Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 126
Offentligt
1503998_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-10164
6. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. februar 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 til L 126 forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om
planlægning (Bemyndigelse til at fastsætte regler om anmeldelse, vilkår for
etablering og drift og sagsbehandling) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Henrik Høegh (V).
Spørgsmål nr. 1 (L. 126)
Vil ministeren, som opfølgning på Vækstplan for Fødevarer fra juni, redegøre for
lovforslagets positive økonomiske konsekvenser for fødevareerhvervet?
Svar
Jeg går ud fra, at spørgeren tænker på aftalen om en Vækstpakke fra juni 2014 og
ikke aftalen om en Vækstplan for Fødevarer fra april 2014.
Generelt vurderes det, at de erhvervsøkonomiske lettelser forventes at være
markante, da virksomhederne får en hurtigere sagsbehandling og større sikkerhed
for, hvornår der træffes afgørelser. Hvor hurtigt virksomhederne kan forvente en
afgørelse vil blive fastlagt i forbindelse med de kommende forhandlinger om
servicemål for de kommunale sagsbehandlingstider.
Den positive erhvervsøkonomiske gevinst forventes potentielt at give en
meromsætning på 60 mio. kr. årligt fra 2017. I opgørelsen af de
erhvervsøkonomiske konsekvenser er der ikke foretaget en særskilt opgørelse over,
hvad det betyder for fødevareerhvervet alene.
Når servicemålene er fastlagt, og virksomhederne kan regne med at kunne
igangsætte driften tidligere, vil det være muligt at estimere de endelige
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk