Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 122 Bilag 2
Offentligt
16.
marts 2015
FM 2015/99
Bilag 2
RETTELSESBLAD
Erstatter udkast til lovforslag vedrørende ændringer som følge af ikraftsættelse af
forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn af 16.
december 2014 med tilhørende lovbemærkninger (Bilag 2).
(Der er foretaget genoversættelse af udkastet til lovforslaget)
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og
kriminallov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen
og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn)
§1
I myndighedsloven, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 306 af 14. maj 1993, foretages
følgende ændringer:
1.
Kapitel 2
ophæves.
2.
§§ 33-35
ophæves.
3.
§ 63, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
4.
§ 63, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
der bliver stk. 1, 1. og 2. pkt., ophæves.
5.
I
§ 68, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
udgår ”, forældremyndighed og samværsret”.
 
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§2
I lov nr. 150 af 31. marts 1993 om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger
foretages følgende ændring:
 
1.
I
§ 1
indsættes som
nr. 20:
”20.
Efter § 53, der bliver § 63, indsættes:
Ӥ 64.
Bestemmelser i lovgivningen, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab
bestemt ved dennes køn, finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn.
Stk. 2.
Bestemmelser i internationale traktater finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to
personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.””
§3
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008, som ændret ved lov nr. 1388 af 23.
december 2012 og lov nr. 740 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
§ 279, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
”Bidrag til et barn kan fastsættes af retten i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse
eller i forbindelse med dom om forældremyndighed over barnet eller om barnets bopæl.”
2.
§ 280, nr. 2-6,
affattes således:
”2) sager om forældremyndighed,
3) sager om barnets bopæl,
4) sager om samvær,
5) sager om anden kontakt,
6) sager om tilladelse til udlandsrejse,”.
3.
I
§ 283, stk. 2,
indsættes efter ”forældremyndighed”: ”, barnets bopæl, samvær, anden kontakt
eller tilladelse til udlandsrejse”.
4.
I
§ 284, stk. 1,
indsættes efter ”Sag”: ”om ægteskab”.
5.
I
§ 284
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
Sag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladelse til
udlandsrejse anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Har barnet ikke bopæl her i
riget, finder stk. 1, 3 og 4 tilsvarende anvendelse.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
6.
I
§ 286
ændres ”eller forældremyndighed” til: ”, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær,
anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse”.
7.
§ 287, 1. pkt.,
affattes således:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Retten
kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære en samtale med et barn, der skal
finde sted efter forældreansvarsloven.”
8.
I
§ 290, stk. 1,
ændres ”eller forældremyndighed” til: ”, forældremyndighed, barnets bopæl,
samvær, anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse”.
9.
I
§ 598, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer.:
”4) aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af retten, statsforvaltningen
eller en rigsombudsmand, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for retten,
statsforvaltningen eller en rigsombudsmand, samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, når det
udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,”.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.
10.
I
§ 598, stk. 1, nr. 6,
der bliver nr. 7, ændres ”nr. 5” til: ”nr. 6”.
11.
I
§ 598, stk. 6,
og
§ 599, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”nr. 4-7” til: ”nr. 5-8”.
12.
§ 599, stk. 5,
affattes således:
”Stk.
5.
Aftaler og afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, jf. § 598, stk. 1, nr.
1-4, kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er aftalt eller bestemt.”
13.
I
§ 631, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”og udøvelse af samværsret” til: ”, barnets bopæl og samvær”.
14.
I
§ 631, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
”Samvær med andre end barnets forældre kan kun fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder.”
15.
I
§ 631, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”samværsrettens” til: ”samværets”.
16.
I
§ 631, stk. 3, 2. pkt.,
ændres to steder ”samværsret” til: ”samvær”.
17.
I
§ 631
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Et barn, som har den fornødne alder og modenhed, skal under en samtale have mulighed for
at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet. Afholdes en samtale
med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant for kommunen. § 287 finder
tilsvarende anvendelse.”
18.
I
§ 632, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 723, nr. 6,
indsættes efter ”forældremyndighed”: ”, barnets bopæl”.
§4
I kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 30. april 2008, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 76
indsættes som
stk. 2:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Stk.
2.
Ligeledes dømmes den, der ulovligt fører barnet ud af riget.”
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. januar 2016.
 
§6
 
Domstolene færdigbehandler alle sager om aftaler om forældremyndighed, der er anlagt inden den
1. januar 2016.
Indhold
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold og formål
2.1. Forældreansvarslovgivningen
2.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn
3. Forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. (forældreansvarsloven)
3.1. Gældende ret – myndighedsanordningen m.v.
3.1.1. Forældremyndighed
3.1.2. Samvær
3.1.3. Samtale med barnet
3.1.4. Kredsdommerens behandling af sager om forældremyndighed og samvær
3.1.5. Arbejdsaftaler
3.1.6. Internationale overenskomster om forældremyndighed og samvær
3.2. Ministeriets overvejelser
3.3. Forældreansvarsloven som den sættes i kraft for Grønland
3.3.1. Forældremyndighed og barnets bedste
3.3.2. Indehavere af forældremyndighed
3.3.3. Barnets bopæl og varsling
3.3.4. Samvær, tilladelse til udlandsrejse, ret til orientering m.v.
3.3.4.1. Samvær og anden kontakt
3.3.4.2. Tilladelse til udlandsrejse
3.3.4.3. Orientering om barnet m.v.
3.3.5. Midlertidige afgørelser
3.3.6. Sagsbehandling
3.3.7. Arbejdsaftaler og internationale overenskomster
4. Internationalt samarbejde om forældreansvar, internationale børnebortførelser m.v.
4.1. Gældende ret – retsplejelov for Grønland
4.2. Haagerkonventionen af 1980, Europarådskonventionen af 1980 og
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
4.2.1. Haagerkonventionen af 1980
4.2.2. Europarådskonventionen af 1980
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2.3. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
4.2.4. Børnebortførelsesloven
4.2.5. Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
5. Retsplejelov for Grønland
5.1. Gældende ret
5.2. Regeringens overvejelser
5.3. Den foreslåede ordning
6. Kriminalloven
6.1. Gældende ret
6.2. Regeringens overvejelser
6.3. Den foreslåede ordning
7. Ægteskab mellem to personer af samme køn
7.1. Gældende ret – lov om registreret partnerskab
7.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn
7.3. Ministeriets overvejelser
7.4. Den foreslåede ordning
8. Ligestillingsmæssige konsekvenser
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
11. Administrative konsekvenser for borgerne
12. Miljømæssige konsekvenser
13. Forholdet til EU-retten
14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
15. Det sammenfattende skema
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Grønlands Selvstyre har anmodet om, at den familieretlige lovgivning for Grønland ajourføres. Som
et led i denne ajourføring sættes forældreansvarslovgivningen i kraft for Grønland. Denne
lovgivning sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Ikraftsættelsen af
forældreansvarslovgivningen forudsætter imidlertid, at der foretages enkelte ændringer af
lovgivningen for Grønland, navnlig af retsplejelov for Grønland. Dette lovforslag indeholder disse
lovændringer.
Som led i ajourføringen sættes endvidere lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme
køn i kraft for Grønland. Denne lovgivning sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Ikraftsættelsen af lovgivningen forudsætter imidlertid, at der foretages ændring af lov om
ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger. Dette lovforslag indeholder denne
lovændring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Lovforslagets indhold og formål
2.1. Forældreansvarslovgivningen
Reglerne for Grønland om forældremyndighed og samvær findes i lov om umyndighed og
værgemål (myndighedsloven), der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 306 af 14. maj 1993
(herefter myndighedsanordningen). Reglerne i anordningen suppleres af reglerne i retsplejelov for
Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008, navnlig kapitel 27 om sager om ægteskab og
forældremyndighed.
Ved ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland sættes følgende love i kraft for
Grønland ved kongelig anordning:
Forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007, som ændret ved lov nr. 494 af 12. juni
2009 og lov nr. 600 af 18. juni 2012 (herefter forældreansvarsanordningen).
Lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), som ændret ved lov
nr. 387 af 28. maj 2003, lov nr. 434 af 8. maj 2006 og lov nr. 500 af 6. juni 2007 (herefter
børnebortførelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010.
Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
Samtidig sættes følgende konventioner i kraft for Grønland:
Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige aspekter af internationale
børnebortførelser (herefter Haagerkonventionen af 1980).
Den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse af og fuldbyrdelse af
afgørelser om forældremyndighed (herefter Europarådskonventionen af 1980).
Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,
fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af
børn (herefter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).
Som en konsekvens af ikraftsættelsen af disse love og konventioner foreslås det ved dette
lovforslag, at reglerne om forældremyndighed og samvær i myndighedsanordningen ophæves
(forslagets § 1), og at reglerne om domstolenes behandling af sager om forældremyndighed og
samvær i retsplejelov for Grønland ændres, således at de passer til reglerne i forældreansvarsloven
m.v. (forslagets § 3). Samtidig foreslås det, at der foretages en enkelt ændring af kriminallov for
Grønland (forslagets § 4).
Endelig sættes enkelte ændringer af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (herefter
ægteskabsloven), som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993 (herefter
ægteskabsanordningen), i kraft for Grønland ved kongelig anordning, således at der i
overensstemmelse med forældreansvarsanordningen ikke længere skal tages stilling til
forældremyndighed ved separation og skilsmisse.
Det overordnede formål med ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland er at
forbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v.
Ajourføringen indeholder følgende hovedelementer:
Barnets ret til begge forældre og ikke forældrenes ret til barnet skal være det bærende
element for alle afgørelser om forældreansvar, og afgørelserne skal træffes ud fra, hvad der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er bedst for barnet. Uanset alder skal barnet inddrages i sagen, så dets perspektiv kan
belyses.
Forældre har som udgangspunkt fælles forældremyndighed, der kun kan ophæves, hvis der
er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til
barnets bedste.
Forældres adgang til at anvende visse former for legemlig afstraffelse over for deres børn
afskaffes (afskaffelse af ”revselsesretten”).
En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, får ret til orientering om barnets
forhold fra daginstitution, skole, social- og sundhedsvæsen m.v.
Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, det ikke bor
hos, og for transporten i forbindelse med samvær. Samvær kan fastsættes sådan, at barnet er
lige meget hos begge forældre (deleordning), og samvær kan begrænses eller ophæves, hvis
det er bedst for barnet.
Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at barnet har ret til samvær med andre end dets
forældre, f.eks. med bedsteforældre eller med den oprindelige slægt, hvis barnet er
bortadopteret.
Reglerne i retsplejelov for Grønland om domstolenes behandling af sager om forældreansvar
m.v. tilpasses til reglerne i forældreansvarsloven, som den sættes i kraft for Grønland,
herunder med henblik på styrkelse af inddragelsen af barnet i sagsbehandlingen og
belysning af barnets perspektiv.
Grønland indgår fremover i det internationale samarbejde om forældreansvar, herunder om
internationale børnebortførelser. I den forbindelse ændres kriminalloven sådan, at den, der
ulovligt fører et barn ud af riget, kan dømmes.
2.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn
På Efterårssamlingen 2010 vedtog Grønlands Landsting enstemmigt et beslutningsforslag, der
pålagde Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre) at rette henvendelse til den danske regering med
henblik på, at der i Folketinget fremsættes forslag til ændring af lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning for Grønland, således at der kan skabes et lovgrundlag for kirkelige vielser af
homoseksuelle par.
Ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om
ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab
(Ægteskab mellem to personer af samme køn) fik to personer af samme køn mulighed for at indgå
ægteskab med hinanden. Ægteskabet, der kan indgås borgerligt eller kirkeligt, har samme
retsvirkninger som et ægteskab mellem to personer af forskelligt køn, idet dog bestemmelser i
dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes
køn, ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Loven gælder ikke for
Grønland.
Ved lovforslaget foretages de ændringer af lovgivningen for Grønland, der er nødvendige for at
sætte reglerne om ægteskab mellem to personer af samme køn i kraft for Grønland. Det drejer sig
om ændring af lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger (herefter
retsvirkningsloven for Grønland), jf. forslagets § 2. De øvrige dele af loven sættes i kraft for
Grønland ved kongelig anordning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved ikraftsættelsen for Grønland af lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn
vil et ægteskab mellem to personer af samme køn kunne indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse i
Grønland.
3. Forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. (forældreansvarsloven)
I det følgende beskrives reglerne om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. i
myndighedsanordningen og i det udkast til forældreansvarsanordning, som ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold har udarbejdet, og som dele af dette lovforslag følger op
på.
3.1. Gældende ret – myndighedsanordningen m.v.
Reglerne for Grønland om forældremyndighed og samvær findes i myndighedsanordningen.
Anordningen indeholder ikke regler om barnets bopæl, anden kontakt med barnet, orientering om
barnet og tilladelse til udlandsrejse.
3.1.1. Forældremyndighed
Det følger af anordningen, at barnets forældre har fælles forældremyndighed, hvis de er gift med
hinanden ved barnets fødsel eller senere indgår ægteskab. Er forældrene separeret ved barnets
fødsel, har moren dog forældremyndigheden alene, medmindre samlivet mellem ægtefællerne
genoptages. Er forældrene ikke gift med hinanden, har moren forældremyndigheden
alene. Forældre, der ikke er gift med hinanden, eller som er separerede, kan med kredsdommerens
godkendelse aftale, at de skal have fælles forældremyndighed.
Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, eller agter en af dem at ophæve
samlivet, kan enhver af dem kræve, at den fælles forældremyndighed skal ophøre. Forældrene kan
med kredsrettens godkendelse aftale, hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene. Hvis
forældrene er uenige, eller nægtes godkendelse af deres aftale, afgør retten under særligt hensyn til,
hvad der er bedst for barnet, hvem af forældrene, der skal have forældremyndigheden alene.
