PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 134 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Institution: Fødevarestyrelsen

Enhed/initialer:

Dyrevelfærd og veterinærmedi-

cin/MEHUL/Dyresundhed/MAMAR/Dyrevelfærdsenheden/CEHL

Sagsnr.:

2014-15-30-00013

Dato:

16. januar 2015

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af dyre-

værnsloven og lov om dyrlæger

Udkast til forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og lov om dyrlæger har været i høring i

perioden fra den 31. oktober 2014 - til den 28. november 2014.

Der er modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter:

Danmarks Jægerforbund, Dansk Kennel Klub, Dansk Terrier Klub (Dansk Terrier Klubs Bull

Image Gruppe), DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Foreningen af Danske Zoo-

logiske Haver og Akvarier (DAZA), Den Danske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd, Det Ve-

terinære Sundhedsråd, Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO), Dyre-

fondet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Who Cares, Dyreværnsrådet (Det særlige

råd vedrørende dyreværnsspørgsmål), Hanne Stajner, Hestens Værn, Landbrug & Fødevarer

og Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn.

Derudover er der i perioden 8. januar -15. januar 2015 sendt en særskilt høring til godkendte

zoologiske anlæg.

Der er modtaget høringssvar fra følgende:

Københavns Zoologisk Have, Odense Zoo, Givskud Zoo, AQUA Akvarium & Dyrepark, Skandi-

navisk Dyrepark, Randers Regnskov, Foreningen af Danske Zoologiske Haver og Akvarier (DA-

ZA), JM ZooConsult, Nordsøen Oceanarium & Forskerpark, Kattegatcenteret, Den Blå Planet og

Ree Park Safari.

Bemærkninger til lovforslaget

I dette notat behandles de væsentligste bemærkninger i høringssvarene, som vedrører emner-

ne i lovforslaget. De modtagne bemærkninger har givet anledning til mindre justeringer i lov-

forslaget. Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

Visse høringsparter har sendt bemærkninger til emner eller forslag til ændringer af dyreværns-

loven, som ikke indgår i dette lovforslag. Fødevareministeriet har noteret sig bemærkningerne

til de emner, som ligger udenfor lovforslaget, men disse behandles ikke i dette notat.

Menneskers seksuelle omgang med dyr

DOSO, Hestens Værn, Dyrefondet, Dansk Terrierklub og Dansk Kennel Klub støtter, at der ind-

føres et forbud mod menneskers seksuelle omgang med eller det at foretage seksuelle hand-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

linger med dyr. Dyrenes Beskyttelse støtter forbuddet ud fra etiske og moralske overvejelser.

Dyrefondet finder det positivt, at medvirken er omfattet. Dyreværnsrådet samt DCA - Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug bemærker, at menneskers seksuelle omgang med eller det

at foretage seksuelle handlinger med dyr ikke udgør et dyrevelfærdsmæssigt problem, forud-

sat handlingerne sker i overensstemmelse med dyreværnslovens §§ 1 og 2. DCA finder i øv-

rigt, at indførelse af forbuddet alene kan tillægges moralske overvejelser og henviser til Det

Dyreetiske Råds udtalelse fra 2006. Den Danske Dyrlægeforening finder, at forhold hvor sek-

suel omgang med dyr eller det at foretage seksuelle handlinger med dyr medfører, at dyret li-

der overlast, vil være dækket af de eksisterende regler i dyreværnsloven. Den Danske Dyrlæ-

geforening samt Landbrug & Fødevarer bemærker, at undtagelsen fra forbuddet mod menne-

skers seksuelle omgang med eller det at foretage seksuelle handlinger med dyr, i den foreslå-

ede § 3 a, stk. 2, bør omformuleres, således at ordet ”seksuelle” udgår. Begge parter finder, at

handlinger omfattet af undtagelsen ikke bør kategoriseres om seksuelle. Det Veterinære Sund-

hedsråd finder, at forbuddet bør placeres i straffeloven, da det bygger på moralske overvejel-

ser. Forsøgsdyrenes Værn finder, at spørgsmålet om medvirken bør beskrives direkte i loven

og ikke i bemærkningerne.

Det Dyreetiske Råd stiller sig, som ved rådets udtalelse om menneskers seksuelle omgang

med dyr fra 2006, delt i spørgsmålet om indførsel af et forbud mod menneskers seksuelle om-

gang med og det at foretage seksuelle handlinger med dyr. Rådet opfordrer overordnet til, at

de argumenter, der fremføres i relation til menneskers seksuelle omgang med dyr også anven-

des fremover i relation til f.eks. andre former for hold og brug af dyr. Et flertal af rådets med-

lemmer er på linje med rådets udtalelse fra 2006. Disse medlemmer tager personligt afstand

fra seksuel omgang med dyr, men finder ikke, at der i medfør af dyreværnsloven er grund til

at forbyde situationer, hvor dyrene ikke lider overlast. Nogle af disse medlemmer er dog heller

ikke decideret imod et sådant forbud. De øvrige medlemmer finder det betænkeligt, at sam-

fundet lovgiver alene på baggrund af, hvad nogle finder moralsk anstødeligt. Desuden tvivler

disse medlemmer på, at et forbud vil betyde, at det vil blive lettere at håndtere sager om sek-

suel omgang med dyr.

