lovforslag i dag?

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. René Christensen rettelig skal stille sit spørgsmål til ministeren. Det er jo på ministerens initiativ, at det her lovforslag er dukket op. Jeg begrunder det rigtig gerne med, at jeg tror, at det ud fra en erkendelse af, at det er hensigtsmæssigt, at den viden, der oparbejdes, kommer tæt og måske tættere på ministeriet og ministeriets måde at arbejde på og dermed også giver større mulighed for at komme med et indspil. Men jeg tror, at hr. René Christensen vil få et mere fyldestgørende svar og måske også et venligere svar fra ministeren. Jeg kan jo høre, at hr. René Christensen går meget op i, at det er venlige svar, han får.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det er helt tydeligt – det står næsten sort på hvidt – at det her vil blive dyrere at administrere. Der bliver taget penge væk fra fondsmidlerne. Hvordan har den socialdemokratiske ordfører det egentlig med, at der så bliver færre penge tilbage til, om jeg så må sige, de oprindelige formål?

Ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at den problemstilling også bliver løst i forbindelse med det her. Og så mange færre penge tror jeg altså ikke det er vi taler om. Jeg tror, det er rigtig, rigtig vigtigt, at der er en god synergi i det, der bliver foretaget fra ministerens og ministeriets side sammen med erhvervet igennem de vidensmiljøer, man har oparbejdet igennem promilleafgiftsfondene. Jeg tror, det er rigtig klogt, at man får sikret den optimale gearing mellem de miljøer, og det tror jeg sådan set at det her kan være en af vejene til.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det svar. Det kan man næsten kun tolke som en indrømmelse, et klart ja til, at det vil blive dyrere at administrere det. Ordføreren siger, at det vil blive løst på anden måde. Det må næsten tolkes sådan, at der vil blive tilført nogle penge til det her. Det svæver sådan lidt i luften.

Men hvad er det egentlig, der gør, at man så at sige vil flytte styringen af de her penge væk fra erhvervet og over til, at det skal være rent statslige opgaver? Man har sagt ved mange forskellige lejligheder, at man gerne vil gøre nogle gode ting for erhvervet, også i forbindelse med vores fødevare- og vækstforhandlinger. Nu trækker man ligesom den anden vej og siger, at det må erhvervet ikke længere have indflydelse på. Hvorfor må erhvervet ikke det?

Ordføreren.

Altså, hvis hr. Erling Bonnesen havde hørt efter det, jeg sagde i min ordførertale, så havde han hørt mig sige, at vi faktisk i høj grad hylder et princip om, at det er klogt, at erhvervet arbejder tæt sammen med ministeriet på områder, hvor vi ved at det er helt afgørende, at vi skaber de bedst mulige forudsætninger for, at vi kan få erhvervet til at fungere.

Så skal jeg indrømme, at jeg jo ikke sidder inde med ministeriets viden om de enkelte detaljer om, hvordan det her kan håndteres. Det kan vi jo få en drøftelse af efterfølgende, men det er da min opfattelse, at der er tænkt over, at det her ikke behøver blive dyrere. Det er selvfølgelig noget, man kan hævde fra Venstres side, hvor man ikke bryder sig om forslaget. Og jeg kan stå og sige, at det sikkert er en marginalomkostning, som kan lægges ind i noget, der i forvejen fungerer rigtig godt i ministeriet. Så det bliver lidt påstand mod påstand. Jeg tror ikke, at der bliver færre penge til rådighed.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Så står vi her med L 135, og hovedingrediensen i forslaget er, at det skal tættere på ministeriet. En anden ting, der også er i forslaget, er, at nu skal formanden udpeges af ministeren – ministeren får flere beføjelser – og sekretariatsbetjeningen skal nu overgå til NaturErhvervsstyrelsen.

Jeg har læst forslaget to gange, for jeg tænkte, at der selvfølgelig er en mening med, at man gør det her, nemlig at man vil få noget mere ud af de penge, og at man vil gøre noget mere. Det kunne også være, fordi man er utilfreds med den måde, som fonden bliver drevet på. Hvis man sådan kigger på det og ser på, hvad de her fonde egentlig har bedrevet bare inden for den korte horisont, som vi nok alle sammen kan huske, så har promilleafgiftsfondene været rigtig gode til at finde på nye løsninger, også når vi her i Folketinget kommer med skærpet lovgivning i forhold til dyrevelfærd, og når vi kommer med skærpet lovgivning til miljøet. Det er jo der, promillefondene har været rigtig gode til at finde ud af, hvordan det kan føres ud i livet og ud i erhvervet, uden at vi altid skal stå med den debat om, at vi skruer skruen den forkerte vej, at det vil ændre omsætningen ude i erhvervet, og at nu vil det hele lukke.

Der må vi jo erkende, at vi kan se, at promilleafgiftsfondene virkelig har vist deres værd. De har været med til at løse nogle af de udfordringer, som også er kommet, fordi man har nogle andre parametre, som man måler på. Dansk landbrug har i dag verdensrekord, når det gælder udnyttelse af husdyrgødning. Det er opnået gennem et tværgående samarbejde mellem husdyrproduktioner, planteavlsprojekter og afgiftsfondene. Dansk landbrug står for den største andel af økologisk produktion og afsætning i verden, som ligeledes er opnået gennem en bred indsats med midler fra forskellige afgiftsfonde. Dansk landbrug har den højeste og mest sikre produktion af foder og fødevarer med det laveste forbrug af pesticider i forhold til andre væsentlige fødevareeksporterende lande. Det er også, fordi vi har været gode på innovationsdelen, hvor netop promilleafgiftsfondene har været til stor nytte.