Ved separation eller skilsmisse skal der tages stilling til, hvem forældremyndigheden skal
tilkomme. Forældrene kan med Rigsombudsmandens eller kredsrettens godkendelse aftale, at de
fortsat skal have fælles forældremyndighed, eller at en af dem skal have forældremyndigheden
alene. Er forældrene uenige, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem
af dem, der skal have forældremyndigheden alene.
Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af kredsdommeren overføres til den af forældrene,
der ikke har forældremyndigheden, eller til andre. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod,
hvad der er bedst for barnet.
Hvis ugifte forældre ikke haft fælles forældremyndighed, kan kredsretten overføre
forældremyndigheden fra moderen til faderen alene, hvis ændringen er bedst for barnet. Ved
afgørelsen tages hensyn til faderens hidtidige forbindelse med barnet.
Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, forbliver forældremyndigheden hos den
anden forælder. Bor barnet ved dødsfaldet ikke hos den efterlevende, kan en anden i forbindelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med dødsfaldet anmode om at få forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den
anden forælder. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et
dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad der er bedst
for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den anden forælder om
forældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for
barnet, taler imod det. Afgørelser herom træffes af kredsretten.
3.1.2. Samvær
Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har del i
forældremyndigheden, har ret til samvær med barnet. Afgørelser om samvær træffes af kredsretten,
der kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en afgørelse eller aftale om samvær, hvis hensynet
til, hvad der er bedst for barnet, taler derfor. Ved afgørelsen tages navnlig hensyn til
samværsforælderens hidtidige forbindelse med barnet.
3.1.3. Samtale med barnet
Er et barn fyldt 12 år, skal der som udgangspunkt finde en samtale sted med barnet, før der træffes
afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær.
3.1.4. Kredsdommerens behandling af sager om forældremyndighed og samvær
Kredsdommerens afgørelser om forældremyndighed og samvær træffes som udgangspunkt ved
dom, der efter retsplejelov for Grønland kan ankes til Grønlands Landsret. Midlertidige afgørelser
og afgørelser om afslag på at godkende en aftale om forældremyndighed træffes ikke ved dom, men
sådanne afgørelser kan alligevel indbringes for landsdommeren.
3.1.5. Arbejdsaftaler
Forældremyndighedsindehaverens adgang til at træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud
fra barnets interesse og behov gælder ikke fuldt ud barnets ret til at indgå aftale om eget arbejde. En
mindreårig, der har indgået ægteskab, træffer således selv bestemmelse om indgåelse og ophævelse
af arbejdsaftale.
Når en mindreårig med tilladelse af forældremyndighedsindehaveren på egen hånd har påtaget sig
et arbejde, hvorved denne er blevet i stand til selv at forsørge sig selv, kan den mindreårige, der er
fyldt 15 år, som udgangspunkt selv ophæve aftalen og påtage sig arbejde af lignende art,
medmindre andet bestemmes af forældremyndighedens indehaver.
Forældremyndighedsindehaveren kan ophæve en arbejdsaftale, som en mindreårig på egen hånd har
indgået, såfremt hensynet til den mindreåriges opdragelse eller velfærd kræver det.
Endelig gælder reglerne om arbejdsaftaler i myndighedsanordningen ikke, i det omfang andet følger
af særlige regler om lærlingeforhold.
3.1.6. Internationale overenskomster om forældremyndighed og samvær
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen kan efter anordningen indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk
og fremmed rets regler om forældremyndighed og samvær. Overenskomsten finder anvendelse i
Grønland efter bekendtgørelse i Lovtidende. Endvidere kan ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske regler
om forældremyndighed og samværsret.
3.2. Ministeriets overvejelser
Myndighedslovens bestemmelser om forældremyndighed og samvær blev ophævet for Danmark
ved ikrafttrædelsen af lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær den 1. januar
1996. Lov om forældremyndighed og samvær, der ikke er blevet sat i kraft for Grønland, blev
ophævet ved ikraftsættelsen den 1. oktober 2007 af forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni
2007.
Til afløsning af bestemmelserne om forældremyndighed og samvær m.v. i myndighedsanordningen
sættes forældreansvarsloven i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Bestemmelserne om
forældremyndighed og samvær m.v. i myndighedsanordningen foreslås derfor ophævet (forslagets §
1).
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven foreslås retsplejelov for Grønland ændret, jf.
forslagets § 3. Endvidere foreslås ægteskabsanordningen ændret, således at der i overensstemmelse
med forældreansvarsloven ikke længere skal tages stilling til forældremyndighed ved separation og
skilsmisse Denne ændring gennemføres ved kongelig anordning.
Indholdet af forældreansvarsloven, som den sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning,
gennemgås i det følgende.
3.3. Forældreansvarsloven som den sættes i kraft for Grønland
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har udarbejdet et udkast til
ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarsloven. Loven sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det drejer sig navnlig om følgende:
Den gældende ordning, hvorefter det er domstolene i Grønland, der afgør tvister om
forældremyndighed og samvær, opretholdes. Der henvises til § 55 i retsplejelov for
Grønland, hvorefter det er kredsretten, der er 1. instans for disse sager. Ordningen udvides
dog, således at domstolenes kompetence også omfatter sager om barnets bopæl, anden
kontakt og tilladelse til udlandsrejse. Samtidig udvides Rigsombudsmandens kompetence til
at behandle sager om aftaler om forældremyndighed til at omfatte alle aftalesituationer,
herunder også overførsel af forældremyndighed til tredjemand. Endvidere får
Rigsombudsmanden kompetence til at afgøre sager om fratagelse af orienteringsretten.
Denne kompetencefordeling mellem domstolene i Grønland og Rigsombudsmanden
medfører, at bestemmelserne i forældreansvarsloven om, at alle sager om forældreansvar
skal starte hos en administrativ myndighed – statsforvaltningen – ikke sættes i kraft for
Grønland.
Muligheden for at aftale fælles forældremyndighed ved en ”omsorgs- og ansvarserklæring” i
forbindelse med anerkendelse af faderskabet til barnet kan ikke sættes i kraft på nuværende
tidspunkt, da erklæringen anvendes i forbindelse med registrering af faderskab efter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
børneloven (lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012 med senere ændringer), der
endnu ikke er sat i kraft for Grønland.
Retterne og Rigsombudsmanden får mulighed for – men ikke pligt til – at tilbyde
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. Dette skyldes, at det grønlandske
samfund ikke indeholder de fornødne kompetencer til at gøre tilbuddet obligatorisk. Af
samme grund sættes reglerne om, at den forælder, som barnet bor hos, kan anmode
statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet, og barnets
adgang til at anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om
forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær, ikke i kraft.
3.3.1. Forældremyndighed og barnets bedste
Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.
Forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets
personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal
behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden
krænkende behandling. Dermed afskaffes forældres adgang til at anvende visse former for legemlig
afstraffelse over for deres børn i Grønland, ligesom det skete i Danmark ved lov nr. 416 af 10. juni
1997. Forældre vil herefter ikke have nogen adgang til at anvende legemlig afstraffelse over for
deres børn, uden at dette kan medføre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland. Det fremgår
således af lovens § 88, 1. pkt., at for vold dømmes den, som forsætligt beskadiger eller krænker en
andens legeme.
Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold
enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan dog træffe afgørelse om
overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.
Har forældre fælles forældremyndighed, og er de uenige om forældremyndigheden, skal begge give
samtykke til, at barnet forlader landet, herunder udrejser til Danmark eller Færøerne, eller til, at
barnets ophold i udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatte
eller fastsatte, medmindre der foreligger en afgørelse om barnets bopæl eller om tilladelse til
udlandsrejse.
Afgørelser efter anordningen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og i alle forhold
vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.
3.3.2. Indehavere af forældremyndighed
Er forældre gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere ægteskab, har de fælles
forældremyndighed. Er ægtefællerne separeret ved barnets fødsel, har moderen
forældremyndigheden alene, medmindre den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses
som barnets far. Har forældrene været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets
fødsel, har de fælles forældremyndighed.
Når forældre ikke er gift med hinanden, har moderen forældremyndigheden alene, medmindre de
har indgået aftale om fælles forældremyndighed, jf. nedenfor. Endvidere har forældrene automatisk
fælles forældremyndighed, når en mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, hvis
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets
fødsel.
Fælles forældremyndighed fortsætter, selv om forældrene ophæver samlivet eller bliver separeret
eller skilt.
Forældre kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed, og forældre, der har fælles
forældremyndighed, og som ikke lever sammen, kan aftale, at en af dem skal have
forældremyndigheden alene. Endelig kan forældre aftale, at forældremyndigheden skal overføres fra
den ene forælder til den anden. Sådanne aftaler skal anmeldes til Rigsombudsmanden for at være
gyldige. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.
Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige om
forældremyndigheden, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af
dem skal have forældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve fælles forældremyndighed, hvis
der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets
bedste.
Retten kan efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, bestemme, at der
skal være fælles forældremyndighed, eller overføre forældremyndigheden til denne.
Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af Rigsombudsmanden overføres til andre end
forældre. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, godkendes aftalen af retten.
Har forældre fælles forældremyndighed, og dør den ene forælder, forbliver forældremyndigheden
hos den anden forælder. Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos den anden forælder, kan en
anden person i forbindelse med dødsfaldet anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden.
Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at
forældremyndigheden forbliver hos den anden forælder. Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos den
anden forælder, og har denne forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden
person anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes,
hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos
den anden forælder.
Har en forælder forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, at
ingen har forældremyndigheden, bestemmer retten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet,
hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den anden forælder om forældremyndigheden,
imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
Har en forælder forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den anden forælders død, kan en
anden person anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun
imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden
ikke forbliver hos den anden forælder.
3.3.3. Barnets bopæl og varsling
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af dem barnet skal have
bopæl, afgøres dette af retten. Retten kan træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos en
forælder, der har eller ønsker at få bopæl i udlandet eller i Danmark eller på Færøerne.
En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl, skal underrette den anden forælder herom senest
6 uger før flytningen. Manglende opfyldelse af varslingspligten kan ikke sanktioneres, men vil
kunne indgå som et element i afgørelsen af en sag om forældremyndighed m.v.
3.3.4. Samvær, tilladelse til udlandsrejse, ret til orientering m.v.
3.3.4.1. Samvær og anden kontakt
Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den
forælder, som det ikke har bopæl hos. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med
den forælder, som det ikke har bopæl hos. Begge forældrene har derfor et fælles ansvar for
transporten af barnet i forbindelse med samvær, hvorfor retten kun i særlige tilfælde kan fastsætte
vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten.
Er en forælder eller begge forældre døde, eller er en forælder ukendt, kan retten efter anmodning
fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til. Er der ikke eller kun i
yderst begrænset omfang samvær med den forælder, barnet ikke bor hos, kan retten efter
anmodning fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til.
Er et barn adopteret, kan retten i helt særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige
slægtninge fastsætte samvær eller anden form for kontakt (eksempelvis i form af telefonsamtaler
m.v., jf. nedenfor) med disse, hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for
kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v. Bestod der ved adoptionen nært
slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets forældre,
indeholder bestemmelsen en særregel, hvorefter retten i særlige tilfælde efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge kan fastsætte samvær eller anden form for kontakt med disse. Denne regel er
navnlig møntet på de såkaldte ”gavebørn”. Baggrunden for dette er, at familieadoptioner i Grønland
adskiller sig væsentligt fra familieadoptioner i Danmark, da der i Grønland er tradition for at
overdrage nyfødte børn til par inden for familien, som ikke selv kan få børn. Disse børn kaldes
”gavebørn”. Sådanne ”gavebørnsadoptioner” er ”åbne” adoptioner, hvor barnet gennem sin opvækst
også har kontakt med sine oprindelige forældre og deres slægt, herunder også de oprindelige
forældres eventuelle øvrige børn. Ved ikraftsættelsen af § 20 a tilføjes en ny bestemmelse, hvorefter
der i situationer, hvor der ved adoptionen bestod nært slægtskab eller andet særligt
tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets forældre (såkaldte familieadoption), i
særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge kan fastsættes samvær eller
anden form for kontakt (eksempelvis i form af telefonsamtaler, brevveksling m.v.) med disse. Det
følger af reglen, at der kun kan fastsættes samvær m.v. i ”særlige tilfælde”. Udover at fastsættelse af
samvær skal være bedst for barnet (se punkt 3.1.), indebærer dette navnlig, at der normalt kun
fastsættes samvær m.v., når barnet og ansøgeren har haft en kontakt med hinanden – før eller efter
adoptionen – og denne kontakt er blevet afbrudt, og opretholdelse af kontakten er vigtig for barnet.
Bestemmelsen hindrer ikke, at barnet har samvær med flere slægtninge, men det skal overvejes, om
det er bedst for barnet at have flere sideløbende samværsordninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan retten efter anmodning træffe afgørelse
herom og fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Samværet fastsættes ud fra
en konkret vurdering af barnets forhold, herunder barnets alder og udvikling, barnets holdning til
samværet samt samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt. I praksis fastsættes der weekend-
og hverdagssamvær, feriesamvær samt samvær i forbindelse med jul og nytår samt andre kulturelle
og religiøse begivenheder. Der kan fastsættes vilkår for samværet, herunder at det skal foregå under
overvågning el.lign.
Retten kan afslå at fastsætte samvær og kan ændre og ophæve en aftale eller afgørelse om samvær.
Afslag på samvær kommer normalt på tale, hvis samværsforælderen har udsat barnet for vold eller
anden grænseoverskridende adfærd, der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, eller
samværsforælderen har misbrugsproblemer eller psykiske problemer. Navnlig til brug for afgørelser
om afslag på eller ophævelse af samvær kan det være relevant at få foretaget en børnesagkyndig
undersøgelse.
I særlige tilfælde kan retten træffe bestemmelse om anden kontakt med barnet i form af
telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier el.lign.
Hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter reglerne herom i den sociale lovgivning, finder
bestemmelserne om samvær og anden kontakt i anordningen ikke anvendelse,
3.3.4.2. Tilladelse til udlandsrejse
Selv om der er uenighed om forældremyndigheden mellem forældre, der har fælles
forældremyndighed, kan retten træffe afgørelse om, at den ene forælder kan tage barnet med til
udlandet, Danmark eller Færøerne i en kortere periode.
 
3.3.4.3. Orientering om barnet m.v.
 
En forælder, som ikke har forældremyndighed over et barn, har ret til orientering om barnets
forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat
praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om
barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Uanset denne orienteringsret må
der ikke udleveres fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.
De omhandlede institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter
om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet. Afgørelse herom kan påklages
til Det Sociale Ankenævn i Grønland.
Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren
eller fra en af de omhandlede institutioner m.v. fratage forælderen adgangen til at få orientering om
og få udleveret dokumenter om barnets forhold.
3.3.5. Midlertidige afgørelser
Under en sag om forældremyndighed kan retten efter anmodning bestemme, hvem
forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet midlertidigt
skal have bopæl. Under en sag om barnets bopæl kan retten efter anmodning bestemme, hos hvem
af forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl. Endelig kan retten under en sag om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt træffe afgørelse om midlertidigt
samvær eller anden kontakt. En midlertidig afgørelse gælder, indtil der foreligger en endelig aftale
eller afgørelse, som kan fuldbyrdes.
Har forældre fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af dem vil bringe barnet ud
af landet og derved foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold eller den, ministeren bemyndiger hertil, midlertidigt
tillægge den anden af forældrene forældremyndigheden alene.
Er indehaveren eller begge indehavere af forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelse
om barnets personlige forhold, afgør retten, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så længe
forhindringen varer.
3.3.6. Sagsbehandling
Retten og Rigsombudsmanden kan tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning eller
konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, og de kan
iværksætte børnesagkyndige undersøgelser m.v.
Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets
perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet,
børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv. Dette gælder
ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter
sagens omstændigheder.
Til brug for behandlingen af sager om forældrenes fælles ansvar for transport af barnet i forbindelse
med samvær kan retten få terminaladgang til de nødvendige økonomiske oplysninger om en part
hos skatteforvaltningen. Denne bestemmelse sættes dog ikke i kraft på nuværende tidspunkt, da det
endnu ikke er muligt at etablere en sådan terminaladgang.
En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kan
som udgangspunkt afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Formålet med dette er at
undgå, at der konstant verserer sager om forældremyndigheden m.v., da det kan være til skade for
barnet, hele tiden at blive involveret i sådanne sager.
Rigsombudsmandens afgørelser om aftaler om forældremyndighed kan påklages til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Ministeren kan bl.a. fastsætte regler om
Rigsombudsmandens behandling af sager om forældremyndighed.
3.3.7. Arbejdsaftaler og internationale overenskomster
Myndighedsanordningens bestemmelser om arbejdsaftaler og internationale overenskomster (se
punkt 3.1.5 og 3.1.6) svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelserne om arbejdsaftaler og
internationale overenskomster i forældreansvarsanordningen.
4. Internationalt samarbejde om forældreansvar, internationale børnebortførelser m.v.
4.1. Gældende ret – retsplejelov for Grønland
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter § 283, stk. 2, i retsplejelov for Grønland afgøres det efter § 448 f i den danske retsplejelov, om
en sag om forældremyndighed kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland). Efter denne
bestemmelse – herunder dens henvisning i stk. 4 til internationale overenskomster, navnlig
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen (se punkt 4.2.3. og 4.2.5.) – er barnets tilknytning til riget
afgørende for domstolenes internationale kompetence. Sag om forældremyndighed eller barnets
bopæl kan således som udgangspunkt anlægges her i riget, hvis barnet har bopæl her, eller i visse
tilfælde hvis barnet har ophold her, medmindre barnets bopæl eller ophold her er etableret ved en
ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse. Som hovedregel kan en sag om forældremyndighed
endvidere anlægges her i riget, hvis barnet ulovligt er ført til eller tilbageholdt i udlandet, og barnet
umiddelbart inden havde bopæl her.
Efter lovens § 598, stk. 1, nr. 8, kan tvangsfuldbyrdelse bl.a. ske på grundlag af retsafgørelser, der
kan fuldbyrdes i den øvrige del af riget i henhold til traktater eller andre internationale forpligtelser.
Dette indebærer bl.a., at afgørelser, der kan fuldbyrdes i Danmark efter Haagerkonventionen af
1980, Europarådskonventionen af 1980 eller Haagerbørnebeskyttelseskonventionen også kan
fuldbyrdes i Grønland på grundlag af disse konventioner. Dette medfører dog ikke, at de øvrige dele
af konventionerne finder anvendelse i Grønland, og afgørelser truffet af myndigheder i Grønland
kan derfor ikke fuldbyrdes i andre konventionsstater på grundlag af konventionerne.
 
4.2. Haagerkonventionen af 1980, Europarådskonventionen af 1980 og
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980 trådte i kraft i forhold til
Danmark i 1991 i forbindelse med børnebortførelseslovens ikrafttræden, mens
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen trådte i kraft ved ikraftsættelsen af lov om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i 2011.
Ved tiltrædelsen af disse konventioner tog Danmark forbehold for, at de ikke skulle gælde for
Grønland.
Som et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland sættes
børnebortførelsesloven og lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i kraft for Grønland ved
kongelig anordning. Samtidig sættes de tre tilknyttede konventioner i kraft for Grønland ved
tilbagekaldelse af de territoriale forbehold vedrørende Grønland.
4.2.1. Haagerkonventionen af 1980
Haagerkonventionen af 1980 har til formål at sikre umiddelbar tilbagegivelse af børn, som er
ulovligt bortført til eller tilbageholdt i en kontraherende stat, og at sørge for, at forældremyndighed
og samvær i en kontraherende stat bliver effektivt respekteret i andre kontraherende stater (artikel 1,
stk. 1). Bortførelse eller tilbageholdelse af et barn anses for ulovlig, hvis den strider mod de
rettigheder, som tilkommer en person, en institution eller en anden myndighed som
forældremyndighedsindehaver ifølge loven i den stat, hvor barnet havde bopæl umiddelbart før
bortførelsen eller tilbageholdelsen (artikel 3). (I det følgende anvendes ”bortførelse” som
samlebegreb for ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse af et barn.). Konventionen gælder kun for
børn, der ikke er fyldt 16 år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hver kontraherende stat udpeger en centralmyndighed. Centralmyndighederne samarbejder
indbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater for
at opnå konventionens formål (artikel 6 og 7). Som et led i dette samarbejde skal
centralmyndighederne bl.a. undersøge, hvor et bortført barn befinder sig, sikre frivillig
tilbagegivelse af barnet eller tilvejebringe en forligsmæssig løsning, indlede retlige eller
administrative skridt for at få barnet tilbagegivet, træffe foranstaltninger til at gennemføre og sikre
en reel udøvelse af samvær samt tilvejebringe eller gøre det lettere at opnå retshjælp og anden
juridisk bistand.
Hvis et barn er blevet bortført, og hvis der, da sagen blev indledt i den kontraherende stat, hvor
barnet befinder sig, er gået mindre end et år fra den dag, da bortførelsen fandt sted, skal den
kompetente myndighed bestemme, at barnet straks skal tilbagegives. Selvom etårsfristen er
overskredet, skal den kompetente myndighed bestemme, at barnet skal tilbagegives, medmindre
barnet er faldet til i sine nye omgivelser (artikel 12).
Tilbagegivelse af barnet kan dog bl.a. nægtes, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil
udsætte barnet for fysisk eller psykisk skade, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet
har nået en sådan alder og modenhedsgrad, at der bør tages hensyn til barnets mening, eller hvis
tilbagegivelse af barnet ikke vil være foreneligt med grundlæggende principper i den anmodede stat
til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder (artikel 13 og 20).
Når de kompetente myndigheder i den kontraherende stat, hvortil barnet er blevet bortført, har fået
meddelelse om, at der foreligger en ulovlig bortførelse, kan de ikke træffe afgørelse i en sag om
forældremyndigheden m.v. over barnet, før det er bestemt, at barnet ikke skal tilbagegives,
medmindre en anmodning om tilbagegivelse ikke indgives inden for en rimelig tid efter
modtagelsen af meddelelsen om den ulovlige bortførelse (artikel 16).
En anmodning om, at der træffes afgørelse om samvær med et barn, der bor i en anden stat, kan
indgives til centralmyndigheden. Dette indebærer ikke en forpligtelse til at anerkende og fuldbyrde
en afgørelse om samvær, der er truffet i en anden kontraherende stat, men forpligter alene
myndighederne i barnets bopæls- eller opholdsland til at behandle en anmodning om fastsættelse af
samvær, når anmodningen fremsættes gennem det administrative samarbejde.
Statsborgere i kontraherende stater og personer, som har bopæl i disse stater, skal i sager
vedrørende anvendelsen af konventionen have ret til retshjælp og juridisk rådgivning i enhver anden
kontraherende stat på samme vilkår, som hvis de selv var statsborgere i og havde bopæl i denne stat
(artikel 25).
Konventionen finder kun anvendelse mellem kontraherende stater, herunder territoriale enheder, for
så vidt angår ulovlige bortførelser eller tilbageholdelser, som finder sted efter dens ikrafttræden i de
pågældende stater henholdsvis territoriale enheder (artikel 35).
Ifølge artikel 37 er konventionen åben for undertegnelse af de stater, der var medlemmer af
Haagerkonferencen om International Privatret på tidspunktet for dens 14. samling. Dette indebærer,
at disse stater umiddelbart kan tiltræde konventionen, hvorefter staterne er gensidigt forpligtede til
at samarbejde med hinanden efter konventionen. Konventionen kan herudover tiltrædes af ”enhver
anden stat” (artikel 38). En sådan tiltrædelse får imidlertid alene virkning i forholdet mellem den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stat, som har tiltrådt konventionen, og de kontraherende stater, som udtrykkeligt erklærer at
acceptere tiltrædelsen.
4.2.2. Europarådskonventionen af 1980
Europarådskonventionen af 1980 har bl.a. til formål at sikre, at afgørelser om forældremyndighed
og samvær anerkendes og fuldbyrdes i andre kontraherende stater og at fremme det internationale
samarbejde om sådanne sager.
Konventionen finder anvendelse på børn under 16 år, som ikke har ret til selv at bestemme, hvor de
vil bo ifølge loven i det land, hvor det har bopæl eller statsborgerskab, eller ifølge loven i
modtagerstaten (artikel 1, litra a).
I konventionen omfatter begrebet ”afgørelse om forældremyndighed” en afgørelse, der er truffet af
en myndighed, i det omfang den angår omsorgen for barnets person, herunder retten til at bestemme
hvor barnet skal bo, eller om samvær med barnet. Begrebet ”myndighed” omfatter både judicielle
og administrative myndigheder (artikel 1, litra b og c).
Begrebet ”ulovlig bortførelse” omfatter bortførelse af et barn i strid med en afgørelse om
forældremyndighed over barnet, der er truffet, og som kan fuldbyrdes i en kontraherende stat.
Begrebet ”ulovlig bortførelse” omfatter også undladelse af at tilbagegive et barn, når tiden for
udøvelse af samvær m.v. med barnet er udløbet (artikel 1, litra d).
Hver kontraherende stat udpeger en centralmyndighed. Centralmyndighederne samarbejder
indbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater.
Som et led i dette samarbejde skal centralmyndighederne bl.a. modtage og videresende
anmodninger efter konventionen (artikel 3).
En afgørelse om forældremyndighed, der er truffet i en kontraherende stat, skal anerkendes og, hvis
den kan fuldbyrdes i oprindelsesstaten, fuldbyrdes i en anden kontraherende stat (artikel 7).
I tilfælde af ulovlig bortførelse skal centralmyndigheden straks tage skridt til, at barnet tilbagegives
til forældremyndighedsindehaveren. Det er dog en betingelse, at barnet og dets forældre på det
tidspunkt, da sagen blev indledt i den stat, hvor afgørelsen blev truffet, eller på tidspunktet for den
ulovlige bortførelse - hvis dette var tidligere - kun var statsborgere i den pågældende stat, og barnet
havde sin bopæl på statens område. Det er endvidere en betingelse, at anmodningen om
tilbagegivelse er indgivet til en centralmyndighed inden seks måneder efter den ulovlige bortførelse
(artikel 8).
Hvis der mellem forældremyndighedsindehaveren og en anden person foreligger en samværsaftale,
som er officielt bekræftet af en kompetent myndighed, eller myndigheden har truffet en
samværsafgørelse, og barnet, efter at være blevet ført til udlandet, ikke gives tilbage til
forældremyndighedsindehaveren ved udløbet af den aftalte periode, skal barnet efter artikel 8
tilbagegives til denne.
I sager, der ikke er omfattet af artikel 8, og hvor anmodningen er indgivet til en centralmyndighed
inden seks måneder efter den ulovlige bortførelse, kan anerkendelse og fuldbyrdelse kun nægtes i
nogle nærmere angivne situationer (artikel 9). Det gælder bl.a., hvis der er tale om en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”udeblivelsesdom”, og sagsøgte ikke har fået forkyndt stævningen eller modtaget et tilsvarende
dokument, uden at dette er begrundet i, at sagsøgte har holdt sit opholdssted skjult, eller hvis
afgørelsen er uforenelig med en afgørelse om forældremyndigheden, som kunne fuldbyrdes i
modtagerstaten inden bortførelsen.