Et mindretal i rådet er på linje med mindretalsudtalelsen fra 2006 og bakker op om forslaget

om et generelt forbud. Disse medlemmer anerkender, at dyret ikke nødvendigvis lider overlast

ved seksuelle aktiviteter, men mener, at sandsynligheden herfor er betydelig. Disse medlem-

mer finder, at også hensynet til dyrs integritet i relation til menneskers seksuelle ønsker samt

det, at samfundet markerer en holdning til denne form for brug af dyr, taler for et generelt

forbud. Endelig har disse medlemmer en forventning om, at et forbud vil have en præventiv

effekt.

I relation til medvirken bakker de nuværende medlemmer af rådet op om initiativet til at for-

byde seksuel omgang med dyr i organiseret eller kommercielt regi.

Der henvises i øvrigt til nogle potentielle problemområder i relation til formuleringerne i be-

mærkningerne. Det Dyreetiske Råd peger på, at der er behov for en mere præcis definition og

afgrænsning af, hvilke handlinger, der er omfattet af forbuddet f.eks. i relation til om en per-

son vil blive kriminaliseret, såfremt personen ikke tilstrækkelig hurtigt fjerner den hund, der

parrer sig med et menneskeben. Ligeledes peges der på, at undtagelsen i stk. 2 i relation til

handlinger med et veterinært eller zooteknisk præg også bør omfatte privatpersoner, der udfø-

rer hygiejnemæssig og anden sundhedsmæssig pleje af dyrs kønsorganer. Endelig peger med-

lemmerne på det problematiske i at lovgive ud fra hvad et menneske oplever, og finder det i

stedet afgørende, hvordan dyret påvirkes af den pågældende handling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevareministeriet finder, at placeringen af forbuddet i dyreværnsloven er hensigtsmæssigt

set i lyset af, at forbuddet er rettet mod handlinger mod dyr, og at formålet med reglerne er at

beskytte dyrene og dermed at tilgodese dyrevelfærden.

I tilfælde af seksuel omgang med dyr, eller hvor der foretages seksuelle handlinger med dyr,

og hvor dyret lider overlast i form af smerte, lidelse mv., vil forholdet være dækket af de eksi-

sterende bestemmelser i dyreværnsloven, jf. pkt. 2.1. om gældende ret i lovforslaget alminde-

lige bemærkninger. Fødevareministeriet finder imidlertid, at også tilfælde, hvor dyret ikke lider

overlast, bør være omfattet af forbuddet. Fødevareministeriet lægger i den forbindelse bl.a.

vægt på, at dyr ikke kan sige fra, og at et forhold mellem mennesker og dyr dermed ikke er li-

geværdigt. Fødevareministeriet finder ligeledes, at menneskers seksuelle omgang med dyr, og

det at foretage seksuelle handlinger med dyr grundlæggende må anses for at være i modstrid

med den respekt og den omsorg for dyrene, som er og bør være fundamental i alle former for

omgang med dyr.

For så vidt angår medvirken til overtrædelse af den foreslåede § 3 a henvises til de almindelige

regler om medvirken i straffelovens Almindelige del, 4. kapitel, hvoraf det bl.a. fremgår af

straffelovens § 23, stk. 1, at den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter al-

le, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffelovens kapitel 1-11

finder, for så vidt ikke andet er bestemt, anvendelse på alle strafbare forhold, jf. straffelovens

§ 2.

For så vidt angår undtagelsen i den foreslåede § 3 a, stk. 2, imødekommes forslaget om at la-

de ordet ”seksuelle” udgå. Fødevareministeriet skal i relation til Det Dyreetiske Råds bemærk-

ninger om hvem, der vil blive omfattet af forbuddet, bemærke, at det fremgår af bemærknin-

gerne til loven, at det er menneskets brug af dyret med henblik på at opnå seksuel tilfredsstil-

lelse i en eller anden form, der tænkes omfattet af forbuddet. Med dette menes, at forbuddet

sigter at ramme situationer, hvor mennesket er en aktiv part, hvorfor situationer som den af

rådet beskrevne, hvor en person f.eks. ikke hurtigt nok fjerner en hund, der parrer sig med

personens ben, ikke vil være omfattet af forbuddet. I forlængelse heraf bemærkes, at hensig-

ten med forbuddet er at forbyde seksuel omgang med dyr, eller det at foretages seksuelle

handlinger med dyr uanset påvirkningen af dyret. I relation til spørgsmålet om at lovgive ud

fra, hvad et menneske oplever, bemærkes det, at Det Dyreetiske Råds bemærkninger er søgt

imødekommet via præcisering i lovbemærkningerne, jf. pkt. 2.2. Lovforslagets indhold. Også

rådets bemærkninger om at undtage privatpersoners

pleje af dyrs kønsorganer i forbindelse med

sygdom

er imødekommet i bemærkningerne, jf. pkt. 2.2. Lovforslagets indhold.

