PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 13 Bilag 4
Offentligt

j.nr. 2014-0024339

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige

offentlige sociale ydelser)

§1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret bl.a. ved

§ 16 i lov nr. 473 af 30. maj 2012, § 3 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, § 1 i lov nr. 894 af 4.

juli 2013, § 1 i lov nr. 1612 af 26. december 2013 og senest ved [L193], foretages følgende

ændringer:

§ 14

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk.

Der ses endvidere bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og

øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom herom. Den efterbetaling, der ses

bort fra, er differencen mellem den for perioden udbetalte ydelse og den for perioden retmæssige

ydelse. Der kan ses bort fra efterbetalingen i indtil to år efter udbetalingstidspunktet.”

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

I §

33, stk. 1,

indsættes efter nr. 7:

”8) Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af

afgørelse eller dom herom.. Den efterbetaling, der kan ses bort fra er differencen mellem den for

perioden udbetalte ydelse og den for perioden retmæssige ydelse. Der ses bort fra efterbetalingen i

indtil to år efter udbetalingstidspunktet.” Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.

§ 33, stk. 1, nr. 8 og 9,

der bliver nr. 9 og 10, ophæves.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. § 14, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1 nr. 1 og § 33, stk. 1, nr. 8, 3 pkt., som

affattet ved denne lovs § 1 nr. 2, finder anvendelse for efterbetaling, der er udbetalt til personen den

1. juni 2014 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

Kontanthjælpssystemet er det underste økonomiske sikkerhedsnet og hjælpen forudsætter, at der

ikke er andre muligheder for forsørgelse. Det betyder, at der ikke kan ydes hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik, hvis ansøger, ægtefælle eller samlever har formue, der kan dække det økonomiske

behov, ligesom indtægter som udgangspunkt fradrages i kontanthjælpen krone for krone.

Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti

har den 8. maj 2014 indgået Aftale om ændring af formue- og fradragsreglerne i

kontanthjælpslovgivningen ved efterbetaling af sociale ydelser.

Formålet med aftalen er at sikre, at personer, der får efterbetalt en social ydelse fx som led i en

vundet ankesag, ikke efterfølgende mister deres uddannelses- eller kontanthjælp på grund af

formue- og fradragsreglerne i kontanthjælpslovgivningen. Det fremgår endvidere af aftalen, at

personer, der ikke har fået udbetalt den korrekte ydelse, og som derfor kan have stiftet gæld, skal

have mulighed for fx at anvende efterbetalingen til at tilbagebetale gælden.

De ændrede regler vil også få betydning for ressourceforløbsydelse, hvor reglerne om fradrag af

indtægter i kontant- og uddannelseshjælp finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår egne

indtægter.

2. Lovforslagets indhold

Nærværende lovforslag udmønter Aftale om ændring af formue- og fradragsreglerne i

kontanthjælpslovgivningen ved efterbetaling af sociale ydelser, som Regeringen

(Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), den 8. maj 2014 har indgået med Enhedslisten og

Socialistisk Folkeparti.

Herudover indeholder lovforslaget følgende element om jobpræmier og disses betydning for

hjælpens størrelse:

Reglen om, at der ikke foretages fradrag i hjælpen for jobpræmie til enlige forsørgere efter lov om

en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere foreslås ophævet. Jobpræmien kunne

udbetales for perioden fra den 1. januar 2011 til 31. december 2012.

Tilsvarende foreslås det at reglen om, at der ikke foretages fradrag i hjælpen for jobpræmie til

kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed efter lov om en 2-årig forsøgsordning om

jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed, også bliver ophævet. Jobpræmien

kunne udbetales for perioden fra den 1. juni 2012 til og med 31. maj 2014.

Begge forsøgsordninger er udløbet, og de vil ikke blive forlænget.

2.1. Formue

2.1.1. Gældende ret

Uddannelses- og kontanthjælp udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet og er subsidiær i

forhold til andre private eller offentlige forsørgelsesmuligheder. Efter de gældende regler kan der

derfor kun udbetales uddannelses- og kontanthjælp, når modtageren af uddannelses- og

kontanthjælp ikke har andre forsørgelsesmuligheder, fx formue, som personen kan leve af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen eller samleveren har formue, som

kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for

ægtefæller eller samlevende op til 20.000 kr., jf. lovens § 14, stk. 1.

Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der - udover formuegrænsen på op til 10.000

kr., for ægtefæller eller samlevende 20.000 kr. – er grundlag for at se bort fra en formue, herunder

hvor meget der er grundlag for at se bort fra.

Udover de situationer, der er nævnt i § 14 i lov om aktiv socialpolitik, ses der i perioden 1. juni

2014 til 31. december 2014 bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser

og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse herom. Der henvises til, at der på lov om

tillægsbevilling for 2014 vil blive indsat tekstanmærkning nr. 145 herom.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp skal se bort fra

formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser

som følge af, at en myndighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået medhold i en sag

hos en myndighed, i Ankestyrelsen eller ved domstolene.

På Beskæftigelsesministeriets område drejer det sig om efterbetaling af følgende ydelser:

•

Arbejdsløshedsdagpenge

•

Sygedagpenge

•

Barselsdagpenge

•

Uddannelses og kontanthjælp, herunder hjælp efter § 27 a (supplement til brøkpension)

•

Særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde

•

Ressourceforløbsydelse

•

Særlig uddannelsesydelse

•

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

•

Revalideringsydelse

•

Ledighedsydelse

•

Efterløn

•

Fleksydelse

Hertil kommer efterbetaling af ydelser, som administreres af Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold. Det kan fx dreje sig om efterbetaling af førtidspension til personer,

der modtager kontanthjælp som supplement til en brøkpension, efterbetaling af boligstøtte til

personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og efterbetaling af tilskud til enkeltudgifter

og hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik til de nævnte

persongrupper.

Den efterbetaling, der kan ses bort fra, er differencen mellem den for perioden udbetalte ydelse og

den for perioden retmæssige ydelse

Dette gælder også, når det ikke er ansøgeren selv, men ægtefællen eller samleveren der får

efterbetalingen. Der henvises til reglerne om, at ægtefællens eller samleverens formue har

betydning for hjælpens størrelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at der skal ses bort fra efterbetalingen i indtil to år efter udbetalingen.

Herved sikres, at personer, der ikke har fået udbetalt den korrekte offentlige forsørgelsesydelse eller

anden offentlige sociale ydelse, og som derfor kan have stiftet gæld, får mulighed for at anvende

efterbetalingen til at tilbagebetale gælden inden for to år.

2.2. Indtægter m.v.

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler fratrækkes indtægter, som ansøgeren og ægtefællen eller samleveren har i

uddannelses- og kontanthjælpen.

•

Efter lovens § 33 foretages der dog ikke fradrag i hjælpen for blandt andet

invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social

pension, udbetaling af jobpræmie, erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i lovens

§ 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt

indtægter, der hidrører herfra.

•

Ud over de situationer, der er nævnt i lovens § 33, kan kommunen ved udmåling af hjælp ikke se

bort fra øvrige indtægter, som ansøgeren har.

Det betyder, at efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige sociale ydelser fratrækkes i

uddannelses- og kontanthjælpen, idet efterbetaling af sådanne ydelser anses for en indtægt bestemt

for forsørgelse.

Udover de situationer, der er nævnt i § 33 i lov om aktiv socialpolitik, foretages der i perioden 1.

juni 2014 – 31. december 2014 ikke fradrag i uddannelseshjælp, kontanthjælp eller

ressourceforløbsydelse for efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige

sociale ydelser som følge af afgørelse herom. Efterbetalingen skal være udbetalt til den berettigede i

perioden 1. juni 2014 – 31. december 2014.