Artikel 10, stk. 1, indeholder yderligere grunde til at nægte anerkendelse og fuldbyrdelse:
Afgørelsens virkninger vil være åbenbart uforenelige med grundlæggende principper i
modtagerstaten for familiers og børns retsforhold.
Afgørelsens virkninger er på grund af ændrede forhold ikke længere forenelige med, hvad
der er bedst for barnet.
Da sagen blev anlagt i oprindelsesstaten var barnet statsborger i modtagerstaten eller havde
bopæl der, og havde ikke en tilsvarende tilknytning til oprindelsesstaten, eller barnet var
statsborger i både oprindelsesstaten og modtagerstaten og havde bopæl i modtagerstaten.
Afgørelsen er uforenelig med en afgørelse, der er truffet i modtagerstaten, eller som kan
fuldbyrdes i denne stat.
Disse nægtelsesgrunde gælder også for samværsafgørelser. Den kompetente myndighed i
modtagerstaten kan dog træffe bestemmelse om omfanget og udøvelsen af samværet (artikel 11).
En anmodning om anerkendelse eller fuldbyrdelse af en forældremyndighedsafgørelse i en anden
kontraherende stat skal ledsages af en række dokumenter, herunder en kopi af afgørelsen og
dokumentation for forkyndelse af stævning m.v., hvis der er tale om en udeblivelsesdom (artikel
13).
Den kompetente myndighed i modtagerstaten skal som udgangspunkt høre barnet, hvis der skal
træffes afgørelse om, hvorvidt anerkendelse eller fuldbyrdelse skal nægtes under henvisning til, at
afgørelsens virkninger ikke længere er forenelige med, hvad der er bedst for barnet på grund af
ændrede forhold (artikel 15).
4.2.3. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen har til formål at styrke beskyttelsen af et barns person eller
formue i internationale situationer, herunder sikre, at børn med tilknytning til flere lande er ligeså
effektivt beskyttede som børn, der kun har tilknytning til ét land. Konventionen finder anvendelse
på følgende sagsområder:
Forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.).
Værgemål.
Anbringelse af børn uden for hjemmet.
På disse sagsområder indeholder konventionen navnlig regler om følgende:
International kompetence.
Lovvalg – fastlæggelse af hvilken lov der skal anvendes ved afgørelsen af sager, der er
omfattet af konventionen.
Fastlæggelse af efter hvilken lov forældreansvar ”efter loven” skal vurderes.
Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser (beskyttelsesforanstaltninger).
Samarbejde mellem myndighederne i de kontraherende stater gennem centralmyndigheder
m.v.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konventionen, der beskrives nærmere i det følgende, finder anvendelse på børn, der ikke er fyldt 18
år.
Udgangspunktet for konventionens regler om international kompetence er, at myndighederne i den
kontraherende stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, har kompetence til at træffe
foranstaltninger til beskyttelse af barnets person (artikel 5). Endvidere har myndighederne i den
kontraherende stat, hvor flygtningebørn m.v. befinder sig, kompetencen til at træffe
beskyttelsesforanstaltninger (artikel 6).
I tilfælde af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse af et barn bevarer myndighederne i den
kontraherende stat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før bortførelsen eller
tilbageholdelsen, kompetencen. Dette gælder dog ikke, hvis barnet har fået sædvanligt opholdssted i
en anden stat, og alle forældremyndighedsindehavere udtrykkeligt eller stiltiende har affundet sig
med bortførelsen eller tilbageholdelsen (artikel 7).
Konventionen giver ikke parterne i en sag om beskyttelse af et barns person mulighed for at indgå
aftale om kompetence, men kompetencen til at behandle en sådan sag kan i visse situationer
overføres fra en kompetent myndighed i en kontraherende stat til en myndighed i en anden
kontraherende stat (artikel 8 og 9).
I hastetilfælde har myndighederne i den kontraherende stat, hvor barnet befinder sig, kompetence til
at træffe alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger (artikel 7 og 11).
En myndighed i en kontraherende stat, der behandler en ægteskabssag (typisk en separations- eller
skilsmissesag), kan i visse situationer træffe foranstaltninger til beskyttelse af ægtefællernes fælles
barn, selvom barnet ikke har sædvanligt opholdssted i den pågældende stat (artikel 10). Dette
forudsætter dog bl.a., at der er hjemmel hertil i national ret – hvilket der ikke er efter lovgivningen
for Grønland.
De kontraherende staters myndigheder anvender ved afgørelsen af sager, der er omfattet af
konventionen, som udgangspunkt loven i deres egen stat (artikel 15).
Tildeling eller ophør af forældreansvar som en følge af loven er undergivet loven i barnets
sædvanlige opholdsstat, også selvom dette ikke er en kontraherende stat (artikel 16 og 20). Dette
forældreansvar bevares, selvom barnet flytter til en anden stat. Anvendelsen af den udpegne lov kan
kun afvises, hvis anvendelse af denne lov åbenbart ville stride mod grundlæggende retsprincipper
under hensyntagen til barnets bedste (artikel 22).
En kontraherende stat skal anerkende foranstaltninger, der er omfattet af konventionen, og som er
truffet i en anden kontraherende stat. En foranstaltning til beskyttelse af et barns person vil typisk
være en afgørelse (artikel 23). Anerkendelse kan dog bl.a. afslås, hvis foranstaltningen er truffet af
en myndighed, der ikke havde kompetence til at træffe foranstaltningen, foranstaltningen blev
truffet, uden at barnet havde haft mulighed for at blive hørt, eller anerkendelsen åbenbart vil stride
mod grundlæggende retsprincipper i den stat, som anmodningen rettes til, under hensyntagen til
barnets bedste.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En foranstaltning, der efter artikel 23 skal anerkendes, skal erklæres eksigibel i en kontraherende
stat med henblik på fuldbyrdelse i den pågældende stat, medmindre de ovennævnte betingelser for
at afslå at anerkende foranstaltningen er opfyldt. Fuldbyrdelsen af en eksigibel foranstaltning sker
efter loven i den anmodede stat (artikel 26 og 28).
De kontraherende stater skal udpege en centralmyndighed til at varetage de opgaver, som
konventionen pålægger centralmyndighederne. Har staten flere selvstyrende territoriale enheder,
kan der udpeges mere end én centralmyndighed (artikel 29). Centralmyndighederne samarbejder
indbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater
(artikel 30). Centralmyndighederne skal endvidere fremme mindelige aftaler om beskyttelse af et
barn, yde bistand ved opklaringen af, hvor et barn befinder sig, når der er tegn på, at barnet har
behov for beskyttelse, samt modtage og videresende anmodninger m.v. efter konventionen (artikel
31).
Som et led i dette administrative samarbejde indeholder konventionen regler om udveksling af
oplysninger. Der må dog ikke udveksles oplysninger, hvis dette vil kunne bringe barnets person
eller formue i fare eller udgøre en alvorlig trussel mod et af barnets familiemedlemmer. Udveksling
af oplysninger er herudover undergivet national ret (artikel 34-37).
Myndighederne i den kontraherende stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, eller hvor der
er truffet en beskyttelsesforanstaltning, kan efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren
m.v. udstede en attest, der angiver, i hvilken egenskab den pågældende har ret til at handle, og
hvilke beføjelser der er tillagt den pågældende (artikel 40).
Konventionen finder kun anvendelse på foranstaltninger, der er truffet i en stat, efter at
konventionen er trådt i kraft i forhold til den pågældende stat, og på anerkendelse og fuldbyrdelse af
foranstaltninger, der er truffet efter dens ikrafttræden i forholdet mellem den stat, hvor
foranstaltningen er truffet, og den stat, som anmodningen rettes til (artikel 53).
Konventionen er åben for undertegnelse af de stater, der var medlemmer af Haagerkonferencen om
International Privatret på tidspunktet for dens 18. samling. Bestemmelsen indebærer, at disse stater
umiddelbart kan tiltræde konventionen, hvorefter staterne er gensidigt forpligtede til at samarbejde
med hinanden efter konventionen (artikel 57). Konventionen kan herudover tiltrædes af ”enhver
anden stat” (artikel 58). En sådan tiltrædelse får imidlertid alene virkning i forholdet mellem den
tiltrædende stat og de kontraherende stater, som ikke har gjort indsigelse mod denne tiltrædelse
inden seks måneder efter modtagelsen af depositarens meddelelse om tiltrædelsen (artikel 63, litra
b).
4.2.4. Børnebortførelsesloven
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har udarbejdet et udkast til
ikraftsættelse for Grønland af børnebortførelsesloven, hvorved børnebortførelsesloven sættes i kraft
med de ændringer, der følger af følgende ændringslove:
Lov nr. 387 af 28. maj 2003 om ændring af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), lov om pas til danske
statsborgere m.v., udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
(Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.).
Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lov nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af
forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og
tvangsfuldbyrdelse).
Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Børnebortførelsesanordningen finder anvendelse på sager om anerkendelse og fuldbyrdelse i
Grønland af afgørelser om forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, samt om samvær, der er
truffet i en stat, der er omfattet af Grønlands samarbejde efter Europarådskonventionen af 1980.
Anordningen finder endvidere anvendelse på sager om tilbagegivelse af børn, som ulovligt er ført til
Grønland eller ulovligt tilbageholdes der, hvis barnet indtil bortførelsen eller tilbageholdelsen boede
i en stat, der er omfattet af Grønlands samarbejde efter Haagerkonventionen af 1980.
Efter anordningens § 3 skal der udpeges en centralmyndighed, der navnlig skal modtage og
formidle henvendelser i henhold til de to konventioner, herunder videresende anmodninger fra
udlandet til domstolene eller den kompetente administrative myndighed. Herudover skal
centralmyndigheden samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige kontraherende stater.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er udpeget som centralmyndighed
for konventionen for Danmark, og ministeriet forventes ligeledes at blive udpeget som
centralmyndighed for Grønland.
Betingelserne i de to konventioner for anerkendelse af udenlandske afgørelser og for tilbagegivelse
af bortførte børn er indarbejdet i anordningsudkastet. Der henvises til artikel 7-12 i
Europarådskonventionen af 1980 (se oven for) og artikel 11, 12 og 20 i Haagerkonventionen af
1980 (se oven for).
Efter anordningens § 18 behandles sager, der er omfattet af de to konventioner, som udgangspunkt
efter reglerne i kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland, jf. som foreslået ændret ved forslagets §
3. Anordningen indeholder nogle bestemmelser om domstolenes behandling af sager efter
konventionen, der supplerer disse bestemmelser.
En anmodning, der er omfattet af konventionerne, indgives til Retten i Grønland, der træffer
afgørelse om anerkendelse af afgørelsen eller om tilbagegivelse af barnet. Er betingelserne for
anerkendelse eller tilbagegivelse opfyldt, videresender retten sagen til fuldbyrdelse hos fogeden, jf.
§ 597, stk. 3, i retsplejelov for Grønland (§ 12).
Under behandlingen af sagen skal fogeden afholde en samtale med barnet efter reglerne herom i
retsplejelov for Grønland (se den foreslåede nye bestemmelse i § 631, stk. 4, jf. forslagets § 3, nr.
17), og kredsretten kan – efter forelæggelse fra fogeden – bestemme, at barnet skal anbringes hos en
af forældrene eller på et neutralt sted ved de sociale myndigheders foranstaltning, når dette findes
påkrævet (§§ 16 og 17).
Der kan beskikkes en rettergangsfuldmægtig for den, der har indgivet anmodningen. Afgørelse om
salær m.v. til den beskikkede træffes efter samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri
proces, jf. kapitel 21 i retsplejelov for Grønland (§ 18).
Hvis der er fremsat anmodning om tilbagegivelse af et barn, kan der ikke i Grønland træffes
afgørelse i en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, før anmodningen er behandlet (§ 19).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere kan retten ikke træffe afgørelse om forældremyndighed og barnets bopæl, når det af
centralmyndigheden bliver oplyst, at barnet ulovligt opholder sig i Grønland, uden at der er indgivet
anmodning om tilbagegivelse af barnet. Dette gælder dog ikke, hvis der har været rimelig tid til at
fremsætte en sådan anmodning.
Anmodning om tilbagegivelse af et barn, som bor i Grønland, og som er bortført til udlandet eller
tilbageholdt der, kan indgives til centralmyndigheden, der videresender anmodningen til
centralmyndigheden i den konventionsstat, hvor barnet opholder sig. Spørgsmålet om tilbagegivelse
af barnet afgøres efter Haagerkonventionen af 1980, Europarådskonventionen af 1980 eller
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen samt efter lovgivningen i det pågældende land.
Hvis barnet er bortført til en stat, som Grønland ikke samarbejder med efter disse konventioner,
varetages sagen om tilbagegivelse af barnet af Udenrigsministeriet.
Når et barn med bopæl i Grønland er bortført til eller tilbageholdt i udlandet, herunder et land der
ikke er omfattet af konventionssamarbejdet, kan ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold træffe beslutning om, at handlingen er ulovlig, Under en sag om ophør af fælles
forældremyndighed træffes afgørelse herom dog af domstolene (§ 20).
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan yde retshjælp til indehaveren af
forældremyndigheden over et barn, som ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller ulovligt
tilbageholdes i udlandet, til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig
karakter, der foretages med henblik på tilbagegivelse af barnet. Herudover kan ministeren i særlige
tilfælde yde retshjælp til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter,
der foretages med henblik på tilbagegivelse af et barn, selv om disse betingelser ikke er opfyldt (§
20 a). Retshjælpen dækker navnlig udgifter til advokat, rejse og oversættelse samt
sagsomkostninger, som parten pålægges at betale til modparten i udlandet (§ 20 b).
