Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 126
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-10164
6. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. februar 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 til L 126 forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om
planlægning (Bemyndigelse til at fastsætte regler om anmeldelse, vilkår for
etablering og drift og sagsbehandling) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Henrik Høegh (V).
Spørgsmål nr. 5 (L. 126)
Hvori består de administrative lettelser, jf. høringsnotatet, hvor Miljøstyrelsen
udtaler, at ”godkendelsesmyndighedens sagsbehandling i udgangspunktet er det
samme som i dag?
Svar
Digitaliseringen vil være et nøgleelement i de administrative lettelser, der
forventes at komme som følge af det nye lovforslag om en digital anmeldeordning.
Digitaliseringen betyder, at virksomhederne søger på en fleksibel, nem og enkel
måde. Den nye ordning sikrer, at virksomhederne giver myndighederne præcist de
oplysninger, de har behov for. Og hermed undgår både myndigheder og
virksomheder besværlige arbejdsgange, som indebærer administrative byrder.
Men der er også andre gevinster. Tre processer bliver nu til én. I dag søger
virksomhederne om lov til at udlede spildevand, og de ansøger om en
miljøgodkendelse. Derudover foretager myndighederne en vurdering af, om deres
produktion påvirker naturen omkring dem. Fremover bliver disse tre processer
tænkt sammen til én i det nye digitale system og afgørelserne skal gerne falde
samtidigt. Kommunen skal fortsat foretage en sagsbehandling, men den nye
proces bidrager til, at kommunerne fra starten får et bedre sagsoverblik med
henblik på at træffe afgørelserne hurtigere.
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk