Til lovforslag nr.
L 126
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 26. marts 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning
(Bemyndigelse til at fastsætte regler om anmeldelse, om vilkår for etablering og drift og om sagsbehandling)
[af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2015 og var til
1. behandling den 19. februar 2015. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Miljøudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljøministeren sendte den 14. november
2014 dette udkast til udvalget, jf. MIU alm. del – bilag 51.
Den 3. februar 2015 sendte miljøministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, S, DF, RV, SF, LA og KF) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Venstres medlemmer af udvalget støtter umiddelbart lov-
forslaget. da det har til formål at lette administrationen ved
sagsbehandlingen for miljøgodkendelser og samtidig digita-
lisere ansøgningsprocessen for bilag 2-virksomheder. Venst-
re støtter grundtanken bag forslaget og værdsætter også, at
lovforslaget har til formål at reducere virksomhedernes byr-
der i henhold til sagsbehandlingen. Venstre har dog betænk-
eligheder ved, at der ikke er indskrevet konsekvenser for de
kommuner, som ikke kan overholde sagsbehandlingsfrister-
ne og derved yder dårligere service til deres virksomheder
end deres nabokommuner. Dette kan medføre, at nogle virk-
somheder får ringere vilkår end andre.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling.
Alternativetets medlem af udvalget ønsker at forenkle
godkendelsessystemet for virksomheder i Danmark. Men
det foreliggende forslag har flere ulemper end fordele, hvad
angår beskyttelsen af miljø og natur i forhold til den grad af
forenkling for virksomhederne, der er tale om. Selve digita-
liseringen er en selvfølgelig udvikling, som følger af indu-
striemissionsdirektivet, og den bør skabe et åbent overblik
for hele Danmark over den miljøbelastning, virksomheder
skaber. Samtidig vil et velfungerende system gøre sagsbe-
handlingen enklere for både virksomheder og myndigheder
samt de borgere og organisationer, som kunne være interes-
serede i at følge med.
En af ulemperne ved at gå fra forhåndsgodkendelser til
en anmeldeordning er, at der ikke tages højde for den samle-
de miljøbelastning i det lokalområde, virksomheden ligger i.
Naturen er jo forskellig og kan derfor tåle forskellige ni-
veauer af belastning. Et følsomt naturområde, hvori der
pludselig over en kortere periode etableres eller udvides en
række virksomheder vil med en anmeldeordning blive ladt i
stikken, fordi der ikke tages højde for summen af belastnin-
gerne.
Alternativet ønsker en integreret vurdering, men det fin-
des allerede som krav i den eksisterende lovgivning. Proble-
met er, at det ikke er omsat til praksis i den gældende lov-
givning, fordi man f.eks. giver spildevandstilladelser uden at
skele til miljøgodkendelsen. Kun i få tilfælde integreres dis-
se processer, selv om det ligger i industriemissionsdirekti-
vet, at man bør gøre det. Samtidighed sikrer industriemissi-
onsdirektivet ikke i sig selv den integrerende tilgang. Samti-
dighed sikrer blot, at processerne skal forløbe samtidig. Der-
for er det integration, der er behov for. Ofte er det jo sådan,
at det er kommunen, der skal give den ene tilladelse, og sta-
ten, der skal give den anden, hvilket ikke gør det nemmere.
Standardvilkår har det med at blive for generelle, for
mange og for ukoordinerede. Sådanne vilkår er svære at leve
op til og svære at kontrollere. Danfoss har til eksempel over
AX017276