Et tilsagn om retshjælp kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er givet, viser sig
ikke at være til stede eller at være bortfaldet (§ 20 c).
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger et antal
rettergangsfuldmægtige, som ministeren kan anbefale forældremyndighedsindehaveren at benytte i
sager om børnebortførelse (§ 20 d).
Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev der i den dagældende myndighedslov indsat en
bestemmelse, hvorefter begge forældre skal give samtykke til, at barnet forlader landet, hvis de har
fælles forældremyndighed og er uenige om, hvem af dem der skal have forældremyndigheden over
barnet alene. Denne bestemmelse er videreført i § 3, stk. 2, i forældreansvarsloven, og
bestemmelsen er indeholdt i forældreansvarsanordningen.
Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev endvidere straffelovens § 215 ændret, således at
det blev gjort strafbart ulovligt at føre et barn ud af landet. En tilsvarende bestemmelse foreslås
indsat i kriminallov for Grønland, jf. forslagets § 4.
4.2.5. Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har udarbejdet et udkast til
ikraftsættelse for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, hvorved loven sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Efter § 1, stk. 1, i anordningen gælder bestemmelserne i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i
Grønland. Konventionens bestemmelser bliver herved en del af lovgivningen i Grønland. Dette
medfører, at i en sag, der er omfattet af konventionen, og som har den fornødne tilknytning til en
anden konventionsstat, skal spørgsmål i relation til international kompetence, lovvalg samt
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser afgøres efter konventionens bestemmelser.
Konventionens bestemmelser finder ikke anvendelse i det indbyrdes forhold mellem Grønland og
Færøerne henholdsvis Grønland og Danmark.
Efter § 2 udpeger ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold en
centralmyndighed, der navnlig skal samarbejde med andre centralmyndigheder samt modtage og
videresende anmodninger m.v., der er omfattet af konventionen. Der henvises til konventionens
artikel 29-32, jf. oven for. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
fastsætte regler for centralmyndighedens virksomhed, og – i samråd med vedkommende medlem af
Naalakkersuisut (anbringelse af børn uden for hjemmet) eller vedkommende danske minister
(justitsministeren i relation til værgemålssager) – om at overlade dele af centralmyndighedens
opgaver til andre myndigheder. Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold er
udpeget som centralmyndighed for konventionen for Danmark, der ikke har overladt
centralmyndighedsopgaver til andre. Ministeriet forventes ligeledes udpeget som centralmyndighed
for Grønland.
Anvendelsesområdet for anordningen svarer principielt til anvendelsesområdet for konventionen (se
punkt 4.2.3.), men i praksis forventes anordningen hovedsageligt anvendt på sager om
forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.).
Sager om forældreansvar, der er omfattet af konventionen, behandles som udgangspunkt af
domstolene efter reglerne i kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland, som foreslået ændret ved
forslagets § 3. Udkastet indeholder nogle bestemmelser om domstolenes behandling af sager efter
konventionen, der supplerer disse regler:
Efter udkastet træffer domstolene ved beslutning afgørelse om overførsel af kompetence efter
konventionens artikel 8 og 9 (§ 3).
Det er Retten i Grønland, der ved beslutning træffer afgørelse om anerkendelse af en foranstaltning,
der er truffet i en anden kontraherende stat. Det er også Retten i Grønland, der træffer afgørelse om
at erklære en sådan afgørelse eksigibel (dvs. at afgørelsen kan fuldbyrdes). Finder Retten i
Grønland, at det ikke er muligt at behandle en sådan sag på forsvarlig måde, uden at en part har
juridisk bistand, kan retten beskikke en rettergangsfuldmægtig for den pågældende. Hvis parten
ikke opfylder betingelserne for fri proces i § 254, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 3, i retsplejelov for Grønland,
pålægger retten parten at erstatte statskassen udgifterne i forbindelse med beskikkelsen (§§ 4 og 5).
En anmodning om at anerkende en afgørelse eller om at erklære en afgørelse eksigibel skal være
skriftlig og ledsaget af en udskrift af afgørelsen (§ 6).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når en afgørelse er blevet erklæret for eksigibel, kan den fuldbyrdes efter de almindelige regler om
tvangsfuldbyrdelse i kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland, som foreslået ændret ved
lovforslagets § 3.
5. Retsplejelov for Grønland
5.1. Gældende ret
Efter § 54, nr. 6, i retsplejelov for Grønland hører bl.a. forældremyndighedssager i Grønland under
domstolene. Efter myndighedsanordningen behandles sager om forældremyndighed og samvær af
kredsretten. I forbindelse med Rigsombudsmandens behandling af sager separation eller skilsmisse
tager Rigsombudsmanden dog stilling til godkendelse af en aftale mellem forældrene om fortsat
fælles forældremyndighed eller om, hvem af dem forældremyndigheden skal tilkomme.
Bidrag til et barn fastsættes i medfør af lovens § 279 af retten, når det sker i forbindelse med dom til
separation eller skilsmisse eller i forbindelse med bestemmelse om, hvem der skal have
forældremyndigheden over børnene ved ophævelse af samlivet. I andre tilfælde fastsættes bidrag til
et barn af kredsdommeren.
Reglerne om behandlingen af bl.a. sager om forældremyndighed og samvær ved de grønlandske
domstole fremgår af kapitel 27 (§§ 280-291) i retsplejelov for Grønland. Reglerne skal ses i
sammenhæng med myndighedsanordningens regler om forældremyndighed og samvær.
Lovens § 280 indeholder nærmere bestemmelser om, hvilke sagstyper der skal behandles efter
reglerne i kapitel 27. Bestemmelsens nr. 2-6 vedrører forskellige sager om forældremyndighed og
samværsret.
Ifølge lovens § 283, stk. 2, afgøres det efter § 448 f i den danske retsplejelov, om en sag om
forældremyndighed eller barnets bopæl kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland). Det
fremgår i den forbindelse af § 448 f i den danske retsplejelov, at barnets tilknytning til riget er
afgørende for domstolenes internationale kompetence. Sag om forældremyndighed m.v. kan således
som udgangspunkt anlægges her i riget, hvis barnet har bopæl her eller i visse tilfælde, hvis barnet
har ophold her, medmindre barnets bopæl eller ophold her er etableret ved en ulovlig bortførelse
eller tilbageholdelse. Som hovedregel kan en sag om forældremyndighed m.v. endvidere anlægges
her i riget, hvis barnet ulovligt er ført til eller tilbageholdt i udlandet, og barnet umiddelbart inden
havde bopæl her. Bestemmelserne i § 448 f kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat. Dette
er sket ved lov om Haagerbørnebeskytelseskonventionsloven og
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. punkt 4.2.3. og 4.2.5.
Sag om bl.a. forældremyndighed anlægges ved sagsøgtes hjemting, jf. § 284, stk. 1, i retsplejelov
for Grønland. Har sagsøgte ikke hjemting her i riget, anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting, jf.
stk. 2. Har ingen af parterne hjemting her i riget, anlægges sagen ved den ret, som justitsministeren
bestemmer, jf. stk. 3.
Det følger endvidere af lovens § 286, at omstændigheder, som er eller kunne være gjort gældende i
en tidligere sag om bl.a. forældremyndighed, der er pådømt i realiteten, ikke kan benyttes som
grundlag for at anlægge en ny sag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Herudover kan retten efter lovens § 287 bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den
samtale med et barn, der skal finde sted efter myndighedslovens § 25, som sat i kraft for Grønland
ved myndighedsanordningen. Efter denne bestemmelse skal der som udgangspunkt, inden der
træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samværsret, finde en samtale sted med barnet
herom, hvis barnet er fyldt 12 år. Samtalen kan undlades, hvis den må antages at være til skade for
barnet eller uden nogen betydning for afgørelsen.
Det fremgår endelig af lovens § 290, stk. 1, at bl.a. en sag om forældremyndighed ikke kan
anlægges efter en parts død. Dør en af parterne, inden dommen afsiges, hæves sagen, jf. stk. 2.
§ 598 i retsplejelov for Grønland fastslår, at tvangsfuldbyrdelse bl.a. kan ske på grundlag af:
domme og beslutninger afsagt eller truffet af domstole eller andre myndigheder i
Grønland, hvis afgørelse efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes (§ 598, stk. 1, nr. 1), og
forlig indgået for de pågældende myndigheder (§ 598, stk. 1, nr. 2, 1. led),
domme, kendelser og beslutninger afsagt eller truffet af domstole eller andre myndigheder
i den øvrige del af riget, hvis afgørelser kan tvangsfuldbyrdes der, og forlig indgået for de
pågældende myndigheder (§ 598, stk. 1, nr. 3), og
retsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den øvrige del af riget i henhold til traktater eller andre
internationale forpligtelser (§ 598, stk. 1, nr. 8).
Endvidere følger det af lovens § 599, stk. 5, at bestemmelser om forældremyndighed eller
samværsret, der er truffet ved dom eller godkendt af retten eller af statsforvaltningen eller en
rigsombudsmand kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i den afgørelse, som søges
fuldbyrdet.
Bestemmelser om forældremyndighed og udøvelse af samværsret kan endvidere i medfør af lovens
§ 631, stk. 1, fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder eller ved umiddelbar magtanvendelse.
Fogeden er ikke ved valget af fuldbyrdelsesmåden bundet af rekvirentens anmodning. Fuldbyrdelse
kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare. I
tvivlstilfælde kan fogeden udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en sagkyndig erklæring.
Det følger endvidere af lovens § 631, stk. 2, at fogeden kan tilkalde en uvildig person, eventuelt en
repræsentant for kommunen, til at varetage barnets tarv under sagen. Fogeden kan efter
omstændighederne give en kortere udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering eller
samværsrettens udøvelse.
Endelig fremgår det af lovens § 632, stk. 2, 1. pkt., at forældremyndighed, værgemål og det sociale
udvalgs beslutninger vedrørende børns ophold kan håndhæves af fogeden uden sædvanligt
tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis den berettigede i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre
sit krav mod den forpligtede. Fuldbyrdelse sker efter § 631.
Sager om bl.a. forældremyndighed i Grønland er afgiftsfrie, jf. § 716, nr. 3, i retsplejelov for
Grønland. Tilsvarende gælder for fogedforretninger vedrørende forældremyndighed og samvær, jf.
lovens § 723, nr. 6.
5.2. Regeringens overvejelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som nævnt ovenfor under punkt 2.1. ajourføres forældreansvarslovgivningen i Grønland for at
forbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed og samvær, herunder ved at sætte
forældreansvarsloven i kraft og ophæve kapitel 2 om forældremyndighed og samvær i
myndighedsanordningen.
Forældreansvarsloven indeholder bestemmelser om en række sagstyper, som i dag ikke kendes i
Grønland, og som derfor ikke er omfattet af reglerne i kapitel 27 i retsplejelov for Grønland.
Endvidere er der i udkastet til forældreansvarsanordning lagt op til, at behandlingen i de fleste af de
omhandlede sagstyper henlægges til domstolene, jf. punkt 3.3. Som en konsekvens heraf bør
reglerne i retsplejelov for Grønland om domstolenes behandling af sager om forældremyndighed
m.v. samt om tvangsfuldbyrdelse af afgørelser og aftaler om forældremyndighed m.v. ændres.
Endvidere bør bestemmelsen i § 284 i retsplejelov for Grønland om domstolenes stedlige
kompetence i bl.a. sager om forældremyndighed ændres, således at der – i lighed med hvad der
gælder for domstolenes internationale kompetence – tages udgangspunkt i barnets bopæl og ikke i
forældrenes. Reglerne om domstolenes stedlige kompetence i retsplejelov for Grønland vil på den
måde også komme til at svare til reglerne i den danske retsplejelov.
5.3. Den foreslåede ordning
Bestemmelserne i § 54, nr. 6, og § 716, nr. 3, i retsplejelov for Grønland må antages at omfatte
samtlige typer af sager nævnt i overskriften til lovens kapitel 27, dvs. sager om ægteskab og
forældremyndighed, jf. den nærmere opregning af forskellige sagstyper i lovens § 280, nr. 1-9.
Bestemmelserne i § 54, nr. 6, og § 716, nr. 3, må således også antages at komme til at omfatte de
nye sagstyper, der med lovforslaget foreslås tilføjet sager om forældremyndighed. På den baggrund
foreslås bestemmelserne ikke ændret.
Derimod foreslås det, at lovens § 279 og § 723, nr. 6, ændres, således at bestemmelserne fremover
kommer til at omfatte ikke kun sager om forældremyndighed og samvær, men også sager om
barnets bopæl.
Det foreslås endvidere, at en række af bestemmelserne i kapitel 27 i retsplejelov for Grønland om
behandlingen af bl.a. sager om forældremyndighed og samvær ved domstolene i Grønland ændres,
således at disse regler fremover kommer til at gælde ikke kun for sager om forældremyndighed og
samvær, men også for sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse til
udlandsrejse.
Herudover foreslås det, at der i lovens § 284 indsættes en ny bestemmelse (som stk. 2) om
domstolenes stedlige kompetence i disse sager, således at sager om forældremyndighed m.v. som
udgangspunkt skal anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Hvis barnet ikke har
bopæl her i riget, bestemmes den stedlige kompetence efter de gældende regler. Sagen anlægges i så
fald ved sagsøgtes hjemting. Har sagsøgte heller ikke hjemting her i riget, anlægges sagen ved
sagsøgerens hjemting. Hvis ingen af parterne har hjemting her i riget, anlægges sagen ved den ret,
som justitsministeren bestemmer. Reglerne om stedlig kompetence for sager om ægteskab foreslås
ikke ændret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udkastet til forældreansvarsanordningen giver mulighed for at fastsætte samvær med andre end
barnets forældre. I forhold til tvangsfuldbyrdelse foreslås, at et sådant samvær kun skal kunne
fyldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder, og ikke ved umiddelbar magtanvendelse.
