Færøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 128
Offentligt
1500113_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
25. februar 2015
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 128 stillet af Færøudvalget den 6. fe-
bruar 2015 efter ønske fra Kim Andersen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om der på Færøerne findes finansielle
institutter, der er klassificeret som ”systemisk vigtige”?
Svar:
Det kan indledningsvist bemærkes, at der på nuværende tidspunkt endnu
ikke er blevet udpeget systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på
Færøerne.
I forbindelse med at kapitalkravsdirektivet (CRD IV), som implementeret
i Danmark i lov om finansiel virksomhed, sættes i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning, er det forventningen, at bestemmelserne vedrørende
identifikation af SIFI’er på Færøerne vil følge samme model som ved
identifikationen af SIFI’er i Danmark, dog med nogle andre grænsevær-
dier.
Når det fastsættes, hvordan SIFI’er skal identificeres er udgangspunktet,
hvor stor betydning instituttet har for samfundsøkonomien, herunder hvor
stor skadevirkning det vil få for samfundsøkonomien, såfremt et institut
bliver nødlidende. Grænseværdierne for identifikationen af SIFI’er på
Færøerne vil derfor blive fastsat på baggrund af lokale færøske forhold,
således at der tages højde for sammensætningen af den finansielle sektor
på Færøerne og dens betydning for den lokale økonomi.
Det forventes at resultere i følgende model for identifikation af færøske
SIFI’er:
Instituttets balance ift. BNP (> 13 pct.).
Instituttets udlån som andel af sektorens samlede udlån (> 10 pct.).
Instituttets indlån som andel af sektorens samlede indlån (> 10 pct.).
Kun én af grænseværdierne skal være overskredet for at blive udpeget
som SIFI. Udpegningen vil ske på grundlag af tal for seneste årsregnskab.
Såfremt ovennævnte model lægges til grund, er det forventningen, at
BankNordik, Eik Banki og Norðoya Sparikassi vil blive udpeget som
systemisk vigtige.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk