Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1501767_0001.png
27. februar 2015
J.nr. 15-0663053
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner, tidsskrifter og lignede sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse
til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 20. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mads Rørvig (V).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501767_0002.png
Spørgsmål
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det på side 7, at: ”Betingelsen om, at magasi-
ner, tidsskrifter og lignede skal være dansksproget for at være omfattet af forslaget, vil
være opfyldt, hvor mere end 50 pct. af tekstindholdet er formuleret på dansk”. Ministeren
bedes redegøre for, hvordan mængden af ”tekstindholdet” vil blive vurderet. Vil det f.eks.
være i forhold til antal ord, i forhold til artiklens kvadratmæssige dækning af en side, eller
ved en tredje opregningsmetode?
Svar
Vurderingen af, om et magasin er formuleret på dansk, afhænger af en samlet vurdering
af, hvordan udgivelsens redaktionelle indhold, altså tekstindholdet, fremstår.
Ved opgørelsen af udgivelsens redaktionelle indhold vil både antal anslag og antal tekstsi-
der være afgørende for, om et magasin, tidsskrift eller lignende vil kunne anses for ikke at
være dansksproget og derfor fortsat vil kunne sælges momsfrit til abonnenter her i landet.
Et ikke-dansksproget magasin vil således skulle indeholde over 50 pct. ikke-dansksproget
tekst set i forhold til antal anslag og tekstsider. Det vil fx ikke gøre et magasin til ikke-
dansksproget, hvis der indsættes et antal sider med anden tekst end dansk, hvor skriften
er meget lille, men indeholder mange anslag. Et magasin vil også vurderes til at være
dansksproget, hvis forside ikke er dansksproget, men hovedparten af magasinets sider er
formuleret på dansk.
Det er min forventning, at magasiner med blandet sprogindhold kun i meget begrænset
omfang vil være efterspurgt af de danske abonnenter, og at der derfor i praksis vil være
meget få tvivlstilfælde.
Side 2 af 2