PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 127 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Sundhedsjura og lægemiddelpolitik

Sagsbeh.: DEPMAKI

Sags nr.: 1402607

Dok. Nr.: 1628214

Dato:

19. december 2014

L 127 – Høringsnotat om forslag til lov om ændring af sund-

hedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed, lov om foranstaltninger mod smit-

somme og andre overførbare sygdomme og lov om folkekirkens

kirkebygninger og kirkegårde (Præcisering af delegationsbe-

stemmelser, befordringsordninger, offentliggørelse af påbud om

sundhedsmæssige krav, ophævelse af betegnelsen embedslæ-

geinstitutioner m.v.)

1. Modtagne høringssvar

Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sund-

hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om foranstaltninger mod

smitsomme og andre overførbare sygdomme og lov om folkekirkens kirkebygnin-

ger og kirkegårde har været sendt i høring i perioden 20. november 2014 til 18.

december 2014 til nedenstående:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, BPK – Brancheforeningen for privathospitaler og

klinikker, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund,

Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor

Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Retsme-

dicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening,

Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske

Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regi-

oner, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske

Råd, Embedslægeforeningen, Ergoterapeutforeningen, Finanstilsynet, FOA, For-

brugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Forenin-

gen af Radiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring og Pension,

Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Jordemoderforeningen, KL, Lands-

foreningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af Statsautoriserede Fodte-

rapeuter, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,

Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Patientforsikringen,

Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psy-

kolognævnet, Radiograf Rådet, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk

Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland,

Rigspolitiet, Tandlægeforeningen, Yngre Læger og 3F.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringspor-

talen.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget høringssvar fra (i alfabetisk

rækkefølge):

Advokatrådet

Ankestyrelsen

Dansk Erhverv

Danske Fysioterapeuter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Danske Handicaporganisationer

Danske Regioner

Datatilsynet

Embedslægeforeningen

FOA

Forbrugerombudsmanden

Foreningen af Kliniske Diætister

Forsikring og Pension

Grønlands Selvstyre

Jordemoderforeningen

Lægeforeningen

Rigspolitiet

Ældresagen

Nedenfor følger bemærkninger til de enkelte hovedpunkter i lovforslaget, som er

berørt af flere høringsparter. Ministeriets kommentarer hertil er

kursiverede:

2. Præcisering af delegationskompetence til aftaleindgåelse under det udvi-

dede fri sygehusvalg

2.1. Præcisering af lovhjemmel

Med den foreslåede ændring præciseres det, at regionsrådene kan bemyndige en

forening bestående af de fem regionsråd til på deres vegne at indgå aftaler med

private sygehuse, klinikker m.v. i overensstemmelse med hidtidig praksis. Endvide-

re tydeliggøres det i sundhedsloven, at der med udtrykket ”regionsrådene i for-

ening” i overensstemmelse med hidtidig praksis menes Danske Regioner.

Danske Regioner har bemærket, at det er Danske Regioners opfattelse, at formu-

leringen ”regionsrådene i forening” i § 87, stk. 4, de facto skal forstås som ensbe-

tydende med Danske Regioner. Danske Regioner har endvidere bemærket, at der

allerede i foreligger en hjemmel til at indgå de omhandlede aftaler i § 87, stk. 4,

hvorfor den foreslåede § 87, stk. 5 vil skabe mere usikkerhed om retstilstanden og

vil udgøre et unødigt bureaukratisk led. Danske Regioner foreslår på den bag-

grund, at formuleringen ”regionsrådene i forening” erstattes med ”Danske Regio-

ner”.

Foreningen af Kliniske Diætister har anført, at det bør præciseres, om lovforslaget

kun vedrører lægelig behandling, eller om det omfatter alle autoriserede behandle-

re, herunder også privat behandling hos privatpraktiserende kliniske diætister.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet er enigt med Danske Regioner i, at der med formuleringen ”regionsrå-

dene i forening” reelt er tale om Danske Regioner. Med henblik på at præcisere

den årelange praksis, hvorved Danske Regioner indgår aftaler med private syge-

huse, klinikker m.v. og sygehuse m.v. i udlandet på vegne af regionsrådene, har

ministeriet på baggrund af Danske Regioners høringssvar derfor valgt at ændre

ordlyden i den foreslåede § 87, stk. 5, til ”Danske Regioner”. Som en konsekvens

af denne ændring foreslås enslydende formuleringer i de eksisterende bestemmel-

ser i sundhedslovens § 87, stk. 4, og § 87 i, stk. 1, ligeledes ændret til ”Danske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Regioner”, ligesom udtrykket ”regionerne i forening” i § 87 i, stk. 2, 2. pkt., foreslås

ændret til ”Danske Regioner”.

Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at der ikke med den eksisterende ordlyd i

sundhedslovens § 87, stk. 4, er en fuldt ud tilstrækkelig og udtrykkelig hjemmel til,

at de enkelte regionsråd kan bemyndige Danske Regioner til at indgå aftaler med

private sygehuse, klinikker m.v. om behandling af patienter under det udvidede fri

sygehusvalg. Som det også er beskrevet i afsnit 1.2.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger bør adgang til at delegere en offentlig myndighedsopgave til en

privat forening have en klar og tydelig hjemmel i lovgivningen. Dette understreges

af, at Folketingets Ombudsmand i forbindelse med en konkret sag har rejst

spørgsmål om hjemlen til, at Danske Regioner indgår de omhandlede aftaler. På

den baggrund foreslås det præciseret og tydeliggjort i den foreslåede § 87, stk. 5,

at regionsrådene kan bemyndige Danske Regioner til på deres vegne at indgå

aftaler med private sygehuse, klinikker m.v. i overensstemmelse med hidtidig prak-

sis. Det bemærkes i den forbindelse, at der med den eksisterende bestemmelse i

sundhedslovens § 87, stk. 4, fastlægges, hvem der er kompetent til at indgå de

omhandlede aftaler, mens den foreslåede bestemmelse i § 87, stk. 5, fastlægger

regionsrådene hjemmel til at bemyndige Danske Regioner hertil.

For så vidt angår det af Foreningen af Kliniske Diætister anførte skal ministeriet

bemærke, at de foreslåede ændringer alene har til formål at skabe en udtrykkelig

hjemmel for den eksisterende praksis, hvorefter regionsrådene bemyndiger Dan-

ske Regioner til på deres vegne at indgå aftaler med private sygehuse, klinikker

m.v. i overensstemmelse med hidtidig praksis. Da der med andre ord ikke er tale

om indholdsmæssige ændringer af patientrettighederne efter reglerne om det udvi-

dede fri sygehusvalg, finder ministeriet på den baggrund ikke anledning for at fore-

tage ændringer i lovforslaget.

3. Præcisering af sundhedslovens befordringsregler

3.1. Kommuners mulighed for at yde befordringsgodtgørelse

Med den foreslåede tilføjelse til sundhedslovens § 170 præciseres kommunernes

mulighed for enten at tilbyde befordring eller befordringsgodtgørelse til praktise-

rende læge eller speciallæge. Patientombuddet gør opmærksom på, at det er de-

res opfattelse, at en kommune efter de gældende regler ikke kan afvise en patients

ret til befordringsgodtgørelse, hvis patienten ikke ønsker at tage imod tilbuddet om

befordring. Med vedtagelse af lovforslaget kan kommunen derimod selv vælge, om

den yder befordring eller yder befordringsgodtgørelse. Patientombuddet peger på

vigtigheden af information til borgerne herom.

Ministeriets bemærkninger

De præciserede regler vedr. befordring og befordringsgodtgørelse i forbindelse

med besøg hos praktiserende læge og speciallæge vil fremgå af ministeriets

hjemmeside og sundhed.dk. Det er desuden ministeriets forventning, at kommu-

nerne ligeledes informerer borgerne om disse regler.

3.2. Andre forslag til ændringer af sundhedslovens befordringsregler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

Danske Handicaporganisationer (DH) og Ældresagen har ikke bemærkninger til de

foreslåede præciseringer af sundhedslovens befordringsregler, men har en række

forslag til andre ændringer.

DH og Ældresagen har bl.a. foreslået, at der fastsættes grænser for omvejskørsel

og ventetid samt, at det præciseres i lovgivningen, at borgere har ret til at få med-

transporteret de personlige hjælpemidler, der er nødvendige.

Ministeriets bemærkninger

Det fremgår af sundhedslovens § 173, stk. 1, at befordring, for hvilken der ydes

godtgørelse efter § 170 om befordring til praktiserende læge og praktiserende spe-

ciallæge, skal ske med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel.

