Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 123:

Forslag til lov om ændring af momsloven. (Importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 28.01.2015).

Så kan vi vist, hvis et par enkelte samtaler bliver dæmpet, gå i gang med førstebehandlingen af lovforslaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som Venstres ordfører.

Tak for det. I dag skal vi behandle L 123. Det er et lovforslag om ændring af momsloven.

Første del af lovforslaget handler om ændring af importmoms på dansksprogede magasiner. Det foreslås, at der indføres importmoms på alle dansksprogede magasiner, tidsskrifter eller lignende på dansk, som sendes til Danmark fra lande uden for EU. Ikkedansksprogede magasiner, hvis værdi ikke overstiger 80 kr., vil stadig være momsfritaget, såfremt de trykkes uden for EU's grænser. Forslaget skønnes ifølge skatteministeren at indbringe et merprovenu på 40 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. Formålet med den del af lovforslaget er at udjævne en konkurrenceforvridning mellem virksomheder inden for og uden for Den Europæiske Union.

Anden del af lovforslaget handler om ændringer af faktureringspligten. Det foreslås at lempe faktureringspligten, så der er større muligheder for at fravige momslovens krav om faktureringspligt. I forlængelse af dette foreslås det, at der fastsættes bestemmelser om fritagelse for faktureringspligt ved salg til ikkeafgiftspligtige personer for virksomheder, som er omfattet af Mini One Stop Shop-ordningen. Formålet med det er at sænke de administrative krav til virksomhederne og ikke tvinge virksomhederne til at udstede faktura i tilfælde, hvor praktiske forhold taler imod det.

I forhold til det første element i lovforslaget har vi i Venstre stor sympati for forslaget. Det vil bringe en større grad af ligestilling mellem danske trykkerier og udenlandske trykkerier, der er uden for EU. Vi har set en tendens til, at produktion af dansksprogede magasiner flytter til udlandet. Man kan sige, at det jo ikke er lavtlønslande, man sender det til, men det er primært Norge og Schweiz, der ligger lige uden for Den Europæiske Union. Det illustrerer meget godt, hvilken problemstilling vi taler om, nemlig at man ikke flytter produktionen ud af Danmark, fordi vi ikke er konkurrencedygtige, men udelukkende på grund af en regel vedrørende moms. Det bedste eksempel til at illustrere dette er jo magasinet Illustreret Videnskab, som de fleste kender. Den danske version af det magasin bliver trykt i Norge, men den norske version af Illustreret Videnskab bliver trykt i Danmark. Det illustrerer meget godt, hvilken problemstilling vi her står med.

Der er selvfølgelig argumenter for og imod, og det er ikke nogen let sag at løse, men vi kan i Venstre godt støtte op om den model, som skatteministeren har lagt op til. Dog vil vi også gerne have indflydelse på, hvordan man så bruger det provenu, som det her lovforslag naturligvis medfører, og det ser vi frem til at drøfte i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak til Venstres ordfører. Fru Astrid Krag som socialdemokratisk ordfører.

Det forslag, som vi behandler her i dag, har en lang forhistorie, også længere end min tid her på Tinge. Det har nemlig været sådan i mange år, at udgivere af magasiner har kunnet udnytte momsreglerne på en sådan måde, at de rent faktisk helt har kunnet undgå at betale moms af magasiner, der bliver sendt til danske abonnenter fra lande uden for EU. Man kan sige, at vores momsregler i dag er sådan indrettet, at vi indirekte og ikke af egen aktiv vilje støtter trykkerivirksomheder uden for ikke bare Danmark, men uden for EU. Den momsfordel, som det giver, det momshul, der er, kan grafiske virksomheder i Danmark ikke hamle op med. Det giver en helt urimelig konkurrence i den grafiske branche, som allerede har kostet gode danske og europæiske arbejdspladser. Tilbage i 2004 forsøgte den tidligere regering at sætte en stopper for det her misbrug af momsreglerne. Det har desværre vist sig, at det, man fik gjort dengang, ikke var nok, og med det forslag, vi behandler nu, ønsker regeringen at sætte en stopper for misbruget af momsreglerne og den urimelige konkurrence, som den grafiske branche har været udsat for siden.

Det er altså det, der er baggrunden for, at lovforslaget er målrettet de danske magasinudgivere, som forsøger at undgå betaling af moms ved at flytte deres trykkerivirksomhed uden for EU.

Vi foreslår at lægge importmoms på dansksprogede magasiner og lignende, der bliver sendt til Danmark fra lande uden for EU, og det gælder, hvadenten modtageren er privatperson eller erhvervskunde. Det skal nemlig ikke være forhold i momsreglerne, der skal være afgørende for, om en virksomhed får trykt sine dansksprogede magasiner inden for eller uden for EU.

Betyder det her så, at det bliver voldsomt dyrt i gebyrer for den enkelte abonnent at modtage sit magasin? Det er et spørgsmål, som jeg kan se har været rejst i diskussionen. Og jeg vil sige, at det er forventningen, at langt de fleste dansksprogede magasiner, som fortsat bliver trykt uden for EU, vil blive sendt til Danmark i samlede forsendelser og derfor også importbehandlet samlet, og de vil altså også kun blive pålagt ét gebyr af Post Danmark.

Forslaget lægger også op til, at udenlandske virksomheder, der er en del af Mini One Stop Shop-ordningen, kan blive fritaget for faktureringspligten, og det er jo netop for at fastholde den administrative lettelse, det skal være for virksomhederne at benytte Mini One Stop Shop-ordningen.

Samlet set vil forslaget medvirke til at øge omsætningen og give flere grafiske arbejdspladser i Danmark og i EU, fordi der vil blive gjort op med den urimelige og i øvrigt utilsigtede konkurrencefordel, som trykkerivirksomheder uden for EU har i dag. Samtidig er forslaget med til at lette administrative byrder, og derfor kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Fru Astrid Krag siger som også regeringen, at hvis der f.eks. sendes en sending magasiner på 1.000 stk. til Danmark fra udlandet, vil de kun skulle dele et importgebyr på 160 kr. – og det er jo ikke særlig meget, når man fordeler det på 1.000 magasiner. Men fra branchen forlyder det, at sådan forholder det sig ikke, for abonnementer på magasiner er solgt på forskellige vilkår. Nogle har købt et 6-månedersabonnement til en pris x, mens andre har købt et 3-månedersabonnement til en pris y. Og faktisk kan man ikke gøre det her uden at foretage en individuel behandling af hver enkel forsendelse til hver enkelt abonnent.

Hvad siger fru Astrid Krag til den indvending fra branchen?

Ordføreren.

Når jeg siger, at det ikke vil blive voldsomt dyrt i gebyrer for den enkelte abonnent, fordi man godt kan håndtere det her i Post Danmark-regi, er det jo, fordi det er det, der er mit indtryk. Hvis hr. Ole Birk Olesen har et andet indtryk og branchen siger noget andet, jamen så vil det da være relevant at få det belyst yderligere under udvalgsbehandlingen, så vi kan berolige nogle af dem, der måtte være utrygge. Altså, jeg har også hørt nogle abnorme historier om, hvordan man skal ud og bryde brevhemmeligheden og ansætte en hær af mennesker, der skal sidde og vurdere, om noget er skrevet på det ene eller det andet sprog.

Jeg har ladet mig betrygge af de faglige vurderinger, jeg har hørt, og det samme tror jeg hr. Ole Birk Olesen vil kunne blive i udvalgsbehandlingen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men fru Astrid Krag kan vel medgive, at der er forskellig moms på et abonnement, der varer 3 måneder, i forhold til et abonnement, der varer 6 måneder, fordi der er forskel på prisen. Og sådan kan der findes så mange individuelle aftaler med kunderne, som vil gøre, at de 160 kr. skal opkræves mange gange.

Skal jeg forstå fru Astrid Krag sådan, at hvis fru Astrid Krag under udvalgsbehandlingen finder ud af, at det her, som branchen siger, faktisk er korrekt, så støtter hun ikke lovforslaget?

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg til fulde forstår det tænkte eksempel, hr. Ole Birk Olesen kommer med, og derfor er det jo også meget fint, at vi kan få det belyst under udvalgsbehandlingen, men på bundlinjen står der, at vi lige nu har en urimelig konkurrencefordel – som aldrig har været tiltænkt, og som ikke bare sender arbejdspladser ud af Danmark, men ud af EU – fordi der er et momshul, vi kun fik lukket delvis i 2004; det lukker vi helt nu.

Det er jo det, der står på bundlinjen. Det har aldrig været tiltænkt, at det var sådan her, momsreglerne skulle kunne bruges i forhold til tryk af magasiner. Det er det, der står på bundlinjen, og så må vi jo kigge på de mere lavpraktiske ting i udvalgsbehandlingen.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Fru Astrid Krag siger, at man med det her forslag sikrer en mere lige konkurrence. Så vil jeg høre, om fru Astrid Krag ikke er med til at skabe nogle andre skævheder i konkurrencen, i og med at det kun er de dansksprogede, der får en afgift, og ikke de magasiner, der kommer på engelsk, tysk, arabisk eller svensk eller hvilket som helst sprog, man nu kan forestille sig. Skaber det ikke netop en skæv konkurrence, at det kun er de dansksprogede, der bliver importeret, der nu skal have moms, og alle andre sprog slipper? Kan fru Astrid Krag løfte sløret for, hvorfor man ikke lægger importmoms på alle sprog i stedet for kun på det danske?

Ordføreren.

Det er ud fra en grundlæggende vurdering af, at dansksprogede magasiner ikke opererer på det samme marked som ikkedansksprogede magasiner. Dansksprogede magasiner er mere målrettet det danske marked, og magasiner på udenlandske sprog har typisk et større og andet marked. Det er det, der er baggrunden for den afgrænsning.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Den konklusion er jeg ikke helt enig i. Vi er mange, der godt kan læse dansk og læse engelsk og læse andre sprog, og kan man nu få det meget billigere på et fremmedsprog, tror jeg, at der er en del danskere, der vil vælge det. Der er dog den problemstilling, at typisk den ældre generation, som måske ikke er flersproget, er nødt til at betale flere penge end andre danskere. Det synes jeg da bestemt ikke er rimeligt, og det er heller ikke en rimelig konkurrencesituation for de danske magasiner, at de skal rammes hårdere rent momsmæssigt, end udenlandske magasiner skal.

Jeg vil også gerne høre om afgrænsningsproblemerne. Hvem skal tjekke, om det er dansksproget eller f.eks. engelsksproget? Jeg har forstået, at i lovforslaget siger man, at det er 50 pct. af magasinet, der skal være på dansk, men skal Post Danmark så åbne hver enkelt blad og tjekke, om det er på dansk? Eller hvad, hvis forsiden er på engelsk, skal man så gå ud fra, at det er engelsk, eller skal man stadig væk tjekke? Eller hvis det nu er inde i en kuvert, må Post Danmark så åbne kuverten? Det her åbner jo et ragnarok rent kontrolmæssigt. Hvordan skal man overhovedet kontrollere, at det er et dansksproget magasin, der bliver sendt?

Ordføreren.

Først til alle de her meget konkrete spørgsmål om, hvordan man kan håndtere det her i praksis. Jeg tror, at vi skal få nogle svar i udvalgsarbejdet. Det er sådan set muligt at håndtere, som tingene er i dag, og det er jeg ret sikker på at man også vil kunne fremover også uden at bryde brevhemmeligheden, og hvad vi ellers kan høre af meget fantasifulde bekymringer i forhold til det her.

Så vil jeg sige, at det er en forudsætning, Dansk Folkepartis ordfører lægger ind, at hvis man kan få det en del billigere på andre sprog, så sker der noget med det danske sprog. Venstres ordfører var så tjekket, at han ligefrem havde den norske udgave af Illustreret Videnskab med herop – nu må jeg så bare henvise til, at den har været med på talerstolen – for at sige, at de danske trykkerier er fuldt ud konkurrencedygtige. Når den norske udgave af Illustreret Videnskab bliver trykt her i Danmark, siger det os jo noget om, at vi er konkurrencedygtige, og den her frygt for, at det skal få priserne til at stige til vejrs, hvis vi får trykningen af de blade hjem, deler jeg ikke, men det må man få belyst yderligere i udvalgsbehandlingen.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Her behandler vi et lovforslag, som handler om at indføre en sprogskat på det danske sprog. Rent konkret handler det om indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende, men ikke på engelsksprogede, tysksprogede eller svensksprogede magasiner eller magasiner på andre sprog, nej, alene på de dansksprogede magasiner. Og det synes vi i Dansk Folkeparti er en rigtig dårlig løsning.

Baggrunden for forslaget eller problemstillingen, hvis jeg kan kalde det det, er jo, at der i dag er en negativ konkurrencestilling for danske trykkerier, fordi magasiner, der er trykt i Danmark, pålægges moms, mens magasiner trykt uden for EU, som sendes til Danmark, ikke pålægges moms, hvis de har en værdi på under 80 kr.

I Dansk Folkeparti er vi helt med på, at der er den problemstilling, som sætter danske trykkerier i en dårlig konkurrencesituation, hvilket også fremgik, da der var lovbehandling i 2004 og 2012. Vi mener blot, at det er en rigtig dårlig løsning, at det kun er det danske sprog, der skal pålægges moms – en sprogskat kan man vel roligt kalde det. Vi synes, man burde afsøge mulighederne for at finde nogle andre løsninger, der var mere jævnt fordelt konkurrencemæssigt, så det ikke kun er det danske sprog, der bliver ramt af det her.

Jeg vil sige, at jeg synes, regeringens løsning åbner for en række problemstillinger og dermed også spørgsmål, som vi fint kan få afklaret i udvalgsbehandlingen, hvis det er det, der skal til, for at man kan få svar på dem. For hvorfor er det kun dansksprogede magasiner og tidsskrifter, hvorfor ikke alle andre sprog? Jeg håber da, ministeren så måske kan bekræfte, at der stadig væk vil være et såkaldt momshul, som fru Astrid Krag sagde, i og med at det kun er for dansksprogede magasiner, at man løser problemstillingen her, men ikke for magasiner på alle andre sprog.