Klagebestemmelse

Dansk Terrier Klub bemærker, at administrationen af hundeloven har vist, at det retssikker-

hedsmæssigt er stærkt betænkeligt at begrænse hundeejernes ret til at påklage politiets afgø-

relser. Det er ifølge Dansk Terrier Klub uacceptabelt, hvis politiet fungerer som både udøvende

og dømmende magt i hunderelaterede sager, og det er klubbens generelle holdning, at hunde-

ejere altid skal have mulighed for at få prøvet deres sag ved domstolene.

Fødevareministeriet henviser til bemærkningerne til lovforslaget, pkt. 6.2., og præciserer, at

der ikke med den foreslåede ændring er tale om begrænsning af klageadgangen eller en æn-

dring af det nuværende to-instansprincip, men blot en præcisering af, at Rigspolitiets afgørel-

ser truffet i medfør af dyreværnsloven § 10, stk. 2, ikke kan påklages til fødevareministeren.

Afgørelser truffet af Rigspolitiet i medfør af hundeloven og dyreværnsloven kan indbringes for

domstolene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig skal det understreges, at det er et almindeligt anvendt forvaltningsretligt princip, at

klager behandles ved to instanser under samme ministerium, dvs. at en overordnet myndighed

under samme ministerium behandler klager over en underordnet myndigheds afgørelser. Dette

princip gælder således på mange andre områder end ved klager over afgørelser i medfør af

hundeloven eller dyreværnsloven. Klageadgangen til Rigspolitiet svarer også til, hvad der gæl-

der for klager over øvrige afgørelser fra politiet uden for strafferetsplejen. Det eksisterende

klagesystem tilgodeser efter Fødevarestyrelsens opfattelse en grundig og retssikkerhedsmæs-

sigt forsvarlig behandling af klagesager.

Bemyndigelsesbestemmelse om avl af familie- og hobbydyr

Den Danske Dyrlægeforening, DOSO, Hestens Værn og Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn

støtter forslaget om at indføre en bemyndigelsesbestemmelse, der giver ministeren mulighed

for at fastsætte regler om avl af familie- og hobbydyr.

Dansk Kennel Klub bemærker, at foreningen har deltaget i Arbejdsgruppen om avl af dyr, som

har anbefalet indførelse af regler om avl af familie- og hobbydyr. Dansk Kennel Klub under-

streger, at eventuelle bestemmelser skal gælde for al hundeavl - både organiseret og ikke- or-

ganiseret hundeavl.

Dansk Terrier Klub støtter bestemmelsen om avl af familie- og hobbydyr og bemærker, at det

er vigtigt, at regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, udelukkende baseres på faktuel

viden og videnskabeligt dokumenteret data.

DCA- Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug bemærker, at såfremt der fastsættes hen-

sigtsmæssige regler for avl af familie- og hobbydyr, kan denne lovændring sandsynligvis med-

føre en forbedring af dyrevelfærden for visse racer.

Det Dyreetiske Råd bemærker, at rådet ved flere lejligheder har udtalt sig om avl af familie- og

hobbydyr. Rådet henviser til sin Udtalelse om avl af dyreracer (1998) og til sin Udtalelse om

avl af hunde og katte (1999). Rådet konkluderede her, at det er etisk uacceptabelt at foretage

avl, som kan forudses at give anledning til lidelsesvoldende sygdom, væsentlig nedsat funkti-

onsevne eller andre problemer, der har en negativ indflydelse på dyrenes livskvalitet.

Rådet henledte desuden i sin udtalelse fra 2008 om familie-og hobbydyr opmærksomheden på,

at problemer med arvelige sygdomme og overtypning også forekom ved avl på andre dyrear-

ter, og anbefalingerne om avl af hunde og katte blev derfor udbredt til at omfatte avl af fami-

lie- og hobbydyr generelt. Rådet bemærker, at rådet første gang i 1998 pegede på mange af

de samme problemer, som Arbejdsgruppen om avl af dyr i 2013 har peget på. Rådet konstate-

rer, at problemerne ikke er løst ad frivillighedens vej, og tilslutter sig på den baggrund forsla-

get om at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, der giver ministeren mulighed for at fast-

sætte regler om avl af familie og hobbydyr.

Dyrefondet er af den opfattelse, at reglerne om avl er af så væsentlig betydning, at fastsættel-

se af regler bør ske direkte i loven og ikke i bekendtgørelsesform.

Dyrenes Beskyttelse støtter, at der indføres regler om avl af familie- og hobbydyr, men fore-

slår, at bestemmelsen udvides til at omfatte dyr generelt sådan, at der også kan fastsættes

særlige regler for avl af forsøgsdyr.

Dyreværnsforeningen Who Cares bemærker generelt om avl af hunde, at dette foregår på så-

kaldte hundefabrikker, hvor hunde avles under forhold som er dyrevelfærdsmæssigt stærkt

kritisable.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dyreværnsrådet finder det positivt, at der indføres bemyndigelse til fastsættelse af regler om

avl af familie- og hobbydyr. Rådet finder, at bestemmelsen bør præciseres, således at det sik-

res, at importerede dyr, som er avlet på dyrevelfærdsmæssig uforsvarlig måde ikke indgår i

avlen i Danmark. Rådet nævner, at der eksempelvis kunne fastsættes krav om neutralisering

af disse importerede dyr.

Det Veterinære Sundhedsråd tilslutter sig den foreslåede bestemmelse om avl af familie- og

hobbydyr, men rådet finder dog, at det kan blive vanskeligt at kontrollere, hvorvidt der sker

overtrædelser af bestemmelsen.

Fødevareministeriet henviser til bemærkningerne til lovforslaget, pkt 3.2.3. Fødevareministeri-

et bemærker, at bestemmelsen indføres på baggrund af anbefalingerne fra Arbejdsgruppen om

avl af dyr, og at ministeriet er opmærksomt på, at konklusionerne fra arbejdsgruppen i vidt

omfang svarer til konklusionerne fra tidligere udtalelser fra Det Dyreetiske Råd. For at give

mulighed for fastsættelse af regler, som inkorporerer de nyeste videnskabelige resultater på

området, herunder fremtidige resultater, vurderer Fødevareministeriet, at det er mest hen-

sigtsmæssigt, at bestemmelsen udformes som en bemyndigelsesbestemmelse. Dermed tilslut-

ter Fødevareministeriet sig Dansk Terrier Klubs bemærkninger om, at regulering skal bygge på

fakta og videnskabelige resultater.

Fødevareministeriet vurderer, at fastsættelse af regler om avl af familie- og hobbydyr vil kun-

ne medvirke til at forebygge og begrænse omfanget af de negative dyrevelfærdsmæssige kon-

sekvenser avl af familie- og hobbydyr kan medføre, og at sådanne regler dermed kan have en

præventiv virkning.

Fødevareministeriet foreslår, at bestemmelsen omfatter avl af familie- og hobbydyr. Der er i

bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om beskyttelse af landbrugsdyr fastsat regler om avl af

landbrugsdyr.

Forbud mod salg af hunde på markeder

Det Dyreetiske Råd, Dyrefondet, Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn, Dansk Kennel Klub,

Den Dansk Dyrelægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Terrier Klub, DOSO, Dyreværnsrå-

det, Hestens Værn og Det Veterinære Sundhedsråd støtter alle forslaget. Alle påpeger, at for-

buddet endvidere bør omhandle andre familie- og hobbydyr.

Det Dyreetiske Råd har tidligere påpeget, at der bør være et skærpet tilsyn med markeder og

en eventuel revidere af reglerne, ligesom der bude være krav om udlevering af pasningsvej-

ledning ved salg af dyr på markeder.

Dyrefondet anbefaler, at det bliver kriminaliseret også at købe hunde og ikke kun at sælge

dem. Dyrefondet fremhæver endvidere, at hvis kravet kun vedrører hunde, bør der ske en

ændring af hundeloven og ikke af Dyreværnsloven.

Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn mener, at definitionen af markeder er forholdsvis snæ-

ver.

Den Dansk Dyrelægeforening og Dyrenes Beskyttelse anbefaler endvidere, at der fastsættes

en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler for online salg af familie- og hobbydyr,

da der også sker impulskøb via onlinekøb.

Det Veterinære Sundhedsråd støtter forslaget, men forslår, at det reguleres i lov om hunde el-

ler bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevareministeriet finder, at placeringen af forbuddet i dyreværnsloven er hensigtsmæssig.