Jeg kan ikke læse, at ministerens tilgang til det her skulle være, at promilleafgiftsfondene gør det skidt. Det er i hvert fald ikke det, jeg kan læse i det fremsatte forslag. Derfor må vi sige fra Dansk Folkepartis side, at vi er noget overraskede over, at forslaget kommer, uden at man på nogen måde har ønsket at debattere, hvorfor man vil ændre på promilleafgiftsfondene.

Den tidligere ordfører var oppe at sige, at det her nok ikke bliver dyrere, men det er jo påstand mod påstand. Det, man i hvert fald kan læse sig til, er, at det i dag koster 1,5 mio. kr. at drive det, og fremadrettet bliver det, når det ligger ovre i NaturErhvervsstyrelsen, 8 mio. kr. Det bliver altså væsentlig dyrere at drive det efter det forslag, der ligger her. Det går altså fra at koste 1,5 mio. kr. til fremadrettet at koste 8 mio. kr. at drive det. Det, man i hvert fald kan læse sig til i forslaget, er, at administrationen bliver langt, langt dyrere.

Derfor kan Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke støtte forslaget. Vi kan nemlig ikke se hensigten med det. Og når ministeren kommer på talerstolen, skal jeg selvfølgelig nok spørge ham om, hvad der ligger bag, at vi nu har det her forslag til behandling her i Folketingssalen.

Tak til ordføreren. Den næste taler i rækken er fru Ida Auken fra Radikale Venstre.

Det er jo sådan, at den her regering har valgt at føre en politik, hvor vi gerne vil have et ambitiøst landbrug, et dygtigt landbrug, et højeffektivt landbrug – et landbrug, som i det ene spor er kendt i hele verden for kvalitet og for kvalitetsfødevarer, for sikkerhed og for dyrevelfærd, og som i det andet spor er mere specialiseret, er et økologisk landbrug, et landbrug med færdigproducerede varer med måske en lokal historie, der kan skabe lokale arbejdspladser.

Det er visionen, og det landbrug skal være i vores land, samtidig med at der også er plads til natur, samtidig med at vi skal have rent vand, samtidig med at vi skal have grundvand, der kan drikkes, osv. Det er en meget stor vision, som vi først har haft Natur- og Landbrugskommissionen til at sidde og arbejde med, og som vi derefter har udmøntet i vækstplaner og forskellige andre initiativer for landbruget.

For at få den her vision til at blive endnu mere virkelig og for at kunne komme endnu længere ud over rampen er det jo vigtigt, at vi har en strategi for, hvor vi skal hen. Og det, vi gør i dag, er lige præcis at putte de her fonde med ind i arbejdet for den her strategi. Det er lige præcis for at sikre, at tingene bliver tænkt sammen.

Det er derfor, at vi ændrer på promilleafgiftsfondene i dag. Det er derfor, vi flytter sekretariatsbetjeningen; at vi ændrer reglerne for bestyrelsessammensætningen; at vi beder om en strategi og en handlingsplan og beder dem om at udforme særlige hovedudfordringer og indsatsområder.

Så der er tale om at gå skridt videre med hensyn til at skabe et stærkt landbrug i Danmark, som er kendt for det, vi skal være kendt for, nemlig kvalitetslandbrug, dyrevelfærd, miljø, og ikke mindst at vi selvfølgelig er et konkurrencedygtigt landbrug.

Så det er visionen bag den ændring, der sker i dag, selv om man kan blive lidt forvirret af at høre debatten. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Derfor kan Radikale Venstre støtte L 135.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

SF støtter også det her lovforslag. Vi har nogle bemærkninger til det. Det undtager f.eks. produktionsfondene, som SF tilbage i folketingsåret 2009-10 i L 144 ønskede omfattet af større åbenhed. Det vil vi gerne stille nogle spørgsmål om under udvalgsarbejdet.

Ministeriet begrunder undtagelsen med, at midlerne herfra stammer direkte fra landbrugets produktion. Selv om produktionsfondene stadig væk ligger i landbruget, hvad angår sekretariat m.m., med samme bestyrelsessammensætning, er spørgsmålet om åbenhed og anvendelse af midlerne i et bredere samfundsmæssigt perspektiv stadig relevant.

På samme måde vil vi også rejse anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen vedrørende landbrugets fonde, herunder i hvilket omfang fondene får øgede muligheder for at støtte bredere samfundsmæssige formål på f.eks. klima-, natur- og miljøområderne inden for og ud over det, der ligger i styrkelsen af den overordnede udvikling og af samtænkningen mellem fondene, landdistriktsprogrammets ordninger og det grønne udviklings- og demonstrationsprogram, som alle også har til formål at løfte og fremtidssikre erhvervet.

Men overordnet set støtter vi lovforslaget, og vi er også glade for, at Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse har fået en repræsentation. Vi synes ikke, det er så mærkeligt, at nogle fonde, som skal have et samfundsmæssigt sigte, og hvor vi har nogle ønsker om, hvor vi skal hen, også kommer til at ligge hos en minister, som selvfølgelig skal have opbakning fra Folketinget til at udstikke nogle retningslinjer om, hvordan vi bedst muligt bruger de penge, som vi får ind.

Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Det er egentlig kun til den sidste bemærkning, ellers havde jeg ikke ret meget til ordførertalen. Hvis man kigger tilbage i historien, kan man se, at det her jo faktisk er frivilligt, netop at landbruget betaler for, at det også går tilbage til landbruget. Det har fungeret rigtig godt, og derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, som jo også siger, at det her skal være tættere på regeringen: Er man ikke bange for fra SF's side, at nu bliver det her meget mere betragtet som en skat, man betaler, end det bliver betragtet som, at det er nogle penge, man betaler til noget innovation i sit eget erhverv? Det er jo i hvert fald det, der ligger lidt i, at man kan komme til at frygte det. Frygter SF ikke det, når man nu har haft noget, der har fungeret godt i så mange år?

