Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 122 Bilag 2
Offentligt
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
Bilag 9
Notat
om
Forslag
til
Lov om ændring af myndighedsloven for
Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirknin-
ger, retsplejelov for Grønland og
kriminallov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for
Grønland af forældreansvarslovgivningen
og lovgivningen om ægteskab mellem to per-
soner af samme køn)
med tilhørende anordninger m.v.
1. Hørte myndigheder og organisationer
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold sendte den 18.
november 2013 følgende forslag i høring:
Forslag lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ægte-
skabs indgåelse og opløsning for Grønland og retsplejelov for Grønland og
forskellige andre love (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland
af forældreansvarslovgivningen (forældreansvarslove, børnebortførelses-
loven m.v.) og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme
køn)
Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven med
resumé
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyr-
delse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortfø-
relser) med resumé
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttel-
seskonventionen med resumé
Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lov om ændring af lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger
og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Op-
Side
1
af
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hævelse af anordning om lov om registreret partnerskab som følge af æg-
teskab mellem to personer af samme køn) med resumé
Resumé af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige
aspekter af internationale børnebortførelser
Resumé af Haagerkonvention af 19. oktober 1996 om kompetence, lov-
valg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar
og foranstaltninger til beskyttelse af børn
Resumé af den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse
og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed
Forslagene blev sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Naalakkersuisut (Formandens Departement), Grønlands Biskop, Rigsombuds-
manden i Grønland, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen,
Den Danske Dommerforening, Kredsdommerforeningen, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, SIK, Politimesteren i Grønland, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Grønlands Politiforening,
Politiforbundet i Danmark, Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater),
Danske FAMILIEadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægti-
ge, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Forsvarerforeningen i Grønland, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk
Forening, Retssikkerhedsfonden, LGBT Danmark, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, Et barn to forældre, Foreningen Far til Støt-
te for Børn og Forældre, Familiens Forening, Landsforeningen Børn og Sam-
vær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Center
for Familieudvikling, Barnets Tarv, Barnets Tarv Nu og Daspcan – Dansk Sel-
skab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt.
Lovforsalget titel er senere ændret til forslag til Lov om ændring af myndi-
ghedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteska-
bets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgiv-
ningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn)
2. Modtagne høringssvar
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har modtaget
høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v., herunder organi-
sationer m.v., der ikke var omfattet af høringen:
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Børnetalsmanden for Grønland
(MIO), Børnerådet, Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB), Engage-
rede Fædre i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Det Sociale Ankenævn
i Grønland, Grønlands Biskop, HK Landsklubben, Institut for Menneskeret-
tigheder, Formandens Departement på vegne Naalakkersuisut (Grønlands rege-
ring), LGBT Danmark, Advokatrådet, Grønlands Politi, Grønlands Landsret,
Retten i Grønland og Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater).
3. Naalakkersuisut (Grønlands regering)
Side 2 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formandens Departement udtrykker på vegne Naalakkersuisut (Grønlands re-
gering) tilfredshed med, at det af Grønlands Landsting vedtagne beslutnings-
forslag om indførelse af mulighed for kirkelige vielser af homoseksuelle par
ved lovforslaget m.v. føres ud i livet ved ikraftsættelsen af lovgivningen om
ægteskab mellem par af samme køn. Formandens Departement mener dog, at
det ville være naturligt, at ægtepar af samme køn fik lige ret til adoption.
