Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 134
Offentligt
1508700_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 17. marts 2015
Sagsnr.: 29697
Dok.nr.: 785574
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L134 stillet den 27. februar efter
ønske Dennis Flydtkjær (DF)
Spørgsmål nr. 1 til L134
”Ministeren bedes oplyse, hvad gennemsnitsstraffen hidtil har været i sager vedrørende
menneskers seksuelle misbrug af dyr. Hvis der ikke kan oplyses en gennemsnitsstraf bedes
ministeren fremsende eksempler på straf, der er idømt i sådanne sager.”
Svar:
Spørgsmålet berører Justitsministeriets område, og jeg har derfor til brug for besvarelsen
indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, hvortil jeg kan henholde mig:
”Justitsministeriet har til brug for bidraget til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
1. Jeg kan mere generelt oplyse, at seksuel omgang eller seksuelle handlinger med dyr (sodomi) i
dag vil kunne straffes efter dyreværnslovens §§ 1 og 2, hvis dyret herved udsættes for smerte,
lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe eller ikke behandles omsorgsfuldt.
Straffen for vanrøgt eller uforsvarlig behandling er efter dyreværnslovens § 28, stk. 1, bøde eller
fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af straffen skal der tages hensyn til, om der foreligger uforsvarlig
eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Hvis forholdet har haft karakter af mishandling, er
strafferammen fængsel indtil 1 år og i gentagelsestilfælde indtil 2 år.
Efter dyreværnslovens § 28, stk. 2, straffes overtrædelse af dyreværnslovens §§ 1 og 2 med bøde
eller fængsel i 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter § 28, stk. 1, om uforsvarlig
behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr.
Hvis den seksuelle omgang eller handling med dyr sker i en andens påsyn, vil forholdet tillige
kunne straffes efter straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse, hvis handlingen efter sin art
er egnet til at krænke blufærdigheden. Herudover vil der endvidere kunne være tale om
overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1 (husfredskrænkelse), hvis en person skaffer sig
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted med henblik på at opnå seksuel
omgang med dyr.
2. Rigsadvokaten er ikke i besiddelse af statistiske oplysninger, der kan belyse, hvad
gennemsnitsstraffen hidtil har været i sager vedrørende menneskers seksuelle misbrug af dyr.
Fremskaffelse af oplysninger herom vil forudsætte en ressourcekrævende manuel gennemgang af
konkrete straffesager i politikredsene om overtrædelse af dyreværnsloven og andre sager, hvori et
seksuelt motiv i relation til dyr kan tænkes at indgå.
Jeg kan dog mere generelt oplyse, at der i forarbejderne til dyreværnsloven er anført en række
bødestørrelser, der kan tjene som udgangspunkt for straffastsættelsen i sager om overtrædelse af
dyreværnsloven. Ifølge disse bødestørrelser straffes uforsvarlig behandling af dyr i sager om
privatpersoners hold af dyr med en bøde på 2.000 kr. i et førstegangstilfælde og 3.000 kr. i et
andengangstilfælde. Hvis der er tale om visse erhvervsmæssige forhold, er udgangspunktet en
bøde på henholdsvis 5.000 kr. og 7.500 kr.
I sager, hvor dyr har været udsat for grovere uforsvarlig behandling, er bødeniveauet ved en
førstegangsovertrædelse angivet til 5.000 kr. og ved en andengangsovertrædelse til 7.500 kr. Hvis
der er tale om visse erhvervsmæssige forhold, er udgangspunktet henholdsvis 10.000 kr. og
15.000 kr.
I sager vedrørende uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling af dyr fastsættes straffen således
som udgangspunkt til en bøde i overensstemmelse med de nævnte bødeniveauer. Der er dog alene
tale om et udgangspunkt for straffastsættelsen. Der skal således i hver enkelt sag foretages en
konkret vurdering af, om der er grundlag for at fravige det anførte bødeniveau, herunder idømme
en frihedsstraf.
I sager, hvor der er tale om mishandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. punkt, synes
strafniveauet efter retspraksis at ligge i niveauet omkring 30 dages fængsel afhængig af sagens
omstændigheder og grovhed. Straffastsættelsen i disse sager beror ligesom i andre straffesager på
domstolenes konkrete vurdering af forholdets karakter og grovhed sammenholdt med sagens
øvrige omstændigheder, herunder oplysninger om den tiltaltes personlige forhold.
3. For så vidt angår konkrete eksempler på straf, der er idømt i sager om seksuelle overgreb eller
handlinger med dyr, kan jeg oplyse, at jeg i april 2011 – til brug for besvarelse af
samrådsspørgsmål nr. AK (Alm. del), folketingsåret 2010-2011– anmodede politikredsene og de
regionale statsadvokater om at oplyse, hvorvidt man umiddelbart havde kendskab til sager om
seksuel omgang med dyr.
I den forbindelse modtog rigsadvokaturen oplysninger fra to politikredse, der havde kendskab til
sådanne sager.
Nordsjællands Politi oplyste om en sag, hvor der blev rejst sigtelse mod en person for overtrædelse
af dyreværnsloven begået i forbindelse med forulempelse af geder, herunder seksuel omgang.
Sagen mod denne person blev afgjort i 2011 med et tiltalefrafald, idet den pågældende
efterfølgende var blevet idømt 1 år og 8 måneders fængsel i 2009 for anden kriminalitet. Der blev
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
herved lagt vægt på, at forholdet vedrørende seksuel omgang med gederne måtte antages ikke at
ville have medført en forhøjelse af straffen, hvis det havde været påkendt under straffesagen i
2009, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 4, jf. straffelovens § 89.
Herudover oplyste Østjyllands Politi, at kredsen havde behandlet to sager om flere tilfælde af
seksuel omgang med heste, der var begået af den samme person i henholdsvis 2004 og 2006.
Forholdene blev henført under straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse. Den første sag
blev afgjort med en bøde. Den anden sag blev afgjort ved Retten i Århus i 2007, hvor den
pågældende blev idømt ambulant psykiatrisk behandling, idet han ikke fandtes strafegnet, jf.
straffelovens § 16, stk. 1.
Jeg har herudover til brug for besvarelsen af det konkrete spørgsmål anmodet samtlige politikredse
og regionale statsadvokater om en udtalelse om deres umiddelbare kendskab til sager, hvor der i
perioden efter 2011 er fastsat straf for seksuelt misbrug af dyr.
Det fremgår af de modtagne besvarelser, at politikredsene og statsadvokaterne ikke umiddelbart
har kendskab til sager, hvor der efter 2011 er fastsat straf for misbrug af dyr som følge af seksuel
omgang eller seksuelle handlinger med dyr.
Statsadvokaten i Viborg har dog oplyst om en enkelt sag, hvor den tiltalte ved Vestre Landsrets
dom af 13. november 2014 blev straffet med fængsel i 3�½ år for seksuelle overgreb bl.a. mod sin
samlever. En del af overgrebene mod samleveren bestod i tvungent seksuelt samkvem med en
hund. Disse forhold blev henført under straffelovens § 216, jf. § 225 om andet seksuelt forhold end
samleje og § 232 om blufærdighedskrænkelse. Der var ikke rejst tiltale for overtrædelse af
dyreværnsloven.”
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
3