Ordføreren.

Man kan sige, at penge, der skal tilbage til landbruget, jo også kommer tilbage til landbruget. Så har vi nogle pesticidafgifter, hvor man kan sige, at vi ønsker at fremme en bestemt udvikling. Vi har også det, der hedder MUDP, hvor vi med den seneste finanslov – det var SF meget glade for, det arbejdede vi aktivt for – har fået en bestyrelse, så det arbejde, der foregår der, også kan få et politisk sigte. På den måde mener vi jo ikke, at der er noget fordækt i, at man politisk ønsker at fremme en bestemt udvikling. Man kan sige, at hvis regeringen skulle skifte efter næste valg, hvor DF vil støtte en borgerlig statsminister, så kunne man da blive bekymret for, hvad den minister så ville gøre, men det er jo den risiko, vi må leve med, når vi ønsker, at noget skal bindes op på nogle politiske rammer.

Hr. René Christensen.

Det er det, der er udfordringen ved ministerbeføjelser. De er der nemlig hele tiden, og det oplever man på tværs af regeringer. Men når man nu læser forslaget, kan man se, at der står, at det skal sikres, at der er det her samarbejde mellem regeringen og fondene, og det er vi sådan set enige i i Dansk Folkeparti. Selvfølgelig skal der være det. Man kan jo ikke have så mange penge i en fond, der kører i en fuldstændig modsat retning, end hvordan andet kører. Men har SF en oplevelse af, at det fungerer skidt i dag, altså at der er en skidt dialog mellem skiftende regeringer og promillefondene?

Ordføreren.

Det vil jeg ikke sige at jeg er tæt nok på til, at det retfærdigvis er mig, der skal stå og kommentere det heroppe, men jeg vil gerne sige, at jeg ønsker, at der bliver en klarere politisk retning. Jeg synes også, at den måde, bestyrelsen bliver sammensat på, er rimelig. Der er jo også blevet lavet nogle ændringer, og samlet set har der været rigtig mange høringsberettigede, der har afgivet svar.

Jeg synes ikke, det er noget problem, at det bliver bundet op på en politisk kontekst, når der er pesticidafgifter, der kommer ind, og vi bruger dem til at forfølge nogle mål. Samtidig vil jeg sige til ordførerens første pointe om, at det er landbrugets penge, at de penge jo netop kommer tilbage til landbruget. Der bliver ikke taget noget fra landbruget på den måde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Enhedslisten kan støtte det lovforslag, der er fremsat her, og hvis man skulle sige noget kritisk om det, er det vel i virkeligheden, at det er alt for lidt vidtgående. Vi så faktisk gerne, at man også havde gennemført den her ændring i forhold til de produktionsafgiftsfonde, som jo får lov til at fortsætte uændret.

Når vi gør det, er det, fordi de her fonde og den måde, de er styret på, jo er noget, der har været diskuteret i årevis. Jeg har tilbragt ganske mange timer med at diskutere med folk, der har siddet i de her bestyrelser, og som har givet udtryk for den klare opfattelse, at de faktisk synes, det var en kæmpe udfordring og et kæmpe problem, at landbruget, altså erhvervet, havde så stor, ja, nærmest enevældig, indflydelse på, hvordan de penge blev brugt. For det var den klare opfattelse, at nogle mere helhedsorienterede synspunkter, nogle synspunkter i forhold til fornyelse og forandringsprocesser, ofte blev afvist til fordel for, at man fordelte pengene internt til formål, som man i landbruget og i erhvervsorganisationer selv syntes var relevante.

Det fremgår sådan set også af Landbrug & Fødevarers eget høringssvar, at en af de ting, man er bekymret for, er, om der nu også vil blive afsat penge nok til overhead fremadrettet. En af henvisningerne er, at man sådan set har noget drift i det, man så kalder, jeg tror, det er Videncentret for Landbrug, som jo er sådan en smuk betegnelse for Landbrug & Fødevarers interessevaretagelse. Og der er man lidt bekymret for, at driftsmidlerne vil blive udtørret, fordi man ikke i samme udstrækning som nu kan trække overhead ud af det her system.

Så fra Enhedslistens side skal der ikke være nogen tvivl om, at vi sådan set synes, at der har været problemer med, at det har været landbrugets organisationer, som administrerede og styrede uddelingen af midler til udvikling af det danske landbrug, både i forhold til spørgsmål om habilitet og også spørgsmål om at kunne få pengene anvendt til bredere samfundsmæssige formål, herunder forbrugerens interesse i bæredygtigt producerede fødevarer, og om landbrugets udvikling. Det mener vi sådan set har været en reel udfordring, som ministeren og regeringen så forsøger at løfte med det her forslag.

Selv om man selvfølgelig godt kan undre sig over, hvorfor det kommer, kunne man jo godt vende tilbage til Natur- og Landbrugskommissionen, som alle var så begejstrede for. For der lagde man faktisk op til, at landbrugsfondene skulle ændres, så der kom fokus på bredere samfundsmæssige udfordringer, dvs. jordbrugsproduktion, f.eks. natur-, miljø- og klimarelaterede projekter, at man skulle koncentrere midler og aktiviteter om tværgående udviklingsorienterede udfordringer, og at det bl.a. kunne ske, ved at de to fonde opprioriterede støtte til disse aktiviteter frem for produktions- og afsætningsaktiviteter.

