Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 122 Bilag 4
Offentligt
23. maj 2015
FM2015/99
BETÆNKNING
afgivet af
Lovudvalget
vedrørende
FM 2015/99: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder
Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven,
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v., Lov om ændring af myndighedsloven for
Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger,
retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland, Anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om ændring af retsplejeloven, lov om ændring af lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning samt forskellige andre love.
Afgivet til forslagets 2. behandling
Lovudvalget har under behandlingen bestået af:
Inatsisartutmedlem LauraTàunâjik, Siumut, formand
Inatsisartutmedlem Justus Hansen, Demokraterne, næstformand
Inatsisartutmedlem Ineqi Kielsen, Siumut
Inatsisartutmedlem Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartutmedlem Iddimanngiiu Bianco, Inuit Ataqatigiit
1. Indledning
Beslutningsforslaget indeholder følgende elementer:
(a) Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven.
(b) Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v.
(c) Lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af
lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland.
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
1
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
(d) Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven, lov om
ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning samt forskellige andre love.
Til (a) er knyttet et resumé og et anordningsudkast: bilag 3 og 4.
Til (b) er knyttet et resumé og et anordningsudkast: bilag 5 og 6. Tilknyttet er også resuméer
af hhv. Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980, som dog ved en
fejl er placeret som bilag til pkt.101.
Til (c) er knyttet et resumé og et lovudkast: bilag 1 og 2.
Til (d) er knyttet et resumé og et anordningsudkast, som dog ved en fejl er placeret som bilag
1 og 2 til pkt. 100.
De enkelte elementer i beslutningsforslaget behandles i de følgende afsnit af betænkningen.
2. Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven.
Forslaget indebærer, at Inatsisartut tilslutter sig, at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning
om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven. I det følgende gennemgås
anordningsudkastets indhold i hovedtræk:
Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed (medmindre de har indgået ægteskab).
Forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om
barnets personlige forhold, ud fra hvad der tjener barnets interesse og behov. Barnet har ret til
omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt og må ikke udsættes for fysisk
afstraffelse eller anden krænkende behandling. Med forældreansvarslovens ikraftsættelse for
Grønland afskaffes dermed den såkaldte ”revselsesret”; det vil sige den ret, som forældre
hidtil har haft til at anvende visse, mindre grove former for fysisk afstraffelse over for deres
børn uden at kunne dømmes herfor efter kriminalloven. Alt efter omstændighederne og
barnets alder har forældre f.eks. ikke hidtil kunnet dømmes for moderate slag med flad hånd
på kinden eller i enden, eller at barnet knibes f.eks. i armen eller på kinden. Med anordningen
af forældreansvarsloven vil enhver form for fysisk afstraffelse af børn herefter kunne medføre
foranstaltninger efter kriminalloven.
Er forældre gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere ægteskab, har de
fælles forældremyndighed. Den fælles forældremyndighed fortsætter, selv om forældrene
ophæver samlivet eller bliver separeret eller skilt. Der vil således ikke længere skulle tages
stilling til, hvem der skal have forældremyndigheden ved separation eller skilsmisse.
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
2
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
Når forældre ikke er gift med hinanden, har barnets mor forældremyndigheden alene,
medmindre forældrene har indgået aftale om fælles forældremyndighed.
Særlige regler gælder, hvis forældrene ved barnets fødsel er separeret, eller hvis de har været
gift eller samlevende inden for de seneste 10 måneder før fødslen.
Forældre, som ikke er gift med hinanden, kan aftale, at de skal have fælles
forældremyndighed. Forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen,
kan aftale, at en af dem skal have forældremyndigheden alene. Endelig kan forældre aftale, at
forældremyndigheden skal overføres fra den ene forælder til den anden.
Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige om
forældremyndigheden, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om
en af forældrene skal have forældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve fælles
forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde
om barnets forhold til barnets bedste.
Retten kan efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, overføre
forældremyndigheden til den pågældende forælder, eller bestemme, at der skal være fælles
forældremyndighed.
Forældremyndigheden kan ved aftale overføres til andre end forældre.
Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets
forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan dog træffe
afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal
være.
Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af dem barnet skal
bo, afgøres dette af retten. Retten kan træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos en
forælder, der har eller ønsker at få bopæl i udlandet eller i andre dele af rigsfællesskabet
(Danmark eller Færøerne).
En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl, skal underrette den anden forælder herom
senest 6 uger før flytningen.
Barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Begge forældrene
har et fælles ansvar for, at barnet får mulighed for samvær. Dette gælder også i forhold til
transport af barnet i forbindelse med samvær. Retten kan dog i særlige tilfælde fastsætte
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
3
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten (herunder fordeling af udgifterne i
forbindelse med transporten).
Er et barn adopteret, kan retten i helt særlige tilfælde fastsætte samvær eller anden form for
kontakt med barnets oprindelige slægtninge, hvis de anmoder herom. Dette gælder dog kun,
hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med de
pågældende oprindelige slægtninge.
Anordningsudkastet indeholder endvidere en særregel (§ 20a, stk. 2), som tager højde for den
grønlandske tradition for ”gavebørns”-adoptioner. (Der har i Grønland været tradition for at
overdrage nyfødte børn til par inden for familien, som ikke selv kan få børn. Disse børn
kaldes ”gavebørn”. Traditionelt bevarer et ”gavebarn” gennem sin opvækst kontakten med
sine oprindelige forældre og slægt, herunder også de oprindelige forældres eventuelle andre
børn).