Den efterbetaling, der undtages for modregning, er differencen mellem den i perioden udbetalte

ydelse og den i perioden retmæssige ydelse. Der henvises til, at der på lov om tillægsbevilling for

2014 vil blive indsat tekstanmærkning nr. 145 herom (jf. akt nr. 94).

Hvis ansøgeren og ægtefællen har indtægter, trækkes de fra i kontant- eller uddannelseshjælpen.

Tilsvarende finder anvendelse for samlevende. Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de

beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til. Hjælpen til samlevende par beregnes som summen

af de beløb, som hver af de samlevende er berettigede til.

Når hjælpen til en gift person beregnes trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles

indtægt fra, som overstiger henholdsvis 10.245 kr. eller 7.711 kr. afhængigt af, om pågældende har

forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Tilsvarende gælder for samlevende.

2.2.2. Den foreslåede ordning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser, som efterbetales

som følge af afgørelse eller dom herom, ikke skal fradrages i uddannelses- eller kontanthjælpen,

Den efterbetaling, der skal ses bort fra, er differencen mellem den i perioden udbetalte ydelse og

den i perioden retmæssige ydelse.

Dette gælder også, når det ikke er ansøgeren selv, der får efterbetalingen, Der henvises til reglerne

om, at ægtefælles eller samlevendes indtægter har betydning for hjælpens størrelse.

På Beskæftigelsesministeriets område drejer det sig om efterbetaling af følgende ydelser:

•

Arbejdsløshedsdagpenge

•

Sygedagpenge

•

Barselsdagpenge

•

Uddannelses og kontanthjælp, herunder hjælp efter § 27 a (supplement til brøkpension)

•

Særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde

•

Ressourceforløbsydelse

•

Særlig uddannelsesydelse

•

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

•

Revalideringsydelse

•

Ledighedsydelse

•

Efterløn

•

Fleksydelse

Hertil kommer efterbetaling af ydelser, som administreres af Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold. Det kan fx dreje sig om efterbetaling af førtidspension til personer,

der modtager kontanthjælp som supplement til en brøkpension, efterbetaling af boligstøtte til

personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og efterbetaling af tilskud til enkeltudgifter

og hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik til de nævnte

persongrupper.

Den efterbetaling, der ses bort fra, er differencen mellem den for perioden udbetalte ydelse og den

for perioden retmæssige ydelse. Det foreslås, at der skal ses bort fra efterbetalingen indtil to år efter

udbetalingen.

Herved sikres, at personer, der ikke har fået udbetalt den korrekte offentlige forsørgelsesydelse eller

øvrige offentlige sociale ydelser, og som derfor kan have stiftet gæld, får mulighed for at anvende

efterbetalingen til at tilbagebetale gælden inden for to år.

Den foreslåede ændring i § 33, stk. 1, hvorefter der ved udmåling af hjælp skal ses bort fra

efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser eller øvrige offentlige sociale ydelser som følge af

afgørelse eller dom herom, vil betyde, at efterbetalingen heller ikke vil indgå i opgørelsen af

nettoindtægterne i forbindelse med beregning af særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af § 8 i bekendtgørelse nr. 1505 af 12. december 2013 om særlig støtte efter § 34 i lov

om aktiv socialpolitik, at de indtægter, der ikke foretages fradrag for efter § 33 i lov om aktiv

socialpolitik, heller ikke indgår i opgørelsen af nettoindtægterne, der ligger til grund for beregning

af særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede ændring af § 33, stk. 1, vil også få betydning for udmåling af ressourceforløbsydelse

og ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, som udbetales efter tilsvarende regler for så vidt

angår egne indtægter som kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til § 68 a, stk.

5 [og § 69 j] i lov om aktiv socialpolitik.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

På baggrund af Ankestyrelsens opgørelser om ophævelse/ændring af afgørelser er det

beregningsteknisk forudsat, at ca. 230 personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp

ressourceforløbsydelse og/eller særlig støtte årligt vinder ankesagen og bliver modregnet i de

nævnte ydelser som følge af den efterbetalte ydelse. Det er beregningsteknisk forudsat, at de 230

personer gennemsnitligt får efterbetalt ca. 36.000 kr. årligt. Når personerne ikke længere skal have

modregnet efterbetalingen i kontanthjælpen mv. skønnes det med usikkerhed at medføre offentlige

årlige merudgifter på ca. 8 mio.

