Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 122 Bilag 4
Offentligt
8. maj 2015
FM2015/101
BETÆNKNING
afgivet af
Lovudvalget
vedrørende
FM 2015/101: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
Afgivet til forslagets 2. behandling
Lovudvalget har under behandlingen bestået af:
Inatsisartutmedlem LauraTàunâjik, Siumut, formand
Inatsisartutmedlem Justus Hansen, Demokraterne, næstformand
Inatsisartutmedlem Ineqi Kielsen, Siumut
Inatsisartutmedlem Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartutmedlem Iddimanngiiu Bianco, Inuit Ataqatigiit
1. Om forslaget
Forslaget indebærer, at Inatsisartut tilslutter sig, at Grønlands Selvstyre tiltræder anordning
om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, som gør
Haagerbørnebeskyttelseskonventionens bestemmelser til en del af grønlandsk ret. Dermed
tilslutter
Inatsisartut
sig
samtidig,
at
Grønland
bliver
omfattet
af
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, ved at Danmark tilbagekalder det territoriale
forbehold vedrørende Grønland.
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen har til formål at undgå, at der i sager om beskyttelse af
børn med tilknytning til flere stater opstår konflikt mellem disse staters retssystemer. Børn
med tilknytning til flere stater skal være lige så effektivt beskyttet, som børn der kun har
tilknytning til en enkelt stat.
Med henblik herpå, indeholder konventionen regler om, hvilken stats myndigheder, der har
kompetence til at træffe afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger i forhold til et barn, og
----------------
FM 2015/101
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00101
1
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
1529426_0002.png
8. maj 2015
FM2015/101
hvilken stats lovgivning afgørelsen skal træffes i henhold til. Endvidere indeholder
konventionen regler om, i hvilke tilfælde en stat er forpligtet til at anerkende og fuldbyrde en
afgørelse vedr. beskyttelsesforanstaltninger, som er truffet af myndighederne i en anden stat.
For at sikre en hensigtsmæssig sagsbehandling og en hurtig løsning af
kompetenceproblemer indeholder konventionen desuden regler om samarbejde
involverede myndigheder. Uanset de almindelige kompetenceregler giver
myndighederne på det sted, hvor barnet opholder sig, ret til at træffe en
beslutning, hvis der opstår behov for et hurtigt indgreb til beskyttelse af barnet.
eventuelle
mellem de
den altid
midlertidig
Konventionen gælder bl.a. i sager om børnebortførelse og udbygger det internationale
samarbejde om beskyttelse af børn, der blev etableret ved Haagerkonventionen af 25. oktober
1980 om de civilretlige aspekter af internationale børnebortførelser (Haagerkonventionen af
1980) og Europarådskonventionen af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af
forældre-myndighedsafgørelser (Europarådskonventionen af 1980)
1
.
Ligesom Haagerkonventionen af 1980 sikrer Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, at der
ikke i den konventionsstat, som barnet er bortført til, kan træffes en afgørelse om
forældremyndigheden over barnet. Sådanne afgørelser skal træffes i den stat, barnet er
bortført fra. Er barnet bortført, anses barnet således som udgangspunkt fortsat for at have
juridisk bopæl i det land, hvor barnet boede før bortførelsen. Kun myndighederne i dette land
kan træffe afgørelse om forældremyndighed m.v. over barnet.
En afgørelse om forældremyndighed eller om barnets bopæl skal som udgangspunkt
anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige kontraherende stater.
Konventionen har alene betydning i forhold til de stater, der har tiltrådt konventionen, og som
Danmark samarbejder med efter konventionen. Konventionen gælder børnebortførelser både
fra Danmark til et andet konventionsland og fra et andet konventionsland til Danmark.
På nuværende tidspunkt er konventionen tiltrådt af 34 stater ud over Danmark. Danmark har
indgået samarbejde om konventionen med 29 stater
2
.