Med hjemmel i denne særregel vil der i situationer, hvor der ved adoptionen bestod nært
slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets
forældre, i særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge kunne
fastsættes samvær eller anden form for kontakt (for eksempel i form af telefonsamtaler) med
disse.
Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan retten efter anmodning træffe
afgørelse herom. Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, herunder
barnets alder og udvikling, barnets holdning til samværet samt samværsforælderens og
barnets hidtidige kontakt.
Retten kan afslå at fastsætte samvær og kan ændre og ophæve en aftale eller afgørelse om
samvær.
Afslag på samvær kommer normalt på tale, hvis samværsforælderen har udsat barnet for vold
eller anden grænseoverskridende adfærd, der er et højt konfliktniveau mellem forældrene,
eller samværsforælderen har misbrugsproblemer eller psykiske problemer. Navnlig til brug
for afgørelser om afslag på eller ophævelse af samvær kan det være relevant at få foretaget en
børnesagkyndig undersøgelse.
I særlige tilfælde kan retten træffe bestemmelse om anden kontakt med barnet i form af
telefonsamtaler, breve, e-mails eller lignede.
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
4
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
En forælder, som ikke har forældremyndighed over et barn, har som udgangspunkt ret til
orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet m.v.
Uanset denne orienteringsret må der ikke udleveres fortrolige oplysninger om
forældremyndighedsindehaveren.
Under sager om forældremyndighed, samvær, og barnets bopæl m.v. kan retten træffe
midlertidige afgørelser herom. En midlertidig afgørelse gælder, indtil der foreligger en
endelig afgørelse eller aftale.
Retten og Rigsombudsmanden kan tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning eller
konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, og de
kan iværksætte børnesagkyndige undersøgelser m.v.
På dette punkt afviger anordningsudkastet fra den danske ordning, hvor det er obligatorisk at
tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling ved uenighed. Det oplyses, at
afvigelsen skyldes, at der ikke i Grønland findes de fornødne kompetencer – der findes med
andre ord i dag ikke et tilstrækkeligt antal personer med den fornødne ekspertise inden for de
nævnte områder.
Anordningsudkastet indeholder af samme grund ikke regler om, at den forælder, som barnet
bor hos, kan anmode om, at den anden forælder indkaldes til et møde om samværet, eller
regler om, at barnet kan anmode om at forældrene indkaldes til et møde om
forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær. Også på disse punkter afviger
anordningsudkastet således fra den danske ordning.
Barnet skal (uanset alder) inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller
samvær, så dets perspektiv og synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler
med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets
perspektiv. Barnet skal dog ikke inddrages, hvis det må antages at være til skade for barnet,
eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.
Pligten til som udgangspunkt at inddrage barnet har hidtil ikke omfattet børn under 12 år,
ligesom den alene har omfattet sager om forældremyndighed og samvær (men ikke sager om
barnets bopæl). Med anordningen af forældreansvarsloven udvides pligten til at inddrage
barnet således.
Anordningen træder (bortset fra en enkelt bestemmelse) i kraft den 1. januar 2015.
Anordningen finder (bortset fra to bestemmelser) også anvendelse på børn, der er født før
anordningens ikrafttræden og finder også anvendelse på verserende sager om
forældremyndighed og samvær.
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
5
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
3. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v.
Forslaget indebærer, at Inatsisartut tilslutter sig, at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning
om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. Loven gennemfører Haagerkonventionen af 1980 og
Europarådskonventionen af 1980. Ved at tilslutte sig, at loven sættes i kraft for Grønland,
tilslutter Inatsisartut sig samtidig, at Grønland bliver omfattet af Haagerkonventionen af 1980
og Europarådskonventionen af 1980, ved at Danmark tilbagekalder de territoriale forbehold
vedrørende Grønland.
3. 1. Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980
Midt i 1970'erne påbegyndtes både i Europarådet og ved Haagerkonferencen for international
privatret et arbejde for at få iværksat et samarbejde mellem landene med det sigte at modvirke
børnebortførelser. Dette arbejde afsluttedes med, at organisationerne i 1980 udarbejdede hver
sin konvention om emnet. Europarådet vedtog den 20. maj 1980 en konvention om
anerkendelse
og
fuldbyrdelse
af
afgørelser
om
forældremyndighed
(Europarådskonventionen), mens Haagerkonferencen den 25. oktober 1980 vedtog en
konvention om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser
(Haagerkonventionen).
3.1.1. Haagerkonventionen
Hovedprincippet i Haagerkonventionen, der omfatter børn under 16 år, er, at et barn, som er
ulovligt bortført til (eller tilbageholdt i) et andet land, skal tilbagegives, således at eventuelle
tvister om forældremyndighed og samvær kan finde deres endelige afgørelse i det land, som
barnet er blevet bortført fra. Efter konventionen skal barnet således tilbagegives, hvis barnet
er blevet bortført eller tilbageholdes i strid med en forældremyndighedsindehavers rettigheder
(forudsat at disse rettigheder blev udøvet på det tidspunkt, da barnet blev bortført eller
tilbageholdt).
