Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1504686_0001.png
9. marts 2015
J.nr. 15-0663053
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven. (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner, tidsskrifter og lign. sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse
til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 43 af 3. marts 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1504686_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere tabet af op mod 218 arbejdspladser ved indførelse af
moms på dansksprogede magasiner, som anført af Copenhagen Economics.
Svar
Forslaget om at indføre importmoms på dansksprogede magasiner må forventes at med-
føre højere priser på de magasiner, der ikke længere vil have muligheden for den utilsigte-
de udnyttelse af momsreglerne. Forbruget heraf vil derfor i et vist omfang falde, af-
hængigt af prisgennemslaget og i hvilken grad forbruget af magasiner påvirkes af prisæn-
dringer. Det vil mindske omsætning og beskæftigelse i forlagsbranchen. I Copenhagen
Economics analyse vurderes det blandt andet på baggrund af data og informationer for
en række dansksprogede magasiner fra fire magasinproducenter, at forslaget kan medføre
et fald i beskæftigelsen i forlagsbranchen på mellem 142 og 218 personer. I analysen anfø-
res det dog, at der ingen eksisterende undersøgelser er, der kan give et præcist skøn for, i
hvilken grad forbruget af magasiner påvirkes af prisændringer. Analysen fokuserer kun på
beskæftigelsen i forlagsbranchen (og den grafiske branche) og således ikke på, at et min-
dre forbrug af magasiner kan forventes at medføre et øget forbrug af andre varer og ydel-
ser, hvilket vil gavne omsætning og beskæftigelse i andre brancher.
Som det fremgår af svar på L 123 spørgsmål 15, så må forslaget forventes at medføre et
fald i forbruget af magasiner. Omvendt øges forbruget af andre varer og ydelser, hvilket
vil øge omsætning og beskæftigelse i andre brancher. En afskaffelse af konkurrencefor-
vridningen, der i dag er til skade for den grafiske branche i Danmark og EU, må derud-
over forventes at bidrage til at øge omsætning og beskæftigelse for grafiske virksomheder
i Danmark og EU som følge af ”indflagning” af grafiske aktiviteter fra lande uden for
EU.
Side 2 af 2