Jeg vil også gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er et momshul. Altså, når vi lukker huller skattemæssigt eller momsmæssigt, er det typisk, fordi man har et uhensigtsmæssigt mindre provenu end det, man havde regnet med. Så får man lukket hullet. Man får altså ikke et merprovenu i statskassen. Det gør man med det her forslag. Der regner man med at få 50 mio. kr. mere i kassen, og så er det jo ikke et momshul. Det kan godt være, der er en problemstilling, vi skal løse, men man kan altså ikke kalde det et momshul efter min overbevisning.

En anden ting, som jeg synes er et kæmpe problem ved det her forslag, er afgrænsningsvanskelighederne, for hvor meget skal f.eks. være på svensk, for at der ikke opkræves moms? Ja, i lovforslaget siger man, at 50 pct. af teksten skal være dansk, for at det er dansksproget, men hvem skal kontrollere det? Altså, hvis et magasin f.eks. sendes i en kuvert, skulle man så åbne kuverten for at tjekke det? Nej, det må man ikke på grund af brevhemmeligheden. Eller hvad nu, hvis der er en forside på engelsk, skal man så gå ud fra, at det er et engelsk magasin, eller skal Post Danmark åbne og bladre igennem magasinerne for at finde ud af, hvilke sprog der så er indeni, også for at tjekke, om det så nærmer sig de 50 pct.?

Jeg synes, det her åbner for en række omgåelsesmuligheder, som gør, at det her lovforslag er rigtig, rigtig skidt. Skal Post Danmark f.eks. kunne identificere, at det pågældende magasin er dansksproget ud fra en vurdering af forsendelsens kuvert, eller hvordan skal man nu gribe det an? Man kunne også spørge skatteministeren, hvor mange ekstra medarbejdere f.eks. Post Danmark eller SKAT skal ansætte for at lave den her kontrol for at finde ud af, om det nu er et dansksproget magasin, der skal pålægges moms, eller om det er et svensk eller grønlandsk magasin, som ikke skal pålægges moms. Så jeg synes, der er en masse afgrænsningsproblemer, som er værd at tage fat på i udvalgsbehandlingen.

Der er også sat spørgsmålstegn ved beskæftigelseseffekten af det her lovforslag, da man i flere af høringssvarene – og jeg har i øvrigt bemærket, at 14 ud af 15 er negative i forhold til det her – bl.a. siger, at der er en stor sandsynlighed for, at det her vil give en negativ beskæftigelseseffekt. Det er bl.a. ud fra nogle beregninger, som Copenhagen Economics har lavet, og hvor de har vurderet, at det vil koste mellem 143 og 218 arbejdspladser. 3F Post vurderer, at det vil koste alene 100 job i distributionsleddet, og der er ikke nogen, der lige nu umiddelbart har sandsynliggjort i lovforslaget, at det ville give flere arbejdspladser i trykkeribranchen. Så det er også noget, jeg synes vi skal få udboret noget mere i udvalgsarbejdet.

Så må jeg sige, at formålet med det her lovforslag jo er, at man vil skabe mere lige konkurrence, at man vil lukke et såkaldt momshul. Men der skabes ikke ens konkurrencevilkår med det her forslag. Der lægges alene moms på dansksprogede magasiner, men ikke på engelsk-, tysk-, svensk- eller arabisksprogede magasiner eller andet. Så der vil altså stadig væk være et såkaldt momshul for de sprog. I de fleste tilfælde ville det dansksprogede magasin faktisk i forvejen være dyrere end sammenlignelige ikkedansksprogede magasiner, fordi der typisk er et mindre marked, fordi vi er et mindre land, et mindre sprog. Så derfor vil man faktisk nu bare øge konkurrenceforskellen, og det synes jeg da er rigtig skidt.

Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé at gøre det sådan, at folk, der læser fremmedsprog, nu slipper billigere skattemæssigt, end man gør, hvis man læser dansk. Rent afslutningsvis vil jeg sige igen, at Dansk Folkeparti anerkender den problemstilling, der er, ved at trykkerierne i dag er stillet konkurrencemæssigt dårligere. Men jeg synes, det her er en dårlig løsning på problemet, og vi vil derfor appellere til skatteministeren om, at man nu indkalder partierne, så vi kan få udboret, om der skulle være nogle andre løsningsforslag, der kunne være bedre end det her.

En kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Først vil jeg kvittere for, hvad der må være opfindelsen af en ny sprogblomst i det danske sprog, nemlig begrebet en sprogskat. Altså, kan Dansk Folkepartis ordfører så fortælle mig, at der spekuleres i det her, når det er ikkedansksprogede magasiner? Pointen er jo, at vi kan se, at der netop spekuleres i at bruge det her momshul til at omgå momsen i forhold til de dansksprogede magasiner. Det, som Venstres ordfører nævnte i forhold til Illustreret Videnskab, hvor den norske version bliver trykt i Danmark, fordi vi er konkurrencedygtige, beviser det jo meget godt. Er der noget belæg for den jo ellers meget spændende sproglige nyskabelse fra Dansk Folkepartis ordførers side, når han snakker om en sprogskat på det danske sprog? Jeg kan simpelt hen ikke se det i forslaget her.

Så vil jeg bare spørge ordføreren: Hvordan vil man så gribe det her an fra Dansk Folkepartis side, hvis man faktisk mener det, man siger, altså at man godt kan se problemet, og det ikke er sådan, at det er tanken, at nogen skal kunne omgå momslovgivningen på den her måde? Har Dansk Folkeparti overhovedet noget bud på det? Eller er alt krudtet blevet brugt på at finde steder, hvor man kan problematisere, hvordan det her kan komme til at fungere?

Ordføreren.

Som jeg hører det lange spørgsmål, er der to ting i det. Det ene er, om vi egentlig anerkender, at det her er et problem, og at nogen kan spekulere i det, og det andet er, hvad man så kan gøre i stedet for. Og jo, jeg har faktisk sagt det to gange, både i starten af min tale og i slutningen af min tale, at vi anerkender, at det her er et problem. Jeg har faktisk over for tidligere skatteministre appelleret til, både Holger K. Nielsen og Morten Østergaard, da han var skatteminister – nu skifter det lidt løbende, og det kan den nuværende skatteminister selvfølgelig ikke gøre for – at man fik indkaldt partierne for at finde en løsning på det her. Man har så valgt ikke at indkalde partierne, men selv at komme med forslag, og derfor appellerer jeg nu så også til, at man prøver at få indkaldt partierne, så vi sammen kan finde en løsning på den problemstilling, som jeg tror man ret bredt kan se der er.

Jeg vil bare stilfærdigt sige, at jeg synes, at en sprogskat eller en moms alene på de dansksprogede magasiner er en superdårlig idé. Hvis man endelig skulle gøre noget, skulle man da vel lægge det på det hele, altså på magasiner på alle sprog, eller finde en anden løsning, hvis det er for at beskytte erhvervet, det kan være igennem finansloven, det kan være kulturpolitisk. Man kunne f.eks. nævne, at putter man det tilsvarende danske magasin ind i en avis, så er det uden moms, og køber man det i en kiosk eller får det via abonnement, ja, så er det med moms.

