Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 125:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation m.v.).

Af justitsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 28.01.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Det lovforslag, vi skal behandle nu, går i al sin enkelhed ud på, at når man fremover ønsker at blive dansk statsborger ikke bare kan, men også skal man indsende sin ansøgning elektronisk, altså via en hjemmeside eller lignende. Det vil betyde nogle lettelser i de administrative sagsgange, som forhåbentlig også kan betyde, at sagsbehandlingstiden i ministeriet, som jo for tiden er meget, meget lang, kan blive bragt ned.

Venstre støtter formålet med lovforslaget og støtter også lovforslaget. Vi har dog enkelte ting, vi godt vil sige her under førstebehandlingen, nemlig at vi bemærker, at man fra ministeriets side åbner muligheden for, at ansøgere, som ikke er i stand til at benytte sig af digital selvbetjening, selvfølgelig også fremover får mulighed for at søge om dansk statsborgerskab. Det er vigtigt. Omvendt skal der selvfølgelig også presses på, for at så mange som muligt benytter sig af det, for ellers får man ikke de fordele, som lovforslaget åbner op for.

Samtidig har vi noget andet, vi godt lige vil bemærke, og det er, at fremover skal ansøgning indsendes direkte til Justitsministeriet og ikke som hidtil til politiet der, hvor man bor. Det betyder så også, at den afhøring, der finder sted hos politiet, ikke længere som udgangspunkt finder sted. Der lægges så op til, at det kan man fra Justitsministeriets side bede om, og det kan bl.a. være, fordi vi i Indfødsretsudvalget anmoder om det. Jeg vil sige, at når jeg selv sidder og læser dispensationssager, er lige præcis politirapporten det sted, hvor man oftest får det mest dækkende billede af, hvad det er for en ansøger, vi har med at gøre.

Så derfor vil jeg gerne under udvalgsbehandlingen sikre mig, at vi i udvalget ikke sådan skal bede om politiafhøring i konkrete enkeltsager, men at vi kan lægge nogle retningslinjer, f.eks. at man i forskellige sagstyper som standard indlægger, at der skal der være en politiafhøring. For det kan altså være ganske svært at danne sig et indtryk af, hvem det er, vi har med at gøre, udelukkende på grundlag af de papirer, der ligger på sagen, fra læger og ansøger selv.

Med disse bemærkninger vil jeg godt sige, at Venstre kan tilslutte sig lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fru Karen J. Klint, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det er ganske rigtigt, som Venstres ordfører sagde, at det her er en effektivisering i forhold til den sagsbehandlingsform, som er på området for naturalisering, altså når man ansøger om statsborgerskab i Danmark. Og det er rigtig godt, at der nu kan blive en øget digitalisering. Det gør det ikke kun mere effektivt, det gør det også mere entydigt – man skal ikke læse håndskrift – og det gør også, at der er mulighed for, at der kan trækkes nogle statistikker eller laves nogle samkøringer. Så der er faktisk kun fordele ved det.

Men netop fordi den her personkreds ofte tæller personer, som kan være analfabeter både på deres oprindelige sprog og på dansk, så er der jo mange af de mennesker, der har behov for hjælp, og det vil de også have i forhold til at skulle udfylde noget digitalt, altså over nettet. Jeg tror så bare, at den hjælp, de kan få, også omfatter hjælp til at få udfyldt skemaerne rigtigt, ligesom de i dag får hjælp og tolkning, når de skal til afhøring eller afleverer deres ansøgning hos politimesteren.

Jeg deler faktisk personligt Venstres ordførers holdning om, at når vi læser de mange sager, er det tit, vi starter bagfra i de sagsoplysninger, vi får, og kigger på, om der er en politirapport, for den giver et godt supplement til det resumé, der er. Det er det, vi efterlyser i Indfødsretsudvalget. Det kunne så også være, at vi skulle snakke om, hvordan de resumeer skal være, så vi hurtigt kan bruge dem. For nogle af de faktuelle oplysninger, der er i politirapporten, står nemlig ikke i resumeet, og derfor bruger vi faktisk i vores konkrete læsning af de mange tusinde sager, vi har i øjeblikket, politirapporten til nogle ting, hvor vi systematiserer vores viden. Men vi kunne jo drøfte, om det ikke godt kunne klares ved den måde, en dispensationssag bliver præsenteret på i Indfødsretsudvalget.

Så der er opbakning fra Socialdemokraterne til, at vi skal have effektiviseret og forenklet selve sagsbehandlingsgangen, og så skal de mennesker, som jo har en udfordring ved at bruge digitalisering, selvfølgelig have den fornødne hjælp. Men vi skal også bruge lovforslaget til at se på, hvordan vi præsenterer sagerne i Indfødsretsudvalget. Det kunne være rigtig godt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Altså, vi kan ikke stemme for forslaget. Der er forhold i livet, der er for vigtige til, at sagen ordnes, ved at man sidder og sætte flueben i svarrubrikker på en computerskærm, og det gælder da så sandelig statsborgerskabet. Den administrative tilgang til statsborgerskabet og den bagvedliggende digitaliseringsstrategi er vi imod, ikke på alle områder, selvfølgelig ikke, men på nogle.

Det at få statsborgerskab er altså ikke bare en ekspeditionssag. Jeg ved godt, at der selvfølgelig er indlagt de samme prøver, men hvis man vil Danmark, er det også godt, at man sætter venstre fod forrest og går ned på politistationen, hvor man som ansøger vil møde en rar og venlig, men bestemt politimand eller -kvinde, der ser til, at alt foregår efter bogen, og kigger ansøgeren i øjnene. Det er selvfølgelig også en ekstra kontrol, som det personlige møde med politiet giver. Vi tror ikke, at det møde er ligegyldigt.

Helt fatalt bliver det så, når det gælder personer, der ansøger om dispensation fra sprogkravene. Her hedder det i lovforslagets bemærkninger:

»Afhøring vil eksempelvis kunne være aktuel, hvor en ansøger ønsker dispensation fra de almindelige sprogkrav med henvisning til en gennemført uddannelse, og det findes relevant at have en udtalelse fra politiet om den pågældendes evner til at gennemføre en samtale på dansk.«

Jeg refererer til udtrykket »Afhøring vil ... kunne være aktuel«. Altså, jeg synes da, det må være en klar betingelse, at folk, der søger om undtagelse fra sprogkrav, selvfølgelig oven i at de har aflagt sprogprøver, alligevel skal ned at tale med en politimand eller politikvinde, der efterfølgende kan afgive en udtalelse om, hvorvidt vedkommende kan tale dansk. Kan det virkelig passe, at personer, der vil have undtagelser fra sprogkrav, ikke skal igennem den kontrol, som et besøg ved politiet er? Det opstilles her som en mulighed. Jeg mener, det bør være en betingelse.

Statsborgerskabet må aldrig blive en ekspeditionssag. Det er det alt for alvorligt til. Det er et vidnesbyrd om, at man er dansk og vil være dansk og tilhører folkets midte. Det bør være kronen på værket i forhold til et langt integrationsforløb, hvor man har demonstreret, at man vil være dansk, at man vil Danmark.

Jeg synes, der er en tendens i regeringens politik til at få statsborgerskabet til i højere grad at være sådan en ekspeditions- og administrationssag, hvor det hele bare gøres så nemt som muligt. Regeringen har lempet de almindelige krav til at opnå statsborgerskab. Hertil lægger sig ordningen med, at statsborgerskab kan tildeles administrativt til unge efter endt skolegang, eller når de fylder 18, og nu lægger der sig det her forslag oveni.

Vi stemmer nej til forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er hr. Helge Vagn Jacobsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal holde ordførertalen på vegne af Marlene Borst Hansen, som ikke kan være her i dag.

Som også tidligere ordførere har sagt, indeholder det her lovforslag, at borgere kan søge om dansk indfødsret og fremover skal gøre det digitalt. Det er noget, som den tidligere og den nuværende regering i virkeligheden har en stor strategi for, altså en plan for netop at digitalisere al den her kommunikation mellem borgerne, virksomhederne og det offentlige. Og det er en strategi, vi bakker fuldt ud op om i Det Radikale Venstre.

Det vil oven i købet i det her tilfælde kunne betyde kortere sagsbehandlingstid for den enkelte ansøger, og det vil højst sandsynligt også kunne gøre systemet lidt mere effektivt, fordi man ikke kan sende ansøgningen ind, medmindre man har vedlagt de ting, man selvfølgelig skal, for at man kan få behandlet ansøgningen.