Af hensyn til barnet gælder dog en række nærmere afgrænsede undtagelser, hvorefter
tilbagegivelse kan nægtes efter en konkret vurdering, hvis det er åbenbart, at en tilbagegivelse
vil være i strid med hensynet til barnet, eller hvis tilbagegivelse vil være uforenelig med
grundlæggende principper til beskyttelse af friheds- og menneskerettigheder.
Konventionen har alene betydning i forhold til de stater, der har tiltrådt konventionen, og som
Danmark samarbejder med efter konventionen. Konventionen gælder børnebortførelser både
fra Danmark til et andet konventionsland og fra et andet konventionsland til Danmark.
----------------
6
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
Der er redegjort for det nærmere indhold af konventionen i det resumé af konventionen, som
er optaget som bilag 3 til FM 2015/101.
En dansk oversættelse af konventionen er optaget som bilag til denne betænkning.
3.1.2. Europarådskonventionen
Europarådskonventionen, der ligesom Haagerkonventionen omfatter børn under 16 år,
regulerer mulighederne for at få en forældremyndigheds- eller samværsretsafgørelse
anerkendt og fuldbyrdet i et andet land. Hovedreglen er, at afgørelser herom, som er truffet i
én stat, også skal anerkendes i andre konventionsstater, og at de kan fuldbyrdes i disse stater i
samme omfang, som de ville kunne i den stat, hvor afgørelserne er truffet. Der gælder dog en
række nærmere afgrænsede undtagelser, som blandt andet er udformet under hensyn til, hvad
der er bedst for barnet.
En forældremyndigheds- eller samværsretsafgørelse vil kunne anerkendes og fuldbyrdes i et
andet land, uafhængigt af om der foreligger en ulovlig bortførelse / tilbageholdelse.
Også i de tilfælde, hvor der ikke findes nogen forældremyndighedsafgørelse, som kan
fuldbyrdes (hvilket først og fremmest er tilfældet, når forældremyndigheden følger
umiddelbart af loven), kan forældremyndighedsindehaveren benytte sig af
Europarådskonventionen til at få et barn tilbage, men kun hvis barnet ulovligt er bortført til
(eller tilbageholdt i) et andet land.
Konventionen har alene betydning i forhold til de stater, der har tiltrådt konventionen, og som
Danmark samarbejder med efter konventionen. Konventionen gælder børnebortførelser både
fra Danmark til et andet konventionsland og fra et andet konventionsland til Danmark.
Der er redegjort for det nærmere indhold af konventionen i det resumé af konventionen, som
er optaget som bilag 5 til FM 2015/101.
En dansk oversættelse af konventionen er optaget som bilag til denne betænkning.
3.2. Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.
Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. gennemfører som
nævnt Haagerkonventionen og Europarådskonventionen.
Som følge af den stigende internationalisering og en stigning i antallet af ægteskaber mellem
personer af forskellig nationalitet er der i de senere år sket en betydelig stigning i antallet af
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
7
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
børnebortførelser; det vil sige situationer, hvor et barn ulovligt er ført ud af landet eller
ulovligt tilbageholdes i udlandet. Sådanne situationer forekommer navnlig, hvor den af
forældrene, som ikke har del i forældremyndigheden, uden samtykke fra indehaveren af
forældremyndigheden bringer barnet ud af landet. Selv om udrejsen med barnet ikke er
ulovlig, kan der senere blive tale om en ulovlig tilbageholdelse. Dette vil f.eks. være tilfældet,
hvis
en
forælder,
som
ikke
har
del
i
forældremyndigheden,
med
forældremyndighedsindehaverens samtykke har samvær med barnet i udlandet, men hvor den
pågældende ikke giver barnet tilbage efter samværets afslutning.
Det er navnlig disse situationer, loven sigter på. Loven omfatter dog også tilfælde, hvor
bortføreren ikke er en af barnets forældre, men f.eks. en bedsteforælder eller en anden
nærtstående. Tilfælde, hvor et barn er bortført til udlandet af en helt fremmed person, vil i
princippet også være omfattet af loven.
Som anordnet for Grønland vil loven finde anvendelse på sager om anerkendelse og
fuldbyrdelse i Grønland af afgørelser om forældremyndighed, om hvor barnet skal bo, samt
om samvær, der er truffet i en stat, der er omfattet af Danmarks samarbejde efter
Europarådskonventionen af 1980.
Som anordnet for Grønland vil loven endvidere finde anvendelse på sager om tilbagegivelse
af børn, som ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt tilbageholdes der, hvis barnet indtil
bortførelsen eller tilbageholdelsen boede i en stat, der er omfattet af Danmarks samarbejde
efter Haagerkonventionen af 1980.
Endelig fastsætter loven som anordnet for Grønland regler om behandlingen af børn, som er
bortført fra Grønland til udlandet, herunder blandt andet regler, som giver
forældremyndighedsindehaveren mulighed for retshjælp.
Efter anordningens § 3 skal der udpeges en centralmyndighed, der navnlig skal modtage og
formidle henvendelser i henhold til de to konventioner, herunder videresende anmodninger fra
udlandet til domstolene eller den myndighed, som sagen hører under. Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er udpeget som centralmyndighed for
konventionen for Danmark, og ministeriet forventes ligeledes at blive udpeget som
centralmyndighed for Grønland.
4. Lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og
kriminallov for Grønland.