Kommunerne er således forpligtet til at yde godtgørelse for en forsvarlig befordring

eller yde en forsvarlig befordring af patienten, under hensyn til fx ventetid og læng-

de af transporttid samt patientens behov for at få transporteret hjælpemidler.

DH og Ældresagen har desuden foreslået, at reglerne om ledsagelse præciseres,

således at borgere, som har behov herfor, sikres ledsagelse til og fra alment prak-

tiserende læge og speciallæge.

Ministeriets bemærkninger

Det er ikke hensigten med dette lovforslag at ændre reglerne om ledsagelse af

borgere i forbindelse med besøg hos praktiserende læge og speciallæge.

Både servicelovgivningen og sundhedslovgivningen indeholder allerede i dag be-

stemmelser, der vedrører ledsagelse af borgere til bl.a. praktiserende læge og

speciallæge.

Det følger fx af servicelovgivningen, som hører under ministeren for børn, ligestil-

ling, integration og sociale forhold, at en kommune skal sørge for, at en pleje-

hjemsbeboer får mulighed for at modtage den nødvendige lægebehandling. Det er

således plejehjemmets ansvar, at en beboer får den nødvendige pleje, inklusiv den

pleje, som lægen eller sygehuset vurderer, at beboeren har behov for. Det gælder,

uanset om beboeren eller vedkommendes pårørende kan forklare beboerens be-

hov til lægen eller er i stand til at videregive lægens anvisninger til plejehjemmet.

I medfør af sundhedslovgivningen kan der ydes befordring eller befordringsgodtgø-

relse til en ledsager, hvis ledsagelsen af en patient (der selv har ret til befordring

eller befordringsgodtgørelse) er nødvendig pga. patientens alder eller helbredstil-

stand.

Det er ikke hensigten med dette lovforslag at ændre reglerne om ledsagelse af

borgere i forbindelse med besøg hos praktiserende læge og speciallæge.

DH og Ældresagen mener endvidere, at sundhedslovens regler om befordring til

praktiserende læger og praktiserende speciallæger bør udvides til at omfatte be-

fordring til andre autoriserede sundhedspersoner i praksissektoren som fx fysiote-

rapeut, ergoterapeut, tandlæge mv.

Ministeriets bemærkninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

Der er ikke med det aktuelle lovforslag planlagt udvidelser af adgangen til at mod-

tage befordring eller befordringsgodtgørelse.

4. Offentliggørelse af påbud om sundhedsmæssige krav

Forsikring og Pension støtter den del af lovforslaget, der bemyndiger Sundhedssty-

relsen til at fastsætte regler for sygehuse, klikker, praksis eller lignende om offent-

liggørelse af Sundhedsstyrelsens påbud efter § 215 b. Det vurderes, at den øgede

gennemsigtighed i det danske sundhedssystem ikke kun vil komme patienterne til

gavn, men at det også også vil gavne forsikringsselskaberne.

Ligeledes Ældresagen hilser denne del af lovforslaget velkomment.

Datatilsynet bemærker, at det forudsættes, at behandlingsstederne kun vil blive

forpligtet til at offentliggøre påbuddet i den form, som det er offentliggjort af Sund-

hedsstyrelsen, hvis Sundhedsstyrelsens offentliggørelse kan finde sted i overens-

stemmelse med persondataloven. Videre henleder Datatilsynet opmærksomheden

på, at der i forbindelse udarbejdelse af bl.a. bekendtgørelser, der har betydning for

beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger, skal indhen-

tes en udtalelse fra Datatilsynet.

Ministeriets bemærkninger

I det der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1. bemær-

kes, at Sundhedsstyrelsen med den foreslåede § 215 b. stk. 2, bemyndiges til at

fastsætte regler om, at de omfattede behandlingssteder skal offentliggøre påbud i

den form, som det er offentliggjort af Sundhedsstyrelsen, og hvor eventuelt fortroli-

ge oplysninger er slettet.

5. Betegnelsen embedslæger udgår som led i tydeliggørelse af Sundhedssty-

relsens opgaver

5.1. De decentrale enheders rådgivende funktioner

Lægeforeningen bemærker, at der også fremover – hvis lovforslaget vedtages –

bør være fokus på de rådgivende funktioner vedrørende bl.a. vandforurening eller

miljøsager, som Sundhedsstyrelsens embedslæger i dag varetager. Det bemær-

kes, at en fortsat døgndækning af disse opgaver også fremover kræver kvalificere-

de speciallæger med et bredt kendskab til områder, som bedst opnås gennem

arbejdet med de relevante områder i det daglige.

Embedslægeforeningen bemærker, at der i dag er en entydig og velkendt indgang

til Sundhedsstyrelsen på en række områder, herunder retslægeligt ligsyn, vandfor-

urening, anmeldelse af smitsomme sygdomme, sundhedsjuridiske spørgsmål,

beredskabshændelser og tilsyn med sundhedspersoner, nemlig via embedslæge-

institutionerne. Denne indgang varetages endvidere døgndækkende i form af en

beredskabsvagt bemandet med embedslæger. Forslaget indebærer, at adgangen

til Sundhedsstyrelsens ydelser på de nævnte områder fremover vil være mere

diffus. Klinisk arbejdende læger og andre med behov for Sundhedsstyrelsens råd-

givning inden for disse områder vil i fremtiden ikke have en entydig indgang til at

opnå denne.

Ministeriets bemærkninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Indledningsvist skal det understreges, at der ikke er tale om at nedlægge eller på

anden vis nedprioritere Sundhedsstyrelsens to decentrale enheder i Jylland.

Tværtimod har Sundhedsstyrelsen prioriteret disse budgetmæssigt, og der vil fort-

sat være læger og overlæger i de decentrale enheder, ligesom enhederne spiller

en central rolle i realiseringen af handlingsplanen for Sundhedsstyrelsen tilsyns-

virksomhed. Sundhedsstyrelsen varetager også en række andre opgaver, hvor den

geografiske nærhed er en fordel.

Sundhedsstyrelsen vil derfor fortsat have en stærk decentral tilstedeværelse, ikke

mindst af hensyn til løsning af de opgaver, der har et decentralt udgangspunkt. Det

drejer sig bl.a. om en del af de opgaver, som vedrører Sundhedsstyrelsens tilsyn

med sundhedsvæsenet, retslægelige opgaver og andre opgaver for politiet, miljø-

medicinske opgaver og myndighedsopgaver vedrørende smitsomme sygdomme

og sundhedsberedskab.

Ophævelse af embedslægebegrebet skal således ses i direkte sammenhæng med

EPSO-rapportens anbefalinger om klarere opgavefordeling mellem enhederne,

klarere ledelsesstruktur og i den forbindelse ikke mindst et mere entydigt begrebs-

apparat.

Ministeriet skal videre bemærke, at anvendelsen af begreberne embedslæge og

embedslægeinstitutioner kan give indtryk af, at der eksisterer en selvstændig myn-

dighed ud over Sundhedsstyrelsen, hvilket er særdeles uhensigtsmæssigt og erfa-

ringsmæssigt har givet anledning til forvirring. Det er Sundhedsstyrelsen som myn-

dighed og ikke en særlig profession, der udfører tilsyn og rådgiver m.v. Dette ses

eksempelvis tydeligt på lægemiddelområdet, hvor der ikke er tvivl, om hvem der er

tilsynsmyndighed. Den foreslåede lovændring er således ikke et brud, men snarere

en normalisering.

Der vil således også fremover være en klar og entydig indgang til Sundhedsstyrel-

sen og styrelsen opretholder døgnvagten.

5.2. Spredning af Sundhedsstyrelsens opgavevaretagelse

Embedslægeforeningen bemærker, at Sundhedsstyrelsen med forslaget får mulig-

heden for at sprede opgaver, der hidtil er varetaget et sted, på mange kontorer og

enheder. Embedslægeinstitutionernes opgaver er hovedsageligt rettet ud mod

eksterne enkeltbrugere i modsætning til de fleste andre enheder i Sundhedsstyrel-

sen, hvorfor ændringerne efter foreningens opfattelse utvivlsomt vil opleves som

en stor gene for brugerne.

Ministeriets bemærkninger

Idet der i øvrigt henvises til det under 5.1. anførte skal ministeriet bemærke, at

målet med ophævelse af embedslægebegrebet er at sikre ensartede arbejdsgange

og en klar ledelsesstruktur. Det følger herudover allerede af den nuværende lov-

givning, at Sundhedsstyrelsens ledelse kan omfordele opgaveområder, såfremt

dette er hensigtsmæssigt for opgavevaretagelsen, og Sundhedsstyrelsen er meget

optaget af en effektiv opgavevaretagelse.