Forbuddet mod salg af hunde på markeder er én af fire tiltag i "Et bedre hundeliv". Køb og salg

af hunde skal ske under ordnede og gennemskuelige forhold, og hundeejere skal vide, hvad de

går ind til, når de får en hund. Hunde har et meget forskelligt behov med hensyn til pasning,

pleje og motion alt afhængig af racen. På et marked vil risikoen for at komme hjem med en

hund, som ikke passer ind i familien være større end for andre familie- og hobbydyr. Det er

derfor særligt vigtigt ved køb af hunde, at ejeren har sat sig ordentlig ind i hvad den enkelte

hunderace kræver. Fødevareministeriet finder ikke, at salg via internettet er forbundet med li-

ge så stor risiko for impulskøb, som på et fysisk marked, da ejerne har bedre mulighed for at

undersøge den konkrete hunderaces behov. Fødevareministeriet finder ikke, at dette på sam-

me måde gør sig gældende ved køb af andre familie- og hobbydyr, da der ikke på samme må-

de er forskel på de enkelte racer. Fødevareministeriet mener ikke, at der på nuværende tids-

punkt er behov for at udvide forbuddet til at omfatte andre dyrearter end hunde eller udvide

markedsbegrebet til at omfatte internethandel.

Ændringer af rådsstrukturen

Dyrefondet finder ikke, at der i lovforslaget er tilstrækkelige argumenter til at nedlægge de øn-

skede råd.

Dansk Kennel Klub tilslutter sig ændringerne af rådsstrukturen.

DCA-Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet finder, at der i de fremtidi-

ge råd, som er relateret til dyreværnsloven, bør inddrages forskningsbaseret viden om både

adfærd, fysiologi og sundhed i relation til lovgivning og regelfastsættelse på dyrevelfærdsom-

rådet.

Dyrenes Beskyttelse er enig i ændringen i rådsstrukturen, dog skal sager, der ikke er princi-

pielle håndteres af Fødevarestyrelsen. Desuden ønskes en formaliseret forretningsorden, der

sikrer en faglig bredde i Det Dyreetiske Råd og Det Veterinære Sundhedsråd.

DOSO (støttet af Hestens Værn) mener, at det er vigtigt, at de to tilbageværende råd styrkes

økonomisk og via sekretariatsbistand.

Der henvises til Fødevareministeriets bemærkninger nedenfor til de enkelte råd.

- Dyreværnsrådet (Det særlige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål)

Dyreværnsrådet tager forslaget om en ændret rådsstruktur på dyrevelfærdsområdet, herunder

nedlæggelsen af Dyreværnsrådet til efterretning. Rådet henviser til rådets brev af 25. august

2014 til fødevareministeriet, hvoraf det fremgår, at Dyreværnsrådet finder det beklageligt, at

man ønsker at nedlægge rådet. Det fremgår endvidere af brevet, at rådet anerkender, at der

findes faglig ekspertise på dyrevelfærdsområdet i Fødevarestyrelsen, men gør opmærksom på,

at Dyreværnsrådet har en særlig ekspertise vedrørende spørgsmål om dyreværn, og at rådet

både er dyrlægefagligt, forskningsmæssigt og erhvervsmæssigt repræsenteret.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at man støtter op om revisionen af rådsstrukturen med und-

tagelse af nedlæggelsen af Dyreværnsrådet. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der også

fremover er behov for et råd, der hurtigt kan behandle problemstillinger om dyreværn ud fra

en faglig ikke-etisk vinkel.

Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn bemærker, at dyreværnsorganisationernes indflydelse

på nye regler bliver kraftigt udvandet med nedlæggelsen af Dyreværnsrådet og overførslen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådets vigtigste opgave, rådgivning af ministeren ved fastlæggelse af nye regler i medfør af

dyreværnsloven, til Det Dyretiske Råd. Det skyldes ifølge foreningen, at Det Dyreetiske Råd er

bredere sammensat. Foreningen henviser til bemærkningerne til lovforslaget om dyreværnslo-

ven fra 1991, hvoraf det fremgår, at Justitsministeriet havde behov for faglig rådgivning i for-

hold til fastsættelse af regler i medfør af lovens bemyndigelsesbestemmelser, og at der var

behov for dyreværnsorganisationernes indflydelse på den fremtidige lovgivning. Ifølge forenin-

gen er der ikke overlap mellem Det Dyreetiske Råd og Dyreværnsrådets opgaver.

Der er efter Fødevareministeriets opfattelse et andet behov end tidligere i forhold til at henvise

visse dyreværnsspørgsmål til Dyreværnsrådet, efter at dyreværnsområdet er overflyttet til Fø-

devareministeriets ressort, i forhold til da Justitsministeriet var ressortministerium. Fødevare-

ministeriet har mulighed for at indhente viden og undersøgelser fra universiteterne via myn-

dighedsaftalerne til løsning af eventulle opgaver i denne forbindelse. Endelig er det Fødevare-

ministeriets vurdering, at Dyreværnsrådets opgaver i et vist omfang er sammenfaldende med

Det Dyreetiske Råds opgaver, idet Det Dyreetiske Råds udtalelser oftest også vedrører

spørgsmål omkring dyreværn, og at Det Dyreetiske Råd indhenter faglig bistand, hvor det er

nødvendigt for at sikre, at et givent emne også er grundigt fagligt belyst.

Med hensyn til Landforeningen Forsøgsdyrenes Værn bemærker Fødevareministeriet, at det

følger af dyreværnslovens § 27, stk. 1, at dyreværnsorganisationer og andre organisationer,

der særligt berøres af reglerne, skal have lejlighed til at udtale sig inden ministeren fastsætter

regler i henhold til dyreværnsloven. Det understreges, at denne lovfæstede høringspligt fast-

holdes og ikke ophæves ved nedlæggelse af Dyreværnsrådet. Jf. også bemærkningerne om

Det Dyreetiske Råd nedenfor.

- Det Dyreetiske Råd

Danmarks Jægerforbund bemærker, at Det Dyreetiske Råd bør tilføres jagtfaglige kompeten-

cer, og at et medlem derfor bør udpeges efter udtalelse fra Jægerforbundet.

Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn stiller sig tvivlende overfor om medlemmerne af Det

Dyreetiske Råd har den fornødne tid, og finder det uklart hvilke ressourcer, der er afsat til at

varetage informations- og debatskabende aktiviteter.

Det Dyreetiske Råd bemærker, at det er vigtigt fortsat at sikre den etiske dimension i den poli-

tiske rådgivning og i den offentlige debat. Rådet påpeger samtidig, at rådets udtalelser og

drøftelser også sker med solid faglig forankring, og at evnen til at adskille faglige og etiske

spørgsmål giver vægt til udtalelserne. Det er vigtigt at sikre, at rådets arbejde fortsat foregår

på et solidt fagligt grundlag. Rådet påtager sig gerne de foreslåede informations- og debatska-

bende aktiviteter, men påpeger at det er nødvendigt at sikre, at rådet tilføres de nødvendige

ressourcer.

Fødevareministeriet vurderer ikke, at der behov for ændring i den måde rådets medlemmer

udpeges på, idet den nuværende udpegning giver mulighed for en bred sammensætning af rå-

det.

Med henblik på at synliggøre og præcisere rådets formål og arbejde fremover foreslår Fødeva-

reministeriet, at der udarbejdes en forretningsorden for rådet.

Rådet bør i højere grad kunne påvirke området for dyrevelfærd, og Fødevareministeriet fore-

slår, at visse af de udgifter, som frigøres ved strukturændringerne skal tilføres rådet, som med

disse midler forventes at kunne afsætte ressourcer til øgede debat- og formidlingsaktiviteter.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget pkt. 5.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr

DAZA finder det stærkt bekymrende, at rådet nedlægges, da de besidder en stor faglig viden

inden for det praktiske hold af en meget bred vifte af eksotiske dyr. DAZA opfordrer til, at Rå-

det eller dets kompetencer videreføres.

Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn mener ikke, at rådets nedlæggelse giver problemer, da

rådets opgaver kan varetages af Det Veterinære Sundhedsråd og Det Dyreetiske Råd.

Den Danske Dyrelægeforening tilslutter sig nedlæggelse af rådet, hvis deres opgaver på for-

svarlig vis kan overdrages til Det Veterinære Sundhedsråd, samt hvis de får tilført de nødven-

dige faglige kompetencer og administrative ressourcer.

Det Veterinære Sundhedsråd finder, at Rådet vedrørende hold af særlige dyr har sin beretti-

gelse og bør bestå. Rådet er en garant for en ensartet vurdering i hele landet foretaget af sag-

kyndige og højt specialiserede fagfolk på netop dette område. Det Veterinære Sundhedsråd ser

hverken faglige eller mulig økonomiske vindinger ved at nedlægge Rådet vedrørende hold af

særlige dyr. Det Veterinære Sundhedsråd bemærker, at Rådet vedrørende hold af særlige dyr i

indeværende år har kostet mindre end 50.000 kr. Det Veterinære Sundhedsråd er usikker på

hvilke arbejdsopgaver, som de fremadrettet skal varetage, og hvilke opgaver der fortsat består

efter nedlæggelse af Rådet vedrørende hold af særlige dyr.

Fødevareministeriet finder, at omstruktureringen af rådene, herunder nedlæggelse af Rådet

vedrørende hold af særlige dyr, er hensigtsmæssig, og at de kompetencer, som rådet besid-

der, fortsat vil være at finde i Det Veterinære Sundhedsråd, som i første omgang tænkes tilfø-

jet ét medlem. Rådet vedrørende hold af særlige dyr har medvirket til at opnå en ensartet

standard for dyrehandlere og zoologiske anlæg. Fødevareministeriet mener, at Fødevarestyrel-

sen kan videreføre den af høringsparterne nævnte ensartethed på området.

