PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 123 Bilag 14
Offentligt

Notat

Problemer vedrørende ikrafttrædelse for lovforslag L123

Dette notat er udarbejdet for Danske Medier med henblik på at beskrive problemerne

vedrørende ikrafttrædelsestidspunktet som anført i lovforslag L123 om moms på dansk-

sprogede tidsskrifter m.v.

Overordnet konklusion

I notatet er det tydeligt illustreret, hvorfor tidsfristen er urealistisk, hvis branchen skal

have en reel chance for at tilpasse sig en så væsentlig ændring af momsreglerne, som der

lægges op til i lovforslaget. Kort summeret er de tre største udfordringer:



Magasinbranchen har ikke mulighed for at efteropkræve 25 % moms over for si-

ne kunder. Det skyldes, at der er tale om allerede indgåede (og forudbetalte)

abonnementer. Da omtrent 1/3 af abonnementerne løber mere end et halvt år, og

dermed først kan ændres efter den p.t. foreslåede ikrafttrædelsesdato, vil lovæn-

dringen føre til væsentlige merudgifter for udgiverne.

Som et led i den langsigtede planlægning, der kendetegner den trykte bladbran-

che, indgås aftaler og kontrakter ofte for perioder af 12 måneders varighed. Afta-

lerne er så godt som altid baseret på et forventet oplagstal. Hvis det forventede

oplagstal ikke nås, vil prisen pr. blad stige betragteligt for udgiverne i forhold til

det budgetterede. Dette er en følge af prisforbehold omkring oplagstal, ikke op-

nåede omsætningsrabatter, samt manglende eksponering af annoncørers pro-

dukter. Da aftalerne først kan ændres efter den foreslåede ikrafttrædelsesdato,

vil lovændringen føre til yderligere merudgifter for udgiverne.

Merudgifterne nævnt ovenfor forventes at have en karakter, som vil føre til luk-

ning af flere blade. Dermed er der stor sandsynlighed for, at udgiverne vil være

nødsaget til at opsige en række medarbejdere. En ikrafttrædelsesdato pr. 1. juli

2015 vil umuligøre, at udgiverne kan nå at tilrette de personalemæssige forhold,

da opsigelsesfristen ofte lyder på 6

–

9 måneder.



Som konsekvens af udfordringerne, er der behov for, at ikrafttrædelsen af lovforslaget

udskydes til d. 1. juli 2016.

Baggrund

Magasinbranchen er kendetegnet ved, at en stor del af dens omsætning findes i (forudbe-

talte) abonnementsindtægter. Dette medfører, at den enkelte aktør i branchen er nødsa-

get til at planlægge sine aktiviteter i særdeles god tid, hvilket begrænser omstillingsha-

stigheden. De særlige forudsætninger omkring langtidsplanlægning, som branchen er

underlagt, gør den således overordentlig sårbar over for lovændringer med kort imple-

menteringsfrist. Dette medfører, at branchen ud fra et kommercielt synspunkt, er meget

afhængig af, at have fuldstændig klarhed omkring den lovgivning, som den planlægger

sine økonomiske aktiviteter ud fra.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Problemet med en hurtig implementering af det nye lovforslag er, at langt størstedelen af

de forudsætninger som foreningens medlemmer har indrettet deres virksomhed efter i

det kommende års tid, ændres fuldstændigt. Således stilles foreningens medlemmer over

for et hav af udfordringer, der synes umulige at løse inden for den korte tidshorisont, der

følger af ikrafttrædelsesdatoen i lovforslaget.

Vi vil i det følgende gennemgå de områder, hvor ikrafttrædelsesdatoen medfører de stør-

ste udfordringer for foreningens medlemmer:

Solgte abonnementer

Som nævnt tidligere, består en stor del af de enkelte medlemmers omsætning fra allerede

indgåede abonnementer, hvoraf en stor del er forudbetalte. Hvis lovforslaget vedtages i

sin nuværende form, vil dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende, der ankom-

mer til Danmark fra lande uden for EU efter 1. juli 2015 ikke længere være momsfri.

Spørgsmålet er derfor, om medlemmerne reelt har mulighed for, at efteropkræve mom-

sen hos sine abonnenter, eller momsen bliver en udgift, som medlemmerne selv må bæ-

re.