I relation til forældreansvarsanordningen foreslår Departementet, at
forældreansvarslovens § 20 a om samvær eller anden form for kontakt mellem
et bortadopteret barn og barnets oprindelige slægtninge tilpasses til de særlige
adoptionstraditioner i Grønland. Rigsombudsmanden i Grønland har i den for-
bindelse oplyst, at der mellem Grønland og Danmark på adoptionsområdet er
en væsentlig forskel vedrørende familieadoptioner, idet der i Grønland er tradi-
tion for at give nyfødte børn til par inden for familien, som ikke selv kan få
børn. Disse børn kaldes ”gavebørn”. ”Gavebørns-adoptioner” er såkaldte ”åbne
adoptioner”, hvor barnet vokser op inden for samme familie og har kontakt
med både sine adoptivforældre og sine oprindelige forældre samt med eventu-
elle adoptivsøskende og de oprindelige forældres eventuelle børn. Samtidig
foreslår Departementet, at lovens § 22 ved ikraftsættelsen for Grønland udvides
til også at omfatte
adgang for barnets biologiske slægt til at anmode om
anden kontakt end samvær med barnet.
I relation til den foreslåede ændring af § 76 i kriminallov for Grønland foreslår
Departementet, at bortførelse af et barn fra Grønland til Danmark ligeledes
kriminaliseres for at forhindre, at bortførelsen reelt medfører, at kontakten mel-
lem barnet og den tilbageværende forælder reelt afskæres på grund af den store
afstand mellem Grønland og Danmark og de deraf følgende høje rejseomkost-
ninger.
Endelig påpeger Departement, at den familieretlige lovgivning endnu ikke er
fuldt ud ajourført for Grønland, og Departementet anmoder om, at ajourførin-
gen fremskyndes mest muligt. Departementet peger særligt på, at børneloven,
der har en vis sammenhæng med forældreansvarslovgivningen, endnu ikke er
blevet sat i kraft for Grønland.
Kommentar:
Ved ikraftsættelse for Grønland af lovgivningen om ægteskab mellem to perso-
ner af samme køn ligestilles sådanne ægteskaber med ægteskaber, hvor ægte-
fællerne har forskelligt køn, på stort set alle områder, herunder i relation adop-
tionslovgivningen. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 7.
Bestemmelsen i forældreansvarslovens § 20 a om samvær eller anden form
for kontakt mellem et bortadopteret barn og barnets oprindelige slægtninge
tilpasses til de særlige adoptionstraditioner i Grønland. Rigsombudsmanden
i Grønland har i den forbindelse oplyst, at familieadoptioner i Grønland
adskiller sig væsentligt fra familieadoptioner i Danmark, da der i Grønland
er tradition for at overdrage nyfødte børn til par inden for familien, som
ikke selv kan få børn. Disse børn, som det barnløse par adopterer, kaldes
”gavebørn”. Sådanne ”gavebørnsadoptioner” er ”åbne” adoptioner, hvor
barnet gennem sin opvækst også har kontakt med sine oprindelige forældre
og deres slægt, herunder også de oprindelige forældres eventuelle øvrige
børn. Ved ikraftsættelsen af § 20 a tilføjes den en ny bestemmelse, hvorefter
Side 3 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der i situationer, hvor der ved adoptionen bestod nært slægtskab eller andet
særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets forældre
(såkaldte familieadoption), i særlige tilfælde efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge kan fastsættes samvær eller anden form for kontakt
(eksempelvis i form af telefonsamtaler, brevveksling m.v.) med disse.
