Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1502025_0001.png
27. februar 2015
J.nr. 14-3930511
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse til lempelse og fritagel-
se vedrørende faktureringspligt).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 37 af 24. februar 2015.
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502025_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. februar 2015 fra Dansk Magasinpres-
ses Redaktørforening, jf. L 123 – bilag 6.
Svar
Henvendelsen fra Dansk Magasinpresses Redaktørforening (DMR) omhandler L 123 om
indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU.
DMR anfører, at danske trykkerier ikke er konkurrencedygtige med udenlandske trykkeri-
er, da det fortsat efter vedtagelsen af L 123 vil være billigere at trykke magasiner i andre
lande end Danmark.
I henvendelsen kommer DMR med en række priseksempler fra indhentede tilbud, hvor
det anføres, at Danmark ikke vil være det billigste sted at få trykt magasiner. Dog bemær-
kes, at der kan være særlige tilfælde, hvor det muligvis vil kunne betale sig at trykke i
Danmark.
Hertil bemærkes
Forslaget vil medføre lige konkurrencevilkår for grafiske virksomheder, som trykker
dansksprogede magasiner, da forslaget hindrer en utilsigtet udnyttelse af momsreglerne.
En afskaffelse af konkurrenceforvridningen, der i dag er til skade for den grafiske branche
i Danmark og EU, må forventes at bidrage til at øge omsætning og beskæftigelse for gra-
fiske virksomheder i Danmark og EU som følge af ”indflagning” af grafiske aktiviteter fra
lande uden for EU.
En virksomheds konkurrencedygtighed afhænger ikke kun af prisen. Det er også væsent-
ligt, hvilken service virksomheden kan tilbyde. Når nogle danske magasinudgivere allerede
i dag vælger at placere en del af deres trykkeriopgaver i Danmark, indikerer det, at den
grafiske branche i Danmark kan levere et produkt, som er konkurrencedygtigt. Den grafi-
ske branche anfører i høringsvar til L 123, at lovforslaget vil medføre højere omsætning
og flere arbejdspladser på de danske trykkerier.
Side 2 af 2