Vi har ikke gennemgået samtlige medlemmers abonnementsbetingelser, men kan kon-

statere, at en række medlemmer ikke eksplicit har anført i abonnementsbetingelserne, at

der tages forbehold for fx ændringer i momsreglerne. Desuden er det i praksis irrelevant,

om et sådan forbehold

er indarbejdet i betingelserne, da ingen af medlemmerne ”bare”

vil kunne hæve prisen med 25 %. Aftalerne er således indgået, kunderne har betalt, og

spørgsmålet er derfor, om der er et juridisk grundlag for at foretage en yderligere op-

krævning

–

uanset forbeholdet. Selv hvis det juridisk er muligt at efteropkræve momsen,

vil den forudsigelige reaktion være opsigelser, da kunderne må antages ikke at ville have

nogen forståelse for, at medlemmerne springer fra allerede indgåede aftaler, efter at

kunden har opfyldt sine forpligtelser.

Generelt for branchen gælder det, at omtrent 30 % af medlemmernes omsætning hidrø-

rer fra abonnementer, der tidsmæssigt strækker sig over 6 måneder eller mere (op til 18

måneder)

–

og dermed er abonnementer, der først kan ændres på efter den foreslåede

ikrafttrædelsesdato. Det vil med andre ord sige, at for næsten 1/3 af omsætningen bliver

det enkelte medlem nødt til selv at bære merudgiften på momsen. Denne merudgift skal

sættes i forhold til en branche, der i forvejen opererer i et meget avancefølsomt marked.

Lovændringens indflydelse på budgetter og leverandøraftaler

Prisen på det enkelte magasin vil som illustreret ovenfor, stige 25 % som en direkte kon-

sekvens af lovændringen. Denne umiddelbare prisændring er dog kun toppen af isbjer-

get, da lovændringen

–

i hvert fald på kort sigt, og særligt hvis ikrafttrædelsen sker d. 1.

juli 2015

–

vil få en lang række følgevirkninger. Danske Medier vurderer det således som

overvejende sandsynligt, at mange abonnenter vil annullere eller opsige deres abonne-

ment, som følge af den umiddelbare prisstigning på 25 %.

Et pludseligt og umiddelbart fald i antal abonnenter ændrer imidlertid ikke på, at den

enkelte bladudgiver vil stå med en forpligtelse til at betale diverse leverandører i overens-

stemmelse med allerede indgåede kontrakter. Dette medfører, at medlemmerne vil

komme til at stå med en række betydelige omkostninger uden modsvarende indtægt, som

det ikke har været muligt at tage højde for i indeværende budget.

2 af 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som et led i den langsigtede planlægning, der kendetegner den trykte bladbranche, ind-

gås aftaler og kontrakter ofte langt ud i fremtiden. Trykkeriaftaler er således aftaler, der

oftest indgås for perioder af 12 måneders varighed

–

nogle gange længerevarende. Tilsva-

rende indgås aftaler om distribution oftest for en periode på 12 måneder som følger ka-

lenderåret.

Den logiske forklaring på de lange aftaler er, at medlemmerne skal have sikkerhed for, at

de kan levere rettidigt og tilstrækkeligt til alle sine forudbetalende abonnenter. En sådan

sikkerhed opnår medlemmerne bedst gennem langvarige kontraktforhold med leveran-

dørerne.

Rammeaftalerne er så godt som altid baseret på en fast pris pr. magasin. I forlængelse

heraf vil der typisk være knyttet en omsætningsrabat, som er afhængig af den samlede

mængde af magasiner, der aftages/distribueres i løbet af et år. Tilsvarende kan der være

indbygget prisforbehold, således at prisen for trykning/distribution pr. magasin vil stige,

hvis et vist minimumsantal ikke overholdes. Disse aftaler og aftalevilkår er baseret på et

budget, der er udarbejdet efter gældende lovgivning, og det er ikke muligt for medlem-

merne at ændre i aftalerne på nuværende tidspunkt. Det vil med andre ord sige, at med-

lemmernes pris pr. enhed vil stige betragteligt såfremt der sælges færre magasiner end

budgetteret.

Det fremgår endvidere af rammeaftalerne, at medlemmerne selv leverer det papir, der

skal anvendes af trykkerierne i produktionen. De forretningsmæssige begrundelser for

selv at forestå dette, er at sikre kvaliteten og tilgængeligheden af det rette papir til brug

for produktionen, hvilket i øvrigt er i fuld overensstemmelse med den sikkerhed, som

medlemmerne ønsker omkring rettidig og tilstrækkelig levering. Hvad angår tilstrækkelig

tilgængelighed af papir har medlemmerne derfor oplagret papir til et pænt stykke ud i

fremtiden (gerne 6

–

12 måneder), og forpligtet sig til at aftage en vis mængde på forud

fastsatte tidspunkter i fremtiden. En nedgang i salg vil således medføre, at medlemmerne

vil have store overskudslagre og dermed pengebindinger i deres lager.

De økonomisk konsekvenser af en ikrafttrædelse d. 1. juli 2015 synes således ganske

uoverskuelige i henhold til de nuværende aftaler med leverandører.