- Det Veterinære Sundhedsråd

Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn finder, at lovforslagets tekst bør ændres til “Det Veteri-

nære Sundhedsråd består af mindst 6 medlemmer”. Derved indeholder loven en vis fleksibili-

tet, uden at man udvander de nuværende rådsmedlemmers kompetencer.

Den Danske Dyrlægeforening mener, at det er essentielt, at der fremadrettet fortsat er repræ-

sentanter fra klinisk praksis, da de bidrager med det nødvendige indblik og kendskab til virke-

ligheden. Den Danske Dyrelægeforening kan ikke støtte op om, at det ikke længere vil være

muligt for Det Veterinære Sundhedsråd at afgive udtalelser på eget initiativ, da de ved disse

udtalelser tidligere har fremhævet særlige områder, hvor der er behov for særligt fokus samt

belyst generelle problemstillinger om dyreværnsmæssige forhold.

DOSO bemærker, at det ekstra medlem af Det Veterinære Sundhedsråd bør være en person

med biologisk baggrund frem for en dyrlæge.

Det Veterinære Sundhedsråd undres over, at deres tidligere bemærkninger ikke er medtaget i

forarbejderne, ligesom de historiske som nuværende betragtninger over Rådets arbejde ikke

synes umiddelbart genkendelige. Rådet finder det af afgørende betydning, at der fortsat delta-

ger medlemmer fra klinisk dyrlægepraksis. En ændring af Sundhedsrådets sammensætning

som foreslået vil anses for en væsentlig svækkelse af Rådets faglighed. Rådet oplyser, at de

udover Fødevareministeriet også i væsentlig grad servicerer andre myndigheder, idet hoved-

parten af Rådets udtalelser vedrører enkeltsager fra politi og anklagemyndighed. Rådets gene-

relle udtalelser bidrager til bedre dyreværn, hvorfor det vil være en alvorlig svækkelse, så-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremt retten til at komme med generelle udtalelser af egen drift fratages Rådet. Via de gene-

relle udtalelser får Rådet indsigt i nyopståede dyreværnsmæssige problemområder og generel-

le tendenser til uhensigtsmæssig adfærd overfor dyr. Dette har været med til at sætte fokus

på skuldersår hos svin, sygdomme og skader hos mink, overdreven brug af tatoveringsham-

mer på svin, hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden m.v.

Rådet mener ikke, at det at fratage dem udtalekompetencen vil medføre kortere sagsbehand-

lingstid, snarere tværtimod. Rådet finder endvidere, at spørgsmål i civile sager er af stor vig-

tighed, og at disse sager får en neutral, ensartet veterinærfaglig vurdering i overensstemmelse

med de til enhver tid gældende veterinærfaglige normer på tidspunktet for den konkrete hæn-

delse, hvorfor Rådet fortsat mener, at det skal være muligt for Rådet at besvare disse spørgs-

mål, men at der skal indføres en hjemmel til at gøre det brugerbetalt. Såfremt ministeriet

fastholder denne ændring anbefaler Rådet, at der indføres en overgangsordning, således at

Rådet kan færdigbehandle de verserende civile sager, idet disse sager erfaringsmæssigt kan

strække sig over flere år.

Det Veterinære Sundhedsråd er i tvivl om hvilke opgaver der overdrages, hvis Rådet vedrø-

rende hold af særlige dyr nedlægges.

Vedrørende honorering forstår rådet det således, at rådet fremadrettet får betaling for hver

enkelt time anvendt i sagsbehandlingen samt mødegodtgørelse og høj kilometertakst. Rådet

har ingen kommentarer til dette. Såfremt dette ikke er korrekt forstået, ønsker rådet en for-

handling, hvor DDD er til stede. Rådet anmoder om, at der tages højde for honoreringen af

sagkyndig bistand.

Rådet anmoder om, at sekretariatet er på linje med de øvrige, og er en selvstændig og uaf-

hængig enhed, således at rådets og sekretariatets uafhængighed ikke kan anfægtes.

Fødevareministeriet kan oplyse, at det fortsat er planen, at der skal deltage to praktiserende

dyrlæger i Det Veterinære Sundhedsråd.

Fødevareministeriet skal gøre opmærksom på, at Det Veterinære Sundhedsråd efter anmod-

ning fra Fødevareministeriet kan udarbejde generelle udtalelser. Det er alene muligheden for

at udarbejde generelle udtalelser af egen drift, der med lovforslagets vedtagelse ikke længere

vil være mulighed for.