5.3. Uddannelsesmæssige krav m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

Lægeforeningen bemærker, at lovforslaget ikke på samme måde – som efter de

gældende regler for embedslægerne - tydeliggør de uddannelsesmæssige krav til

de personer i Sundhedsstyrelsen, der – såfremt lovforslaget vedtages – fremover

skal varetage de opgaver, som embedslægerne udfører i dag. Lægeforeningen

opfordrer derfor til, at de uddannelsesmæssige krav ikke fremover forringes.

Embedslægeforeningen bemærker, at der med den nuværende lovgivning er sik-

kerhed for, at Sundhedsstyrelsens rådgivning i embedslægeinstitutionerne er

sundhedsfagligt velfunderet, og der er stillet krav til uddannelsen af de læger, der

har ansvaret for rådgivningen. Lovforslaget vil efter foreningens opfattelse medføre

en svækkelse, således at rådgivningen fremover risikerer i mindre grad at være

sundhedsfagligt baseret, ligesom der ikke længere er eksplicitte krav til uddannelse

af de læger, der varetager den.

Embedslægeforeningen bemærker i tilknytning hertil, at embedslægerne har kun-

net samle viden fra en række forskellige sundhedsfaglige opgaver med bred ad-

gang til mange forskellige områder af det regionale sundhedsvæsen. Dette har

efter foreningens opfattelse været en stor styrke for tilsynsopgaven, idet embeds-

lægeinstitutionerne netop på grund af bredden i opgaverne opnår en løbende op-

dateret viden om udviklingen i både det offentlige og private sundhedsvæsen in-

klusive den kommunale del på plejehjem, i hjemmepleje etc. Embedslægerne er,

bemærker foreningen, i løbende kontakt med sundhedspersoner fra mange af dis-

se institutioner netop via bredden i opgaverne. Med en øget specialisering og

spredning i opgaverne, som lovforslaget giver mulighed for, svækkes tilsynsopga-

ven efter foreningens opfattelse i forhold til det regionalt baserede sundhedsvæsen

væsentligt.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet skal indledningsvist i tilknytning til det under pkt. 5.2. anførte bemærke,

at lovforslaget ikke indebærer ændringer i Sundhedsstyrelsens nuværende adgang

til at fordele opgaver mellem styrelsens enheder, herunder i forhold til de decentra-

le enheder. Organiseringen af den samlede opgavevaretagelse i Sundhedsstyrel-

sen vil fortsat ske ud fra en vurdering af, hvorledes den samlede portefølje af myn-

dighedsopgaver bedst varetages og bemandes ud fra de givne ressourcemæssige

rammer.

Endvidere skal ministeriet bemærke, at den del af Sundhedsstyrelsens opgaveva-

retagelse og rådgivning, der udgår fra de decentrale enheder, naturligvis fortsat

skal være sundhedsfagligt velfunderet, ligesom der fortsat vil være krav til kompe-

tencer og uddannelsesmæssig baggrund for de pågældende medarbejdere. Det

bemærkes i den forbindelse, at en embedslæge er en overlæge med speciale i

samfundsmedicin – Sundhedsstyrelsen har flere ansatte med tilsvarende uddan-

nelsesmæssig baggrund og titlen overlæge.

Endelig bemærkes, at der pågår et arbejde med at udrede grundlaget for at gøre

Sundhedsstyrelsens frekvensbaserede tilsyn til mere risikobaserede tilsyn. Hvis

tilsynet i fremtiden bliver mere risikobaseret forventes dette at medføre en større

variation og bredde i tilsynsopgaverne, bredere input og mere sammenhæng, hvil-

ket fortsat vil stille krav til medarbejdernes samlede kendskab til og indsigt i udvik-

lingen i både det offentlige og private sundhedsvæsen inklusive den kommunale

del på plejehjem, i hjemmepleje etc. En eventuel kommende omlægning til mere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

risikobaseret tilsyn forventes derfor også at bidrage til gode muligheder for kompe-

tenceudvikling.

5.4. Det døgndækkende beredskab

Embedslægeforeningen bemærker, at embedslægerne i dag har ansvaret for at

dække en stor del af de helt centrale rådgivende funktioner på døgnbasis via en

beredskabsvagt. Denne vagt varetages af embedslæger med bred viden og erfa-

ring inden for både miljø, smitsomme sygdomme, sundhedsjuridiske problemstillin-

ger samt tilsynsopgaver.

Beredskabsvagten skal kunne give umiddelbar sundhedsfaglig rådgivning i sager

som vandforurening, miljøsager med umiddelbar betydning for sundheden, brand,

terrorhandlinger, forebyggelse af spredning af smitsomme sygdomme for blot at

nævne nogle områder. Henvendelser til beredskabsvagten kommer fra en bred

gruppe af Sundhedsstyrelsens samarbejdspartnere, herunder kommuner, politi,

sygehuse og lægevagt.

Videre bemærker foreningen, at forudsætningen for at varetage en beredskabsvagt

er, at de læger, der indgår i vagten, har en solid erfaring som embedslæger og er

uddannet til at varetage vagtfunktionen. Den væsentligste forudsætning er imidler-

tid, bemærker foreningen, at lægerne også i dagtid varetager hele bredden af op-

gavetyper. Ellers vil lægerne ikke være i stand til at varetage vagten uden for nor-

mal arbejdstid.

Embedslægeforeningen bemærker på den baggrund, at med den foreslåede

svækkelse af kravene til embedslægers uddannelse, og med den risiko for spred-

ning af opgaver, som forslaget lægger op til, svækkes Sundhedsstyrelsens bered-

skab samtidigt. Dermed svækkes også Sundhedsstyrelsens forebyggelse af

spredning af smitsomme sygdomme, og forebyggelse af sygdom fra forurenet

vand.

Endelig bemærker foreningen, at politiet får problemer med at få umiddelbar råd-

givning i sager om pludseligt uventede dødsfald, og det civile beredskab risikerer

at stå uden sundhedsfaglig rådgivning omkring forebyggelse af sundhedsfare.

Ministeriets bemærkninger

I forlængelse af det under pkt. 5.1.-5.3. anførte om de decentrale enheders rådgi-

vende funktioner, om Sundhedsstyrelsens opgavevaretagelse samt om de uddan-

nelsesmæssige krav bemærkes, at Sundhedsstyrelsen fortsat vil have en døgn-

åben beredskabsvagt bemandet med læger, der kan yde samme faglige rådgivning

som i dag.

5.5. Sammenhæng med EPSOs anbefalinger

Embedslægeforeningen bemærker, at EPSOs rapport efter foreningens opfattelse

udtalte en klar og entydig anbefaling om at bevare og styrke de regionale embeds-

lægeinstitutioner, samt om at give disse hovedansvaret for tilsynsopgaven med

klare retningslinjer og aftaler om opgaverne mellem det centrale og det regionale

niveau.

Efter Embedslægeforeningens opfattelse går lovforslaget og den organisationsæn-

dring, som allerede er foretaget med sammenlægningen af Embedslægeinstitutio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

nen i Østdanmark med den centrale Tilsynsenhed, således direkte mod en af de

helt centrale internationale anbefalinger til det danske tilsynsområde.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet skal bemærke, at EPSO-rapporten efter ministeriets opfattelse ikke

indeholder en klar og entydig anbefaling om at bevare embedslægebegrebet, idet

rapporten ikke forholder sig til betegnelsen for de decentrale enheder. EPSO-

rapporten beskriver derimod behovet for en klar opgavefordeling og ledelsesstruk-

tur, samt for en stærkere organisatorisk tilknytning mellem de decentrale enheder

og Sundhedsstyrelsen, hvilket en afskaffelse af embedslægebegrebet vil bidrage

til.

Videre kan det oplyses, at Sundhedsstyrelsen med sin placering i København fort-

sat vil være det logistiske udgangspunkt for geografisk stedbundne opgaver, der

tidligere er dækket af Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution i Østdanmark.

5.6. Organisering og struktur på tilsynsområdet

Embedslægeforeningen bemærker, at Sundhedsstyrelsen efter foreningens opfat-

telse indtil for nyligt havde en klar struktur på tilsynsområdet med deling af opga-

verne mellem et centralt kontor for Tilsyn og Patientsikkerhed og tre regionale em-

bedslægeinstitutioner.