Endelig foreslås det, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af retsplejelov for Grønland, at barnet
i overensstemmelse med FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
(Børnekonventionen), som er tiltrådt af Grønland med virkning fra den 11. maj 1993, skal kunne
give udtryk for sine synspunkter i forbindelse med en sag om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse
eller aftale om forældremyndighed m.v. Den foreslåede bestemmelse, som svarer til § 537, stk. 2, 1.
og 2. pkt., i den danske retsplejelov, indebærer, at et barn, som har den fornødne alder og
modenhed, under en samtale skal have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter,
medmindre det er til skade for barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage en
børnesagkyndig eller en repræsentant for kommunen. Der henvises i den forbindelse også til punkt
3.3.1. Samtalen forudsættes afholdt på tilsvarende måde som samtaler under sager om
forældremyndighed m.v. med de tilpasninger, der eventuelt måtte være foranlediget af, at samtalen
afholdes som led i tvangsfuldbyrdelse. Det foreslås, at § 287 i retsplejelov for Grønland, som
foreslås ændret ved forslagets § 3, nr. 7, finder tilsvarende anvendelse for disse samtaler. Dette
indebærer, at fogeden kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære samtalen, og at
fogeden, inden sagen afgøres, skal gøre parterne bekendt med indholdet af samtalen, medmindre
dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.
Det foreslås endelig, at bestemmelserne i retsplejelov for Grønland om tvangsfuldbyrdelse ændres,
således at reglerne fremover også kommer til at gælde for afgørelser og aftaler om barnets bopæl.
6. Kriminalloven
6.1. Gældende ret
Den grønlandske kriminallov indeholder i kapitel 17 (§§ 73-76) bestemmelser om forbrydelser i
familieforhold.
Kriminallovens § 76 angår unddragelse af forældremyndighed. Bestemmelsen fastsætter, at for
unddragelse af forældremyndighed dømmes den, som unddrager en person under 18 år forældres
eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller bidrager til, at den pågældende
unddrager sig sådan myndighed eller forsorg.
Efter bestemmelsen er det kriminelt for personer, som ikke indehaver nogen myndighed over
barnet, at unddrage dette fra forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg.
Foretages unddragelsen af den ene af barnets forældre, kan bestemmelsen således kun finde
anvendelse, hvis den anden forælder har forældremyndigheden alene, herunder midlertidigt.
Bestemmelsen kan derimod ikke finde anvendelse over for barnets forældre, hvis de har fælles
forældremyndighed, heller ikke selvom forældrene måtte være uenige om forældremyndigheden.
Unddragelse af forældremyndighed vil kunne foreligge f.eks., hvis barnet uden
forældremyndighedsindehaverens samtykke flyttes eller fjernes fra dets hidtidige opholdssted, eller
hvis barnet ikke bringes tilbage til et aftalt tidspunkt. Dette gælder, uanset om barnet frivilligt eller
ufrivilligt unddrages denne myndighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den danske straffelov indeholder i § 215, stk. 1, en bestemmelse, der svarer til den grønlandske
kriminallovs § 76. Herudover kriminaliserer § 215, stk. 2, i den danske straffelov den, der ulovligt
fører et barn ud af landet. Den grønlandske kriminallov indeholder ikke en bestemmelse, der svarer
til § 215, stk. 2, i den danske straffelov.
6.2. Regeringens overvejelser
Med ikraftsættelsen for Grønland af forældreansvarsloven vil reglerne i lovens § 3 om fælles
forældremyndighed fremover også finde anvendelse i Grønland. Som beskrevet ovenfor i punkt
3.3.3. indebærer dette bl.a., at hvis forældrene har fælles forældremyndighed og er uenige om
forældremyndigheden, skal begge give samtykke til, at barnet forlader landet, herunder udrejser til
Danmark eller Færøerne, medmindre der foreligger en afgørelse om, at barnets kan have bopæl i
eller rejse til udlandet, Danmark eller Færøerne. Der skal også foreligge samtykke til, at barnets
ophold i udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatte eller
fastsatte.
En forælders overtrædelse af denne forpligtelse til at indhente den anden forælders samtykke til, at
barnet forlader landet, herunder udrejser fra Grønland til Danmark eller Færøerne, vil ikke være
kriminelt efter den gældende bestemmelse i kriminallovens § 76, idet denne bestemmelse som
nævnt i punkt 6.1 ovenfor ikke finder anvendelse over for forældre, som har del i
forældremyndigheden.
Der bør imidlertid også være mulighed for at anvende kriminallovens foranstaltninger over for
forældre, som i strid med samtykkereglen i forældreansvarsanordningen bringer et barn til udlandet.
Der er herved navnlig lagt vægt på hensynet til at forebygge, at børn føres ulovligt til udlandet, og
at de regler, der gælder for løsning af uenigheder om forældremyndighed, søges omgået herved.
Det bør derimod ikke være kriminelt i strid med samtykkereglen i forældreansvarsanordningen
ulovligt at bringe et barn fra Grønland til Danmark eller Færøerne. I sådanne situationer vil det være
tilstrækkeligt, at overtrædelsen af samtykkereglen i forældreansvarsanordningen kan imødegås
civilretligt.
6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i kriminalloven indsættes en ny bestemmelse, som kriminaliserer, at et barn
ulovligt føres ud af riget.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være kriminelt, hvis en forælder i en situation, hvor
forældrene har fælles forældremyndighed og er uenige om forældremyndigheden, rejser fra
Grønland til udlandet med barnet, uden at den anden forælder har samtykket heri, eller der
foreligger en afgørelse om, at barnet kan have bopæl i udlandet eller kan rejse til udlandet. Kortere
ferieophold i udlandet vil også være omfattet af bestemmelsen. Det vil derimod ikke være kriminelt,
hvis en forælder, der har del i forældremyndigheden, tager barnet med til Danmark eller Færøerne.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte situationer, hvor en forælder, der har del i
forældremyndigheden, forlænger barnets ophold i udlandet ud over det aftalte, forudsatte eller
fastsatte. Den danske straffelovs § 215, stk. 2, omfatter heller ikke sådanne situationer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
7. Ægteskab mellem to personer af samme køn
7.1. Gældende ret – lov om registreret partnerskab
Reglerne om registreret partnerskab for Grønland findes i anordning nr. 320 af 26. april 1996 om
ikrafttræden for Grønland af lov om registreret partnerskab som ændret ved anordning nr. 375 af 15.
maj 2009 om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om registreret partnerskab m.v.
(herefter partnerskabsanordningen).
Efter anordningen kan to personer af samme køn lade deres partnerskab registrere. Et registreret
partnerskab har som udgangspunkt samme retsvirkninger som et ægteskab, og bestemmelser i
lovgivningen, som omhandler ægteskab og ægtefæller, skal anvendes tilsvarende på registreret
partnerskab og registrerede partnere. Dog finder reglerne om ægtefæller i adoptionsloven, som sat i
kraft for Grønland ved anordning nr. 410 af 21. april 2010 (herefter adoptionsanordningen), ikke
anvendelse på registreret partnerskab bortset fra, at en registreret partner kan adoptere den anden
partners barn (stedbarnsadoption), medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land.
Endvidere finder reglerne i myndighedsanordningen om fælles forældremyndighed for ægtepar ikke
anvendelse på registreret partnerskab. Endelig finder bestemmelser i lovgivningen, der indeholder
særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på registreret
partnerskab, ligesom bestemmelser i internationale traktater ikke finder anvendelse på registreret
partnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.
Reglerne om indgåelse af ægteskab i ægteskabsanordningen finder tilsvarende anvendelse på
registrering af partnerskab, bortset fra reglerne om kirkelig vielse. Det er dog også en betingelse for
at indgå registreret partnerskab i Grønland, at mindst en af parterne har tilknytning til Grønland
eller Danmark (bopæl i Grønland eller Danmark eller dansk statsborgerskab m.v.).
Reglerne om separation og skilsmisse m.v. i ægteskabsanordningen og i retsplejelov for Grønland
finder tilsvarende anvendelse på opløsning af registreret partnerskab. Registreret partnerskab
indgået i Grønland kan dog under visse betingelser opløses i Grønland, selvom ingen af partnerne
bor i Grønland.
Ved overenskomst med fremmed stat eller af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan der fastsættes regler om forholdet mellem grønlandsk og anden stats lovgivning om
registreret partnerskab.
7.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn
Mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn blev indført i Danmark ved
lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om
ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab
(Ægteskab mellem to personer af samme køn), der også fastlægger retsvirkningerne af sådanne
ægteskaber. Loven trådte i kraft den 15. juni 2012.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ægteskab mellem to personer af samme køn blev gennemført ved ændring af ægteskabsloven, lov
om ægteskabets retsvirkninger (herefter retsvirkningsloven) og retsplejeloven samt ved ophævelse
af partnerskabsloven.
I ægteskabsloven blev der indsat en ny § 1, der fastlægger, at loven finder anvendelse på ægteskab
mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn. Der blev endvidere
foretaget enkelte konsekvensændringer af loven, og det blev fastlagt, at bestemmelser i
internationale overenskomster ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme
køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.
I retsvirkningsloven blev der indsat en bestemmelse, hvorefter bestemmelser i dansk lovgivning, der
indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke finder
anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Endvidere finder bestemmelser i
internationale traktater ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, medmindre
medkontrahenterne tilslutter sig dette.
Samtidig blev retsplejelovens bestemmelser i § 448 c om international kompetence til at behandle
sager om separation og skilsmisse suppleret med en bestemmelse, hvorefter sag om ægteskab
mellem to personer af samme køn kan behandles her i riget, når ægteskabet er indgået her og ingen
af ægtefællerne bor i et land med en lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn, der
svarer til den danske.
Endvidere blev lov om registreret partnerskab ophævet, dog således at den fortsat finder anvendelse
på partnerskaber, som er registreret før den 15. juni 2012.
Endelig blev der indført mulighed for, at et partnerskab, der er indgået efter lov om registreret
partnerskab, efter parternes ønske kan omdannes til et ægteskab af kommunalbestyrelsen.
Med loven fik par af samme køn mulighed for at indgå ægteskab i stedet for registreret partnerskab
på lige fod og med tilsvarende samme retsvirkninger som ægteskab mellem to personer af
forskelligt køn, herunder kirkeligt eller borgerligt.
Loven gælder ikke for Grønland, men bortset fra ændringen af retsplejeloven kan den ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Samtidig med loven om ægteskab mellem to personer af samme køn blev lov om medlemskab af
folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 17. juni
2009, ændret, således at en folkekirkepræst kan undlade at vie to personer af samme køn og kan
undlade at meddele kirkelig velsignelse af et ægteskab mellem to personer af samme køn. Der
henvises til lov nr. 531 af 12. juni 2012 om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig
betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.).
Denne lov trådte også i kraft for Danmark den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Grønland, og
den kan ikke sættes i kraft for Grønland, da Grønlands Selvstyre har overtaget sagsområdet
”Folkekirken og de fra folkekirken afvigende trossamfund”.
7.3. Ministeriets overvejelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland og til opfyldelse af
Landstingsbeslutningen fra 2010 foreslås det, atlovgivningen om ægteskab mellem to personer af
samme køn sættes i kraft for Grønland. Loven om ægteskab mellem to personer af samme køn
sættes i kraft ved kongelig anordning. Der er dog ikke hjemmel til at sætte ændringerne af
retsvirkningsloven og retsplejeloven i kraft for Grønland. Det foreslås derfor, at de ændringer af
retsvirkningsloven for Grønland, der er nødvendige for at indføre mulighed for ægteskab mellem to
personer af samme køn i Grønland, gennemføres ved dette lovforslag.
I relation til ændringen retsplejelovens § 448 c om international kompetence til at behandle sager
om separation og skilsmisse bemærkes, at det ikke er nødvendigt at foretage en tilsvarende ændring
af retsplejelov for Grønland. Dette skyldes, at efter § 283, stk. 1, i retsplejelov for Grønland afgøres
det efter § 448 c i den danske retsplejelov, om en sag om ægteskab kan anlægges her i riget
(Danmark og Grønland).
Det bemærkes, at Grønlands Landsting på Efterårssamlingen 2013 enstemmigt har vedtaget et
forslag om ændring af kirkeloven for Grønland, der bl.a. giver præster m.v. mulighed for at blive
fritaget for kirkelige handlinger, der strider imod den enkelte præsts teologiske forståelse. I
Landstingets betænkning over forslaget er det bl.a. anført, at der med forslaget ”tages hånd om de
nødvendige forhold i kirken i Grønland således, at par af samme køn kan få adgang til en kirkelig
vielse."
7.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i retsvirkningsloven for Grønland indsættes en bestemmelse, hvorefter
bestemmelser i lovgivningen, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt
ved dennes køn, ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Dette
vedrører navnlig bestemmelserne om faderskab i lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns
retsstilling. I loven indsættes endvidere en bestemmelse, hvorefter bestemmelser i internationale
traktater ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, medmindre
medkontrahenterne tilslutter sig dette. I forhold til partnerskabsanordningen indebærer indsættelsen
af disse to bestemmelser bl.a., at reglerne om ægtefæller i adoptionsanordningen og
forældreansvarsanordningen fuldt ud finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme
køn.
8. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Det overordnede formål med ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland er at
forbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. Dette
indebærer bl.a., at det bærende element i sager om forældreansvar skal være barnets ret til begge
forældre og ikke forældrenes ret til barnet, uanset om forældrene er eller har været gift med
hinanden, og om de har boet sammen.
Med ajourføringen får ugifte forældre, der bor sammen, automatisk fælles forældremyndighed over
barnet, og ugifte ikke-samlevende forældre får lettere ved at aftale fælles forældremyndighed. I
tvistsager bliver udgangspunktet, at forældrene har fælles forældremyndighed, og dette
udgangspunkt kan kun fraviges, hvis forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets
bedste.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere får barnet ret til kontakt med begge forældre, uanset om forældrene har været gift med
hinanden eller boet sammen, og uanset at barnet ikke tidligere har haft kontakt med den pågældende
forælder.
Med ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen for Grønland øges ligestillingen mellem mænd
og kvinder og mellem gifte og ugifte forældre med hensyn til forældremyndighed og samvær.
Med forslaget om ægteskab mellem to personer af samme køn gennemføres en næsten fuldstændig
ligestilling af ægtepar uanset køn.
Lovforslaget vurderes på denne baggrund at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for de involverede danske
myndigheder.
10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
11. Administrative konsekvenser for borgerne
Ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland forenkler behandlingen af forældres
aftaler om forældremyndighed. Endvidere giver ajourføringen forældre bedre muligheder for at
etablere og bevare fælles forældremyndighed. Samtidig giver ajourføringen forældre, der ikke har
del i forældremyndigheden, mulighed for at få orientering om barnet.
Endelig får par af samme køn mulighed for at indgå ægteskab i stedet for registreret partnerskab på
lige fod med og med tilsvarende retsvirkninger som ægteskab mellem to personer af forskelligt køn.
12. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
13. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 18. november 2013 til den 16. december 2013 været
sendt i høring hos Naalakkersuisut (Formandens Departement), Grønlands Biskop,
Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Den
Danske Dommerforening, Kredsdommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, SIK, Politimesteren
i Grønland, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Grønlands
Politiforening, Politiforbundet i Danmark, Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater), Danske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0034.png
FAMILIEadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Advokatrådet, Danske
Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Forsvarerforeningen i Grønland, Institut for
Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, LGBT Danmark, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, Et barn to forældre, Foreningen Far til Støtte for Børn og
Forældre, Familiens Forening, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Center for Familieudvikling, Barnets Tarv, Barnets Tarv
Nu og Daspcan – Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt.
15. Det sammenfattende skema
 
Økonomiske konsekvenser
Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser Ingen
Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser Ingen
Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Forenklet behandling af aftaler Ingen
for borgerne
om forældremyndighed.
Mulighed for at etablere og
bevare fælles
forældremyndighed.
Forældre, der ikke har del i
forældremyndigheden, får
mulighed for at få orientering
om barnet.
Par af samme køn får mulighed
for at indgå ægteskab i stedet
for registreret partnerskab på
lige fod og med tilsvarende
samme retsvirkninger som
ægteskab mellem to personer af
forskelligt køn.
Miljømæssige konsekvenser Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 1)
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven, der bl.a. indeholder bestemmelser om
behandlingen og afgørelsen af sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden
kontakt ophæves de gældende bestemmelser for Grønland om forældremyndighed og samvær m.v. i
kapitel 2 i myndighedsanordningen, der er beskrevet i punkt 3.1. og 3.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven, der bl.a. indeholder bestemmelser om børns
indgåelse af arbejdsaftaler m.v. ophæves de gældende bestemmelser for Grønland herom i §§ 33-35
i myndighedsanordningen, der er beskrevet i punkt 3.1. og 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 og 4
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven og de deraf følgende ændringer af retsplejelov
for Grønland (forslagets § 3) der bl.a. indeholder bestemmelser om domstolenes behandling af sager
om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt
ophæves
de gældende
bestemmelser om kredsdommerens behandling af sager om forældremyndighed og samvær m.v. i §
63 i myndighedsanordningen. Der henvises til punkt 3.1., 3.3. og 5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven, der bl.a. indeholder bestemmelser om
indgåelse af internationale overenskomster om forældremyndighed, bopæl, samvær og anden
kontakt ændres den gældende bestemmelse for Grønland om internationale overenskomster i § 68 i
myndighedsanordningen, således at den ikke længere omfatter forældremyndighed og samvær. Der
henvises til punkt 3.1. og 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Da et ægteskab mellem to personer af samme køn efter forslaget skal have samme retsvirkninger
som et registreret partnerskab, er det nødvendigt at videreføre de gældende bestemmelser herom i
forhold til ægteskaber mellem to personer af samme køn. Disse bestemmelser findes i dag i § 4 i
partnerskabsanordningen. Efter anordningens § 4, stk. 3, finder bestemmelser i lovgivningen, der
indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på
registreret partnerskab, og efter § 4, stk. 4, finder bestemmelser i internationale traktater ikke
anvendelse på registreret partnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette. Det
foreslås, at disse bestemmelser videreføres i relation til ægteskab mellem to personer af samme køn
ved, at der i retsvirkningsloven for Grønland indsættes en bestemmelse (§
64),
hvorefter
bestemmelser i lovgivningen, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt
ved dennes køn, ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, og at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestemmelser i internationale traktater ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af
samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.
Efter bestemmelserne i partnerskabsanordningens § 4, stk. 1 og 2, gælder reglerne om adoption og
forældremyndighed ikke fuldt ud for registrerede partnere. Da disse regler skal gælde fuldt ud for
ægteskab mellem to personer af samme køn, foreslås de to bestemmelser ikke videreført.
Det henvises til punkt 7 i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i
§ 279
fastsættes bidrag til et barn af retten, når det sker i
forbindelse med dom til separation eller skilsmisse eller i forbindelse med bestemmelse om, hvem
der skal have forældremyndighed over børnene ved ophævelse af samlivet. I andre tilfælde
fastsættes bidrag til et barn af kredsdommeren.
Det følger af forældreansvarsanordningens kapitel 2, at udgangspunktet i fremtiden er, at forældre
har fælles forældremyndighed uanset samlivsophævelse, separation eller skilsmisse. Endvidere vil
der i fremtiden kunne være særskilte sager om barnets bopæl efter anordningens § 17.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 279 om fastsættelse af bidrag til barnet også skal
finde anvendelse i sager om barnets bopæl. Herudover indeholder nyaffattelsen af bestemmelsen
ændringer af sproglig karakter.
Efter den foreslåede bestemmelse kan retten som hidtil i forbindelse med dom til separation eller
skilsmisse eller i forbindelse med dom om forældremyndighed over barnet træffe afgørelse om
bidrag til et barn, og denne beføjelse udvides til også at omfatte de fremtidige afgørelser om barnets
bopæl.
Der henvises til punkt 3.3.1., 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i
§ 280
fastlægger, hvilke sager der behandles efter reglerne i lovens
kapitel 27 om sager om ægteskab eller forældremyndighed. Det omfatter ifølge bestemmelsen bl.a.
sager om ophør af fælles forældremyndighed (nr. 2), sager om overførelse af forældremyndigheden
fra moderen til faderen alene i tilfælde, hvor forældrene ikke har fælles forældremyndighed (nr. 3),
sager om afgørelser om forældremyndighed ved en indehavers død (nr. 4), sager om ændring af en
aftale eller afgørelse om forældremyndighed (nr. 5) og sager om samværsret for den af forældrene,
der ikke har forældremyndighed (nr. 6).
Det foreslås, at lovens
§ 280, stk. 1, nr. 2-6,
affattes således, at sager om forældremyndighed (nr. 2),
sager om barnets bopæl (nr. 3), sager om samvær (nr. 4), sager om anden kontakt (nr. 5) og sager
om tilladelse til udlandsrejse (nr. 6) fremover behandles efter reglerne i lovens kapitel 27 om sager
om ægteskab og forældremyndighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er dels tale om ændringer af sproglig karakter i forhold til de gældende bestemmelser om
forældremyndighed. Herudover er der tale om ændringer som følge af, at reglerne i
forældreansvarsanordningen indfører en række nye sagstyper. Domstolene skal således i fremtiden
også behandle særskilte sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse til
udlandsrejse efter reglerne i forældreansvarsanordningen. De processuelle regler om
forældremyndighedssager udvides som en konsekvens heraf til også at gælde disse sagstyper.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af
§ 283, stk. 2,
er en konsekvens af, at domstolene som følge af reglerne i
forældreansvarsanordningen i fremtiden skal behandle særskilte sager om barnets bopæl, anden
kontakt end samvær og tilladelse til udlandsrejse, hvorfor disse sager skal nævnes i bestemmelsen.
Samtidig foreslås bestemmelsen ændret, så også sager om samvær nævnes. Bestemmelsen vil
herefter indeholde en udtømmende opregning af de typer af sager, som er omfattet af bestemmelsen.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af
§ 284, stk. 1,
er en konsekvens af forslaget i § 3, nr. 5, om indsættelse af
et nyt stk. 2 i § 284 om stedlig kompetence i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær,
anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse. Stk. 1 vil fremover fortsat være udgangspunktet i
sager om ægteskab, som skal anlægges ved sagsøgtes hjemting, hvorimod det i sager om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse, fremover
vil være lovens udgangspunkt, at sagen skal anlægges der, hvor barnet har bopæl. Der henvises til
bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 5 (§ 284, stk. 2).
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende
§ 284
skal sager om forældremyndighed som udgangspunkt anlægges ved
sagsøgtes hjemting.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at der i sager om forældremyndighed m.v. skal
tages udgangspunkt i barnets bopæl og ikke i forældrenes bopæl. Reglerne om domstolenes stedlige
kompetence i sager om forældremyndighed m.v. foreslås reguleret i et
nyt stk. 2,
hvorefter disse
sager som udgangspunkt skal anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl.
Hvis barnet ikke har bopæl her i riget, bestemmes den stedlige kompetence efter de gældende
regler, dvs. § 284, stk. 1, som ikke foreslås ændret indholdsmæssigt (se § 3, nr. 4), og som fortsat er
udgangspunktet i sager om ægteskab, og § 284, stk. 2 og 3, som foreslås videreført uden ændringer i
stk. 3 og 4. Sagen anlægges i så fald ved sagsøgtes hjemting. Har sagsøgte heller ikke hjemting her i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
riget, anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting, og hvis ingen af parterne har hjemting her i riget,
anlægges sagen ved den ret, som justitsministeren bestemmer.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til
forslagets § 3, nr. 4, (§ 284, stk. 1).
Til nr. 6
Den foreslåede ændring af
§ 286
er en konsekvens af, at domstolene i fremtiden skal behandle
særskilte sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse til udlandsrejse, hvorfor
disse sager skal nævnes i bestemmelsen. Samtidig foreslås bestemmelsen ændret, så også sager om
samvær nævnes. Bestemmelsen vil herefter indeholde en udtømmende opregning af de sagstyper,
som er omfattet af bestemmelsen.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i
§ 287, 1. pkt.,
kan retten bestemme, at en eller begge parter ikke
må overvære den samtale med et barn, der skal finde sted efter myndighedslovens § 25.
Den foreslåede ændring af
§ 287, 1. pkt.,
er en konsekvens af, at reglerne om forældremyndighed og
samvær i myndighedsanordningen, der satte myndighedslovens § 25 i kraft for Grønland, ophæves
som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven. Samtaler med barnet i forbindelse med sager
om forældremyndighed m.v. vil således fremover skulle afholdes efter forældreansvarsanordningen
og ikke myndighedsanordningen.
Det følger af forældreansvarsanordningen, at barnet skal inddrages under en sag om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan
komme til udtryk. Dette kan bl.a. ske ved samtaler med barnet. Forpligtelsen til at inddrage barnet
direkte i sagen gælder dog ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må
anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.
Der henvises til punkt 3.3.6., 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring af
§ 290, stk. 1,
er en konsekvens af, at domstolene i fremtiden skal
behandle særskilte sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse til udlandsrejse,
hvorfor disse sager skal nævnes i bestemmelserne. Samtidig foreslås bestemmelserne ændret, så
også sager om samvær nævnes.
Dette medfører, at der efter en parts død heller ikke kan anlægges en sag om barnets bopæl,
samvær, anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 598 angiver, på hvilket grundlag tvangsfuldbyrdelse kan ske.
Det foreslås at indsætte et nyt nummer (nr.
4)
i
§ 598, stk. 1.
Forslaget er for det første en
konsekvens af, at der fremover vil kunne indgås aftaler om barnets bopæl. For det andet indføres
der med det foreslåede nye nr. 4 udtrykkelig hjemmel til, at aftaler om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær kan tvangsfuldbyrdes.
Aftaler om forældremyndighed vil efter den foreslåede bestemmelse kunne tvangsfuldbyrdes, hvis
de er anmeldt til eller godkendt af retten, statsforvaltningen eller en rigsombudsmand. Endvidere vil
aftaler om barnets bopæl eller samvær kunne tvangsfuldbyrdes, hvis de er indgået over for retten,
statsforvaltningen eller en rigsombudsmand, eller når det udtrykkeligt i en aftale er bestemt, at den
kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.
Med henvisningen til statsforvaltningen og anvendelsen af betegnelsen ”en rigsombudsmand” sikres
det, at aftaler om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan tvangsfuldbyrdes uanset, om
de er indgået i Danmark eller Grønland eller på Færøerne.
Loven tilsigter ikke nogen ændring af, at retternes, statsforvaltningens og en rigsombudsmands
afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær (fortsat) vil kunne tvangsfuldbyrdes
i medfør af § 598, stk. 1, nr. 1-3, der ikke foreslås ændret, jf. hertil også § 599, stk. 5, som affattet
ved forslagets § 3, nr. 12.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til forslagets
§ 3, nr. 11-14 og 18, (§ 598, stk. 6, § 599, stk. 4 og 5, § 631, stk. 1, 1.§ 632, stk. 2, 1. pkt., og § 723,
nr. 6).