Reklameaftaler

Foreningens medlemmer har på nuværende tidspunkt - med baggrund i deres langsigte-

de planlægning - solgt reklameplads i mange af deres publikationer et godt stykke ud i

fremtiden. Disse aftaler bygger på en klar forventning om et bestemt oplagstal og dermed

eksponering af annoncøren.

Hvis lovforslaget indføres pr. 1. juli 2015, og konsekvensen heraf er at mange abonne-

menter bliver opsagt, har det en kraftig formodning for sig, at mange af medlemmerne vil

blive mødt med et krav om rabat eller annullering af reklameaftalerne fra diverse annon-

cører, hvortil der er solgt reklameplads. Det lovede/forventede oplagstal og deraf følgen-

de udbredelsespotentiale for reklamebudskabet, vil efter lovforslagets gennemførelse

ganske enkelt ikke længere være til stede.

Opsigelse af ansatte og freelancere

Som en afledt konsekvens af lovændringen og dermed stigende priser på et prisfølsomt

marked, er der stor sandsynlighed for, at medlemmerne vil være nødsaget til at opsige en

3 af 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

række medarbejdere. Denne beklagelige konsekvens vil ikke kun ramme medlemmernes

egne ansatte, men også diverse freelance journalister og fotografer. En ikrafttrædelsesda-

to pr. 1. juli 2015 vil umuligøre, at medlemmerne kan nå at tilrette de personalemæssige

forhold, da medarbejderne ofte har en opsigelsesfrist på 6

–

9 måneder. Det må endvide-

re antages at have vidtrækkende konsekvenser for freelance ansatte. De vil således have

en urimelig kort frist til at finde nye kunder, og eksistensgrundlaget for deres virksomhed

kan derfor i værste tilfælde forsvinde.

Systemmæssige udfordringer ved import

Som anført af Skatteministeriet i en kommentar til høringssvar på lovforslaget, eksisterer

der for udgiverne den alternative mulighed, at indføre magasiner, tidsskrifter og lignede

samlet, og berigtige importmoms af den samlede forsendelse, i stedet for at fremsende

direkte til abonnenter.

Beregningen af den korrekte værdi til brug for afregning af importmomsen er imidlertid

en administrativ og ikke mindst systemmæssig stor øvelse, som medlemmerne ikke for-

venter at kunne løse inden d. 1. juli 2015. Og uanset tidspunktet for ikrafttræden, er det

en systemændring, der vil være forbundet med store omkostninger.

Et givent magasin med et oplag på 50.000 eksemplarer opdeles fx i 5 sortgrupper (bl.a.

afhængig af om der er tale om nye eller gamle abonnenter). Hver sortgruppe bliver pak-

ket i bundter efter postnummer og opdeles på tre destinationer

–

henholdsvis Køben-

havn, Fredericia og Aarhus. Der vil således kunne være 5 bundttyper

–

én for hver sort-

gruppe

–

til hvert postnummer på hver palle. Hver bundt vil kunne indeholde magasiner

med op til x antal individuelle værdier, hvor x i princippet kan være op til samtlige maga-

siner i det enkelte bundt. Dette skyldes, at magasinerne har forskellig stykpris, fx af-

hængig af hvilket tilbud man har reageret på, og hvor lang en abonnementsperiode man

har bundet sig til. Dette kan resultere i, at én palle indeholder magasiner med rigtigt

mange forskellige værdier, ujævnt fordelt på samtlige magasiner på pallen. Videre kan

det forekomme, at der på én palle er flere titler (igen: af forskellig værdi), da magasiner-

ne sampakkes på pallerne af pladshensyn. Sidstnævnte forværrer naturligvis kompleksi-

teten af værdifastsættelsen, og er således med til at illustrere, at medlemmerne har behov

(længere) tid til at nytænke distributionen og tilpasser systemerne, så der kan ske en au-

tomatisk registrering og sammentælling af den værdi, som hver enkelt palle/forsendelse

fra udlandet har.

Salgsfremmende materiale

Den trykte bladbranche er nu til dags underlagt en meget hård konkurrence fra de elek-

troniske medier. Dette har medført, at det i mange år har været kutyme, at der gives an-

dre produkter i tilgift, når den enkelte abonnent indgår en abonnementsaftale. Mange af

foreningens medlemmer ligger på nuværende tidspunkt inde med store partier af sådan-

ne gaver

–

partier der størrelsesmæssigt ikke længere vil være behov for, hvis forlagene

ikke er i stand til at sælge abonnementer efter den 1. juli 2015 i samme omfang som for-

ventet. Det vil med andre ord sige, at medlemmerne har afholdt en stor udgift baseret på

gældende lovgivning, der ikke tilfører forretningen nogen værdi på grund af en efterføl-

gende lovændring. Afhængigt at den måde hvorpå medemmerne er nødsaget til at skaffe

sig af med disse varer, kan det endvidere medføre en meromkostning ud over de allerede

afholdte udgifter til indkøb.

