Det sidste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 126:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om anmeldelse, vilkår for etablering og drift og sagsbehandling).

Af miljøministeren (Kirsten Brosbøl).

(Fremsættelse 29.01.2015).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er fru Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Da vores ordfører ikke lige kunne være til stede på det her tidspunkt, blev vi enige om, at det kunne jeg sagtens stå for.

Ministeren har fremsat et lovforslag om ændring af loven om miljøbeskyttelse og loven om planlægning som følge af vækstaftalen på fødevareområdet fra juni sidste år. Lovforslaget har jo ifølge ministeren til formål at reducere sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser og dermed mindske det medfølgende administrative arbejde for både kommuner og virksomheder. Og lovforslaget angår de mindre miljøkomplicerede virksomheder, som derfor er omfattet af bilag 2.

Lovforslaget her er et kærkomment tiltag, og derfor skal det være helt klart, at vi fra Venstres side er enige med ministeren om, at en effektivisering af miljøgodkendelserne er nødvendig – og så trækker jeg lige vejret – for desværre må vi altså også erkende, at den foreslåede effektivisering jo ligesom ikke rigtig er særlig ambitiøs. Det kunne have været langt bedre.

Vi er glade for, at vi sidste år indgik en fornuftig aftale med regeringen om en vækstplan for fødevarer og en aftale om en vækstpakke i juni måned, og dette lovforslag er jo udsprunget af disse. Vækstpakkerne er efter Venstres opfattelse et skridt i den rigtige retning, og det er strengt nødvendigt, hvis vi skal skabe en bedre konkurrenceevne og flere arbejdspladser i Danmark.

Derfor bekymrer det os, at vi allerede nu kan se, at opfølgningen på vækstplanen for fødevarer er mangelfuld. I vækstplanen for fødevarer har aftaleparterne jo ønsket – og jeg citerer:

»... en omfattende forenkling af miljøgodkendelsesprocessen for fødevare- og andre industrivirksomheder, hvorved fire ud af fem godkendelser vil kunne undværes.«

Det bliver jo altså ikke opfyldt med dette forslag. Vi kan læse sort på hvidt i høringssvaret fra Erhvervs- og Vækstministeriet, at Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at det blot bliver omkring 1.100 virksomheder, som ikke længere vil være godkendelsespligtige som følge af det her lovforslag. Det vil jo sige, at der så godt nok er langt igen. Vi kommer jo ikke i nærheden af de aftalte fire ud af fem virksomheder.

Det undrer os altså meget i Venstre, og det gør altså, at vi bliver nødt til at stille nogle spørgsmål til ministeren under udvalgsbehandlingen for at få opklaret, hvorfor lovforslaget ikke lever op til de politiske aftaler, som er lavet med regeringen.

Jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de har samme indstilling. Ja, vi må lave et udvalgsarbejde som opfølgning på det her, og så må vi komme videre.

Tak til ordføreren. Jeg forstår det på den måde, at Venstre også har talt på Konservatives vegne. Tak for det. Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det her forslag handler jo kort og godt om at sikre beskyttelsen af vores miljø – vores vand, vores jord, vores natur – og samtidig gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Det betyder, som det også allerede er blevet sagt af Venstres ordfører, at vi på baggrund af flere vækstaftaler – den om fødevarer og vækstpakken fra foråret sidste år – har sagt, at vi skal gøre det nemmere for virksomheder at opnå en godkendelse til aktivitet, så de simpelt hen kan komme hurtigere i gang.

Rent konkret gør man det ved at sammenlægge de tre godkendelser, som man i dag skal indhente på forskellige områder, til en, og ved at man i den digitale nye løsning, som bliver lavet, får nemmere ved at gå ind selv og angive, at man lever op til de specifikke krav, som der bliver stillet, og derved bliver det også en godkendelse, som bliver langt nemmere. Sagsbehandlingen bliver simpelt hen kortere, fordi man får de rigtige oplysninger, men det er jo også klart, at det også bliver nemmere at finde ud af, hvad det er, man skal leve op til, fordi der kommer, kan man sige, et samlet overblik over, hvad det er, der foregår derude.

Så i forhold til det, som Venstres ordfører nævnte om, at det ikke bliver sådan, at fire ud af fem slet ikke skal have en godkendelse, skal man jo bare huske, at man godt kan gøre det nemmere for alle virksomheder at få sin godkendelse, i stedet for at man fjerner godkendelsen. Det er faktisk også ret vigtigt for virksomhederne, at de har en godkendelse, sådan at de ikke bare selv har angivet, at de lever op til et eller andet, og man så umiddelbart efter bliver mødt af krav om, at man nu skal lave om på sin produktion. Altså, det, der ligger i en godkendelse, er jo også, at man i 8 år ligesom er garanteret, at man kan udføre den aktivitet, som man er blevet godkendt til.