Man henviste også til, at de offentlige og samfundsmæssige interesser i fondsbestyrelserne skulle styrkes, og at det kunne ske, ved at de offentlige interesser blev sikret en ekstra plads i bestyrelserne for produktionsafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug, og at formanden for promilleafgiftsfondene blev personligt udpeget af fødevareministeren. Altså, det er jo ikke, fordi der ikke har været rigtig mange argumenter fremme for, at den her forandring var vigtig og var fornuftig.

Jeg synes måske, at dem, som var så begejstrede, dengang Natur- og Landbrugskommissionen kom med sin betænkning, skulle have læst lidt grundigere på den. Det var, som om de gik i stå et eller andet sted, hvor der stod noget om, at erhvervslivet skulle have bedre muligheder for at tjene penge, og så kom de aldrig længere. Det tror jeg er dumt, når man skal rose sådan nogle redegørelser og rapporter, altså hvis man ikke får dem læst helt igennem; det tror jeg er uhensigtsmæssigt.

I forhold til administrationen og det at flytte den over i styrelsen har der selvfølgelig været lidt diskussion, og der har også været kritik. Der er også nogle af dem, der er meget positive over for de øvrige elementer i lovforslaget, som er en smule betænkelige ved, om man nu kan sikre, at der kommer en tilstrækkelig ikkebureaukratisk administration af det her. Altså, høringsparter, som i og for sig er enige i, at det er en dårlig idé, at det ligger i Landbrug & Fødevarer, fordi det giver en form for skævhed, synes måske også, det kan være problematisk, at det kommer over i styrelsen, og har også været kritiske over for det.

Jeg vil bare sige, at det i hvert fald er en af de ting, vi vil lægge meget vægt på i de spørgsmål, vi vil stille i udvalgsarbejdet, altså at få sikret, at få præciseret, at det stadig væk er sådan, at det er bestyrelsen, der laver strategien, at det er bestyrelsen, der fordeler pengene, at det er bestyrelsen, der bestemmer, hvor meget der skal gives til overhead, og at det også er bestyrelsen, der ligesom beslutter, hvordan pengene skal gives, og dermed kan opretholde en administration, som ikke er unødvendig bureaukratisk.

Det tror jeg er vigtigt at være opmærksom på, for det skulle jo nødig være sådan, at det her, som efter vores opfattelse indeholder en række fornuftige forandringer, som også er udtryk for forbedringer, fører til, at man på grund af sådanne tilbøjeligheder til bureaukrati i statsadministrationen taber de positive elementer, der ligger i det her, på jorden. Det tror jeg godt vi kan sikre i det udvalgsarbejde der skal være, altså at det vil ske på en fornuftig måde.

Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Jeg vil lige komme med en rettelse til ordføreren, for der står netop, at Fødevareministeriet skal godkende fondens flerårige strategier, så det bliver jo derovre, man sådan får det sidste stempel på, at det er den vej, vi skal.

Det, jeg egentlig gerne vil spørge ordføreren om – og nu ved jeg godt, at Enhedslisten gerne vil have, at alt ligger i staten – er, at der jo også har været nogle synergier i, at man fra politisk hold har kunnet sige: Vi vil have sodødeligheden ned, vi vil have pattegrisedødeligheden ned, vi vil have liggesårene væk – og de er faktisk forsvundet. Man har kunnet sige til erhvervet: Det må I løse. Og så har promillefondene kunnet være med til at løse det, også økonomisk. Vi har kunnet stille krav, og så har man i erhvervet haft noget muskelkraft, også økonomisk, til at løse den opgave, der er blevet pålagt dem politisk.

Er ordføreren ikke lidt bange for, at der nu bliver sådan en debat om, at når vi stiller faglige krav bl.a. om sodødelighed eller pattegrisedødelighed, bliver det også meget et spørgsmål om, hvordan strategien nu er lagt, hvor mange penge der så er sat af? Den diskussion har vi jo ikke haft nu. Der har vi jo haft en, hvad skal man sige, faglig debat med erhvervet og sagt: Vi vil gerne have det her. Og så har der altid ligget den der skjulte trussel: Hvis I ikke selv kan finde ud af det, skal vi nok hjælpe jer med det efterfølgende.

Er ordføreren ikke bange for, at vi mister det der momentum?

Ordføreren.

Jeg må jo indrømme, at når jeg hører hr. René Christensen beskrive udviklingen i dansk landbrug i forhold til dyrevelfærdsområdet, genkender jeg ikke beskrivelsen. Jeg genkender ikke beskrivelsen af, at vi har løst problemerne med pattedyrsdødelighed. Svineproducenterne er faktisk ved at planlægge at øge tallet for pattedyrsdødelighed ganske voldsomt. Vi kan næppe heller tale om, at den generelle velfærd i fødevareproduktionen sådan er blevet radikalt forbedret ud over de lovgivningsmæssige tiltag, vi har gennemført, hvoraf Dansk Folkeparti har støttet nogle og ikke støttet andre.

Så vil jeg bare sige, at jeg også synes, det er fornuftigt nok, at det er den til enhver tid siddende minister, som godkender de overordnede strategier. Det giver jo, går jeg ud fra, et rigtig stort frirum til bestyrelserne, da det jo er dem, der formulerer strategierne, som efterfølgende skal godkendes, men det giver også et rigtigt stort frirum, med hensyn til hvordan det skal implementeres og føres ud i livet. Jeg har ikke noget ønske om, at der skal være en snæver statslig styring af de her penge, men er selvfølgelig med på, at der er en overordnet ramme, som også fastlægges i en strategi, som den til enhver tid siddende minister – og det er jo nogle gange godt og andre gange mindre godt – kommer til at have et afgørende ord i forhold til.

René Christensen.

Ja, det bliver hele tiden sådan noget med dyrevelfærd, og hvem der har gjort hvad. Det vil komme meget bag på mig, hvis erhvervet arbejder med en plan for at hæve pattegrisedødeligheden, for der er faktisk lavet en politisk aftale om, at den skal ned. Det har man så fået en årrække til. Der er også lavet en politisk aftale med erhvervet om, at sodødeligheden skal ned. På et tidspunkt når vi til vejs ende, og så skal erhvervet jo også have leveret på den dagsorden.

Der, hvor jeg sagde man har nået det, var eksempelvis med skuldersår. Dem ser vi jo praktisk talt ikke mere. Det var meget oppe førhen.

Tilbage til spørgsmålet igen: Er ordføreren slet ikke nervøs for, at – hvad skal man sige – politiske målsætninger nu meget bliver en diskussion om, hvor mange penge der er sat af i fonden, hvor vi jo aldrig tidligere har haft den politiske diskussion her i Folketingssalen? Den kommer meget, meget tættere på nu, i forhold til hvordan man hænger de politiske visioner og økonomien op i fonden.

Tak for det. Per Clausen, værsgo.

Jeg kan ikke mindes, at vi har haft nogen som helst diskussion, som har vedrørt noget som helst problem i forhold til landbruget, hvor det ikke fra landbrugets side har handlet rigtig meget om penge, og hvem der skulle betale. Det må jeg ærligt sige. Jeg har ingen erindring om, at vi har haft nogen diskussioner, hvor omkostninger, og hvem der skulle betale osv., ikke har spillet en uhyre central rolle. Jeg har den klare forventning til Landbrug & Fødevarer, at det vil de også holde fokus på i fremtiden. Det vil jeg bare sige.

Altså, jeg kan jo godt huske – jeg har siddet i Folketinget i efterhånden næsten alt for mange år, vil nogle nok sige – hele slagsmålet om det med liggesårene. Jeg kan forsikre hr. René Christensen om, at det har været en rigtig, rigtig hård politisk kamp at få den sag løst. Og Landbrug & Fødevarer har ikke sådan hele vejen igennem ligefrem været en positiv medspiller.

Tak for det. Så er den næste taler i rækken hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

På vegne af fru Mette Bock skal jeg holde følgende ordførertale:

Det lyder jo meget tilforladeligt. Lovforslagets formål er at styrke den strategiske målretning og samspillet mellem Fødevareministeriets aktiviteter på landbrugs- og fødevareområdet og aktiviteterne i Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Promilleafgiftsfonden for Frugtavlen og Gartneribruget samt Fonden for Økologisk Landbrug. Problemet er bare, at det egentlige formål med ændringen er at flytte beslutningskompetencen fra landbrugets egne organisationer til Slotsholmen. Formålet med promillefondene er at styrke landbrugets og fødevaresektorens udviklingsmuligheder og konkurrenceevne. Fondene er så sige et plaster på såret for landmændene, der i dag plukkes og malkes ved, at de hvert eneste år skal betale uhyrlige summer i afgifter og gebyrer. En vis promille af disse store summer henlægges så i promillefondene. Midlerne, der hvert år udgør mere end ¼ mia. kr., uddeles efterfølgende af en bestyrelse, der er udpeget af ministeren. Bestyrelserne har i dag et flertal af medlemmer, der repræsenterer erhvervet. Dette flertal forsvinder med den foreslåede lovændring.

Vi er i Liberal Alliance for det første helt grundlæggende kritiske over for det samlede tryk af afgifter og gebyrer, som i dag pålægges landbruget. Det ønsker vi lettet. For det andet er vi kritiske over for den nuværende bestyrelsessammensætning i promillefondene, da vi finder, at enkelte af landbrugets organisationer har alt for dominerende indflydelse.

Men når det er sagt, ser vi alligevel den foreslåede lovændring som et klart tilbageskridt, for nu rykkes den afgørende indflydelse på anvendelsen af midlerne fra landbruget selv til en populistisk regerings egne kontorer, der så kan bruge midlerne til at fremme en dagsorden, der ikke støtter udvikling af landbrugserhvervet, men derimod støtter en politisk dagsorden, der angiveligt skal være at fremme økologi, miljø og dyrevelfærd. Det er simpelt hen ikke i orden.

Liberal Alliance ønsker en anden dagsorden. For det første skal landbrugets byrder lettes, for det andet skal vi sikre, at midlerne i promilleafgiftsfondene, så længe disse eksisterer, forvaltes af erhvervet selv og ikke af embedsmænd på Slotsholmen eller en rød regerings underliggende ønske om at fjerne tæppet under dansk konventionelt landbrug. Vi drøfter gerne den aktuelle bestyrelsessammensætning, men eventuelle ændringer skal gå i en helt anden retning end den her foreslåede. Liberal Alliance kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Brian Mikkelsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

På vegne af Daniel Rugholm skal jeg sige følgende: Hovedformålet med det her lovforslag er at styrke den strategiske målretning og samspillet mellem Fødevareministeriets udviklingsaktiviteter på landbrugs- og fødevareområdet og fondsmidlerne i tre centrale fonde på landbrugsområdet.

Det nye i det her er jo, at ministeren vil udpege formanden til fondene. Ministeren vil gerne godkende fondenes strategier og handlingsplaner samt overføre sekretariatsbetjeningen fra erhvervet til NaturErhvervsstyrelsen. Vi tolker det kun på én måde, og det er svært at tolke det på andre måder, og det er, at ministeren vil have egne politiske interesser ind i fondene. Det er usundt, og det er en uskik.

Fondsmidlerne har haft stor betydning for fødevareerhvervet gennem mange år. Midler fra promilleafgiftsfondene har eksempelvis bidraget til, at Danmark internationalt set har en meget høj grad af udnyttelse af husdyrgødning, at vi har den mest klimaeffektive fødevareproduktion og den største andel af økologisk produktion og afsætning. Derfor er vi nu meget bekymrede for, at de midler nu blandes med ministerens strategier og ønsker og politiske virkemidler.

Lovforslaget indebærer for det første en statslig overtagelse af opgaver, som jo i dag løses på en rigtig god måde i et samarbejde mellem det offentlige og erhvervet. For det andet medfører lovforslaget en statsliggørelse af midler, som er tiltænkt hjælp til et fødevareerhverv i skarp international konkurrence. Det indebærer en reel risiko for, at midlerne spredes for alle vinde frem for målrettet at gavne erhvervets konkurrenceevne. For det tredje medfører lovforslaget en ændring af bestyrelsernes sammensætning, som vil forskyde indflydelsen i fondene væk fra erhvervet, herunder lønmodtagerorganisationerne. Alle tre dele vil svække landbruget, vil svække landbrugets udvikling og vil svække erhvervets inddragelse og det nære samarbejde, der er mellem eksempelvis arbejdsgivere og medarbejdere, som er grundlaget for Danmarks styrkeposition på fødevareområdet.

Skal promilleafgiftsfondene fortsat styrke erhvervets konkurrenceevne, mener vi, det er afgørende, at erhvervet fortsat fastholder flertallet i fondenes bestyrelser, og så skal promilleafgiftsfondene fortsat forankres i et partnerskab mellem det offentlige og erhvervet. I den forbindelse er det afgørende, at fondene fortsat administreres af erhvervet selv. Når erhvervet administrerer fondene, er erfaringen, at der sker en overførsel af den store viden, der konstant frembringes i erhvervet til de projekter, som finansieres af promilleafgiftsfondenes midler.

Det er ikke særlig smart politisk håndværk, at ministeren ikke har inddraget andre partier end venstrefløjen, så der kunne findes en langtidsholdbar løsning. Vi er ikke blevet inddraget, det har vi stærke holdninger til, hvorfor vi også er klar til at rulle det tilbage efter et valg sammen med de øvrige borgerlige partier.

Det her forslag handler hverken om vækst, styrket konkurrenceevne eller flere jobs, og egentlig er det en smule uvist, hvad regeringens begrundelse egentlig er for at lave lovgrundlaget om. En stor del af høringsparterne forholder sig også meget kritisk over for flere elementer i forslaget. Selv 3F er imod dele af regeringens forslag, et samlet fødevareerhverv er imod – og det forstår vi godt. Vi savner altså en begrundelse for ændringerne.

Vi mener, at erhvervet bør styre fondene i et tæt samarbejde med det offentlige. Vi mener, at erhvervets indflydelse i fondene ikke bør stækkes, sådan som lovforslaget lægger op til, og vi mener, at erhvervet bør beholde sekretariatsbetjeningen af fondene. Det giver altså bedst mening.

Når det så er sagt, afviser vi selvfølgelig ikke, at der kan ske forbedringer af fondenes arbejde. Vi kan altid blive klogere og gøre dem mere effektive, men udgangspunktet må være, at fondene skal bevare tilknytningen til erhvervet, og derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fødevareministeren for afsluttende bemærkninger.

Lad mig starte med at takke ordførerne for de bemærkninger, der er fremkommet her i salen i dag. Den danske fødevareklynge er en af verdens stærkeste, og det skal den blive ved med at være. Det skal vi understøtte, og det skal vi videreudvikle. Samtidig ved vi, at erhvervet har mange store tværgående udfordringer, der skal løses. På den ene side har fremtidsudsigterne aldrig været bedre: Den globale middelklasse vil vokse med yderligere 3 milliarder mennesker frem mod 2030. Det betyder et enormt marked for sikre og bæredygtige danske kvalitetsprodukter og løsninger. På den anden side er næsten hver fjerde landmand i dag i økonomisk krise, og den samlede gæld har nået svimlende 350 mia. kr.

Her er ny viden og nye løsninger og forretningsmodeller afgørende for succes. Målet med lovforslaget er derfor, at fondene i endnu højere grad skal styrke landbrugserhvervet som en bærende søjle i det danske velfærdssamfund gennem udvikling med vækst og indtjening, miljø, klima, økologi samt dyrevelfærd i centrum. Det kræver, at vi i højere grad samtænker fondenes aktiviteter med de innovations- og udviklingsaktiviteter, der i øvrigt eksisterer på Fødevareministeriets område. Vi skal sikre endnu bedre sammenhæng mellem udvikling og demonstration i GUDP og fondene, ligesom koblingen til landdistriktsprogrammet skal styrkes. Det er afgørende for erhvervets fremtid, at mulighederne samtænkes og udnyttes endnu bedre, end de bliver i dag. Lad os huske på, at fondene årligt fordeler næsten 0,25 mia. kr. af skatteborgernes penge. De penge skal gøre størst mulig nytte for erhvervet og for samfundet.