Med hensyn til den foreslåede ændring af § 76 i kriminallov for Grønland
fremgår det af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 6.2., at det er rege-
ringens opfattelse, at der i forbindelse med ikraftsættelsen for Grønland af sam-
tykkereglen i forældreansvarslovens § 3 også bør være mulighed for at anvende
kriminallovens foranstaltninger over for forældre, som i strid med samtykke-
reglen bringer et barn til udlandet. Der er herved navnlig lagt vægt på hensynet
til at forebygge, at børn føres ulovligt til udlandet, og at de regler, der gælder
for løsning af uenigheder om forældremyndighed, søges omgået herved.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at det fremover vil være krimi-
nelt, hvis en forælder i en situation, hvor forældrene har fælles forældremyn-
dighed og er uenige om forældremyndigheden, rejser fra Grønland til udlandet
med barnet, uden at den anden forælder har samtykket heri, medmindre der
foreligger en afgørelse om, at barnet kan have bopæl i udlandet eller kan rejse
til udlandet. Efter den foreslåede bestemmelse vil det derimod ikke være krimi-
nelt at bringe et barn fra Grønland til Danmark eller Færøerne, selvom dette
sker i strid med samtykkereglen i forældreansvarsanordningen og dermed er
uretmæssigt. Regeringen finder, at det i sådanne situationer vil være tilstrække-
ligt, at overtrædelsen af samtykkereglen kan imødegås civilretligt.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1, sættes
forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer
af samme køn i kraft for Grønland som et led i ajourføringen af den familieret-
lige lovgivning for Grønland. Dette omfatter også reglerne om faderskab m.v. i
børneloven. Regeringen er opmærksom på ønsket om, at ajourføringen frem-
skyndes mest muligt.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Generelle bemærkninger
Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Grønlands Politi, HK Lands-
klubben, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen
har ikke bemærkninger til lov-
forslagene.
Børnerådet
oplyser, at dets mandat ikke gælder for Grønland, og rådet har
derfor ingen specifikke kommentarer til forslaget.
Institut for Menneskerettigheder
finder det positivt, at lovgivningen inden
for de omhandlede sagsområder ajourføres.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
bemærker, at børns retssikkerhed
styrkes, da der er flere elementer fra FN’s konvention om barnets rettigheder
(herefter Børnekonventionen), som sikres igennem de foreslåede anordninger.
Rådet henviser herudover bl.a. til høringssvaret fra Børnetalsmand for Grøn-
land (MIO), jf. pkt. 4.2.
4.2. Ikraftsættelsen af forældreansvarsloven
Side 4 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Børnetalsmanden for Grønland (MIO)
er generelt overordentlig tilfreds med
den modernisering af børneområdet, som forældreansvarsanordningen indebæ-
rer. Den er et stort og afgørende rigtigt skridt for bedre børnevilkår i Grønland,
og den inkorporerer langt de fleste centrale dele af Børnekonventionen, hvor-
ved barnets retssikkerhed øges.
Børnetalsmanden støtter det synspunkt, som udtrykkes i anordningens § 19, at
et barn har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bør-
netalsmanden anfører, at der ikke er tale om hverken en ret for en forælder eller
en pligt for barnet. Bestemmelserne om, at afgørelser efter anordningen skal
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, at der i alle forhold vedrørende
barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter, og at barnet skal
inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær (§§
4, 5 og 34) anses for at indeholde beskyttelse mod fastsættelse af samvær med
voldelige forældre. I den forbindelse støtter Børnetalsmanden særlig den ikke-
aldersbetingede pligt i § 34 til at inddragebarnet i sager, der er omfattet af an-
ordningen.
Børnetalsmanden er enig med Grønlands regering i, at anordningens § 20 a om
samvær med bortadopterede børn bør tilpasses til de særlige adoptionstraditio-
ner i Grønland, og at der i § 22 bør indsættes adgang også for barnets biologi-
ske slægt til i særlige tilfælde efter en adoption at anmode om anden kontakt
end samvær med barnet, jf. pkt. 3.
Endelig udtrykker Børnetalsmanden tvivl om, hvorvidt anordningen indeholder
de bestemmelser, som synes påkrævet til inkorporering af Børnekonventionens
artikel 19. Efter denne bestemmelse skal deltagerstaterne træffe alle passende
lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholds-
regler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold
m.v. Børnetalsmanden er dog opmærksom på, at bestemmelsen også omhandler
anden lovgivning end forældreansvarslovgivningen.
Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB)
glæder sig over, at der med
ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland lægges op til, at afgørel-
ser om forældreansvar skal tages ud fra barnets bedste og ud fra barnets per-
spektiv. Derudover glæder det MIBB, at det med ikraftsættelsen slås fast, at
begge forældre i udgangspunktet er ligestillet ved at have fælles forældremyn-
dighed.
MIBB mener ikke, at evnen til at være en god forældre afhænger af forælderens
køn, men navnlig af den omsorg man drager for sit barn. Lovforslaget lægger
overordnet op til, at forældre i udgangspunktet skal dele forældremyndigheden.
Derfor undrer det MIBB, at det er moderen, der automatisk får forældremyn-
digheden, hvis forældrene er separeret eller ikke lever sammen ved barnets
fødsel, og MIBB opfordrer til, at begge forældre altid har fælles forældremyn-
digheden ved barnets fødsel.
MIBB hilser de gode intentioner om at inddrage barnet i sagsbehandlingen ved
sager om forældreansvar meget velkomne, men MIBB har fokus på, hvordan
dette i praksis skal efterleves, når det sociale system i Grønland er udfordret
ved et alt for stort arbejdspres, få kompetencer og få midler.
MIBB mener ikke at § 34, stk. 2, i tilstrækkeligt omfang sikrer, at myndighe-
derne inddrager barnet i behandlingen af sager om forældreansvar. MIBB min-
Side 5 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der i den forbindelse om børnekonventionens artikel 13 om barnets ret til at
give udtryk for sine synspunkter.
MIBB anerkender, at et godt samarbejde mellem forældre er vigtigt for et barns
trivsel, når forældrene ikke lever sammen. MIBB er grundlægende enig i, at
begge forældre skal være med til at sikre, at barnet har et samvær med den
forælder barnet ikke bor hos. Der er imidlertid risiko for, at samværet fastsættes
ud fra hensyn til forældres ikke barnets behov. MIBB anbefaler derfor, at sam-
vær skal foregå i enighed i mellem forældrene med udgangspunkt i barnets
behov.
Engagerede Fædre i Grønland
finder det stærkt kritisabelt, at anordningens
bestemmelser om automatisk fælles forældremyndighed ikke skal gælde for
børn, der er født inden anordningens ikrafttræden. Dette vil medføre, at fædre
bliver nødt til at anlægge retssag om etablering af fælles forældremyndighed,
og en del fædre har ikke ressourcerne til at føre sådanne sager. Endvidere me-
ner Engagerede Fædre, at børn bør ligestilles, uanset om de er født før eller
efter anordningens ikrafttræden. Alternativt foreslår Engagerede Fædre, at ret-
terne bør kunne træffe afgørelse om etablering af fælles forældremyndighed
”rent administrativt”, eventuelt alene på basis af faderens begæring.
Engagerede Fædre forespørger, hvordan det sikres, at domstolene i sager efter
anordningen reelt tager hensyn til barnets bedste. Dette skyldes, at der i dag
ikke findes vejledninger om udformning af samværsordninger, som ”stort set
udfærdiges i blinde” af retten, fordi lægdommeren kun sjældent har en ”moder-
ne børnesagkyndig viden”. Det bør overvejes at lade de retningslinjer, der gæl-
der for statsforvaltningen, også gælde for Grønland eller udstede retningslinje
for domstolene i Grønland. I den forbindelse forespørger Engagerede Fædre,
hvordan det sikres, at bopælsforælderen ikke kan spekulere i at skabe konflikt,
og hvordan barnets bedste sikres i sådanne situationer.
I relation til samvær anfører Engagerede Fædre i Grønland, at den særdeles
lange sagsbehandlingstid i det grønlandske retsvæsen forhindrer en hurtig etab-
lering af samværsordninger, der kan sikre kontakten mellem samværsforælder
og barn. Denne sagsbehandlingstid skal nedbringes ganske væsentligt, hvis
barnets tarv rent faktisk skal tjenes. Ellers er der efter Engagerede Fædres op-
fattelse fare for, at Børnekonventionens krav om at sikre kontakt og omsorg
med begge forældre ikke bliver overholdt. Engagerede Fædre foreslår derfor, at
det overvejes, om domstolene i Grønland fortsat skal behandle samværssager,
eller om behandlingen af samværssager skal overføres til Rigsombudsmanden i
Grønland, ligesom det i Danmark er statsforvaltningen, der behandler sam-
værssager. Hvis domstolene i Grønland fortsat skal behandle samværssager,
bør det overvejes, om disse sager skal kunne afgøres administrativt. Da der i
dag kan gå tre måneder, inden første retsmøde i samværssager afholdes, bør det
særskilt overvejes, om midlertidige afgørelser om samvær skal kunne træffes
administrativt før forberedende retsmøder.
Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater)
finder generelt ikraftsættel-
sen af forældreansvarsloven for Grønland positiv med det overordnede formål
at forbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed m.v. samtidig
med at forældrene pålægges et fælles ansvar for deres børn.
Nunatsinni Advokatit finder reglerne om fælles forældremyndighed positive,
men foreslår at der ved ophævelse af fælles forældremyndighed (§ 11) skal
være større rum til at skønne over, om forældrene kan og vil samarbejde til
Side 6 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bedste for barnet. Nunatsinni Advokatit påpeger endvidere, at kravet om enig-
hed mellem forældre med fælles forældremyndighed (§ 3) ikke omfatter barnet
bopæl, som tilkommer den forælder, som barnet bor hos. Henset til de store
afstande i Grønland og de høje priser for flyrejser bør der tillægges den anden
forælder medbestemmelse ved flytning med barnet til en anden by/bygd. Ellers
vil lovens intentioner om at sikre barnets kontakt med begge forældre kunne
sættes ud af kraft. Det foreslås samtidig, at forældres aftaler om forældremyn-
dighed ikke skal anmeldes til Rigsombudsmanden eller retten for at være gyl-
dige, men at de skal godkendes.
Nunatsinni Advokatit ønsker det præciseret, at afgørelser om barnets bopæl (§
17) skal træffes ud fra barnets tarv, herunder de transportmæssige udfordringer
internt i Grønland og mellem Grønland og Danmark. Samtidig bør tilsidesæt-
telse af kravet om varsling ved flytning (§18) kunne sanktioneres.
Nunatsinni Advokatit finder, at mulighederne for at skræddersy samværsord-
ninger ud fra det enkelte barns behov som udgangspunkt er positive. Dog bør
muligheden for at fastsætte deleordninger begrænses til situationer, hvor foræl-
drene er enige herom. Det foreslås videre, at muligheden for, at den forælder,
som barnet har bopæl hos, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde den
anden forælder til et møde om samværet (lovens § 19, stk. 4), bør sættes i kraft
for Grønland. Endvidere bør forældre have mulighed for at få fastsat samvær
efter reglerne i forældreansvarsloven, selvom barnet er anbragt uden for hjem-
met (§ 24). Derrimod bør bestemmelsen om samvær med bortadopterede børn
(§ 20 a) ikke sættes i kraft for Grønland, da bestemmelsen strider mod den
grundlæggende tanke om, at barnet efter adoption bliver en del af adoptivfami-
lien. Endelig foreslås det, at bestemmelsen om klageinstans i sager om oriente-
ring af barnet indsættes direkte i bestemmelsen om orienteringsretten (§ 23).
I relation til sagsbehandlingsreglerne foreslår Nunatsinni Advokatit, at samtaler
med børn ikke må afholdes uden deltagelse af en børnesagkyndig (§ 34), da det
er vigtigt, at der er professionelle til at tage vare på og tale med barnet. Samti-
dig bør bestemmelsen om, at et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode statsfor-
valtningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden,
barnets bopæl eller samvær, sættes i kraft for Grønland, eventuelt i modificeret
form, jf. oven for om børnegrupper. Nunatsinni Advokatit foreslår samtidig, at
det overvejes at overføre kompetencen til at behandle sager om forældremyn-
dighed m.v. til en administrativ myndighed i Grønland – ligesom i Danmark –
der kan levere detaljerede, smidige og foranderlige løsninger. Endelig foreslås
det, at muligheden for at afvise at behandle samværssager udvides til også at
omfatte sager om forældremyndighed og barnets bopæl (§ 39).