Så for Socialdemokraterne er det ikke så afgørende, præcis om det hedder at anmelde, eller om det hedder at få en godkendelse. Det, der er vigtigt, er, at alle de virksomheder her skal have en hurtigere sagsbehandling, en nemmere sagsbehandling, en mere strømlinet sagsbehandling, en enstrenget sagsbehandling i stedet for en trestrenget, og det synes vi faktisk at vi har opnået med det her forslag.

Så vi glæder os over, at der skal spares tid. Vi glæder os over, at driftige mennesker i det her land kan komme hurtigere i gang. Vi glæder os også over, at der selvfølgelig er knap 1.000 virksomheder i en bestemt branche, altså maskinværkstederne, som kan få en branchebekendtgørelse og derfor komme helt uden om tilladelsen, om man vil, men det vigtige er sådan set, at vi får det gjort nemmere for alle, samtidig med at vi ikke slækker på kravene, både fordi vi har tilsyn, og fordi man selvfølgelig skal leve op til ordentlige krav i forhold til beskyttelse af miljø og natur.

Jeg skulle hilse fra Det Radikale Venstre, som er forhindret i at være her, og sige, at jeg også har talt på vegne af dem. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen, og støtter som udgangspunkt forslaget, som det ligger.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Anne-Mette Winther Christiansen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg synes jo, det klæder os, at vi her i Folketinget er gode til at lave brede aftaler og tage et ansvar sammen, og vi formulerer det på papir, så vi ved, hvad vi er blevet enige om, og så vi kan genkende teksten næste morgen, også selvom det har fundet sted i de sene nattetimer. Men det var ikke genkendeligt, da det her lovforslag så kom, for er det rigtigt forstået, at det var sådan ca. 5.100 virksomheder, man vurderede ville kunne blive omfattet af godkendelsespligten?

Tak. Ordføreren.

Den, om jeg så må sige, klump, vi behandler i dag, er jo i størrelsesordenen godt 5.000, og vi siger, at for dem skal vi sørge for, at sagsbehandlingen bliver nemmere. Det kan også siges på en anden måde. I gamle dage var det jo sådan, at en virksomhed beskrev, hvad det var, den lavede, og så kom det på en ansøgning til en myndighed, som så skulle sidde og vurdere individuelt på den ansøgning og melde tilbage: Hvis du laver det her på de og de måder, som du har beskrevet, og hvis vi i øvrigt har fået alle de rigtige oplysninger, så skal du leve op til de og de og de miljøkrav.

Det, vi gør med den her ordning, er jo, at vi forsøger at vende det en lille smule om og siger: I stedet for at du skal sende noget ind om, hvad du laver, og der så kommer nogle miljøkrav tilbage, skal du gå ind her og anmelde, at du lever op til nogle miljøkrav, om man vil, altså nogle forskellige miljøkrav, som er specificeret. Og det siger sig selv, at det vil gøre det meget nemmere, for så vil virksomhederne sådan set bare skulle anmelde, at de lever op til det, og så kunne man sige, at det godt kunne stoppe der, hvis det ikke var, fordi virksomheder også har brug for at have sikkerhed for, at myndighederne står på mål for det, de har angivet. Det er derfor, at virksomhederne faktisk også er glade for, at der kommer en tilladelse tilbage, om man vil, selv om anmeldeordningen er blevet meget nemmere.

Tak. Fru Anne-Mette Winther Christiansen. Værsgo.

Jeg beklager, for det var lidt et trickspørgsmål, for ja, det er jo 5.100, der vil kunne være omfattet af godkendelsespligten, men med det her lovforslag siger Erhvervsstyrelsen jo så, at det kun bliver de 1.100, der kan få den her nemme tilgang, og som kan få det løst på den nemme måde. Så er det bare, jeg siger: Kunne det ikke have været rart, hvis vi havde taget hele pakken, for så havde vi levet op til den tekst, som vi sammen skrev sidste år? Det er jo noget af det, der gør, at vi er bekymrede. Vi skal nok lave et godt udvalgsarbejde, bevares, men det er bare bekymrende, at vi ikke lige tager de skridt, der skal til, for at leve op til vores aftaler.

Tak. Ordføreren.

Nu siger Venstres ordfører, at det kun er 1.100, der får en nemmere adgang. Det er jo ikke rigtigt. Det er jo hele den pulje her, for hvem det bliver langt nemmere. Så kan det jo diskuteres, om det kræver, at man kun siger til myndighederne, at man har en virksomhed, og så går man i gang. Altså, forskellen her er, at der for nogle af virksomhedernes vedkommende skal sendes en godkendelse retur, men hvis den godkendelse ikke lader vente på sig, fordi vi har strømlinet sagsbehandlingen, hvis den godkendelse ikke skal indhentes tre steder, men kommer samlet, og hvis den godkendelse på den måde er blevet standardiseret og meget nemmere at få, er det selvfølgelig en gevinst for de virksomheder – plus at de så ved, at det ikke kun er dem selv, der har anmeldt det, for så kan myndighederne på et senere tidspunkt ikke komme og sige, at der er noget, der ikke stemmer, fordi myndighederne faktisk også godkender den aktivitet, man har, og godkender, at man lever op til de krav, så man ved, at man kan fortsætte med sin produktion i en årrække.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu har de to foregående ordførere så fint forklaret, hvad forslaget går ud på. Jeg synes i bund og grund – for at forenkle det for folk, der lytter – at det her er et spørgsmål om at få afbureaukratiseret vores ordninger. Det synes jeg er rigtig godt, for det gør altså, at det bliver enklere for de virksomheder, der sidder derude, og som skal have en miljøgodkendelse. Hvor vi før har haft flere procedurer for det, og hvor det har været en smule besværligt, bliver det kort og godt gjort enklere. Det synes jeg er ganske glimrende, og det synes i Dansk Folkeparti gør det nemmere for virksomhederne, og det gør det mere overskueligt, at de, når de anmelder, fortæller, at de rent faktisk gør de ting, de skal, og at de så også får en godkendelse. Det synes jeg virker rigtig godt.

Der er en hel del steder i forslaget, hvor miljøministeren får nogle bemyndigelser. Jeg tror, at jeg flere gange fra Folketingets talerstol har nævnt, at det ikke lige er min kop te. Jeg synes principielt, at det lidt er – som jeg også har nævnt før – som med Europa-Kommissionen: Man skal have beføjelse til at ændre skriftstørrelsen, men så skal resten være noget, man beslutter i Folketingssalen. Så det er noget, jeg lige vil studere lidt nærmere.

Men jeg synes, det er et positivt forslag, fordi det afbureaukratiserer, og fordi det gør det lettere for virksomhederne og reelt set også lettere for myndighederne at give de her tilladelser. Så vi er i hvert fald positive fra Dansk Folkepartis side.

Tak til fru Pia Adelsteen. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Fra SF's side er vi i udgangspunktet positive over for lovforslaget. Det er en rigtig god idé at fjerne sagsbehandling, som er unødvendig, og bruge ressourcerne på noget andet, både i virksomhederne og i kommunerne. For SF er det afgørende, at der ikke sker forringelser af hverken miljøbeskyttelsen eller borgerens mulighed for at klage. Branchebekendtgørelser kommer i høring, og der kan på den måde gøres generelle indsigelser eller kommes med forslag til forbedringer, men for visse branchevirksomheder vil der ikke længere være klageadgang i konkrete sager. Det kan også være i orden, men kan være et problem, hvis en kommune ikke retter en anmeldelse ind, hvis kravene til miljøkvaliteten, f.eks. som følge af at området ligger i et Natura 2000-område, eller fordi miljøkvalitetskravene er overskredet hos recipienten, ikke er opfyldt. Hvem retter så kommunen? Det vil jeg gerne bruge lidt tid på under udvalgsarbejdet. Jeg har også tidligere præsenteret miljøministeren for nogle konkrete sager, og det vil jeg gerne gentage.

Vi vil spørge miljøministeren, om der ikke samtidig med forenklingerne kan tænkes nogle forbedringer for virksomhederne ind i den proces, der beskrives. F.eks. kunne kommunernes tilsyn i højere grad virke som en katalysator for grøn omstilling, ved at forholdsdialogen ændres, sådan at den også omfatter et tilbud til virksomhederne om en dialog om de grønne omstillingsmuligheder, altså et tilbud, der ligger ud over vejledning om formelle regler og begrænsninger osv. Det kunne være et fint bidrag til at gennemføre regeringens ressourcestrategi, og selvfølgelig vil det også have positive effekter på andre områder. Vi håber, ministeren vil være positiv over for en sådan tilføjelse i godkendelsesbekendtgørelsen.

Tak til ordføreren. Og da Enhedslistens ordfører ikke ser ud til at være til stede i salen, er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance, der har ordet.

Tak for det. Lovforslaget, vi her har til behandling, skal følge op på en række vækstpakker, og Liberal Alliance er forligsbundet i forhold til vækstpakken på fødevareområdet. Når vi gik med her, var det, fordi aftalen lovede massive lettelser for virksomhederne, bl.a. på den måde, at virksomhederne ikke længere skal slæbes igennem hele den bureaukratiske godkendelsesmølle, hver eneste gang man ændrer en lille smule i produktionen.

Når vi så ser på resultatet, som det ligger her i lovforslaget, er det jo først og fremmest digitaliseringen og godkendelsesprocessen samt den nævnte anmeldeordning, der trækker i den positive retning. Jeg noterer mig dog, at det ikke fremstår lysende klart for de høringsberettigede, hvad der reelt forstås ved en anmeldelse i juridisk forstand, eller måske snarere i forvaltningsretlig forstand. Kan man klage, eller kan man ikke klage osv.?

Jeg synes også, jeg vil fremhæve, at ét er at gøre det mere smidigt og enkelt at få en tilladelse inden for de eksisterende regler, noget andet er, hvis man kunne slippe af med nogle af de mange særregler på området, som gør, at det er rigtig svært at drive virksomhed i Danmark. Og vi har altså for mange regler i det her land. F.eks. står det lidt uklart, om det bliver nemmere for små maskinvirksomheder eller -værksteder, som har en sprøjtekabine eller et lille galvaniseringsanlæg – skal de bare ind i anmeldeordningen, eller skal de fortsat godkendes? Jeg ved det altså ikke. Og jeg synes heller ikke, det helt lever op til intentionen i aftalen, at man tilsyneladende fastholder overimplementeringen af danske særregler, der igen og igen og endnu en gang forringer konkurrenceevnen. Jeg ved godt, at det er den gamle sang om igen, men en vækstpakke skulle jo gerne give vækst, om man så må sige.

Vi er dog grundlæggende enige i den retning, som lovforslaget har, men må nok sige, at der er tale om museskridt i forhold til det, vi forventede. Men afbureaukratisering er der jo tale om – det ligger ret fast. Der er nogle procedurer, vi får gjort mere enkle, og tak for det.

Det er også positivt med den forkortede sagsbehandlingstid, men det havde jo alt andet lige været lettere at leve op til det her, hvis man havde reduceret de mange oplysningskrav. Der er jo rigtig mange oplysninger, man stort set ikke bruger til noget, og myndighederne kan jo tilsyneladende stille nye krav i en uendelighed, hvilket udhuler mulighederne for en hurtig afgørelse. Det er noget af det, vi gerne vil have en forklaring på i det videre lovarbejde; vi forstår ikke den logik, og hvorfor det egentlig er nødvendigt. Hvorfor begynder sagsbehandlingstiden f.eks. ikke, når virksomheden har indsendt ansøgningen?

Med små centrale ændringer mener vi faktisk vi kunne få et meget bedre resultat, og det vil vi gerne have lov til at vende tilbage til.

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren. Værsgo.

Tak til, tror jeg, samtlige ordførere for en positiv tilgang til det her forslag. Det er glædeligt, at vi er enige om, at det skal være nemt at være virksomhed i Danmark. Når ordrerne tikker ind hos virksomhederne eller man får en god idé derude, ja, så skal det være nemt at udvide og starte en ny produktion op. Det er helt afgørende for, at danske virksomheder kan følge med udviklingen, og at de også kan gå foran udviklingen i den grønne omstilling, som vi jo opfordrer dem til. Derfor indgik vi i sommer en bred aftale om vækstpakken, der bl.a. indebærer en anmeldeordning for mindre miljøbelastende virksomheder.

På samme tid skal vi jo bevare de miljømæssige værdier og styrker, vi har i Danmark: vores rene luft, vores rene vand, vores rene jord. Og det er præcis det, vi vil sikre med det her lovforslag: en god og effektiv beskyttelse af miljøet, uden at det forhindrer, forsinker virksomhedernes vækst unødigt. En virksomhed, der kan belaste miljøet i et mindre omfang, og som gerne vil udvide produktionen, risikerer i dag både at skulle ansøge om miljøgodkendelse, om spildevandstilladelse og om VVM-screening – tre forskellige ansøgninger, der ofte resulterer i, at virksomhederne modtager tre forskellige breve med hver sin afgørelse. Det er spild af både virksomhedernes og myndighedernes tid.

Derfor vil vi nu samle ansøgningerne om miljøgodkendelse, om spildevandstilladelse og om VVM-screening ét sted. Vi samler det hele i én anmeldeordning, så virksomheden nu selv kan anmelde til myndigheden, om den lever op til miljøkravene.