Fødevareministeriet finder, at fratagelsen af mulighed for at forelægge civile sager for Det Ve-

terinære Sundhedsråd vil være med til at nedbringe sagsbehandlingstiderne, hvorfor dette ikke

påtænkes ændret. Fødevarestyrelsen vil etablere en overgangsordning i forbindelse med revi-

sion af de eksisterende bekendtgørelser.

Fødevareministeriet kan oplyse, at alle rådets medlemmer, herunder det nye påtænkte med-

lem, vil modtage et årligt honorar for deres arbejde i rådet. Der vil ikke blive udbetalt et ekstra

honorar for arbejdet vedrørende hold af særlige dyr, da Fødevareministeriet finder, at det ved

fjernelse af muligheden for forelæggelse af civile retssager vil være muligt at behandle sager

vedrørende hold af særlige dyr indenfor det samlede tidsforbrug, som Det Veterinære Sund-

hedsråd i dag bruger.

Fødevareministeriet vil indgå i en dialog med rådet omkring deres fremtidige arbejdsopgaver,

opgavefordeling og procedurer. Fødevareministeriet kan oplyse, at der vil ske en revision af de

eksisterende bekendtgørelser samt vejledning for Det Veterinære Sundhedsråd. Fødevaremini-

steriet kan oplyse, at rådets sekretariat vil få tilføjet de ressourcer, som Fødevarestyrelsen i

dag har afsat til opgaven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger i forbindelse med høring af de godkendte zoologiske anlæg

Københavns Zoologiske Have, Odense Zoo, GIVSKUD ZOO, AQUA Akvarium & Dyrepark,

Skandinavisk Dyrepark, Randers Regnskov, DAZA, JM ZooConsult,

Nordsøen Oceanarium &

Forskerpark, Kattegatcentret, Den Blå Planet og Ree Park Safari

mener, at denne ekspertise Rådet

vedrørende hold af særlige dyr har, vil gå tabt ved en nedlæggelse. Man stiller sig uforstående

over for den forslåede procedure med indhentelse af sagkyndig udtalelse, da formålet med rå-

det var at skabe en ensartethed over hele landet og sikre fagligheden ved godkendelse af an-

læg. Ved en sagkyndig udtalelse vil det være vigtigt at lægge vægt på krav til indretning, der

tilgodeser dyrenes velfærd, uddannelse af personale, professionel formidling, deltagelse i avls-

programmer, deltagelse i international dyreregistrering og opfyldelse af EU's zoo-direktiv m.v.

De zoologiske anlæg savner en mere konkret beskrivelse af, hvordan man i fremtiden vil sikre,

at disse krav stadig opfyldelse og en definition af, hvad Fødevarestyrelsen forstår ved “en sag-

kyndig”. De foreslår på det kraftigste, at man bevare en central rådgivning, der kompetence-

mæssigt dækker de zoologiske og veterinære fagområdet, så man fortsat har et solidt og

landsdækkende vurderingsgrundlag at tage beslutninger på baggrund af.

Københavns Zoologiske Have anbefaler endvidere, at Det Veterinære Sundhedsråd tilføres til-

svarende ekspertise, så rådgivningen fortsat kan foregå på et solidt fagligt grundlag. Køben-

havn Zoologiske Have bemærker endvidere, at omkostningerne til Rådet vedrørende hold af

særlige dyr er meget lille og evt. kan dækkes ved at indføre brugerbetaling for de zoologiske

anlæg, der anmoder om godkendelse.

GIVSKUD ZOO og

Kattegatcentret

anbefaler endvidere, at Det Veterinære Sundhedsråd tilføres

andre relevante faglige kompetencer end det veterinære, så som biologiske, zoo-

managementmæssige, bygningstekniske og publikumslogistiske, og lader DAZA stå for udpeg-

ningen af 2-3 medlemmer af rådet.

Fødevareministeriet finder, at Det Veterinære Sundhedsråd vil være i stand til at løfte opgaverne

vedrørende hold af særlige dyr, idet der tilføres et ekstra medlem, der besidder kompetencer inden-

for dette område.

Fødevareministeriet vil udarbejde retningslinjer om, hvad en udtalelse skal indeholde. Der vil bl.a.

være krav

til indretningen, der skal tilgodeser dyrenes velfærd, ligesom uddannelse af persona-

le og professionel formidling skal være en del af udtalelsen. Endvidere vil der ved godkendelse

lægges vægt på deltagelse i avlsprogrammer og i international dyreregistrering, samt betingel-

serne i EU's zoo-direktiv (nr. 99/22) skal være opfyldt.

Fødevareministeriet vil i samarbejde med Rådet vedrørende hold af særlige dyr fastlægge kri-

terier for, hvem der er sagkyndige til at komme med udtalelser.