Så der vil stadig væk være nogle konkurrencesituationer, som ikke bliver løst med det her, men der kunne ministeren jo indkalde til et møde om det, og så kunne vi prøve og se, om vi kunne finde en fælles løsning.

Fru Astrid Krag.

Det sidste er jo i hvert fald ikke en helt korrekt gengivelse af, hvordan skattereglerne er. Man kan ikke bare tage et magasin og proppe ind i en avis og så slippe for momsen på den måde. Men det kan være, at vi også skal have en teknisk gennemgang i udvalget af, hvad skattereglerne egentlig er nu.

Jeg vil bare sige, at det altid er hyggeligt at drikke kaffe med hr. Dennis Flydtkjær – det er slet ikke det, og det er jeg sikker på at ministeren også synes – men det interessante er jo at høre, hvad det så er for nogle konkrete løsningsforslag, Dansk Folkeparti ser i stedet for. Og tak, fordi Dansk Folkeparti anerkender, at det her er et problem, et problem, som også Dansk Folkeparti har efterlyst en løsning på. Men hvis den her løsning ikke duer ifølge Dansk Folkeparti, vil det da være rigtig dejligt, hvis vi over en kop kaffe kunne høre, hvad det så var, Dansk Folkeparti ville tage med til sådan et møde hos ministeren. Jeg har ikke hørt noget konkret endnu.

Ordføreren.

Man kan gøre det på flere forskellige måder, og jeg vil meget gerne tage imod en kop kaffe sammen med fru Astrid Krag og skatteministeren, hvor vi kan få udboret, hvad der er op og ned i det og mulighederne i det. Det her handler jo om, at man gerne vil beskytte sin egen produktion i trykkeribranchen, og det kan man gøre på flere forskellige måder, hvor man kan regulere sig ud af det, bl.a. igennem EU-toldregler, hvor man kan vente på, at EU kommer med en løsning. Man kan lave erhvervsstøtteordninger. Man kan prøve at se på, om der er nogle løsninger over finansloven, og gøre, ligesom man gør med f.eks. støtte til aviser og andre ting, men det kunne også være, at man lagde moms på alle sprog og ikke kun på dansk og derved løser hele problemet. Der er altså en lang række andre muligheder, man kan benytte i stedet for alene at sige, at det nu skal være det danske sprog, der skal strammes op for.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak for det. Jeg skulle egentlig starte med min tale, men jeg synes faktisk, at jeg vil kvittere over for Dansk Folkepartis skatteordfører, hr. Dennis Flydtkjær, for også at stå heroppe og komme med nogle bud på, hvad man kunne gøre. Så har jeg ligesom tilladt mig at tænke lidt videre, og der tænker jeg, at hvis man nu forbyder engelsk på uddannelsesstederne og forbyder engelsk på skriftsprog, kunne det være, at man kom ud over det problem. Jeg tror ikke, at ordføreren lytter, men det var ment med et glimt i øjet.

Man kan sige, at det her jo først og fremmest handler om at ligestille konkurrencevilkårene for udgivere af magasiner. Det er faktisk det, det handler om. Så kan man altid diskutere, om vi kommer til en perfekt løsning eller ej, og det er fint at tage den debat, men jeg mener, at vi går ind og håndterer en problemstilling, og den problemstilling handler om, at udgivere af magasiner i adskillige år har kunnet udnytte og også formelt har udnyttet en bagatelgrænse i momsreglerne og på den måde undgået at betale moms af magasiner, som sendes til danske abonnenter. Så jeg abonnerer ikke på den påstand om, at det her forslag rammer dansksprogede magasiner, netop fordi vi går ind og lukker det hul, og jeg mener heller ikke, at vi vil se nogen større adfærdsændring, fordi det her så er møntet på dansksprogede magasiner.

Som momsreglerne er nu, giver vi faktisk subsidier til trykkerivirksomheder uden for EU, og vi må også konstatere, at den grafiske branche i Danmark ikke kan konkurrere med den momsfordel, og det koster arbejdspladser. Så hvis der er nogle tekniske ting, hvis der er nogle ting, som vi skal diskutere, gør vi det gerne i udvalgsbehandlingen, men jeg mener altså, at det er en problemstilling, som har stået på i så mange år, lige så længe som jeg har været skatteordfører, men også mange flere år forinden da, at vi bliver nødt til at få harmoniseret de regler, så vi ligestiller konkurrencevilkårene.

Med disse ord kan Radikale Venstre konstatere, at vi støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg vil bare høre hr. Nadeem Farooq, om han helt seriøst mener, at man ligestiller magasiner. Der kan være et magasin om heste, hvor man bliver pålagt moms, hvis det er et magasin om heste på dansk, men hvis man bestiller et magasin om heste på engelsk, er der ikke moms på. Hvordan kan man sige, at det er at ligestille magasiner?

Ordføreren.

Det er så tæt på en ligestilling, som vi kan komme, netop fordi vi har udfordringen med det momshul, som bliver udnyttet. Der mener jeg at det især er udfordringen i forhold til dansksprogede magasiner, som vi sigter på nu. Jeg forestiller mig ikke, at det vil føre til en ændret købsadfærd i stor stil, som vil gøre, at det rammer dansksprogede magasiner. Det tror jeg egentlig heller ikke at skatteordføreren selv gør.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er en lidt bemærkelsesværdig retorik at sige, at man er så tæt på en ligestilling rent konkurrencemæssigt, som man kan komme. Men man er vel også lige så langt fra, som man kan komme? For den ene har ingen moms, og den anden har fuld moms. Jeg kan virkelig ikke se logikken i, hvordan det skal være en ligestilling af konkurrencen, når den ene får fuld moms og den anden ikke for nogen moms. Kunne man ikke godt forestille sig, at hvis der var en hesteinteresseret pige derude, som kunne engelsk, så ville hun vælge det engelsksprogede magasin i stedet for det dansksprogede magasin, og at det derved ville koste danske arbejdspladser? Er det ikke en problemstilling, som regeringen burde tage lidt mere seriøst?

Ordføreren.

Her lægger jeg til grund, at det er Skatteministeriets vurdering, at der kun i meget begrænset omfang vil ske en ændring i købsadfærden i retning af engelsksprogede magasiner.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Man kan selvfølgelig sige, at der sker en ligestilling af magasiner i forhold til momspålæggelsen, uafhængigt af om de bliver sendt fra udlandet eller fra Danmark.

Til gengæld vil jeg høre, om hr. Nadeem Farooq kan medgive, at den ideelle situation jo er, at magasiner bliver trykt i det land, hvor man er bedst til at trykke magasiner, og hvis det er i Norge, er det dér, de skal trykkes, og så sendes til Danmark, og så skal Danmark til gengæld lave noget andet, som vi er gode til, og sende det til Norge. Vil hr. Nadeem Farooq erkende, at der er et ekstra bureaukrati forbundet med den her momspålæggelse og toldbehandling af magasiner, når de kommer fra udlandet, som magasiner, der trykkes i Danmark, ikke pålægges – altså at der skal et toldgebyr på, og at det kan være et toldgebyr, der pålægges flere gange og ikke bare en gang på en enkelt måneds oplag, fordi der er forskellige abonnementer osv. osv.?

Ordføreren.

Ja.

Hr. Ole Birk Olesen.