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
8
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
4.1. Ændring af myndighedsloven
Loven indebærer en række ændringer af den version af myndighedsloven, som gælder for
Grønland. Myndighedslovens bestemmelser om forældremyndighed og samvær m.v.
ophæves. Det samme gælder bestemmelserne om børns indgåelse af arbejdsaftaler m.v. og
bestemmelserne om domstolenes behandling af sager om forældremyndighed og samvær m.v.
Endvidere ændres den bestemmelse i loven, som bemyndiger regeringen til at indgå
overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk ret (herunder regler med virkning
for Grønland) og fremmed ret, således at den ikke længere omfatter forældremyndighed og
samvær.
Ændringerne er en konsekvens af, at forslaget om anordning om ikrafttræden for Grønland af
forældreansvarsloven indeholder bestemmelser vedrørende disse forhold.
4.2. Ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger
Loven indebærer indføjelse af en ny bestemmelse i den version af lov om ægteskabets
retsvirkninger, som gælder for Grønland.
Baggrunden for ændringen er, at det med ”Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af
lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets
retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab” bliver
muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab, og at loven om registreret partnerskab
samtidig ophæves.
Den version af lov om registreret partnerskab, som hidtil har været gældende for Grønland,
indeholder en bestemmelse, som fastslår, at bestemmelser i internationale traktater ikke finder
anvendelse på registreret partnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.
Endvidere fastslår bestemmelsen, at bestemmelser i lovgivningen, som indeholder særlige
regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved køn, ikke finder anvendelse på registreret
partnerskab.
Den foreslåede lovændring indebærer, at en tilsvarende bestemmelse om ægteskab mellem to
personer af samme køn indsættes i den version af lov om ægteskabets retsvirkninger, som
gælder for Grønland.
4.3. Ændring af retsplejelov for Grønland
Loven indebærer en række ændringer af retsplejeloven for Grønland.
Børnebidrag fastsættes i medfør af den gældende retsplejelovs § 279 af
retten,
når det sker i
forbindelse med dom til separation eller skilsmisse, eller i forbindelse med bestemmelse om,
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
9
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
hvem der skal have forældremyndigheden over børnene ved ophævelse af samlivet. I andre
tilfælde fastsættes børnebidraget af
kredsdommeren.
Sager om bl.a. forældremyndighed i Grønland er afgiftsfrie, jf. den gældende retsplejelovs §
716, nr. 3. Tilsvarende gælder for fogedforretninger vedrørende forældremyndighed og
samvær, jf. den gældende retsplejelovs § 723, nr. 6.
Den foreslåede lovændring indebærer, at lovens § 279 og § 723, nr. 6, ændres, således at
bestemmelserne fremover kommer til at omfatte ikke kun sager om forældremyndighed og
samvær, men også sager om barnets bopæl.
Den foreslåede lovændring indebærer endvidere, at en række af bestemmelserne i kapitel 27 i
retsplejelov for Grønland om behandlingen af bl.a. sager om forældremyndighed og samvær
ved domstolene i Grønland ændres, således at disse regler fremover kommer til at gælde ikke
kun for sager om forældremyndighed og samvær, men også for sager om barnets bopæl,
anden kontakt end samvær og tilladelse til udlandsrejse.
Herudover indebærer den foreslåede lovændring, at sager om forældremyndighed m.v. som
udgangspunkt skal anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl.
Udkastet til forældreansvarsanordningen giver mulighed for at fastsætte samvær med andre
end barnets forældre. I forhold til tvangsfuldbyrdelse foreslås, at et sådant samvær kun skal
kunne tvangsfyldbyrdes (det vil sige gennemtvinges) ved anvendelse af tvangsbøder, og ikke
ved anvendelse af magt.
Den foreslåede lovændring indebærer endvidere, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af
retsplejelov for Grønland, at barnet i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention skal
kunne give udtryk for sine synspunkter i forbindelse med en sag om tvangsfuldbyrdelse af en
afgørelse eller aftale om forældremyndighed m.v. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
et barn, som har den fornødne alder og modenhed, under en samtale skal have mulighed for at
give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet. Afholdes en
samtale med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant for kommunen.
Fogeden kan bestemme, at en forælder (eller begge forældre) ikke må overvære samtalen,
men skal så, inden sagen afgøres, gøre forældrene bekendt med indholdet af samtalen,
medmindre dette ville stride mod hensynene bag beslutningen om at udelukke forældrene fra
at overvære samtalen.
Den foreslåede lovændring indebærer endelig, at retsplejelovens bestemmelser om
tvangsfuldbyrdelse ændres, således at reglerne fremover også kommer til at gælde for
afgørelser og aftaler om barnets bopæl.
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
10
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
4.4. Ændring af kriminalloven for Grønland
Kriminallovens § 76 omhandler unddragelse af forældremyndighed:
§ 76.
For unddragelse af forældremyndighed dømmes den, som unddrager en
person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller
forsorg eller bidrager til, at den pågældende unddrager sig sådan myndighed
eller forsorg.
Efter bestemmelsen er det kriminelt for personer, som ikke har nogen myndighed over et
barn, at unddrage barnet fra forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller
forsorg.
Foretages unddragelsen af den ene af barnets forældre, kan bestemmelsen således kun finde
anvendelse, hvis den anden forælder har forældremyndigheden alene.