Advokatrådet
har afgivet tilsvarende høringssvar som Nunatsinni Advokatit.
Institut for Menneskerettigheder
noterer sig, at det fremgår af lovforslaget, at
retterne og Rigsombudsmanden ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven får
mulighed for – men ikke pligt til – at tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller
konfliktmægling, da det grønlandske samfund ikke indeholder de fornødne
kompetencer til at gøre dette obligatorisk. Instituttet anbefaler, at det løbende
overvejes, om det er muligt at udvikle de fornødne kompetencer til at indføre
en obligatorisk adgang til børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling.
Det Sociale Ankenævn
har ingen bemærkninger til, at afgørelser om nægtelse
af at give oplysninger om barnet og udlevere dokumenter om barnets forhold (§
23) skal kunne påklages til Nævnet. Nævnet formoder, at der vil blive tale om
Side 7 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ret få sager. Nævnet gør opmærksom på, at det ofte er nødvendigt for nævnet at
få oplyst, hvem der har forældremyndigheden over et bestemt barn. Det samme
gør sig selvfølgelig gældende for kommunerne. Nævnet forespørger derfor, om
det vil være muligt at få anført i Folkeregisteret, hvem der har forældremyn-
digheden over et barn.
Kommentar:
Høringssvarene fra Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB), Nunatsin-
ni Advokatit og Engagerede Fædre i Grønland indeholder en række bemærk-
ninger til forældreansvarsloven, som den foreslås sat i kraft for Grønland. Det
drejer sig om følgende emner:
Barnets mor har forældremyndigheden over barnet, hvis hun ved føds-
len ikke er gift med eller bor sammen med barnets far.
Samvær skal foregå i enighed mellem forældrene.
Reglerne om automatisk fælles forældremyndighed gælder ikke for
børn, der er født inden anordningens ikrafttræden.
Forældrenes samarbejde ved ophævelse af fælles forældremyndighed.
Medbestemmelse ved barnets flytning af bopæl, når der er fælles foræl-
dremyndighed.
Præcisering af, at afgørelser om barnets bopæl skal træffes ud fra bar-
nets tarv, herunder de transportmæssige forhold.
Deleordninger begrænses til situationer, hvor forældrene er enige her-
om.
Forældre bør have mulighed for at få fastsat samvær efter reglerne i
forældreansvarsloven, selvom barnet er anbragt uden for hjemmet.
Oplysning om, hvem der er klageinstans i sager om orientering af bar-
net, bør indsættes i bestemmelsen om orienteringsretten.
Samtaler med børn må ikke afholdes uden deltagelse af en børnesag-
kyndig.
Formålet med lovforslaget og de dertil hørende anordninger er at sætte foræl-
dreansvarslovgivningen i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de
grønlandske forhold. De nævnte regler og ændringsforslag vedrører ikke grøn-
landske forhold, og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold finder derfor ikke grundlag for at gennemføre de foreslåede ændringer.
I relation til bemærkningerne om transport af barnet i forbindelse med sager
efter forældreansvarsanordningen bemærkes, at statsforvaltningen behandler
sager efter forældreansvarslovgivningen, hvor en part bor i udlandet. Lang,
besværlig og bekostelig transport er således ikke et særligt grønlandsk forhold.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er enig med
Børnetalsmanden i, at den generelle beskyttelse af børn mod fysisk eller psy-
kisk vold m.v. falder uden for rammerne af forældreansvarslovgivningen.
Efter myndighedsanordningen træffes afgørelser om forældremyndighed og
samvær bl.a. under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, og i disse sager skal
der inden afgørelsen finde en samtale sted med barnet, hvis det er fyldt 12 år.
Ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland sættes der forøget
fokus på, at afgørelser om forældremyndighed m.v. skal træffes ud fra, hvad
der er bedst for barnet, og at barnets perspektiv – uanset barnets alder – skal
inddrages under behandlingen af sagen. Der foretages således ikke grundlæg-
gende ændringer i behandlingen af sager om forældremyndighed m.v. i Grøn-
land. Det bemærkes i den forbindelse, at Børnekonventionens artikel 13 om
Side 8 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
barnets ret til at give udtryk for sine synspunkter gælder for Grønland, og at de
gældende bestemmelser om behandlingen af sager om forældremyndighed i
myndighedsanordningen skal administreres i overensstemmelse med Børne-
konventionen.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har udstedt en
række vejledninger til statsforvaltningen om statsforvaltningens behandling af
sager efter forældreansvarsloven. I forbindelse med ikraftsættelsen af forældre-
ansvarsloven for Grønland, vil disse vejledninger blive gjort tilgængelige for
domstolene i Grønland og for Rigsombudsmanden i Grønland.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2., indehol-
der det grønlandske samfund ikke fornødne kompetencer til at gøre tilbud om
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling obligatorisk. Af samme
grund sættes reglerne om, at den forælder, som barnet bor hos, kan anmode
statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet,
og barnets adgang til at anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene
til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær, ikke i kraft.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er indstillet på
at overveje at indføre pligt for myndighederne til at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning og konfliktmægling, hvis der på et senere tidspunkt etableres grund-
lag herfor.
Det følger af § 39 i udkastet til forældreansvarsanordning, at ikke kun anmod-
ninger om ændring af samvær men også anmodninger om ændring af foræl-
dremyndighed, barnets bopæl, eller anden kontakt kan afvises, hvis forholdene
ikke har ændret sig væsentligt.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2., foreslås
den gældende ordning, hvorefter det er domstolene i Grønland, der afgør tvister
om forældremyndighed og samvær, opretholdt. Der er således ikke lagt op til,
at der ved ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen skal foretages grund-
læggende ændringer i myndighedsstrukturen på forældreansvarsområdet.
Spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem domstolene i Grønland, Rigs-
ombudsmanden i Grønland og andre administrative myndigheder vil dog indgå
i den videre ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, jf. pkt.
3.
Efter § 29 i udkastet til forældreansvarsanordning kan retten under en sag om
samvær efter anmodning træffe afgørelse om midlertidigt samvær eller anden
kontakt. Denne bestemmelse giver bl.a. mulighed for at imødegå de problemer,
som kan opstå, hvis behandlingen af en ansøgning om fastsættelse af samvær
trækker ud. Ved at fastsætte midlertidigt samvær i sådanne situationer kan man
sørge for, at barnets forbindelse med den forælder, som barnet ikke bor hos,
etableres eller bevares, mens sagen behandles. For at nå dette mål er det nød-
vendigt, at der hurtigt træffes afgørelse om samværet, eventuelt midlertidigt.
Retten vil kunne træffe en sådan afgørelse om midlertidig samvær inden ho-
vedforhandlingen.
I relation til samvær med bortadopterede børn henvises til kommentaren i pkt.
3.
4.3. Afskaffelse af revselsesretten
Side 9 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB) og Børnetalsmanden for
Grønland (MIO)
glæder sig over, at ikraftsættelsen af forældreansvarsloven
for Grønland medfører afskaffelsen af revselsesretten.
Advokatrådet
finder, at
afskaffelsen af revselsesretten er positiv for de grønlandske børn.
På vegne af alle børn i Grønland ønsker
Børnerådet
at udtrykke stor glæde
over, at revselsesretten nu endelig afskaffes med ikraftsættelsen af forældrean-
svarsloven.
Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater)
anfører, at afskaffelsen af
revselsesretten er positiv for de grønlandske børn. Nunatsinni Advokatit be-
mærker dog, at muligheden for strafferetlig forfølgning af voldelige forældre
ikke ændrer den psykiske virkning det har for barnet at blive udsat for vold af
sine forældre. Børnene mangler i denne situation nogen af tale med. Det fore-
slås derfor, at afskaffelsen af revselsesretten følges op med krav til kommuner-
ne om nedsættelse af børnegrupper, som dem statsforvaltningen i Danmark har
etableret.
Kommentar:
Spørgsmål om at pålægge kommunerne at oprette børnegrupper falder uden for
rammerne af forældreansvarslovgivningen og henhører under Grønlands Selv-
styre.
4.4. Ændringen af kriminalloven
Børnetalsmanden for Grønland (MIO) foreslår ligesom Formandens Departe-
ment (se pkt. 3), at § 76 i kriminallov for Grønland ændres, således at også
bortførelse af et barn fra Grønland til Danmark kriminaliseres.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren i pkt. 3.
4.5. Ikraftsættelsen for Grønland af lovgivningen om ægteskab mel-
lem to personer af samme køn
Biskoppen i Grønland
har noteret sig ændringen for så vidt angår indførelsen
af kønsneutralt ægteskab og i den forbindelse bemærket, at Kirkeloven for
Grønland, § 14, stk. 2-3, efter ikrafttrædelsen af ændringerne pr. 1. januar 2014
giver mulighed for fritagelse for at udøve eller medvirke ved en kirkelig hand-
ling for en præst eller en kateket. For så vidt angår den fremtidige kirkelige
vielsesmulighed for personer af samme køn udarbejdes i Grønland et nyt viel-
sesritual i foråret 2014.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
udtrykker tilfredshed med beslut-
ningen om, at lovgivningen om ægteskab mellem personer af samme køn sæt-
tes i kraft for Grønland.
LGBT Danmark
finder det meget tilfredsstillende, at Grønland Selvstyre har
anmodet om at få den familieretlige lovgivning for Grønland ajourført, herun-
der ikrafttræden af bestemmelserne om ægteskab mellem to personer af samme
køn. Dels forbedrer det grønlandske borgeres retsstilling, dels skaber det en
ensartethed indenfor dele af rigsfællesskabet.
Side 10 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.6. Ikraftsættelse af børneloven for Grønland
Børnetalsmanden for Grønland (MIO)
undrer
sig over, hvorfor reglerne
om faderskab i lov for Grønland om børns retsstilling ikke er blevet
ajourført samtidig med ajourføringen af forældreansvarslovgivningen.
LGBT Danmark
gør opmærksom på, at i 2012 blev ægteskabsloven i Dan-
mark gjort kønsneutral ved indførelsen af ægteskab mellem to personer af
samme køn. Retsvirkningerne af disse ægteskaber kom først kom på plads i
2013, bl.a. ved indførelse af regler om medmoderskab, jf. lov nr. 652 af 12.
juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og for-
skellige andre love (Medmoderskab m.v.). Ifølge lovens § 10, stk. 2, kan den
sættes helt eller delvis i kraft i Grønland, men denne mulighed er ikke udnyttet
i de forslag, der indgår i nærværende høring. LGBT Danmark finder det ikke
tilfredsstillende, hvis der opnås en situation, hvor børn med forældre af samme
køn i Grønland falder under adoptionsloven men i Danmark falder under bør-
neloven – det vil stille regnbuefamilier væsentligt ringere i Grønland end i
Danmark. Landsforeningen mener ikke, ajourføringen af den familieretlige
lovgivning for Grønland er tilstrækkelig, medmindre reglerne om medmoder-
skab sættes i kraft for Grønland.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren i pkt. 3.
Side 11 af 11