Samtidig gør vi ansøgningen digital, så det bliver nemt og ligetil for virksomhederne at udfylde anmeldelsen med præcis de oplysninger, som myndighederne skal bruge. På den måde mindsker vi også den spildtid, der er i dag, hvor myndighederne skal bede om flere oplysninger fra virksomheden. Med den digitale indgang vil virksomheden blive vejledt gennem ansøgningsprocessen, og så snart myndigheden har modtaget den digitale anmeldelse, kan den gå i gang med at behandle sagen, fordi virksomheden har indsendt alle de nødvendige oplysninger. Med digitaliseringen udvikler vi også en database, hvor virksomheder, myndigheder og borgere kan finde de relevante miljøkrav. Det sparer tid både for virksomheder og myndigheder, og det sikrer, at alle får deres sager behandlet effektivt og ens.

Regeringen og KL har allerede i juni 2014 aftalt, at kommunernes erhvervsrettede sagsbehandlingstider for bl.a. miljøgodkendelser skal reduceres med en tredjedel i 2016. Regeringen arbejder nu sammen med KL på at fastsætte servicemål for, hvor kort sagsbehandlingstiden skal være. Vi tager et vigtigt skridt på vejen, når vi med det her lovforslag forenkler miljøgodkendelsen for over 90 pct. af alle de virksomheder, som er godkendelsespligtige i dag.

Samtidig baner lovforslaget vejen for, at omkring 900 maskinværksteder ikke længere skal vente på en miljøgodkendelse. De skal stadig anmelde deres udvidelser eller andre ændringer, men de kan gå i gang efter en kortere frist, hvis der ikke kommer indvendinger fra myndighederne. Det sikres med en ny branchebekendtgørelse med generelle regler.

Så er Liberal Alliances ordfører lidt inde på det her med, om det nu er en rigtig anmeldeordning eller ej. Det har der også været lidt debat om. For mig handler det om, at vi med det her lovforslag gør det nemmere og hurtigere for virksomhederne. I dag skal virksomhederne som sagt indsende op til tre ansøgninger med en lang række oplysninger, som myndigheden bagefter skal lave om til miljøkrav. Med den nye digitale løsning skal virksomhederne i mange tilfælde blot anmelde, om de kan leve op til en række miljøkrav. Dermed flytter vi 80 pct. af miljøgodkendelserne over på en anmeldeordning, sådan som vi også aftalte med vækstpakken i juni 2014.

Det er dermed også svar på det, som Venstres ordfører nævnte, nemlig om det her lever op til vores aftaler. Ja, det gør det fuldt ud, for det var jo sådan med aftalen om vækstplan for fødevarer, som vi blev enige om i april 2014, at vi der blev enige om at igangsætte en forundersøgelse med sigte på at skabe en enklere og hurtigere miljøgodkendelsesproces gennem sammentænkning af miljøgodkendelser og VVM-screening. Her var ambitionen, som det rigtigt blev sagt, at det skulle gælde for fire ud af fem miljøgodkendelser, som så skulle kunne undværes. Men det var altså en aftale om at starte en forundersøgelse.

Så var der aftalen om en vækstpakke fra juni 2014, og der blev det så besluttet, at ca. 80 pct. af miljøgodkendelserne skulle flyttes over på en anmeldeordning, og det lever vi fuldt ud op til med det her forslag. Og til glæde for virksomhederne kan man så sige, at oven i det, som vi jo var enige om, har vi også valgt at integrere spildevandstilladelserne i anmeldeordningen. Det er ikke en del af den politiske aftale, men vi synes det giver rigtig god mening for virksomhederne, fordi vi altså har med de her tre parallelle ansøgninger at gøre i dag. Så de ca. 5.000 mindre miljøbelastende virksomheder, vi har, skal derfor fremover anvende den her digitale anmeldeordning.

Når fru Anne-Mette Winther Christiansen nævner tallet 1.100, tror jeg, det stammer fra, at det var dem, som, da vi udsendte lovforslaget, var tiltænkt en branchebekendtgørelse. Så det er bare en opfordring til lige at skelne. Der er altså nogen her, der får en branchebekendtgørelse, men de 5.000 virksomheder er altså fortsat inde i den her nye anmeldeordning, så vi lever fuldt ud op til den aftale, vi har lavet.

Ja, for at holde det lidt kort, vil jeg glæde mig over, at der er bred opbakning til at forenkle miljøgodkendelserne for rigtig mange danske virksomheder. Jeg har også noteret mig, at det er noget, som virksomhederne er glade for og optaget af, altså at vi kan få forenklet det her, sådan at vi giver gode muligheder for, at man som virksomhed kan vokse og udvikle sig hurtigt og effektivt, uden at det skader vores miljø.

Tak for det. Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.