Den centrale enhed varetog overordnet udvikling, rådgivning af direktion og mini-

sterium samt juridisk rådgivning i enkeltsager, udarbejdelse af bekendtgørelser,

retningslinjer etc. og varetog koordinering omkring de særligt komplekse tilsynssa-

ger. Embedslægeinstitutionerne tog sig på tilsynsområdet af alle løbende enkelt-

sager og undersøgelse af tilsynsforhold, både for individer og organisationer med

brug af det lokale kendskab til sundhedsvæsenet og til regionalt baserede enkelt-

personer. Med den ændring, som lovforslaget giver mulighed for, opretholdes efter

embedslægeforeningens opfattelse ikke længere en regional enhed i Østdanmark,

og muligheden for en klar og entydig struktur og opgavefordeling mellem regionalt

og niveau svækkes. Også her mener Embedslægeforeningen derfor, at lovforsla-

get går stik mod anbefalinger i den internationale EPSO rapport.

Ministeriets bemærkninger

Idet der henvises til argumentationen under indsatsområde 1 og 7 i handlingspla-

nen for Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed skal ministeriet bemærke, at det

følger af EPSOs rapport, at organiseringen og strukturen på tilsynsområdet ikke er

tilstrækkelig klar.

5.7. Svækkelse af tilsynet

Embedslægeforeningen bemærker, at lovforslaget medfører risiko for, at opgaver,

der hidtil har været varetaget af embedslægeinstitutionerne, nu overføres til mange

forskellige kontorer centralt i Sundhedsstyrelsen. Efter foreningens opfattelse vil

den styrke, der hidtil har været i rådgivning ud fra et indgående kendskab til lokal-

området, dermed forsvinde.

Videre bemærker Embedslægeforeningen, at embedslægeinstitutionernes res-

sourcer gradvist er reduceret over flere år, hvilket blandt andet er gået ud over

muligheden for at følge op på lovgivningens intentioner på tilsynsområdet. Tilgang

af nye opgaver som det faste tilsyn med private behandlingssteder uden ledsagen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

de ressourcer til tilsynet har yderligere svækket muligheden for en proaktiv tilgang

til tilsynet. Efter foreningens opfattelse er der derfor begrundet frygt for, at de de-

centrale institutioner svækkes yderligere.

Under henvisning til Embedslægeforeningens samlede betragtninger, som gengi-

vet under pkt. 5.1.-5-7., opfordrer foreningen til, at den del af lovforslaget, der ved-

rører embedslæger, fjernes.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet skal hertil bemærke, at tilsynsområdet generelt har været budgetmæs-

sigt prioriteret, og at dette i særdeles gælder for budgettet for 2015.

Ministeriet imødekommer ikke embedslægeforeningens opfordring om ikke at

fremsætte den del af lovforslaget, der vedrører embedslæger. Der henvises til mi-

nisteriets bemærkninger som anført under 5.1.-5.7.

5.8. Placering af decentrale enheder

Det er efter Lægeforeningens opfattelse vigtigt, at de geografisk bundne opgaver,

der i dag varetages af Sundhedsstyrelsens embedslæger, fortsat varetages af den

geografiske enhed, hvor sagerne naturligt hører til. Lægeforeningen er derfor til-

freds med, at der bibeholdes to decentrale enheder vest for Storebælt.

Ældresagen bemærker, at det bør fremgå direkte af lovteksten, at Sundhedsstyrel-

sen skal drive to decentrale enheder vest for Storebælt.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet skal bemærke, at det følger de specielle bemærkninger til lovforslagets

§ 1, nr. 9, at det forudsættes, at Sundhedsstyrelsen som hidtil skal drive to decen-

trale enheder vest for Storebælt. Idet der henvises til pkt. 4.2.1.1. i lovforslagets

almindelige bemærkninger kan ministeriet oplyse, at det ved en ændring af sund-

hedslovens § 212, stk. 2, i 2012 fremgik af forarbejderne til lovændringen, at

Sundhedsstyrelsen skal drive to decentrale kontorer vest for Storebælt bemandet

på faglig relevant vis.

Med den foreslåede ændring af sundhedslovens § 212, stk. 2, hvorved alene be-

tegnelsen embedslæge foreslås ophævet, videreføres bestemmelsen og dens

forudsætninger således i øvrigt uændret. Der er efter ministeriets opfattelse ikke

behov for i denne sammenhæng at ændre lovteksten således, at det kommer til at

fremgå direkte af lovteksten, at Sundhedsstyrelsen skal drive to decentrale enhe-

der vest for Storebælt. Ministeriet imødekommer derfor ikke ældresagens opfor-

dring.

5.9. Evaluering

Ældresagen og Danske Handicaporganisationer bemærker, at der bør indføjes en

evaluerings- og opfølgningsbestemmelse med henblik på at undersøge, om de

foreslåede ændringer har bevirket samme niveau eller bedre niveau f.s.v.a. pati-

entsikkerhed.

Ministeriets bemærkninger

I det der henvises til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger skal mini-

steriet bemærke, at der med de foreslåede ændringer vedrørende ophævelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

betegnelsen ”embedslæger” tilsigtes en tydeliggørelse af, at Sundhedsstyrelsens

decentrale enheder - på linje med andre enheder i styrelsen – indgår i styrelsens

samlede organisation og opgavevaretagelse. Med forslaget sker der ikke ændrin-

ger i de myndighedsopgaver, som styrelsen skal varetage, eller i styrelsens ad-

gang til at omfordele opgaver mellem enheder i det omfang dette vurderes nød-

vendigt for en effektiv opgavevaretagelse.

Endvidere skal bemærkes, at ophævelse af betegnelsen ”embedslæger” blot er et

indsatsområde ud af række andre som beskrevet i Sundhedsstyrelsens handlings-

plan for styrelsens tilsynsvirksomhed som led i opfølgningen på EPSOs rapport.

Ministeriet til i sommeren 2015 fremlægge en plan for udvikling af Sundhedsstyrel-

sens tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsvæsenet, herunder hvordan tilsy-

net kan gøres mere risikobaseret.

Med henvisning til ovenstående bemærker ministeriet, at idet der med den foreslå-

ede ophævelse af betegnelsen ”embedslæger” blot sker en tydeliggørelse af

Sundhedsstyrelsens organisatoriske forhold, og idet ændringen skal ses i sam-

menhæng med de øvrige igangsatte og kommende ændringer indenfor Sundheds-

styrelsens tilsynsvirksomhed, vurderes der ikke at være grundlag for at igangsætte

en selvstændig evaluering af, hvilken effekt ophævelsen af betegnelsen ”embeds-

læger” har for patientsikkerheden. Det vil således efter ministeriets opfattelse være

mere naturligt, at der efter en nærmere fastsat periode foretages en samlet erfa-

ringsopsamling af, hvordan de samle ændringer af Sundhedsstyrelsens tilsynsvirk-

somhed, der måtte blive gennemført på baggrund af ovennævnte tilsynsplan, vir-

ker. Forslaget om en evalueringsbestemmelse imødekommes derfor ikke.

6. Andet

Ældresagen finder, at plejehjemstilsyn i sundhedslovens § 219 bør udvides til også

at omfatte akutfunktioner i de kommunale hjemmeplejefunktioner.

Danske Handicaporganisationer forslår, at det skrives ind i bemærkningerne, at

regeringen vil fremlægge en handlingsplan for et bedre tilsyn med botilbud m.v.

blandt andet med fokus på at styrke medicinsikkerhed og adgang til den nødvendi-

ge fysiske træning.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet skal for det første bemærke, at fordi den del af lovforslaget, der berører

sundhedslovens § 219, som regulerer det såkaldte plejehjemstilsyn, alene tilsigter

at erstatte betegnelsen ”embedslæger” med ”Sundhedsstyrelsen”, falder det efter

ministeriets opfattelse uden for rammerne af dette lovforslag at udvide omfanget af

de forhold, der skal påses som led i plejehjemstilsynet. På den baggrund imøde-

kommes forslaget om at udvide plejehjemstilsynet ikke.

Ministeriet skal for det andet bemærke, at lovforslaget ikke specifikt har til formål at

gennemføre ændringer i Sundhedsstyrelsens tilsynsopgaver. Det falder derfor

uden for rammerne at dette lovforslag at behandle forhold vedrørende tilsyn med

botilbud. På den baggrund imødekommes forslaget om

et bedre tilsyn med botil-

bud ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

Ministeriet skal i denne sammenhæng henvise til det under pkt. 5.3. og 5.9. anførte

om, at der pågår et arbejde med at udrede grundlaget for at gøre Sundhedsstyrel-

sens frekvensbaserede tilsyn til mere risikobaserede tilsyn.