Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123
Offentligt
1503291_0001.png
5. marts 2015
J.nr. 15-0663053
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til Lov om ændring af momsloven (Importmoms på dansk-
sprogede magasiner, tidsskrifter og lignede sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse
til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 29 af 20. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503291_0002.png
Spørgsmål
Af besvarelsen af SAU alm. del – spm. 283 fremgår: ”I lyset af antallet af magasiner, der
årligt importeres til Danmark fra Norge, skønnes det, at størstedelen af de importerede
magasiner til Danmark fra lande uden for EU er dansksprogede”. Ministeren bedes rede-
gøre for, hvad der ligger til grund for dette skøn over mængden af importerede magasi-
ner. I den forbindelse bedes ministeren fremsende enhver korrespondance med Post
Danmark, mediebranchen og øvrige aktører med relation til L 123 eller tidligere fremsatte
versioner heraf, der på nogen måde vedrører denne vurdering.
Svar
Som det fremgår af svar på SAU alm. del spørgsmål 283 skønner Post Danmark, at der
årligt importeres ca. 9 mio. magasiner fra lande uden for EU, heraf ca. 7,1 mio. fra Norge
og ca. 1,9 mio. fra andre lande uden for EU, jf. redegørelsen ”Håndtering af momsop-
krævning ved import af visse forsendelser fra lande uden for EU” af 27. juni 2014. Der
foreligger ikke en samlet opgørelse over antallet af dansksprogede magasiner, der årligt
importeres til Danmark fra lande uden for EU.
Skatteministeriet skønner dog blandt andet i lyset af antallet af magasiner, der årligt im-
porteres til Danmark fra Norge, at størstedelen af de importerede magasiner til Danmark
fra lande uden for EU er dansksprogede.
Korrespondancen, som efterspørges, indeholder fortroligt materiale i form af interne
oplysninger og korrespondance med en privat virksomhed. Materialet oversendes derfor i
fortrolig form.
Side 2 af 2