Kommunernes udgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse og særlig støtte

er omfattet af budgetgarantien.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner som følge af forslag om lempelse af formueregler og

fritagelse for fradrag for efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige sociale ydelser

Mio. kr. 2014-priser

2015

2016

2017

2018

Stat

-kontanthjælp mv.

2,4

Kommuner

-kontanthjælp mv.

5,6

I alt

8,0

Anm.: De økonomiske konsekvenser er fordelt med 30 procent til staten og 70 procent til kommunerne

2,4

5,6

8,0

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. august 2014 til den 27. august 2014 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE),

Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv,

Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den

uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes

Landsforening, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Kristelig Fagbevægelse,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare,

Rådet for Socialt Udsatte og Udbetaling Danmark.

9. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Stat:

ingen

2015: 2,4 mio. kr.

2016: 2,4 mio. kr.

2017: 2,4 mio. kr.

2018: 2,4 mio. kr.

Kommuner:

2015: 5,6 mio.

2016: 5,6 mio.

2017: 5,6 mio.

2018: 5,6 mio.

Kommuner:

ingen

kr.

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-retten

Regioner:

Ingen

Regioner:

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Uddannelses- og kontanthjælp udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet og er subsidiær i

forhold til andre private eller offentlige forsørgelsesmuligheder. Derfor kan der kun udbetales

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddannelses- og kontanthjælp, når personen ikke har andre forsørgelsesmuligheder, fx formue

personen kan leve af.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis personen, ægtefællen eller samleveren har formue, som kan

dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller

og samlevende op til 20.000 kr.

Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der - udover formuegrænsen på op til 10.000

kr., for ægtefæller og samlevende 20.000 kr. – er grundlag for at se bort fra en formue, herunder

hvor meget der er grundlag for at se bort fra.

For personer, der får efterbetalt en offentlig forsørgelsesydelse eller en anden social ydelse på

baggrund af en myndigheds afgørelse eller dom herom, skal kommunen efter de gældende regler

træffe afgørelse om, at efterbetalingen skal anvendes til forsørgelse, førend der kan udbetales

uddannelses- eller kontanthjælp.

Det foreslås, at kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp skal se bort fra

formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser

som følge af, at en myndighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren eller dennes ægtefælle

eller samlever har fået medhold i en sag hos en myndighed, i Ankestyrelsen eller ved domstolene i

indtil to år efter udbetalingen.

Formålet hermed er, at give personer, der ikke har fået udbetalt den korrekte ydelse, og som derfor

har stiftet gæld mulighed for at anvende efterbetalingen til at tilbagebetale gælden inden for to år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.1.

Til nr. 2

Efter de gældende regler fratrækkes indtægter, som ansøgeren og ægtefællen eller samleveren har i

uddannelses- og kontanthjælpen.

Efter lovens § 33 foretages der dog ikke fradrag i hjælpen for følgende indtægter:

•

Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social

pension.

Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter

integrationslovens § 23 f.

Vederlag som tilforordnet ved valg.

Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra

godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf.

ligningslovens § 7, nr. 22.

Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn

efter § 38 i lov om social service.

Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner.

Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag

svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af

lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 31. december 2012

efter lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere.

Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2014 efter lov

om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig

ledighed.

Erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i lovens § 14, stk. 3 og 4

Godtgørelse for varigt mén

Godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra

Ud over de situationer, der er nævnt i lovens § 33, kan kommunen ved udmåling af hjælp ikke se

bort fra øvrige indtægter, som ansøgeren har.

Efter gældende ret fratrækkes indtægt i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og

øvrige sociale ydelser i uddannelses- og kontanthjælpen.

Det foreslås, at beløb til offentlig forsørgelse og øvrige sociale ydelser, som efterbetales som følge

af afgørelse herom, ikke fremadrettet skal fradrages i uddannelses- eller kontanthjælpen.

Det bemærkes, at efterbetalingen er den retmæssige ydelse efter fradrag af den i perioden udbetalte

ydelse – eksempelvis uddannelses- eller kontanthjælp, således at den efterbetaling, der ikke skal

indgå i indtægtsopgørelsen efter kontanthjælpsreglerne, er differencen mellem den eventuelt

udbetalte ydelse og den retmæssige ydelse.

På Beskæftigelsesministeriets område drejer det sig om efterbetaling af følgende ydelser:

•

Arbejdsløshedsdagpenge

•

Sygedagpenge

•

Barselsdagpenge

•

Uddannelses og kontanthjælp, herunder hjælp efter § 27 a (supplement til brøkpension)

•

Særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde

•

Ressourceforløbsydelse

•

Særlig uddannelsesydelse

•

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

•

Revalideringsydelse

•

Ledighedsydelse

•

Efterløn

•

Fleksydelse

Derudover vil det primært vedrøre efterbetaling af ydelser, som administreres af Ministeriet for

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold fx førtidspension, boligstøtte og hjælp i særlige

tilfælde efter kapitel 10 og kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp skal se bort fra

indtægter i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige sociale ydelser som

følge af, at en myndighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået medhold i en sag hos

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en myndighed, i Ankestyrelsen eller ved domstolene. Den efterbetaling, der kan ses bort fra, er

differencen mellem den for perioden udbetalte ydelse og den for perioden retmæssige ydelse.

Dette gælder også, når det ikke er ansøgeren selv, der får efterbetalingen, Der henvises til reglerne

om, at ægtefælles eller samlevendes indtægter har betydning for hjælpens størrelse.

Til nr. 3.

Efter gældende reglerne blev der ikke foretaget fradrag i hjælpen for jobpræmie til enlige

forsørgere, som kunne udbetales for perioden fra den 1. januar 2011 til 31. december 2012 efter lov

om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere og jobpræmie til

kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed, som kunne udbetales for perioden fra den 1. juni

2012 til og med 31. maj 2014 efter lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til

kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed.

Jobpræmien udtaltes på baggrund af en månedlig opgørelse af personens indkomst kvartalsvist

bagud senest 45 dage efter kvartalets udløb.

Som konsekvens af, at forsøgsperioderne er afsluttet, foreslås det, at bestemmelserne om jobpræmie

i lovens § 33, stk. 1 nr. 8 og 9 ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Det foreslås endvidere, at § 14, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1 nr. 1, og § 33, stk. 1,

nr. 8, 3 pkt., som affattet ved denne lovs § 1 nr. 2, finder anvendelse for efterbetaling, der er

udbetalt til personen den 1. juni 2014 eller senere

Det betyder, at bestemmelsen om, at der kan ses bort fra efterbetalingen i indtil to år efter

udbetalingstidspunktet også gælder for personer, der har modtaget efterbetaling i perioden 1. juni

2014 – 31. december 2014.

Det bemærkes, at der på lov om tillægsbevilling for 2014 vil blive indsat tekstanmærkning nr. 145

herom (jf. akt nr. 94), hvorefter der udover de situationer, der er nævnt i § 14 og § 33 i lov om aktiv

socialpolitik, i perioden 1. juni 2014 – 31. december 2014 ikke foretages fradrag i

uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse for efterbetaling af offentlige

forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse herom, og der ses

ligeledes bort fra formue i form af efterbetaling heraf. Efterbetalingen skal være udbetalt til den

berettigede i perioden 1. juni 2014 – 31. december 2014.

Den efterbetaling, der undtages for modregning, er differencen mellem den i perioden udbetalte

offentlige forsørgelsesydelse og den i perioden retmæssige offentlige forsørgelsesydelse.

Nærværende lovforslag er en opfølgning på denne tekstanmærkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov