Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1501486_0001.png
27. februar 2015
J.nr. 15-0663053
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner, tidsskrifter og lignede sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse
til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 34 af 20. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mads Rørvig (V).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1501486_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om og hvordan det i forhold til bestemmelserne i grund-
lovens § 72 om brevhemmelighed er muligt at kontrollere magasiners sprog, såfremt de
fremsendes i kuverter.
Svar
Efter grundlovens § 72 må brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden alene ske
ved retskendelse, medmindre der i anden lovgivning er fastsat en særlig undtagelse.
I toldlovens § 15, stk. 1, er der fastsat en kontrolhjemmel, hvorefter told- og skattefor-
valtningen kan foretage eftersøgning og kontrol af varer i postforsendelser, herunder
åbne lukkede kuverter.
Det er varer i postforsendelser, der er genstand for kontrollen. Bestemmelsen giver der-
med ikke adgang til at åbne postforsendelser, som ikke formodes at indeholde varer.
Ved vurderingen af, om et brev kan åbnes, lægges der vægt på størrelsen af brevet, der
kan også fortages en røntgenundersøgelse, eller anden teknisk undersøgelse kan indikere,
at postforsendelsen indeholder en vare. Dette vil også gælde i forhold til kontrollen ved
indførelse af magasiner.
Side 2 af 2