For at skabe rammerne for en modernisering af fondene har jeg derfor stillet forslag om ministerudpegning af formændene, udarbejdelse af strategier og handlingsplaner, som skal ministergodkendes og være offentligt tilgængelige, samt flytning af sekretariatet. Særlig spørgsmålet om placeringen af sekretariatet har skabt bekymring hos mange. Jeg vil godt understrege, at sekretariatsbetjeningen af de tre fonde samles under NaturErhvervsstyrelsens tag for at sikre, at sekretariatsbetjeningen er uafhængig og fondenes bestyrelser sikres upartisk rådgivning og bistand. Det giver bestyrelserne bedre mulighed for at løfte de store samfundsmæssige udfordringer i forhold til bl.a. indtjening og udvikling samt dyrevelfærd og miljø, som fødevaresektoren står over for. Samtidig understøtter den nye sekretariatsbetjening sammentænkningen af fondenes aktiviteter med Fødevareministeriets innovations- og udviklingsaktiviteter. Af samme grund er det heller ikke en løsning at placere sekretariatet et helt tredje sted.

Omkostningerne ved sekretariatsbetjeningen har også givet anledning til spørgsmål. Her vil jeg kun sige: Fødevareministeriet vurderer, at der skal afsættes op til 3 pct. af fondsmidlerne, dog maksimalt svarende til de faktiske omkostninger, til finansieringen af sekretariatsopgaverne – et niveau, der i øvrigt svarer til administrationen af GUDP, og altså dermed også et niveau, som de partier, der har udtrykt sig kritisk i den her behandling, jo normalt ikke er kritiske over for, når det handler om GUDP.

Når det er sagt, vil jeg også slå fast, at der ikke med sekretariatsflytningen er tale om at ændre på fondsbestyrelsernes kompetencer. Fondenes bestyrelser beslutter fortsat, hvilke konkrete projekter der skal støttes, og bestyrelserne indstiller strategier og handlingsplaner til godkendelse af ministeren. Sekretariatet arbejder for fondenes bestyrelser under samme tag som GUDP-sekretariatet og de kontorer, der arbejder med innovation og landdistriktsprogrammet. Det kommer der selvfølgelig til at komme gode synergier ud af.

For at fremtidssikre fondene og dermed erhvervets udvikling vil jeg i 2016 også se på en alternativ fordeling af midlerne mellem fondene. Økologi er selvfølgelig en sektor i Danmark, der er på vej frem – det er jeg sikker på de fleste er enige i – og derfor vil Fonden for økologisk landbrugs midler fra 2016 blive forhøjet med 5 mio. kr. til 15 mio. kr. Fondenes hovedformål er at bidrage til erhvervets udvikling. Jeg synes, at udviklingen i gartnerisektoren skal have et løft, så de udviklingsmuligheder, der er i dette erhverv, understøttes, og derfor vil jeg også forhøje tilskuddet til Gartneriets Udviklingsfond fra ca. 7 mio. kr. til 15 mio. kr., således at fonden virkelig kan leve op til sit nye navn.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg tror på, at lovforslaget vil fremtidssikre fondene, så de kan fortsætte med at bidrage til arbejdspladser, vækst og udvikling i fødevareerhvervet, vel at mærke på en langsigtet, bæredygtig måde. Jeg ser frem til et godt og konstruktivt udvalgsarbejde i Folketingets Fødevareudvalg. Tak.

En kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Landbruget er jo i en særdeles vanskelig, hårdt presset økonomisk situation. Det tror jeg står lysende klart for alle. Og så skulle der jo, kan man sige, gøres alt muligt for at sikre midler til fortsat udvikling. Så kommer der et forslag her nu fra regeringen, som har sit flertal på plads til den røde side, om at reducere antallet af midler til forskning og udvikling – altså øge de administrative udgifter. Det synes ikke at hænge ret godt sammen. Så noterede jeg mig godt, at ministeren i sin tale sagde, at så bliver der lidt ekstra til gartnerier. Jamen det er jo fint, det er formentlig nogle penge, gætter jeg på, der er taget fra landdistriktsmidlerne. Det har vi jo så formentlig også været med til at bakke op om. Det er jo godt nok. Men hvorfor er det, der skal bruges flere penge på administration og færre penge på udvikling? Det er sådan set det centrale.

Ministeren.

I dag varetager erhvervet selv sekretariatsfunktionen, som det fremgår. Jeg vil godt i den forbindelse minde om, at der nu på andet år kører en revisionsundersøgelse mod erhvervets eget tidligere Videncenter for Svineproduktion, og at der i den forbindelse skal tilbagebetales store beløb til både EU og landbrugets fonde på grund af fejl i tilskudsadministrationen. Indtil videre har NaturErhvervsstyrelsen afgjort en sag, hvor erhvervet skal betale 600.000 kr. tilbage i sanktioner og uberettigede tilskud. Alt i alt er 13 projekter i søgelyset, hvor der er givet et samlet tilskud på 35,9 mio. kr. Her har fondene med bistand fra det nuværende sekretariat i Landbrug & Fødevarer udbetalt tilskud til mange projekter, som ikke har været bogført og administreret korrekt. Der har altså været tale om en noget lemfældig sagsbehandling og omgang med offentlige midler. Jeg synes derfor ikke, som hr. Erling Bonnesen her gør, at man skal være afvisende over for, at man fremover kan sikre en mere omhyggelig og regelret sagsbehandling.

Erling Bonnesen.

Hvis de fejlsager, som ministeren jo korrekt påpeger, var et udtryk for sådan den samlede vurdering på området, kunne der være god grund til at handle. Man skal altid reagere, hvis man finder fejl, det er jeg enig i. Men så bliver konklusionen, kan jeg forstå, fra ministeren, at de der fejl, der nu er fundet, bliver til en generel mistillid til hele det udviklingsarbejde, der har fundet sted, og det, at ministeren bruger det som begrundelse nu, er dog godt nok fantastisk. Så en generel mistillid til hele erhvervet på den facon synes jeg godt nok er en meget stærk konklusion af ministeren at drage. Så mit spørgsmål vil være: Har ministeren overhovedet ikke tillid til, at erhvervet kan gøre nogle ting på udviklingssiden selv, og at de sådan generelt faktisk har gjort det godt nok på trods af de her fejl?