Konventionen består af syv kapitler:
Kapitel I (artikel 1-4) beskriver konventionens formål og fastsætter, at konventionen finder
anvendelse på børn, der ikke er fyldt 18 år. Kapitlet indeholder endvidere en ikke-
1
Inatsisartut behandler under denne samling et beslutningsforslag (FM 2015/99), som blandt andet indebærer, at
Grønlands Selvstyre tilslutter sig, at lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.
sættes i kraft for Grønland. Loven gennemfører Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af
1980. Ved at tilslutte sig, at loven sættes i kraft for Grønland, giver Inatsisartut samtidig sit samtykke til, at
Grønland bliver omfattet af Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980, ved at Danmark
tilbagekalder det territoriale forbehold vedrørende Grønland.
2
Australien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Kroatien, Lesotho,
Letland, Litauen, Luxemburg, Malta, Marokko, Monaco, Montenegro, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland,
Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Uruguay og Østrig.
----------------
FM 2015/101
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00101
2
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
8. maj 2015
FM2015/101
udtømmende beskrivelse af, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der falder inden for
konventionens
anvendelsesområde.
Det
gælder
blandt
andet
forældreansvar
(forældremyndighed, barnets bopæl og samvær), og anbringelse af barnet uden for hjemmet.
Endelig er det i kapitlet fastsat, hvilke spørgsmål konventionen ikke finder anvendelse på,
herunder blandt andet adoption, faderskab, underholdspligt, afgørelser om asyl og om
indvandring, samt foranstaltninger, der er truffet som følge kriminelle handlinger begået af
børn.
Kapitel II (artikel 5-12) fastslår, hvilken stats myndigheder der har kompetence til at træffe
foranstaltninger med henblik på beskyttelse af et barns person eller formue. Som
udgangspunkt er det myndighederne i den stat, hvor barnet har sædvanligt opholdssted, der
har kompetence til at behandle sager om beskyttelsesforanstaltninger. Flytter barnet til en
anden stat, overgår kompetencen til denne stat, bortset fra i tilfælde af ulovlig bortførelse eller
tilbageholdelse. I hastetilfælde har myndighederne i den stat, hvor barnet befinder sig dog
kompetencen til at træffe enhver nødvendig beskyttelsesforanstaltning.
Kapitel III (artikel 13-22) fastlægger, hvilket stats lovgivning de kompetente myndigheder
skal anvende ved afgørelsen af sager, der er omfattet af konventionen. Som udgangspunkt
anvender den kompetente myndighed sin egen lovgivning.
Kapitel IV (artikel 23-28) indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdelse i én
kontraherende stat af beskyttelsesforanstaltninger truffet i en anden kontraherende stat,
herunder grunde til at nægte anerkendelse.
Kapitel V (artikel 29-39) fastlægger grundlaget for samarbejdet mellem de kontraherende
stater om dels løsningen af konkrete sager, dels om håndtering af generelle problemstillinger.
Til brug for dette samarbejde skal der oprettes en centralmyndighed i hver enkelt stat.
Kapitel VI-VII (artikel 40-63) består af en række almene bestemmelser om bl.a. behandlingen
af sager, der er omfattet af konventionen, herunder beskyttelse af fortrolige oplysninger og
anvendelsen af konventionen i forhold til stater med mere end ét retssystem. Kapitlerne
indeholder endvidere bestemmelser om, hvilke forbehold staterne kan tage, samt om
konventionens ikrafttræden.
Der er redegjort for det nærmere indhold af konventionens 7 kapitler i afsnit 2.1 - 2.6 i det
resumé af konventionen, som er optaget som bilag 4 til beslutningsforslaget.
2. Lovudvalgets bemærkninger vedr. forslaget
Anordningsudkastets § 1, stk. 1, fastsætter, at bestemmelserne i Haagerbørnebeskyttelses-
konventionen gælder i Grønland.
Af anordningsudkastets § 1, stk. 2, fremgår, at en dansk oversættelse af konventionen er
medtaget som bilag til loven.
----------------
FM 2015/101
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00101
3
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
8. maj 2015
FM2015/101
Lovudvalget konstaterer imidlertid, at bilaget mangler i den version, som er forelagt for
Inatsisartut. Lovudvalget har derfor optaget en dansk oversættelse af konventionen som bilag
til denne betænkning.
Det er Lovudvalgets principielle opfattelse, at enhver retsregel med virkning for Grønland
skal være tilgængelig for borgere og myndigheder m.v. i en grønlandsk version. Lovudvalget
forudsætter derfor, at offentliggørelsen af den grønlandske version af anordningen også vil
omfatte en grønlandsk oversættelse af konventionen. Lovudvalget
opfordrer
Naalakkersuisut
til for god ordens skyld at anmode Rigsmyndighederne om at være opmærksomme herpå.
3. Øvrige bemærkninger
Under forårssamlingen 2014 fremsatte det daværende Naalakkersuisut et forslag til
inatsisartutlov om hjælp til børn og unge.
Forslagets § 3, stk. 6-7, var affattet således:
Stk. 6.
Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om behandling af sager efter
denne lov, der er omfattet af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om
kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende
forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørne-
beskyttelseskonventionen). Naalakkersuisut kan endvidere fastsætte
bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve betaling for
foranstaltninger, der er truffet med henvisning til konventionen.
Stk. 7.
De afgørelser, som kommunalbestyrelsen træffer efter Haager-
børnebeskyttelseskonventionen, kan indbringes for Det Sociale Ankenævn.
Klagerne behandles efter bestemmelserne i denne lov.
I lovbemærkningerne til bestemmelserne var følgende oplyst:
Til stk. 6 og 7
Bestemmelserne er nye.
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen gælder på nuværende tidspunkt ikke for
Grønland. Bestemmelserne giver mulighed for, at Grønland i fremtiden vil
kunne tiltræde konventionen. Hvis den familieretlige lovgivning i Grønland skal
ajourføres, vil det formodentlig kræve, at Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
sættes i kraft for Grønland. Justitsministeriet har derfor til hensigt, at Anordning
om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerkonventionen skal på
inatsisartutsamlingen EM 2014 til udtalelse, således at anordningen kan træde i
kraft den 1. januar 2015. Dette er samtidig med forslagets ønskede
ikrafttrædelsestidspunkt.
Stk. 6 hjemler adgangen for Naalakkersuisut til at udstede en bekendtgørelse
vedrørende behandlingen af sager omfattet af Haagerbørnebeskyttelses-
konventionen.
----------------
FM 2015/101
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00101
4
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
1529426_0005.png
8. maj 2015
FM2015/101
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen indeholder kompetenceregler, der giver
myndighederne i en stat ret – og indirekte pligt – til at træffe beskyttelses-
foranstaltninger over for børn, der befinder sig på statens område, også selvom
de ikke har bopæl der.
Lovforslaget blev 1. behandlet under forårssamlingen 2014, men 2. behandlingen blev
udskudt til efterårssamlingen 2014 – hvor forslaget imidlertid bortfaldt som følge af
valgudskrivelsen. Lovforslaget er ikke genfremsat til indeværende samling.
Tilvejebringelse af regler svarende til lovforslagets § 3, stk. 6-7, udestår således fortsat.
Lovudvalget
opfordrer
Naalakkersuisut til at være opmærksom herpå.
4. Lovudvalgets indstilling
Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.
Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling.
----------------
FM 2015/101
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00101
5
 L 122 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Betænkninger fra Inatsisartuts Lovudvalg vedr. lovforslaget
1529426_0006.png
8. maj 2015
FM2015/101
Laura Tàunâjik,
Formand
Siumut
Justus Hansen
Demokraterne
Ineqi Kielsen
Siumut
Aaja Chemnitz Larsen
Inuit Ataqatigiit
Iddimanngiiu Bianco
Inuit Ataqatigiit
----------------
FM 2015/101
LABU j.nr. 01.25.01/15FM-LABU-00101
6