Bestemmelsen kan derimod ikke finde anvendelse over for barnets forældre, hvis de har
fælles forældremyndighed, heller ikke selvom forældrene måtte være uenige om
forældremyndigheden.
Unddragelse af forældremyndighed vil kunne foreligge f.eks., hvis barnet uden
forældremyndighedsindehaverens samtykke flyttes eller fjernes fra dets hidtidige opholdssted,
eller hvis barnet ikke bringes tilbage til et aftalt tidspunkt. Dette gælder, uanset om barnet
frivilligt eller ufrivilligt unddrages denne myndighed.
Den danske straffelov indeholder i § 215, stk. 1, en bestemmelse, der svarer til den
grønlandske kriminallovs § 76. Herudover kriminaliserer § 215, stk. 2, i den danske straffelov
den, der ulovligt fører et barn ud af landet.
Med ikraftsættelsen for Grønland af forældreansvarsloven vil reglerne i lovens § 3 om fælles
forældremyndighed fremover også finde anvendelse i Grønland. Dette indebærer blandt andet,
at hvis forældrene har fælles forældremyndighed og er uenige om forældremyndigheden, skal
begge give samtykke til, at barnet forlader landet, herunder udrejser til Danmark eller
Færøerne, medmindre der foreligger en afgørelse om, at barnets kan have bopæl i eller rejse
til udlandet, Danmark eller Færøerne. Der skal også foreligge samtykke til, at barnets ophold i
udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges.
En forælders overtrædelse af denne forpligtelse til at indhente den anden forælders samtykke
til, at barnet forlader Grønland vil ikke være kriminelt efter den gældende bestemmelse i
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
11
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
kriminallovens § 76, idet denne bestemmelse som nævnt ovenfor ikke finder anvendelse over
for forældre, som har del i forældremyndigheden.
Den foreslåede ændring af kriminalloven indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse, som
kriminaliserer, at et barn ulovligt føres ud af riget.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være kriminelt, hvis en forælder i en situation, hvor
forældrene har fælles forældremyndighed og er uenige om forældremyndigheden, rejser fra
Grønland til udlandet med barnet, uden at den anden forælder har samtykket heri, eller der
foreligger en afgørelse om, at barnet kan have bopæl i udlandet eller kan rejse til udlandet.
Kortere ferieophold i udlandet vil også være omfattet af bestemmelsen. Det vil derimod ikke
være kriminelt, hvis en forælder, der har del i forældremyndigheden, tager barnet med til
Danmark eller Færøerne.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte situationer, hvor en forælder, der har del i
forældremyndigheden, forlænger barnets ophold i udlandet ud over det aftalte, forudsatte eller
fastsatte. Den danske straffelovs § 215, stk. 2, omfatter heller ikke sådanne situationer.
Den foreslåede bestemmelse vil heller ikke omfatte situationer, hvor en forælder, der har del i
forældremyndigheden, uretmæssigt fører et barn til en anden del af riget (Danmark eller
Færøerne).
Dette fremgår direkte af den foreslåede bestemmelses ordlyd:
Stk. 2.
Ligeledes dømmes den, der ulovligt fører barnet ud af riget.
Lovudvalget har noteret sig, at den tilsvarende bestemmelse i den danske straffelov (§ 215,
stk. 2) har en lidt anden ordlyd, idet den kriminaliserer det at føre barnet ulovligt ud af
landet:
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der ulovligt fører barnet ud af landet.
Lovudvalget har imidlertid modtaget et notat fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold, hvoraf det fremgår, at ”ud af landet” i den danske
straffelovsbestemmelse, skal forstås som ”ud af riget”, og at der således (trods den forskellige
ordlyd) ER parallelitet mellem den danske bestemmelse og den foreslåede ændring af den
grønlandske kriminallov. Ligesom en forælder efter den foreslåede bestemmelse i den
grønlandske kriminallov ikke vil kunne dømmes for, ulovligt at føre et barn til Danmark, kan
en forælder således ikke efter den danske straffelov dømmes for ulovligt at føre et barn til
Grønland.
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
12
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
I begge tilfælde vil den tilbageværende forælder imidlertid kunne få barnet retur med rettens
hjælp: Afgørelser og aftaler om barnets bopæl vil nemlig kunne tvangsfuldbyrdes (d.v.s.
gennemtvinges), uanset om barnet er blevet ført til en anden del af rigsfællesskabet.
5. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven, lov om
ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning samt forskellige andre love.
Anordningen indebærer alene en ændring i den version af Lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, som gælder for Grønland.
I henhold til den gældende version af denne lov, kan et ægtepar blive separeret eller skilt
enten ved dom (afsagt af retten) eller ved bevilling (givet af Rigsombudsmanden). Dog er det
en betingelse for at kunne blive separeret eller skilt ved bevilling, at ægtefællerne er enige om
at ønske separation / skilsmisse, og at de er enige om en række nærmere angivne vilkår for
separationen / skilsmissen. Et af de vilkår, som de skal være enige om, er, hvem der skal have
forældremyndighed over børnene.
Med den forslåede anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven, vil der
imidlertid ikke længere skulle tages stilling til forældremyndighed ved separation og
skilsmisse.