4 af 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reklamekampagner

Som et led i den langsigtede planlægning er mange reklame-/abonnementskampagner

for det kommende år allerede trykt og klar til udsendelse

–

herunder med angivelse af

priser der ikke inkluderer 25 % moms. Medlemmerne har kontinuerligt igangværende

kampagner, som er målrettet deres aktiviteter med henblik på opbygning af kundebaser.

Der er ofte en tilbagebetalingstid på 8-10 måneder for sådanne markedsføringsaktivite-

ter, hvilket betyder, at mange af markedsføringsaktiviteterne aldrig ville have været på-

begyndt, hvis det i sin tid havde været klart, at ikrafttrædelsesdatoen for de nye regler

ville være d. 1. juli 2015. De nuværende investeringer vil således medføre betydelige tab,

hvilket virker særdeles urimeligt taget i betragtning af, at al markedsføring er bestilt og

udarbejdet i god tro ud fra gældende lovgivning.

Ligestilling med andre brancher

Når den korte frist sammenlignes med andre ændringer på momsområdet, som i tilsva-

rende grad har kunnet påvirke en branches indarbejdede forretningsgange og kutyme,

ses det at der fra Skatteministeriets side er oparbejdet en vis praksis for, at der indrøm-

mes de berørte brancher en betydeligt længere tilpasningsperiode.

Tidligere eksempler herpå er ændringer, der har påvirket rejse- og incomingbureauer,

samt optikere. Disse brancher har alle ønsket

–

og fået

–

en væsentligt længere periode

fra vedtagelse af lovforslag til ikrafttræden, end de godt tre måneder, som forlagsbran-

chen p.t. kan imødese.

Helt konkret blev ændringen for rejsebureauer (fra momsfri til momsplig-

tig/margenmoms) vedtaget d. 12. juni 2009, og trådte i kraft d. 1. januar 2011.

En ændring der påvirkede andre formidlere af persontransport end rejsebureauer, blev i

første omgang meddelt d. 19. juni 2006 med ikrafttrædelse d. 1. januar 2007, men heref-

ter blev ikrafttrædelsen udskudt til 1. juli 2007 for at imødekomme branchens udfordrin-

ger med implementeringen af ændringen.

For så vidt angår incomingbureauer var der tale om ændring af en praksis, som i en læn-

gere periode formelt/teoretisk set allerede var ændret (bl.a. via ordlyden i momsvejled-

ningen), men som branchen ikke havde implementeret af en række tekniske årsager. Her

indrømmede Skatteministeriet branchen en frist på godt et år, til at tilpasse sig den eksi-

sterende praksis (brev af 13. december 2007 med ikrafttrædelse d. 1. januar 2009).

Vi har ligeledes set udskydelse af implementeringsfristen omkring optikere. For disse

blev der udstedt et styresignal omkring praksisændring (eller rettere: præcisering af

praksis) d. 21. februar 2011, hvori ikrafttrædelse var angivet til d. 1. april 2011. Denne

frist blev dog efterfølgende korrigeret ved styresignal af 17. marts 2011, til ikrafttræden d.

1. juli 2011.

Endelig har vi det nok seneste eksempel omkring indførelsen af lokal omvendt betalings-

pligt i forbindelse med køb af diverse mindre elektroniske produkter. Disse ændringer

vedrørte udelukkende hvem der skulle forestå selve momsafregning, hvilket indebærer,

at disse regler kun pålagde de berørte virksomheder at ændre på deres systemer. Trods

det, at der alene var tale om systemændringer, gav man fra lovgivers side en frist på mere

5 af 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

end et halvt år. Vedtagelsen skete således d. 26. december 2013, mens ikrafttrædelsesda-

toen blev fastsat til d. 1. juli 2014.

Afslutning

Med ovenstående har vi illustreret, at ikrafttrædelse d. 1. juli 2015 vil medføre en række

konsekvenser, som risikerer at medføre uoprettelig skade på branchen generelt, og flere

af medlemmerne i særdeleshed.

På grundlag af beskrivelsen ovenfor, herunder de særlige forretningsmæssige forhold der

gør sig gældende for medlemmerne (forudbetalte abonnementer, længerevarende aftaler

med leverandører osv.), vil det være nødvendigt, at ikrafttrædelse først sker d. 1. juli

2016. Dette vil give medlemmerne en realistisk chance for at tilpasse deres forretning i

henhold til den nye lovgivning.

***

København d. 4. marts 2015

PwC, Skatteafdelingen

SAE / MIK

6 af 6