Vi er helt opmærksomme på, at der kan være nogle særlige forhold, som der også åbnes op for i lovforslaget, hvis man, om jeg så må sige, skulle have problemer med at udfylde de her ting; derfor kan man få hjælp specielt til det og skal dermed ikke gøre det digitalt. Det synes jeg man skal være opmærksom på i den videre behandling. Men ellers bakker Radikale Venstre fuldt ud op om lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sanne Rubinke, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg står her, fordi jeg taler på vegne af SF's udlændinge- og integrationsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, der desværre ikke kan være her under førstebehandlingen.

Vi bakker i SF op om, at der i forbindelse med ansøgning om dansk statsborgerskab fremover vil blive indført en såkaldt digital selvbetjeningsløsning. Vi synes, det er fornuftigt, og vi er enige med regeringen i, at det må forventes at effektivisere sagsbehandlingen og dermed også give en hurtigere sagsbehandlingstid for borgerne, altså i virkeligheden en win-win-situation.

Samtidig kvitterer vi for, at der med lovforslaget fortsat vil være mulighed for at dispensere fra den digitale selvbetjeningsløsning. Det er selvfølgelig nødvendigt, at man fortsat også har mulighed for at indgive sin ansøgning i en anden form i de særlige tilfælde, hvor en ansøger ikke kan anvende den nye elektroniske ansøgningsprocedure.

SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Gennem de seneste år har sagsbehandlingstiden i Justitsministeriets Indfødsretskontor jo været meget, meget lang. Indtil for nylig har ansøgerne fået brev om, at sagsbehandlingstiden i gennemsnit var 14-16 måneder. Der har været et såkaldt ventearkiv i Indfødsretskontoret på adskillige tusinde sager, der har ventet på behandling. Det er selvfølgelig utilfredsstillende, og det var også baggrunden for, at Enhedslisten i maj 2013 indgik en aftale med den daværende S-R-SF-regering om at få sagsbehandlingstiden ned på i gennemsnit 7 måneder inden udgangen af 2014.

I Justitsministeriet blev der overført rigtig mange ressourcer til sagsbehandlingen i Indfødsretskontoret, og på det seneste er det også for alvor lykkedes at få sagsbehandlingstiden ned. Det kan vi bl.a. se på det store antal sager, som forelægges Indfødsretsudvalget – og det er selvfølgelig positivt.

Alligevel er det ikke lykkes for regeringen at opfylde den her målsætning om at få sagsbehandlingstiden ned på i gennemsnit 7 måneder ved udgangen af 2014. I dag – ved slutningen af februar 2015 – er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid stadig længere end 7 måneder, desværre. Men som sagt vil jeg gerne anerkende den store indsats, som jeg faktisk mener at regeringen har gjort for at forsøge at speede behandlingen af de her sager op, samtidig med at man sørger for, at kvaliteten af behandlingen er i orden.

Hvis man sådan kigger nærmere på sagsgangen i Indfødsretskontoret, og det havde udvalget faktisk lejlighed til forleden, da vi var inviteret på besøg i kontoret, så viser det sig, at en stor del af sagsbehandlingstiden faktisk går med at indhente manglende oplysninger. Nogle af ansøgerne sørger simpelt hen ikke for – eller har ikke helt styr på det – at levere alle de oplysninger, som Indfødsretskontoret skal bruge for at afgøre, om ansøgeren kan optages på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse eller ej; eller om man eventuelt skal have sagen forelagt Indfødsretsudvalget. Og man kan sige, at hvis alle de her oplysninger ligesom forelå fra sagsbehandlingens start i alle sager, så ville processen kunne overstås væsentlig hurtigere.

Derfor er vi i Enhedslisten også som udgangspunkt rigtig positive over for den her digitale ansøgningsprocedure, hvor den digitale ansøgning ikke kan sendes af sted, hvis ikke alle rubrikker udfyldt. Forhåbentlig kan det sætte sagsbehandlingstempoet op, og det vil jo altså være til gavn for den enkelte ansøger.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det er vigtigt for os, at der er en ordentlig ventil eller tilstrækkelig med mulighed for at få en eller anden form for dispensation for de ansøgere, som ikke magter at bruge den digitale procedure. Som fru Karen Klint fra Socialdemokraterne også sagde, har vi jo ofte at gøre med nogle ansøgere, som har meget få ressourcer, også til f.eks. at bruge en computer. Altså, der er mange, som faktisk ikke kan læse og skrive.

Med sådan en ventil lægges der jo i forslaget op til en ny § 12 a, stk. 2 i indfødsretsloven. Det er så uddybet i bemærkningerne. Der står, at der kan gøres undtagelser, hvis en ansøger har helt særlige vanskeligheder ved at bruge den digitale ansøgningsprocedure. Og »helt særlige« plejer jo at betyde, at adgangen til at gøre en undtagelse skal være meget restriktiv, og det samme indtryk får man også, fordi der i overskriften til det her lovforslag tales om obligatorisk digital selvbetjening.

Så derfor vil vi under udvalgsarbejdet ligesom interessere os for, hvor restriktiv den her adgang til undtagelser kommer til at være. Og vores endelige stillingtagen til lovforslaget vil afhænge af de svar, vi får, på de spørgsmål eller i forbindelse med den problemstilling. Men, altså, som sagt er en overgang til digital ansøgningsprocedure som udgangspunkt positivt.

Det vil også betyde, som jeg kan forstå Dansk Folkeparti synes er et stort problem, at man gør det overflødigt for ansøgeren at komme til samtale ved det lokale politi i forbindelse med ansøgningen. Det synes jeg sådan set er rigtig positivt, altså at man kobler politiet af de fleste indfødsretssager. Ansøgning om statsborgerskab bør efter vores mening være en civil opgave og ikke en politimæssig.

Lovforslaget indebærer jo altså så, at ansøgeren fortsat skal kunne afhøres – i gåseøjne – af politiet, hvis det er af betydning for sagen, f.eks. for vurderingen af deres sproglige evner. De her såkaldte afhøringer, må jeg sige, er efter vores mening noget, der hører hjemme i straffesager. Vi er på det her punkt enige i det, som organisationen Danes Worldwide skriver i deres høringssvar. Vurderingen af ansøgeres sproglige evner synes vi jo altså ikke er en typisk politiopgave; vi så gerne, at politiet kom helt ud af de her indfødsretssager, så man ligesom gennemførte en konsekvent omstilling af sagsbehandlingen til civile ikkepolitimæssige myndigheder.

Men som sagt er det som udgangspunkt et positivt forslag, der vil være til gavn for den enkelte ansøger. Det vil forhåbentlig betyde kortere sagsbehandlingstid. Vi har altså nogle spørgsmål til muligheden for at få dispensation, for det kan selvfølgelig ikke nytte noget, hvis der er personer, som ikke er i stand til at udfylde sådan et skema, fordi de ikke kan finde ud af at bruge en computer, og som på grund af det forhindres eller i høj grad får besværliggjort muligheden for at få statsborgerskab.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance, som den næste ordfører. Værsgo.

Tak for det. Indfødsret er en alvorlig sag. Det er faktisk et vigtigt skridt for den enkelte at tage, og det er et vigtigt skridt for Danmark at bevilge statsborgerskab og dermed give indfødsret. Desværre har vi det sådan i Danmark i øjeblikket, at de ansøgninger fra ansøgere, der ikke opfylder kriterierne, og hvor man ikke i systemet efter reglerne kan give indfødsret, kommer til behandling i et folketingsudvalg, og så har vi et flertal, der stort set en bloc siger ja uanset hvad. Og det synes vi er dårligt. Men det er jo ikke det, det her lovforslag handler om.

Det handler om at lette administrationen, og det er en naturlig forlængelse af det, vi tidligere har vedtaget her i Folketinget omkring henvendelsen til det offentlige, nemlig at digitalisere hele det område. Og det ser rent faktisk ud til, at det går bedre, end eventuelt bekymrede havde frygtet. Der er de nødvendige undtagelsesbestemmelser om, at hvis ikke man har mulighed for det og ikke kan det, kan man altså stadig væk henvende sig, uden at den digitale løsning er et ufravigeligt krav. Sådan er det på de øvrige områder i forhold til den offentlige sektor, og det ligger også i det her lovforslag, og derfor har vi egentlig ikke indvendinger imod lovforslaget. Vi tror faktisk på, at det kan blive både en lettelse og et godt lovforslag at få ud i praksis.

Det, vi er mere optaget af, er, om vi kan ændre den praktiske brug af det og bevillingen af statsborgerskab, men det er noget helt andet, det er politik. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Altså, jeg tror, vi er enige om, at det røde flertal lige i øjeblikket bare siger ja til alle dispensationer, og det vil sige også til undtagelser fra de sprogkrav, som vi jo mener er fuldstændig afgørende og nødvendige i forhold til at opnå dansk statsborgerskab. Og sådan er jo desværre virkeligheden i dag. Det er trist, skændigt, men det er jo bare virkeligheden. Men det, jeg godt vil hen til, er jo, at jeg sådan set synes, at det, især hvis man søger dispensation fra sprogkravene, men også i det hele taget, er rimeligt, at man går ned og tager en samtale med en politimand eller -kvinde, og at det så at sige er indlagt som en form for kontrol, netop fordi sproget er så vigtigt. Så får man kontrolleret, at vedkommende kan tale dansk.

Tak. Ordføreren.

Jeg er jo helt enig i det, spørgeren indledte med at konstatere, nemlig at vi desværre har et flertal herinde, der bevilger det og siger ja en bloc stort set uanset sprogkrav, som også vi i mit parti lægger stor og helt afgørende vægt på. Det er også det, vores voteringer bærer præg af uge efter uge. Man kan så håbe på, at vi på et tidspunkt ikke skal bære rundt med papkasserne, men at også den del af det kunne blive digitaliseret her i huset. Men vi får kasser, og uanset at der er en hel stribe, som ikke opfylder sprogkravene, bliver der endelig sagt ja af det flertal, der er her i Folketinget. Jeg er helt enig i, at det er dybt betænkeligt. Men vi mener sådan set, at det her lovforslag kan føre til en praksis, og vi respekterer, at det sådan set er en civil opgave at bearbejde de her områder og sikre, at det foregår rigtigt, inden man i givet fald kommer med sin ansøgning og søger dispensation. Når de uddannelsesinstitutioner til sprog, vi har, siger ja eller nej til, om man har bestået prøven, har vi sådan set tillid til, at det er rigtigt, og at vi godt kan basere vores afgørelse på det. Sådan må og sådan bør det være. Ellers må vi jo afvente de første eksempler på, at det ikke er i orden. Vi har sådan set tiltro til det, og på den baggrund siger vi ja her.

Christian Langballe.

Jo, jo, det er jeg med på. Men det kunne jo være, at jeg kunne flytte ordføreren lidt i min retning, for sagen er jo bare, at de krav, som bliver stillet til de her prøver, også er blevet lempet. Det at man kan tale et forståeligt dansk og gøre sig forståelig over for en politibetjent, synes jeg da trods alt så kan være en vis form for garanti for, at sprogkundskaberne er i orden, at man kan begå sig i det almindelige samfund.

Ordføreren.

Nu ved ordføreren jo udmærket, at det røde flertal efter sidste folketingsvalg indgik et forlig om det her område, som vi jo i øvrigt ser en afskrift af hver uge, som indgang til behandlingen og i voteringen af de her enkeltsager, og derfor ligger det i hvert fald inden for min fantasi, at man i det flertal, der måtte være efter et valg, som forhåbentlig har en anden farve, så indgår et forlig om, hvad kravene skal være, sådan at man kan få en behandling, der ikke fører til den praksis, vi har i dag, men præcis det modsatte. Der kan man jo så vedtage præcis de krav og dokumentationskrav, der skal være, f.eks. for sprogkravene, som også vi lægger meget vægt på.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til justitsministeren.

Det kan justitsministeren gøre ganske kort ved at takke for den brede tilslutning til forslaget her og give et tilsagn ikke mindst til Enhedslisten og til Venstre, som stiller konkrete spørgsmål, Enhedslisten i forhold til, at det selvfølgelig er afgørende at sikre, at de mennesker og borgere, som af forskellige årsager ikke har den umiddelbare adgang til det digitale, alligevel kan blive behandlet på en ordentlig måde, og Venstre rejser et lige så relevant spørgsmål om, at politiet, hvor politiet har en relevans, selvfølgelig fortsat kan indgå i sagsbehandlingen. Blot et tilsagn om, at de spørgsmål selvfølgelig bliver besvaret i udvalgsbehandlingen, og så glæder jeg mig sådan set over, at vi på endnu et område bruger ny teknologi både til fordel for borgere og sådan set også i forhold til myndighederne, så vi kan få nedbragt sagsbehandlingstiden.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.