Så for at ligestille på ét område skabes der en ny uligestilling på et andet område, idet man fra hr. Nadeem Farooqs side erkender, at der er en større grad af bureaukrati, told, gebyrer osv. pålagt magasiner, hvis den løsning at få dem trykt i udlandet vælges. Er det korrekt?

Ordføreren.

Jeg vil sige det på den måde, at det, at vi kommer så tæt på en ligestilling som muligt, når man nu har de momsregler, som vi har, gør, at vi også betaler en pris for den ligestilling. Men samlet set er det fornuftigt at gøre det, også samfundsøkonomisk.

Tak til den radikale ordfører, der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

I dag behandler vi et lovforslag, som vi fra SF's side har set frem til længe, om en ændring af momsloven, nemlig om indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende og bemyndigelse til lempelse af faktureringspligten med hensyn til at fravige momslovens generelle krav om faktureringspligt samt fritagelse for faktureringspligten for virksomheder, der er omfattet af den her nye Mini One Stop Shop-ordning.

Grunden til, at vi fra SF's side har set frem til lovforslaget er jo, som det også er blevet sagt fra flere af mine kollegers side heroppe, at vi havde fået en utilsigtet situation på grund af den ændring, der skete i 2004, af danske trykkeriaktiviteter, i form af at trykningen af magasiner i et vist omfang blev udflaget til lande uden for EU, fordi der var en økonomisk fordel i det. Det var jo ikke meningen, og den bekymring blev også allerede italesat i 2004.

Derfor er vi glade for, at vi nu finder en ordning, så danske trykkerier ikke skal blive udsat for uretfærdig konkurrence, i og med at det bedre under den nuværende ordning kan betale sig at få trykt i f.eks. Norge, på trods af, hvad Venstres ordfører jo også viste heroppefra, at det fra norsk side bedre kan betale sig at få trykt i Danmark. Det er jo en underlig situation at være i, at det økonomisk set er mere fordelagtigt at få trykt i Danmark, men at vi på grund af vores momsregler selv får trykt i udlandet.

I forhold til hvad Dansk Folkepartis ordfører var inde på, nemlig at det her var en skat på det danske sprog, så vil jeg sige, at den situation, vi har nu, jo er en uretfærdighed og en skat på danske arbejdspladser, kan man sige, for der er danske arbejdspladser, der allerede er forsvundet på grund af den nuværende situation. Derfor er det godt, at vi får rettet op på det, så vi fortsat kan have jobs inden for trykkeribranchen og inden for den grafiske branche i Danmark.

Så alt i alt støtter SF det her forslag. Vi synes, at det er rigtig godt både på grund af de danske arbejdspladser, der ligger i det, men også på grund af den fairness, der ligger i, at vi nu får mere ordnede forhold.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg vil bare spørge SF's ordfører om, hvor mange arbejdspladser der ligger i det her forslag, når man både medregner trykkeribranchen og udgiverbranchen – eller hvad man kalder det – for hvis man kigger i høringssvarene, kan man se, at der i hvert fald er rejst en stærk tvivl om, om det her ikke giver negativ beskæftigelse i Danmark. Så jeg vil bare høre, hvad SF's indtryk er, i forhold til hvad beskæftigelseseffekten af det her forslag er.

Ordføreren.

Det kan jeg jo ikke sige præcist, men vi har i hvert fald hørt på de mange møder for branchen, som jeg også er sikker på at DF's ordfører har deltaget i, at det har kostet arbejdspladser allerede. Og det siger jo sig selv, at hvis det bedre kan betale sig at få Illustreret Videnskab i Norge trykt i Danmark, altså hvis det bedre kan betale sig den vej, men at det ikke kan betale sig på grund af de nuværende regler at få trykt dansksprogede magasiner i Danmark, så koster det arbejdspladser.

Jeg synes jo også, og nu er DF's ordfører jo ikke dummere – han er faktisk en meget intelligent mand – at man altid skal udvise en form for kildekritik og se på, hvem der har visse interesser i at opretholde status quo. Og det er klart, at hvis man driver udgivervirksomhed, har man lyst til at slippe for moms. Det er der jo i sig selv ikke noget mærkeligt i, altså at man har lyst til at betale så få omkostninger som muligt.

Det synes vi bare ikke er rimeligt, og jeg kan heller ikke forstå, at ordføreren fra Dansk Folkeparti ikke synes, at det er rimeligt, at vi gør, hvad vi kan, for at opretholde en vis fairness og beskytte danske arbejdspladser.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Som nævnt, da jeg selv var på talerstolen, er jeg sådan set med på problemstillingen, men jeg spørger bare kritisk ind til SF's grund til at støtte det her forslag, som alene er, at det har en positiv beskæftigelseseffekt. Så spørger jeg bare, om man har det tal for den samlede effekt, og det kan jeg så forstå at man ikke kan svare på. Jeg kan heller ikke umiddelbart se det i lovforslaget, men jeg kan så ud fra i hvert fald en del af de 15 høringssvar, hvor de 14 er kritiske over for det her forslag, se, at de regner stort set alle sammen med, at det har en negativ beskæftigelseseffekt.

Så er det jo bare, jeg synes, at SF's grund til at støtte den her dårlige løsning falder lidt fra hinanden. Selv om vi er enige om at anerkende problemstillingen, er det jo ikke sikkert, at den her løsning er den rigtige model

Ordføreren.

Jeg kan ikke se, at det skulle være negativt for en samlet branche, at man får elimineret en rigtig dårlig model, som jo ikke blev udfærdiget med vilje. I 2004 var man jo allerede klar over de problemer, der kunne være i det her; det blev diskuteret allerede dengang. Man har nu trykkerier, som til højere omkostninger trykker i f.eks. Norge og Schweiz, altså andre steder. Det er ikke lavtlønslande. De trykker i højtlønslande, men til lavere omkostninger, fordi vi har sat os selv i en situation, som vi ikke ønskede at være i, men som vi nu kan lave om, hvor man på grund af momsreglerne kunne trykke billigere i de her lande, selv om omkostningerne var højere.

Tak til SF's ordfører. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Det her er et forslag, som Enhedslisten har arbejdet for i ganske lang tid. Jeg kan sige, at jeg over for skiftende skatteministre adskillige gange har rejst spørgsmålet om, hvornår vi ligesom kom i gang med det her og fik det gennemført. Og vi er glade for, at der nu ligger et forslag, som vi kan tage stilling til.

Vi kan støtte det ud fra det helt generelle, at vi gerne vil have lukket det momshul, der åbenlyst er. Det kan ikke være sådan, at en produktion placeres et sted for at udnytte et hul i skattelovgivningen, i momslovgivningen, ligesom vi heller ikke mener, at ting skal lægges i skattely, bare fordi det er bedst for dem, der producerer den pågældende ting. Så der er det helt enkelt: Det er et momshul, der skal lukkes, og det støtter vi.

Så har det været debatteret, om det giver nogen beskæftigelseseffekt. Det er der ikke meget tvivl om. Jeg har da hørt, at et af de trykkerier, der i dag ligger i Norge, vil flytte til Danmark, fordi de i forvejen har gode erfaringer med at trykke ting i Danmark. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men det er et af de rygter, man kan høre på vandrørene. Så jeg er ikke spor i tvivl om, at det betyder mere beskæftigelse i Danmark. Hvor meget? bliver der så spurgt. Der har vi så set, at man i Grafisk Arbejdsgiverforening – og nu er det ikke altid, at Enhedslisten støtter arbejdsgivernes beregninger – mener, at der blev tabt flere hundrede arbejdspladser, da momshullet blev dannet. Og derfor må vi vel også regne med, at når hullet bliver lukket, kommer der et pænt antal arbejdspladser den anden vej.

Så er der en tredje faktor, som jeg ikke har hørt nogen nævne endnu, og det er, at det også giver en CO 2 -gevinst. For det er da ret tåbeligt at trykke et magasin, der er beregnet til det danske marked, i Schweiz. Det er lidt mindre tåbeligt at gøre det i Norge, men i begge tilfælde er det i hvert fald en CO 2 -gevinst, at man ikke skal transportere et produkt fra et trykkeri i et andet land alene ud fra, hvad der er bedst ud fra et momsmæssigt synspunkt.

Så jeg synes, der er tre gode grunde til at støtte det her forslag, og det gør Enhedslisten.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Hensigten med det her lovforslag er at løse et problem for de grafiske arbejdsgivere i Danmark, som er følgende: Når de trykker magasiner i Danmark til udsending til danske kunder, er magasinerne pålagt moms, men hvis de samme magasiner trykkes i udlandet og sendes til danske kunder, er de ikke pålagt moms. Og det er for de danske grafiske arbejdsgivere en udfordring at skulle konkurrere med udenlandske grafiske arbejdsgivere, som kan trykke fordelagtigt på grund af momslovgivningen. Så problemet er reelt nok, og vi er enige i, at der er et problem.

Så er spørgsmålet, om løsningen er god – om den løsning, man har fundet på, måske endda er så dårlig, at den skaber større problemer end det problem, man ønsker at løse. Vi mener, at det forslag, som ligger foran os, skaber større problemer, end det løser. Det skaber det problem, at der bliver pålagt dansk sprog en skat. Og uanset at Skatteministeriet siger, at folk i Danmark ikke i nævneværdig grad vil skifte over til andre sprog, så tillader vi os at stille os tvivlende over for den påstand fra Skatteministeriet.

Danskerne er i stigende grad – for hver årgang, der fødes og bliver voksen og kan læse magasiner – bedre og bedre til at læse f.eks. engelsk. Min generation er bedre end mine forældres generation til at læse engelsk, og mine børns generation vil formentlig være bedre end mig til at læse engelsk. Og derfor vil det i mindre og mindre omfang være et problem for danskerne bare at bestille et magasin på engelsk, hvis det i forvejen i øvrigt også er lidt billigere at købe fra en stor engelsk produktion af et internationalt tidsskrift, end det er at købe fra en mindre, dansk produktion af et internationalt tidsskrift. Og hvis der oven i købet er moms på den danske udgave, men ikke på den engelske, kan man med fordel købe den engelske. Det synes vi ikke er hensigtsmæssigt i en verden, hvor vi gerne vil bevare dansk som sprog, som en egenart for Danmark – og i hvert fald ikke lægge hindringer i vejen for, at danskerne bevarer deres selvstændige sprog.

Så er der det forhold, at der kommer et importgebyr på magasinerne, når de sendes fra udlandet og skal fortoldes og momsbelægges, på 160 kr. Om det siger ministeriet, at det kun vil blive pålagt én gang på ét oplag, et månedsoplag f.eks. Men branchen siger, at sådan er det ikke. Det forholder sig anderledes, siger branchen, for hvert oplag er sendt ud i forskellige abonnementstyper, og hver abonnementstype skal fortoldes selvstændigt, fordi der er forskellige momsbeløb på. Hver gang skal der lægges et gebyr på 160 kr., og i princippet kan man forestille sig, at det gebyr skal pålægges hvert eneste magasin, lyder det fra branchen.

Så er der det tredje problem, at der skal foretages en massiv kontrolindsats, åbnes breve og tjekkes, om magasinet er formuleret på dansk, eller om det er formuleret på f.eks. engelsk eller eventuelt på norsk, som jo ligner det danske ganske meget. Og hvor stor en andel af teksten i magasinet er så på dansk, og hvor stor en andel er på udenlandsk? Et opklarende spørgsmål, som ministeren måske kan svare på, når han kommer herop, er: Hvis man optrykker én side med en meget tætskrevet tekst på engelsk med meget små typer, bare sådan omme bagi et sted, så den tekst i ord og bogstaver udgør en større andel af den skriftlige formidling i magasinet end det resterende danske, som er trykt helt normalt, vil det så være udtryk for, at man skal pålægges den danske moms?

Alternativt kunne man jo gå ind i en diskussion af, om magasiner i Danmark overhovedet skal pålægges moms. I forvejen er magasinlignende produktion, som kommer fra aviserne, ikke pålagt moms. Så det kunne være, man skulle lave en ligestilling og sige, at journalistisk produktion, uanset om den kommer i form af dagblade, som laver magasinlignende ting, eller om den kommer i form af magasiner på månedsbasis eller ugebasis, bare skulle fritages for moms i det hele taget. Det har jeg ikke finansieringen med til i dag, men det kunne da være, man skulle overveje, om man kunne finde den.

Vi støtter ikke lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti er som udgangspunkt altid skeptiske over for forslag, som kradser flere penge ind i skatter og afgifter fra virksomheder, uanset hvordan de er rubriceret. Men i det her tilfælde synes vi, at det kan virke fornuftigt, at man ikke har den molboagtige tilgang til skattefinansieringen, at det kan betale sig for danske virksomheder at få produceret præcis samme tryksag i eksempelvis Norge eller Schweiz eller andre lande uden for EU og undgå at betale moms i stedet for i Danmark, når vi har velfungerende og effektive trykkerier Danmark. Og de trykkerier leverer produkter til de pågældende lande. Det virker jo noget skingert, og det virker også noget forunderligt, at man så har indrettet lovgivningen på den måde. Så derfor er der fornuft i at snakke om, at vi kunne tilrette momssystemet sådan, at man fik en ligestilling af tryksager produceret i lande uden for EU med tryksager produceret i eksempelvis Danmark. Så som udgangspunkt synes vi, at det, der her er lagt an til, er fornuftigt.

Der er også nogle udfordringer. Nogle af ordførerne, inklusive LA's ordfører, var også inde på det, nemlig definitionen af sproget i magasinerne. Hvad betyder det for danskheden i nogle af de blade og magasiner, der er? For vi er jo også interesseret i, at det danske sprog stadig væk bliver værnet og vedligeholdt i forhold til kommunikation i magasiner. Det er et af de temaer, som vi meget gerne vil drøfte under udvalgsbehandlingen, altså hvordan vi sikrer, at der stadig væk er den samme mulighed for, at danskproducerede magasiner også i fremtiden er på dansk, så de profetier, vi har hørt om, at det vil betyde lukning af nogle magasiner, ikke kommer til at gå i opfyldelse. For det er vi bestemt ikke interesseret i.

Så vi synes stadig væk, at der er massevis af spørgsmål her på området. Der er stadig væk massevis af ting, man bliver nødt til at gå i dybden med for at sikre, at det bliver et afbalanceret forslag, der kommer ud af det her, så der også stadig væk vil være danskhed i de magasiner, der bliver tilbudt danskerne i fremtiden.

Tak til den konservative ordfører. Så er det skatteministeren.

Jeg vil først og fremmest gerne takke for den gode debat om dette forslag. Der er blevet fremført mange synspunkter, men jeg kan høre, at alle ordførere i udgangspunktet er enige i det identificerede problemet, og så er der forskellige tilgange til det af regeringen fremsatte forslag. Jeg har selvfølgelig også hørt de synspunkter, der er om problemstillingen, og som man ønsker at få uddybet yderligere under udvalgsbehandlingen, og det er klart, at jeg selvfølgelig ubetinget stiller mig til rådighed for at besvare de spørgsmål, der har været, hvoraf nogle er af en endog ret teknisk karakter. Vi skal selvfølgelig gerne hjælpe til med at fremme forståelsen af dem – det gælder både i forhold til ordførerne og Skatteudvalget.

Udgivere af magasiner har i mange år udnyttet en bagatelgrænse i momsreglerne for at undgå at betale moms af magasiner, der sendes til danske abonnenter, og som momsreglerne er nu, giver vi indirekte støtte til trykkerivirksomhed uden for EU, sådan som også flere ordførere har indikeret. Den grafiske branche i Danmark kan ikke konkurrere med denne momsfordel, og der er en risiko for, at det koster og formodentlig allerede har kostet danske arbejdspladser.

Den tidligere regering forsøgte at stoppe dette misbrug af momsreglerne, men den løsning, som man vedtog i 2004, viste sig ikke at være tilstrækkelig til at dæmme op for den konkurrenceforvridning, som momsreglerne skaber. Det, regeringen nu gør, er at samle op på den tidligere regerings forsøg på at løse udfordringen med omgåelse af momsreglerne, og derfor har vi fremsat et forslag målrettet mod de udgivere, der undgår momsen i Danmark ved at flytte deres trykkerivirksomhed uden for EU.

En del af de spørgsmål, som blev stillet undervejs i behandlingen, vil jeg naturligvis forsøge at besvare i den efterfølgende udvalgsbehandling. Det er klart. Men jeg vil alligevel godt prøve at ridse et par af de elementer op, som der er blevet spurgt ind til.

Jeg noterede mig bl.a., at hr. Ole Birk Olesen var inde på spørgsmålet omkring behandlingen af importmoms. Det var både i hr. Ole Birk Olesens ordførertale, og jeg mener også, at det var i et spørgsmål til fru Astrid Krag under hendes ordførertale. Der er det jo væsentligt, som det også er fremhævet i høringsnotatet, at det jo er muligt at få hele abonnementsoplaget indført samlet, og hvis man udnytter den mulighed, som jo altså er skitseret, kan importmomsen angives og afregnes på grundlag af den samlede pris på magasinerne. På den måde er der altså ikke behov for en individuel momsafregning og håndtering af hvert enkelt magasin. Så der er altså skitseret en model, og hvis man som udgiver følger den, kan man godt nøjes med en samlet behandling, uanset om man sender 100, 1.000 eller 10.000 magasiner ind i et hug.

Hr. Ole Birk Olesen var også inde på et spørgsmål, som måske var af mere personlig karakter, nemlig spørgsmålet om, hvordan hans børn måtte benytte sig af magasiner på fremmedsprog. Nu kender jeg ikke hr. Ole Birk Olesens børn personligt, men jeg er sikker på, at de er meget fremmelige, sådan som hr. Ole Birk Olesen også skitserede det, når det gælder eksempelvis at kunne engelsk. Derfor er jeg også ret sikker på, at hr. Ole Birk Olesens børn gør som mange andre, nemlig at de slet ikke rekvirerer de magasiner, som de læser og gør brug af, i papirform, men derimod i elektronisk form. Og som det vil være bekendt, er det jo sådan, at der faktisk er moms på magasiner, som man abonnerer på, eksempelvis på sin iPad eller computer.

Det er blot for at understrege, at den ligestilling, som vi lægger op til i denne sammenhæng, selvfølgelig tager udgangspunkt i, at det grundlæggende princip er, at der er moms på magasiner, men at der er en bagatelgrænse, som netop skyldes, at der er nogle specialmagasiner, som ville blive voldsomt omkostningstunge, hvis de skulle individuelt behandles. Og det er jo sådan, at der er mennesker, som helt naturligt synes, at det er meget interessant at abonnere på bestemte typer nichemagasiner.

Et spørgsmål, som også har været rejst i debatten, er selvfølgelig, hvordan markedsudviklingen vil være. Der vil jeg gerne understrege, at det jo altså er Skatteministeriets vurdering, at abonnementer på dansksprogede magasiner kun i et beskedent omfang omlægges til abonnementer på ikkedansksprogede magasiner. Derfor forventer vi heller ikke, at vi ser en nævneværdig konsekvens for de dansksprogede magasiner i den her sammenhæng.

Det, man måske derimod godt kunne forestille sig, var, at nogle af de magasiner, der hidtil har været udgivet på dansk og er blevet produceret i et ikke-EU-land og sendt til Danmark, i fremtiden vil blive produceret og trykt i Danmark og distribueret ad den vej. Og hvis hr. Mads Rørvigs eksempel gør sig gældende, kan man måske endda konkludere, at der i hvert fald i nogle tilfælde også vil være tale om, at udgiverne dermed opnår en besparelse i forhold til den produktionsomkostning, der ellers vil være. Det skal man selvfølgelig også medtænke i den sammenhæng.

Der er også blevet stillet spørgsmål om det her med, hvad forholdet er, i forhold til hvor meget af det redaktionelle indhold i et magasin der skal være formuleret på dansk, og hvor meget der skal være formuleret på udenlandsk. Vi skal meget gerne præcisere det, men det er altså 50-procentsgrænsen, der er lagt op til, og det opgør man på de måder, man normalt opgør redaktionelt indhold på. Vi vil også meget gerne have lov til at uddybe den del af det i forhold til hr. Ole Birk Olesens spørgsmål.

Jeg håber selvfølgelig, at Folketinget generelt vil bakke op om dette forslag, sådan at den grafiske branche i Danmark får lige konkurrencevilkår og udgivere ikke fortsat kan spekulere i, hvor de vælger at få trykt deres magasiner.

Jeg kan også forstå, at den anden del af forslagets indhold ikke er noget, der giver den store anledning til debat i salen, og det tager jeg selvfølgelig som udtryk for, at der er en bred enighed om det.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg vil som sagt selvfølgelig bestræbe mig på at besvare alle de spørgsmål, der måtte være.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Når skatteministeren bladrer sine morgenaviser eller sine tabloidaviser igennem, støder skatteministeren så nogle gange på det forhold, at meget af det stof, der bringes i disse aviser, ligner magasinstof? Der er madopskrifter, der er bilanmeldelser, der er boligtillæg osv. Nogle gange findes det på almindelige sider, men andre gange har det fået sit helt eget lille tillæg med farver på forsiden, og det ligner et rigtigt magasin, måske kan det endda være lidt glittet papir. Vil skatteministeren medgive, at det så er momsfritaget, fordi det udgives af dagbladene, mens det ikke er momsfritaget, når lignende stof udgives af udgivere, der laver magasiner? Kunne den her problemstilling måske løses, hvis ens stof blev ens momsfritaget, uanset hvem udgiverne var?