Ministeren.

Det var ikke en generel mistillid til erhvervet, jeg udtrykte. Det var hr. Erling Bonnesen, der konkluderede sådan. Jeg svarede på Erling Bonnesens spørgsmål om, hvordan det kunne være rigtigt, at der skulle bruges flere penge på administration: Ja, det kan være rigtigt, at der skal bruges flere penge på administration, fordi administrationen har været ganske betragtelig mangelfuld, og det er ikke kun i et enkelt tilfælde. Jeg kan også nævne et andet.

I produktionsafgiftsfonden for fåreavlere har det været nødvendigt at kræve tilskud på flere hundrede tusinde kroner tilbage, fordi fonden bevilgede tilskud uden at respektere grundlæggende habilitetsregler, og fordi en række tilskud blev udbetalt på fejlagtigt grundlag. Både i forhold til VSP og i forhold til det andet eksempel, jeg nævner her, er der tale om, at man har haft klagesager, og at det er revision, der har ført til, at man har opdaget det her. Det er altså ikke noget, sekretariatet eller erhvervet selv har opdaget.

Så ja, måske er der, nej, ikke bare måske, der er grund til, at kritisere den måde, tingene er foregået på. Noget kunne tyde på, at man har gjort det for lemfældigt, og derfor er der nok ikke noget at sige til, at hvis man skal gøre det ordentligt, bliver det lidt dyrere.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Så kom det endelig: Det er, fordi man fra regeringens side mener, at fonden har været drevet lemfældigt. Så har jeg i hvert fald ikke fortolket ministerens ord; det er det, ministeren siger.

Det er altså en lemfældig tilgang til de her midler, de har haft fra Landbrug & Fødevarers side, og det er derfor, man ønsker at ændre det. Det fremgår ikke ret mange steder af fremsættelsestalen eller inde i lovgivningen, at det er den mistillid, som regeringen har, og at det er derfor, man ønsker et andet regime i forhold til at ændre det her.

Jeg vil gerne høre ministeren: Er det det, der er belægget for, at vi ser det her i dag? For det er vel ikke, fordi ministeren ikke ved samtale kan få flyttet 3-4 mio. kr. til økologi, kan få flyttet nogle få millioner kroner til gartneri. Det er jeg helt sikker på at ministeren har både magt og evner til i forhold til de her promilleafgiftsfonde.

Men er det det sidste, der er det afgørende? For det er selvfølgelig rart at vide, når man ved at læse lovforslaget ikke sådan har kunnet finde begrundelsen for, hvorfor det skulle ske.

Ministeren.

Nej, det er ikke det sidste, der har været afgørende. Det var udelukkende for at svare på hr. Erling Bonnesens bekymring om, hvordan det kunne være, det kostede lidt mere. Ja, så var det blot for at påpege, at man måske også har brugt for lidt der, hvor betjeningen ligger nu. Betjeningen har i hvert fald ikke været god nok.

Jeg bed mærke i, at hr. René Christensen studsede over, at jeg brugte ordet lemfældigt, så jeg vil da godt spørge hr. René Christensen, om han ikke er enig i, at der har været tale om en lemfældig omgang med pengene her.

I forhold til de overordnede begrundelser har jeg jo redegjort ganske godt for dem i min tale, men jeg vil da godt uddybe det ved at sige, at jeg også synes, at det, at Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse nu får noget at skulle have sagt, i forhold til hvordan de her penge skal bruges, er godt. Og det undrer mig da ærlig talt, at Dansk Folkeparti kan være imod, at Dyrenes Beskyttelse nu trods alt får en – ganske vist begrænset – stemme i forhold til at kunne præge i retning af bedre dyrevelfærd.

René Christensen.

Det har Dansk Folkeparti ikke på noget tidspunkt sagt, og derfor skal man jo ikke kommentere på det. Det, der bare er interessant her, er jo igen, at ministeren kommer med et forslag, og ministeren har selvfølgelig flertal bag sit forslag – det er sådan set fair nok – men man kan sige, at det her er en ordning, der har kørt siden 1972, og nu vil man ændre den markant. Det havde været utrolig tjenligt, også for folkestyret, at der havde været indkaldt til et møde, hvor man havde diskuteret, hvorfor det her skal ske. Og derfor kan vi kun stå og fortolke det.

Det er altså, enten fordi ministeren ikke har haft magt og evner til at flytte nogle få millioner kroner til økologi og til gartneri, eller fordi man ikke har kunnet få en dialog om, at nogle organisationer eventuelt også skulle have mulighed for at få et talerør i bestyrelsen. Derfor vælger man så at ændre det her, og det tager Dansk Folkeparti selvfølgelig ad notam.

Ministeren.

Hr. René Christensen siger, at man ikke kan få at vide hvorfor. Altså, jeg har udtalt mig mange steder i den offentlige debat. Jeg har lige holdt en ni sider lang tale, som jeg også godt kan oversende til hr. René Christensen, hvis han vil læse den. Deri redegjorde jeg da sådan set ret detaljeret for, hvorfor jeg mener, at det her er alvorligt.

Så kan hr. René Christensen da godt sige, at man sådan set ikke er imod, at Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening skal have indflydelse, og det er da muligt, men det er det, I kommer til at stemme imod. Hvis I stemmer imod det her, stemmer I altså imod, at man får en mere ligelig fordeling af vægten af stemmerne i de her fonde.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.