Som en konsekvens heraf foreslås den version af Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
som gælder for Grønland, ændret, således at enighed om forældremyndighed ikke længere er
en betingelse for at kunne opnå separation eller skilsmisse ved bevilling.
6. Lovudvalgets bemærkninger
Overordnet glæder Lovudvalget sig over forslaget, som på en række vigtige punkter styrker
børns rettigheder, og som udgør en tiltrængt ajourføring af dele af den familieretlige
lovgivning, ikke blot set i forhold til de danske regler på området, men også set i forhold til
den samfundsmæssige udvikling her i Grønland: Samlivsformerne har ændret sig,
manderollen / faderrollen har ændret sig, og opfattelsen af børns rettigheder har ændret sig.
For så vidt angår udkastet til anordning af forældreansvarsloven finder Lovudvalget dog
anledning til at henlede opmærksomheden på to problemstillinger:
A.
Tilbud om børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling m.v.
Retten og Rigsombudsmanden kan tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning eller
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
13
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, og de
kan iværksætte børnesagkyndige undersøgelser m.v.
Lovudvalget har noteret sig, at anordningsudkastet på dette punkt afviger fra den danske
ordning, hvor det er obligatorisk at tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling
ved uenighed. Det oplyses, at afvigelsen skyldes, at der ikke i Grønland findes de fornødne
kompetencer – der findes med andre ord i dag ikke et tilstrækkeligt antal personer med den
fornødne ekspertise inden for de nævnte områder.
Anordningsudkastet indeholder af samme grund ikke regler om, at den forælder, som barnet
bor hos, kan anmode om, at den anden forælder indkaldes til et møde om samværet, eller
regler om, at barnet kan anmode om at forældrene indkaldes til et møde om
forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær. Også på disse punkter afviger
anordningsudkastet således fra den danske ordning.
I situationer, hvor et barns forældre ikke lever sammen, er det af meget stor betydning for
barnet og dets trivsel, at forældrene formår at bevare fokus på barnets ret til begge forældre og
at etablere et velfungerende samarbejde omkring samvær og forældremyndighed m.v.
Desværre ser man alt for ofte, at negative følelser mellem forældrene stiller sig i vejen herfor.
Samarbejdsproblemer føjer sig til sårede følelser efter bruddet og eskalerer let. Mange
behøver hjælp for at kunne etablere og bevare et velfungerende samarbejde. Det går ikke kun
ud over forældrene selv, men i høj grad også over barnet.
Lovudvalget ser derfor muligheden for konfliktmægling som et meget væsentligt og
betydningsfuldt element i forældreansvarsloven, og havde gerne set, at anordningen havde
sikret denne mulighed.
Udvalget anerkender, at det ikke giver mening at forpligte retten og Rigsombudsmanden til at
tilbyde konfliktmægling, så længe der ikke i Grønland findes de fornødne kompetencer.
Udvalget konstaterer imidlertid, at der i Nuuk igennem flere år har været udbudt kurser
/uddannelser i konfliktmægling, og finder det derfor nærliggende at antage, at det gennem en
målrettet indsats må være muligt inden for en kortere årrække at tilvejebringe de fornødne
ressourcer.
Udvalget ser på denne baggrund gerne, at bestemmelsen i anordningsudkastets § 32, stk. 1,
gives følgende formulering (eller tilsvarende):
”Retten og Rigsombudsmanden skal så vidt muligt tilbyde forældre og børn
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling ved uenighed om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.”
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
14
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
En sådan formulering skal sikre, at retten og Rigsombudsmanden forpligtes til at tilbyde
konfliktmægling (og børnesagkyndig rådgivning) i alle tilfælde, hvor dette er muligt for retten
og Rigsombudsmanden. Herudover skal formuleringen sikre, at der aktivt og målrettet
arbejdes for at tilvejebringe de fornødne kompetencer med henblik på at konfliktmægling (og
børnesagkyndig rådgivning) kan tilbydes i alle dele af landet.
Samtidig bør dog indsættes en bestemmelse svarende til forældremyndighedslovens § 32, stk.
3, hvorefter retten og Rigsombudsmanden kan undlade at tilbyde rådgivning eller
konfliktmægling efter stk. 1, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt.
Forældreansvarslovens § 35 fastsætter, at et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode
statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets
bopæl eller samvær.
Endvidere kan den forælder, som barnet har bopæl hos, anmode statsforvaltningen om at
indkalde den anden forælder til et møde om samværet, i tilfælde hvor der ikke eller kun i
yderst begrænset omfang er samvær. Dette er fastsat i forældreansvarslovens § 19, stk. 4.
De to bestemmelser er imidlertid ikke medtaget i anordningsudkastet, hvilket som nævnt
skyldes, at man har vurderet, at der ikke i Grønland findes de fornødne kompetencer.
Også disse bestemmelser ser Lovudvalget som væsentlige, i forhold til den praktiske sikring
af barnets ret til to forældre.
Udvalget ser derfor (og under henvisning til det ovenfor anførte om muligheden for inden for
en kortere årrække at tilvejebringe de fornødne ressourcer) gerne, at bestemmelserne
medtages i anordningsudkastet, begge med tilføjelse af et ny pkt., hvorefter anmodningen så
vidt muligt skal imødekommes.
Dette med henblik på at sikre, at muligheden gives, i det omfang kompetencerne er til stede,
og samtidig sikre, at der aktivt og målrettet arbejdes for fremadrettet at tilvejebringe de
fornødne kompetencer.
Alternativt kunne bestemmelserne eventuelt medtages, men med ikrafttræden efter
ministerens nærmere bestemmelse, på samme måde som § 38.
B.
Flytning af barnets bopæl til et andet sted i landet
Forældreansvarslovens § 3, stk. 1, fastsætter for forældre med fælles forældremyndighed
følgende:
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
15
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende
barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos,
kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i
landet bopælen skal være.
I forældreansvarslovens § 18 er det fastsat, at en forælder, der vil ændre sin eller barnets
bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder herom
senest 6 uger før flytningen.
Er forældre med fælles forældremyndighed uenige om, hos hvem af dem barnet skal bo,
afgøres dette spørgsmål af retten, jf. forældreansvarslovens § 17. Retten kan træffe afgørelse
om, at barnet kan have bopæl hos en forælder, der har bopæl i udlandet, eller i en anden del af
rigsfællesskabet (Danmark eller Færøerne), eller der ønsker at få bopæl i udlandet, eller i en
anden del af rigsfællesskabet.
Hvis f.eks. barnet har bopæl hos moderen, og moderen ønsker at flytte til en andel del af
landet med barnet, vil faderen – hvis forældrene har fælles bopæl – kunne indbringe
spørgsmålet om, hos hvem af forældrene barnet skal have bopæl. Men hvis der ikke er
uenighed mellem forældrene om, at barnet skal bo hos moderen, men kun om hvor i landet
moderen skal have bopæl, er der ikke mulighed for at lade retten tage stilling. Her gælder
forældreansvarslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., hvorefter den forælder, som barnet har bopæl hos,
kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets liv, herunder hvor i landet bopælen
skal være.
Lovudvalget har overvejet, om § 3, stk. 1, og § 17, stk. 1, i anordningen eventuelt kunne gives
f.eks. følgende affattelse:
(§ 3, stk. 1). Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger
vedrørende barnets forhold, herunder beslutninger om hvor i landet bopælen skal
være, enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan
træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv.
(§17, stk. 1). Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos
hvem af dem barnet skal have bopæl, afgøres dette af retten. Retten kan træffe
afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos en forælder, der har eller ønsker at få
bopæl i udlandet, i Danmark eller på Færøerne, eller der ønsker at flytte sin bopæl til
et andet sted her i landet.
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
16
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
Lovudvalget er opmærksomt på, at der ved anordning af en dansk lov alene kan foretages de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. De geografiske og infrastrukturelle
forhold her i Grønland bevirker imidlertid, at flytning af bopæl til et andet sted i landet typisk
vil have væsentlig mere indgribende betydning i henseende til den anden
forældremyndighedsindehavers mulighed for at varetage ansvaret og omsorgen for barnet og
opretholde kontakten til barnet, end tilfældet ville være i Danmark.
Der er i Grønland ikke veje mellem landets byer, og transport mellem byerne må derfor ske
enten med fly eller båd. Transportpriserne er overordentligt høje. Til eksempel kan nævnes, at
en returbillet mellem Paamiut og Ittoqqortoormiit (som ligger inden for samme kommune)
koster omkring 22.000 kr., hvortil skal lægges udgiften ved 4 overnatninger på udrejsen og 4
overnatninger på hjemrejsen. Et barn med bopæl i f.eks. England, Italien eller Tyrkiet ville
kunne besøge en forælder i Danmark adskillige gange for et sådant beløb. Hertil kommer, at
gennemsnitsindtægterne er betydeligt lavere i Grønland end i Danmark.
Lovudvalget finder det ønskeligt, at der så vidt muligt tages hensyn til denne forskel.
7. Øvrige bemærkninger fra Lovudvalget
7.1. Børnelovens bestemmelser
Børnelovens § 2 fastsætter, at en mand anses som far til et barn, som fødes af en ugift kvinde,
hvis manden og kvinden skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret
for barnet. Et eller flere partier pegede under førstebehandlingen på det ønskelige i, at denne
bestemmelse sættes i kraft for Grønland.
Lovudvalget har i relation til denne problemstilling noteret sig, at det daværende
Naalakkersuisut i besvarelsen af § 37-spørgsmål nr. 111 / 2014 oplyste følgende:
Børneloven er ikke sat i kraft for Grønland, men Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold er som led i ajourføringen af den familieretlige
lovgivning for Grønland ved at forberede ikraftsættelsen af loven, herunder reglerne
om medmoderskab.
[…]
Sagen søges færdiggjort hurtigst muligt, men den vurderes tidligst at ville kunne
forelægges for Inatsisartut på Forårssamlingen 2015.
Lovudvalget har endvidere noteret sig, at Formandens Departement, på vegne af
Naalakkersuisut, i sit høringssvar har anmodet om, at den resterende ajourføring af den
familieretlige lovgivning fremskyndes mest muligt, og at departementet særligt har peget på,
at børneloven, der har en vis sammenhæng med forældreansvarslovgivningen, endnu ikke er
sat i kraft for Grønland.
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
17
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
Lovudvalget deler Naalakkersuisuts ønske om, at den resterende ajourføring af den
familieretlige lovgivning fremskyndes, og at ikraftsættelsen af børneloven prioriteres.
Lovudvalget opfordrer Naalakkersuisut til at fastholde denne prioritering og har med
tilfredshed noteret sig, at det i høringsnotatet tilkendegives, at den danske regering er
opmærksom på ønsket om, at ajourføringen fremskyndes mest muligt.
7. 2 Behov for information om den nye retstilstand
Lovudvalget opfordrer til, at man i forbindelse med indførelsen af de nye regler på området
vil være opmærksomme på behovet for f.eks. gennem oplysningskampagner, pjecer eller på
anden måde at informere herom (herunder også i forhold til de grønlandske studerende i
Danmark).
7. 3. Sagsbehandlingstid
Der er grund til at være opmærksom på, at sagsbehandlingstiden i forbindelse med afgørelser
efter forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets bopæl og ikke mindst samvær kan
have afgørende betydning for muligheden for at bevare kontakten og forholdet mellem barnet
og en forælder. På samme måde kan værdien af konfliktmægling og børnesagkyndig
rådgivning i nogen grad afhænge af, hvor tidligt i et forløb bistanden ydes.
Lovudvalget er bevidst om de udfordringer, som kredsretterne har haft i henseende til
sagsmængder og sagsbehandlingstider. Det samme gælder i forhold til socialforvaltningerne.
Lovudvalget opfordrer derfor til, at det gennem ressourcetildeling og prioritering sikres, at
ventetiden på afgørelser, konfliktmægling og børnesagkyndig rådgivning i medfør af loven
ikke overstiger, hvad der er forsvarligt i forhold til barnets mulighed for at bevare kontakten
og forholdet til begge forældre.
7.4. Mulighed for inddragelse af barnet ved aftaler om forældremyndighed.
Forældreansvarsloven sikrer, at et barn som udgangspunkt bliver hørt i forbindelse med en
sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Det er imidlertid Lovudvalgets
umiddelbare forståelse, at pligten til at inddrage barnet ikke omfatter
aftaler
om ændring af
forældremyndighed (jf. § 11 og § 13).
Umiddelbart havde Lovudvalget gerne set, at anordningens bestemmelser om inddragelse af
barnet havde været udstrakt til også at omfatte aftaler om ændring af forældremyndighed.
Lovudvalget er imidlertid opmærksom på, at der ved anordning af en dansk lov alene kan
foretages de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Lovudvalget opfordrer
imidlertid Rigsmyndighederne til i forbindelse med en eventuel revision af
forældreansvarsloven at være opmærksomme på denne problemstilling.
7.5. Ulemper ved anordning af danske love for Grønland
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
18
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
1533305_0019.png
23. maj 2015
FM2015/99
Lovudvalget konstaterer, at anordning af danske love for Grønland har den ulempe, at
lovbemærkningerne til loven ikke oversættes til grønlandsk. Dette afsvækker i betydelig grad
deres værdi som vejledning og fortolkningsbidrag for forvaltningsmyndigheder og borgere
her i landet. Hertil kommer, at lovbemærkningerne fremstår misvisende (eller i hvert fald ikke
kan anvendes som vejledning og fortolkningsbidrag) på de punkter, hvor en anordning afviger
fra loven.
Et alternativ til anordning af en lov for Grønland er, at den danske regering (med
udgangspunkt i den for Danmark gældende lov på området) fremsætter et forslag til lov, som
alene skal gælde for Grønland.
Derved vil lovbemærkningerne blive oversat til grønlandsk i forbindelse med høring af
Grønlands Selvstyre. Yderligere vil lovbemærkningerne kunne tage afsæt i den grønlandske
kontekst, hvori de skal indgå, hvorved de vil yde et langt mere værdifuldt bidrag til
forståelsen af, hvorledes lovens bestemmelser vil finde anvendelse her i landet.
Endelig vil mulighederne for at fravige de tilsvarende danske bestemmelser (og dermed
muligheden for at imødekomme eventuelle grønlandske ønsker vedr. retstilstanden) være
betydeligt større ved vedtagelsen af en særlig lov for Grønland end ved anordning af en i
forvejen gældende dansk lov.
Lovudvalget opfordrer Naalakkersuisut til at være opmærksom på denne problemstilling, og
at indlede en dialog med rigsmyndighederne herom.
8. Lovudvalgets indstilling
Et enigt lovudvalg fremsætter følgende ændringsforslag:
Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre opfordrer Rigsmyndighederne til at
tage de i Lovudvalgets betænkning under afsnit 6a og 6b nævnte opfordringer og
problemstillinger under overvejelse, men i øvrigt tiltræder:
(a)
Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven.
(b)
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse
af forældremyndighedsafgørelser m.v.
(c)
Lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og
kriminallov for Grønland.
(d)
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven,
lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning samt forskellige
andre love.
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
19
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
1533305_0020.png
23. maj 2015
FM2015/99
Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling.
Laura Tàunâjik,
Formand
Siumut
Justus Hansen
Demokraterne
Ineqi Kielsen
Siumut
Aaja Chemnitz Larsen
Inuit Ataqatigiit
Iddimanngiiu Bianco
Inuit Ataqatigiit
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
20
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
23. maj 2015
FM2015/99
BILAG:
1. Haagerkonventionen af 1980 i dansk oversættelse
2. Europarådskonventionen af 1980 i dansk oversættelse
3. Notat fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
----------------
FM 2015/99
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00099
21