Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 134 Bilag 5
Offentligt
Mundkurv på Det veterinære Sundhedsråd?
Undertegnede tillader sig hermed at sende til medlemmerne af Folketingets Fødevareudvalg en
kommentar i forbindelse med udvalgets behandling af Lovforslag L134, for så vidt angår
”Ændringer vedrørende råd”.
Det veterinære Sundhedsråd, der som øverste dyreværnsinstans sorterer under Fødevaresty-
relsen i landbrugets og fiskeriets ministerium, må ikke længere ytre sig på eget initiativ. Det gør
rådet i snit tre-fire gange årligt i form af generelle udtalelser, der informerer primært politi,
anklagemyndighed og domstole om nye tendenser til foruroligende behandling af dyr, typisk
landbrugsdyr i stald, under transport og på slagteri. Et lovforslag (L 134), som fødevareminister
Dan Jørgensen (S) har fremsat i Folketinget, vil ifølge bemærkningerne fratage rådet
muligheden for at udtale sig uden at være spurgt. Som begrundelse anføres rationalisering.
Rådets fem medlemmer, alle dyrlæger, har som hovedjob at give veterinærfaglige svar på
principielle spørgsmål, som politi og anklagemyndighed stiller i konkrete dyreværnssager: Hvor
langt kan en sigtelse eller anklage bære, hvor i strafferammen befinder overtrædelsen sig etc.?
Sagernes mangfoldighed giver rådet et unikt indblik i nye typer af overgreb og hyppigheden af
dem. Er der en tiltagende tendens, samler rådet uopfordret de relevante enkeltsager i en generel
udtalelse for at spore politi, anklagemyndighed, domstole og berørt erhverv ind på den uheldige
udvikling.
Et eksempel: En hammer, der ved rigtig brug tatoverer et mærke på grisens bagkrop ved
pålæsning, kan også bruges som dyrplagerisk slaginstrument, afsløret ved tatoveringer på krop
og i hoved. Generelle emner i de senere år spænder fra aflivning af hummer ved kogning og
pinefuld afslimning af ål i syrebad over skader hos mink og transport af syge, tilskadekomne
eller højdrægtige dyr til skuldersår hos svin og transport af grise med ballonstore brokdannelser
under bugen. Emnerne udløser ofte omtale i medierne.
Rådet siger i høringssvar (til Fødevarestyrelsen af 21/11 2014 og til Fødevareministeriet af 25/8
2014), at udtalelserne har en væsentlig, præventiv effekt, også ved at indgå i grundlaget for
domsafsigelser, og at deres afskaffelse vil have store dyreværnsmæssige konsekvenser og være
en alvorlig svækkelse af rådets arbejde.
Lovforslagets bemærkninger forholder sig ikke til disse betænkeligheder (især fremført i
høringssvaret af 21/11 2014 s. 2), ligesom Fødevareministeriets høringsnotat af 16/1 2015 kun
gør det perifert og til dels uforståeligt, s. 8).
Hvis de negative følger af at fratage rådet muligheden for at ytre sig generelt på eget initiativ er
bare tilnærmelsesvis som ovenfor beskrevet, forekommer det at være en urimelig pris at betale
som bidrag til en ”rationalisering” i ministeriet. Det spørgsmål melder sig om Fødevarestyrelsen
har beføjelse til at forringe politiets og retsvæsenets muligheder for at behandle straffesager om
overtrædelse af dyreværnsloven med ajourført indsigt. Og om Fødevarestyrelsen, hvis den har
en sådan beføjelse, fortsat bør have den.
I sit høringsnotat (s. 9) gør ministeriet opmærksom på, at Det veterinære Sundhedsråd ”efter
anmodning fra Fødevareministeriet”
kan udarbejde generelle udtalelser. Det har rådet kunnet
hele tiden. Ligger der mon i konstateringen et vink om, at de generelle udtalelser tænkes fortsat,
men under kontrol mht. til indhold, hyppighed og fremkomsttidspunkt af ministeriet med dets
erhvervsmæssige interesser? Det fremgår videre af høringsnotatet (også s.9), at ”Fødevaremi-
nisteriet vil indgå i en dialog med rådet omkring dets fremtidige arbejdsopgaver, opgaveforde-