Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1504684_0001.png
9. marts 2015
J.nr. 15-0663053
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven. (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner, tidsskrifter og lign. sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse
til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 44 af 3. marts 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1504684_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan udviklingen i salget af dansksprogede abonnementsbase-
rede magasiner har været siden år 2000? Og hvordan forventer ministeren, at denne ud-
vikling vil fortsætte som konsekvens af indførelsen af moms på dansksprogede magasiner
fra lande uden for EU?
Svar
Skatteministeriet har ikke oplysninger om udviklingen siden 2000 i salget af dansksproge-
de magasiner solgt i abonnement. Ifølge Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse har
der siden 2007 været et fald i forbruget af magasiner, ugeblade og tidsskrifter mv.,
jf. figur
1.
Dette fald kan især henføres til et fald i forbruget i løssalg, som der allerede er moms
på i dag, mens forbruget i abonnement har været omtrent uændret fra 2009 til 2012 målt i
faste priser. Der foreligger dog ikke en opdeling af, hvordan dette forbrug fordeler sig på
henholdsvis dansksprogede eller ikke-dansksprogede magasiner. Desuden er der heller
ikke oplysninger om, hvorvidt disse magasiner, ugeblade, tidsskrifter mv. er trykt inden
for eller uden for EU.
Figur 1. Forbrug af magasiner, ugeblade og tidsskrifter for en gennemsnitlig husstand, 2007-2012
Kr. (2005-priser)
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2007
2008
2009
2010
2011
Kr. (2005-priser)
300
250
200
150
100
2012
Købt i løssalg (venstre akse)
Købt i abonnement (højre akse)
Anm.: Der foreligger ikke en opdeling af ovenstående forbrug af måneds-, ugeblade, tidsskrifter o.l. fordelt på eksempelvis
dansksprogede og ikke-dansksprogede, eller hvorvidt de er trykt inden for eller uden for EU.
Kilde: Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse.
Forslaget om at indføre importmoms på dansksprogede magasiner trykt uden for EU må
forventes at medføre højere priser på de magasiner, der ikke længere har adgang til den
utilsigtede udnyttelse af momsreglerne. Forbruget heraf falder derfor i et vist omfang,
afhængigt af gennemslaget på priserne og i hvilken grad forbruget af magasiner påvirkes
af prisændringer.
Side 2 af 2