Skatteministeren.

Jeg antager, at det, hr. Ole Birk Olesen taler for, ikke er, at den momsfritagelse, der er af danske aviser, skal fjernes, men det kan hr. Ole Birk Olesen jo selv redegøre for. En fjernelse af moms på området vil jo ikke være muligt jævnfør EU's momsdirektiv, men det er klart, at når jeg læser mine aviser, skal jeg da også ærligt indrømme, at jeg da lægger mærke til, at der er noget stof, som har en mere blød karakter. Jeg plejer at springe det over som værende irrelevant, skal jeg gerne sige, så jeg har ikke et overblik over, hvor meget det udgør.

Reglerne, i forhold til at aviser har en nulmomssats, er en gammel regel, som ikke kan udvides i forhold til det, som gælder, men det er også klart, at der skal være en klar sammenhæng imellem det indhold, som er i avisen, og så de eventuelle tillæg, der måtte være. Det er jo en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, og jeg synes da også, at hvis det er sådan, at der er noget, der kan sættes spørgsmålstegn ved i forhold til det her, må man selvfølgelig gøre det i de individuelle tilfælde. Det tænker jeg da også at man selv i branchen er meget opmærksom på.

Hr. Ole Birk Olesen.

Skatteministeren sagde i sin tale, at en udgiver kan sende hele ugeoplaget eller månedsoplaget i en bunke og få det hele momsbehandlet og toldbehandlet en gang og kun betale de 160 kr. i gebyr for hele oplaget. Fra branchen forlyder det, at fordi man har så mange forskellige abonnementsordninger – herunder rabatordninger, som er snedkereret individuelt – kan man ikke gøre det, fordi hver forsendelse med hver sin forskellige pris, som er aftalt med kunden, skal momsbehandles forskelligt. Er ministeren enig i, at det er sådan, det foregår i den virkelige verden?

Skatteministeren.

Som det som sagt fremgår af høringsnotatet med ministeriets afgivne bemærkninger, er der også anvist en vej, så man kan undgå at skulle momsbehandle ad flere gange. Jeg er da ganske sikker på, at hvis det er sådan, at der er nogle i branchen, som ønsker at få uddybet, hvordan man kan gøre det, så skal man jo selvfølgelig endelig henvende sig for at få det uddybet. Jeg må så sige, at jeg også antager, at det må være sådan, at der vil være nogle, der ikke får behov for at lave en sådan momsbehandling, idet det kunne tænkes, at der var nogle, der valgte i stedet for simpelt hen at få trykt deres magasiner i Danmark eller andre steder inden for EU, når den her lovgivning bliver vedtaget.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge ind til de afgrænsningsvanskeligheder, som jeg umiddelbart kan se der kan komme med det her lovforslag. Som det fremgår af lovforslaget, skal det jo være over 50 pct. af den redaktionelle tekst, der skal være på dansk, for at det er et dansksproget magasin og således skal pålægges moms. Men kan skatteministeren så ikke løfte sløret for, hvem der skal kontrollere det? Er det SKAT, som skal være ude ved Post Danmarks centre, og som skal kontrollere det, eller er det Post Danmark selv, der skal kontrollere det, eller hvem er det, der skal løfte den kontrolopgave? Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Hvad nu, hvis et magasin eller et tidsskrift sendes i en kuvert, er det så overhovedet muligt at lave den kontrol, eller kan man så gå ud fra, at man så roligt kan sende det uden at blive opkrævet moms? Eller hvad nu, hvis man finder ud af, at det her er et magasin, hvor forsiden er på engelsk, skal man så alligevel åbne og tjekke for at se, om det nu er dansksproget indeni? Jeg synes, det åbner en ladeport for omgåelsesmuligheder. Der er sikkert en masse andre muligheder, man også kan komme i tanker om.

Jeg har i øvrigt også et sidste spørgsmål: Hvor mange personer skal der så ansættes i Post Danmark til at lave den kontrol? Og hvis det er SKAT, der skal ud og foretage den, hvor mange ekstra ressourcer sættes der så af til at udføre den her kontrol?

Skatteministeren.

Der er selvfølgelig mange spørgsmål, man godt kan uddybe, og det skal hr. Dennis Flydtkjær selvfølgelig også være meget velkommen til. Men udgangspunktet er jo selvfølgelig det, at det altid er udgiverens ansvar, at man overholder de regler, som der nu er. I tvivlsspørgsmål skal SKAT vurdere, om en publikations redaktionelle indhold eller betingelserne i forhold til det nu også er inden for rammerne af lovgivningen. Men det ændrer jo selvfølgelig ikke på det ret grundlæggende, at en række af de problemstillinger, der bliver stillet op, jo også bygger på en, synes jeg, lidt pudsig præmis om, at man skulle forestille sig, at den hidtidige praksis, der har været for trykte magasiner uden for EU, ubetinget fortsætter. Man kunne jo godt forestille sig, at en række af de administrative udfordringer, som en del af branchen ser, ganske enkelt elimineres af sig selv, fordi man vælger at trykke et magasin inden for EU og ikke uden for EU.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er principielt enig i, at i den bedste af alle verdener ville alle folk jo overholde de regler, vi har vedtaget herinde, men det er jo desværre ikke sandheden. Derfor er der jo behov for, at SKAT har nogle kontrolmyndighedsopgaver, hvor de tager ud og kontrollerer, om folk så betaler den skat, moms eller afgift, de nu engang skal betale. Mange gange ser man, at de ikke gør det. Nu forestiller jeg mig bare, at der kunne være nogle, der måske også har villet snyde med de her momsafgifter, og så er det jo bare, at jeg spørger skatteministeren: Hvem er det så, der skal kontrollere det? Er det Post Danmark, er det SKAT? Hvor mange ekstra ressourcer sættes der af eller bliver der overhovedet sat noget af til det her? Og hvad nu, hvis magasinet bliver sendt i en kuvert, har man så overhovedet mulighed for at kontrollere det?

Jeg synes da, det er lidt alarmerende, at man overhovedet slet ikke får svar på det forholdsvis grundlæggende spørgsmål i forhold til det her lovforslag.

Skatteministeren.

Jeg må dog lige anfægte, at hr. Dennis Flydtkjær ligesom lægger det i det, at den praksis, der hidtil har været, har været snyd. Det har det jo ikke. Det har sådan set været en anvendelse af en bagatelgrænse, som er utilsigtet. Så man kan egentlig ikke definere det som værende snyd. Det ændrer så ikke på, at jeg godt lige vil afvente og se, hvordan udviklingen så bliver. Det kunne jo godt tænkes, at der sådan set ikke er noget at kontrollere, når denne lov måtte træde i kraft, og det vil jeg selvfølgelig i alle tilfælde godt afvente. Men jeg vil meget gerne besvare alle hr. Dennis Flydtkjærs spørgsmål, også skriftligt, naturligvis.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.