Til nr. 10
I relation til
§ 598, stk. 1, nr. 6,
der bliver nr. 7, er der tale om konsekvensændring som følge af
forslaget om, at der indsættes et nyt nr. 4 i § 598, stk. 1, om tvangsfuldbyrdelse, jf. forslagets § 3,
nr. 9.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til forslagets
§ 3, nr. 9, 12-14 og 18, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 599, stk. 5, § 631, stk. 1, § 632, stk. 2, 1. pkt., og §
723, nr. 6).
Til nr. 11
I relation til
§ 598, stk. 6,
og
§ 599, stk. 4, 1. pkt.,
er der tale om konsekvensændring som følge af
forslaget om, at der indsættes et nyt nr. 4 i § 598, stk. 1, om tvangsfuldbyrdelse, jf. forslagets § 3,
nr. 9.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til forslagets
§ 3, nr. 9, 12-14 og 18, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 599, stk. 5, § 631, stk. 1, § 632, stk. 2, 1. pkt., og §
723, nr. 6).
Til nr. 12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det følger af den gældende bestemmelse i
§ 599, stk. 5,
at bestemmelser om forældremyndighed
eller samværsret, der er truffet ved dom eller godkendt af retten eller af statsforvaltningen eller en
rigsombudsmand, kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i den afgørelse, som søges
fuldbyrdet.
Efter forældreansvarsanordningen kan forældre indgå aftaler om barnets bopæl, som ikke skal
godkendes af retten, en statsforvaltning eller en rigsombudsmand. Den foreslåede ændring af § 599,
stk. 5, er en konsekvens af, at der fremover vil være særskilte aftaler og afgørelser om barnets
bopæl, hvorfor disse aftaler bør nævnes i bestemmelsen. Samtidig bør det nævnes i bestemmelsen,
at der med forældreansvarsanordningen fremover vil være afgørelser om barnets bopæl.
Med den foreslåede ændring vil også aftaler og afgørelser om barnets bopæl kunne fuldbyrdes
straks, medmindre andet er aftalt eller bestemt.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til forslagets
§ 3, nr. 9, 11, 13, 14 og 18 (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, § 599, stk. 4, 1. pkt., § 631, stk. 1, og
§ 723, nr. 6).
Til nr. 13
Den foreslåede ændring af
§ 631, stk. 1, 1. pkt.,
er en konsekvens af, at der fremover vil være
særskilte afgørelser om barnets bopæl, som skal kunne tvangsfuldbyrdes, herunder ved foretagelse
af umiddelbare fogedforretninger. Bestemmelsernes ordlyd foreslås derfor ændret, således at den
også omfatter afgørelser om barnets bopæl.
Den foreslåede ændring indebærer, at særskilte afgørelser om barnets bopæl fremover vil kunne
tvangsfuldbyrdes efter de samme regler som afgørelser om forældremyndighed og samvær (§ 631,
stk. 1), herunder ved umiddelbare fogedforretninger (§ 632, stk. 2), og at fogedforretninger
vedrørende afgørelser om barnets bopæl er afgiftsfri (§ 723, nr. 6) – i lighed med, hvad der gælder
for afgørelser om forældremyndighed og samvær. Der foreslås herudover ændringer af redaktionel
karakter.
Der henvises til punkt 3.3., 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til
forslagets § 3, nr. 9, 11, 12 og 18, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, § 599, stk. 4 og 5, § 632, stk. 2,
1. pkt., og § 723, nr. 6).
Til nr. 14
Det foreslåede nye 3. pkt. i
§ 631, stk. 1,
hænger sammen med, at der fremover vil være mulighed
for at fastsætte samvær med andre end barnets forældre. Der henvises til
forældreansvarsanordningens §§ 20 og 20 a. Ifølge den foreslåede bestemmelse kan et sådant
samvær kun fyldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder, men ikke ved umiddelbar magtanvendelse.
Dette svarer til reglerne i § 536, stk. 2, i den danske retsplejelov.
Der henvises til punkt 3.3., 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til
forslagets § 3, nr. 9, 11, 12 og 18, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, § 599, stk. 4 og 5, § 632, stk. 2,
1. pkt., og § 723, nr. 6).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 15
De foreslåede ændringer af
§ 631, stk. 2, 2. pkt.,
er af redaktionel karakter.
Til nr. 16
De foreslåede ændringer af
§ 631, stk. 3,
2. pkt., er af redaktionel karakter.
Til nr. 17
Med den foreslåede ny bestemmelse i
§ 631, stk. 4,
kommer det udtrykkeligt til at fremgå af loven,
at barnet i overensstemmelse med FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
(Børnekonventionen), som er tiltrådt af Grønland med virkning fra den 11. maj 1993, skal kunne
give udtryk for sine synspunkter under en sag om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse eller en aftale
om forældremyndighed m.v. Den foreslåede bestemmelse, som svarer til § 537, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
i den danske retsplejelov, indebærer, at et barn, som har den fornødne alder og modenhed, under en
samtale skal have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade
for barnet. Reglen skal ses i sammenhæng med forældreansvarsanordningens §§ 5 og 33 om
samtaler med børn.
 
Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en
repræsentant for kommunen. Der henvises i den forbindelse også til punkt 3.3.6. i de almindelige
bemærkninger.
Samtalen forudsættes afholdt på samme måde som samtaler under sager om forældremyndighed
m.v. med de tilpasninger, der eventuelt måtte være foranlediget af, at samtalen afholdes som led i
tvangsfuldbyrdelse. Det foreslås, at § 287 i retsplejelov for Grønland, som foreslås ændret ved
forslagets § 3, nr. 7, finder tilsvarende anvendelse for disse samtaler. Dette indebærer, at fogeden
kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære samtalen, og at fogeden, inden sagen
afgøres, skal gøre parterne bekendt med indholdet af samtalen, medmindre dette vil stride mod de
hensyn, der har ført til udelukkelsen.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til forslagets
§ 3, nr. 7, (§ 287, 1. pkt.).
Til nr. 18
Efter
§ 632, stk. 2, 1. pkt.,
kan forældremyndighed, værgemål og det sociale udvalgs beslutninger
vedrørende børns ophold håndhæves af fogeden uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis
den berettigede kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede. Fuldbyrdelse sker
efter § 631. Efter
§ 723, nr. 6,
er fogedforretninger vedrørende forældremyndighed og samvær
afgiftsfrie.
De foreslåede ændringer af de nævnte bestemmelser er en konsekvens af, at der fremover vil være
særskilte afgørelser om barnets bopæl, som skal kunne tvangsfuldbyrdes, herunder ved foretagelse
af umiddelbare fogedforretninger. Bestemmelsernes ordlyd skal derfor ændres, således at de
fremover også vil omfatte afgørelser om barnets bopæl.
De foreslåede ændringer indebærer, at afgørelser om barnets bopæl fremover vil kunne
tvangsfuldbyrdes efter de samme regler som afgørelser om forældremyndighed og samvær (§ 631,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stk. 1), herunder ved umiddelbare fogedforretninger (§ 632, stk. 2), og at fogedforretninger
vedrørende barnets bopæl er afgiftsfri (§ 723, nr. 6) – i lighed med, hvad der gælder for
fogedforretninger vedrørende forældremyndighed og samvær.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til
forslagets § 3, nr. 9 og 11-14, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, og § 599, stk. 4 og 5, og § 631, stk.
1).
Til § 4
Til nr. 1
Efter den grønlandske kriminallovs
§ 76
dømmes for unddragelse af forældremyndighed den, som
unddrager en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg
eller bidrager til, at den pågældende unddrager sig sådan myndighed eller forsorg.
Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor en person, som ikke har nogen myndighed over
barnet, unddrager dette fra forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg. Hvis
unddragelsen foretages af den ene forælder, er det en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at
den anden forælder har forældremyndigheden alene, herunder midlertidigt. Bestemmelsen finder
således ikke anvendelse over for barnets forældre, hvis de har fælles forældremyndighed, heller
ikke selvom forældrene er uenige om forældremyndigheden.
Det foreslås, at der i bestemmelsen om unddragelse af forældremyndighed indsættes et nyt
stk. 2,
som fastsætter, at ligeledes dømmes den, der ulovligt fører barnet ud af riget.
Efter bestemmelsen vil det være kriminelt at føre et barn ud af riget, hvis dette er ulovligt efter
lovgivningen om forældres og anden rette vedkommendes myndighed over personer under 18 år.
Det betyder, at det med ikraftsættelsen for Grønland af forældreansvarsloven vil være kriminelt at
tage et barn med til udlandet, hvis dette er ulovligt efter forældreansvarslovens § 3. Det vil således
være kriminelt, hvis en forælder i en situation, hvor forældrene har fælles forældremyndighed og er
uenige om forældremyndigheden, rejser til udlandet med barnet, uden at den anden forælder har
samtykket hertil, eller uden at der foreligger en afgørelse om, at barnet kan have bopæl i eller rejse
til udlandet. Det vil derimod ikke være kriminelt, hvis en forælder, der har del i
forældremyndigheden, i strid med forældreansvarslovens § 3 forlænger barnets ophold i udlandet ud
over det aftalte, forudsatte eller fastsatte.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse ikke alene i tilfælde, hvor en forælder bosætter eller
opholder sig i udlandet med barnet i en længere periode, men også i tilfælde, hvor barnet tages med
på ferie eller et andet korterevarende ophold i udlandet, hvis dette er ulovligt efter lovgivningen om
forældres og anden rette vedkommendes myndighed over personer under 18 år.
Det foreslåedes stk. 2 omfatter ikke, at et barn ulovligt føres fra Grønland til Danmark eller
Færøerne. Det vil derfor ikke være kriminelt, hvis en forælder, der har del i forældremyndigheden,
ulovligt fører barnet til Danmark eller Færøerne.
Der henvises til punkt 3.3.1. og 6 i de almindelige bemærkninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til § 5
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at de lovændringer, der vedrører ægteskab mellem to personer af samme
køn (ændringen af retsvirkningsloven for Grønland, § 2) sættes i kraft den 1. oktober 2015.
Det foreslås i
§ 5, stk. 2,
at de lovændringer, der vedrører forældreansvar, træder i kraft den 1.
januar 2016. Det drejer sig om ophævelsen af bestemmelserne om forældremyndighed og samvær i
myndighedsanordningen (§ 1) samt ændringerne af retsplejelov for Grønland og kriminallov for
Grønland (§§ 3 og 4). Samtidig sættes forældreansvarsloven, børnebortførelsesloven og lov om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen med tilhørende konventioner i kraft for Grønland ved
kongelig anordning. Dette indebærer navnlig, at forældreansvarsanordningen også vil finde
anvendelse på børn, der er født før dens ikrafttræden, og at anordningen og ændringerne af
retsplejelov for Grønland (forslagets § 3) også vil finde anvendelse på verserende sager om
forældremyndighed og samvær.
To bestemmelser om forældremyndighed i forældreansvarsanordningen finder dog kun anvendelse
på børn, der fødes den 1. januar 2016 eller senere. Det drejer sig om automatisk etablering af fælles
forældremyndighed, hvis forældrene har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før
barnets fødsel, eller hvis en mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, og
forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets
fødsel.
Med hensyn til forslagets § 5 om ændring af kriminallov for Grønland bemærkes, at det følger af
kriminallovens § 3, at loven finder anvendelse på alle handlinger, som pådømmes efter dens
ikrafttræden, men at for handlinger begået før lovens ikrafttræden, må afgørelsen dog ikke blive
mere indgribende end efter den tidligere retstilstand. Det betyder, at der kun kan fastsættes
foranstaltninger efter kriminalloven for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i
kriminallovens § 76, stk. 2, når overtrædelsen er begået efter lovens ikrafttræden.
Til § 6
Som beskrevet i punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger opretholdes myndighedsstrukturen på
forældreansvarsområdet i Grønland, idet dog Rigsombudsmandens kompetence til at behandle sager
om aftaler om forældremyndighed udvides til at omfatte alle situationer, herunder også overførsel af
forældremyndighed til tredjemand. Det foreslås derfor i
§ 6,
at retten færdigbehandler alle
verserende sager om aftaler om forældremyndighed, der er indbragt for retten inden den 1. januar
2016. Disse sagerne behandles og afgøres efter forældreansvarsanordningen og efter retsplejelov for
Grønland som ændret ved forslagets § 3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0044.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I myndighedsloven, der er sat i kraft for
Grønland ved anordning nr. 306 af 14. maj
1993, foretages følgende ændringer:
Kapitel 2
Forældremyndighed
§ 5.
Børn og unge under 18 år er under
forældremyndighed, medmindre de har indgået
ægteskab.
Forældremyndighedens indhold
§ 6.
Forældremyndighedens indehaver skal
drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse
om dets personlige forhold ud fra barnets
interesse og behov.
Stk. 2.
Forældremyndigheden medfører pligt til
at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold
og anden krænkende behandling
Stk. 3.
Forældrene kan anvende barnets
indtægter til dets underhold i passende omfang
og under hensyntagen til deres og barnets
stilling.
Indehavere af forældremyndighed
§ 7.
Er forældrene gift med hinanden ved
barnets fødsel, eller indgår de senere ægteskab,
har de fælles forældremyndighed. Er forældrene
separeret ved barnets fødsel, har moderen dog
forældremyndigheden alene, medmindre
samlivet mellem ægtefællerne genoptages.
Stk. 2.
Er forældrene ikke gift med hinanden,
har moderen forældremyndigheden alene.
Aftale om fælles forældremyndighed
§ 8.
Forældre, der ikke er gift med hinanden
eller er separerede, kan med kredsdommerens
godkendelse aftale, at de skal have fælles
forældremyndighed. Aftalen godkendes,
medmindre den strider mod, hvad der er bedst
for barnet.
1.
Kapitel 2
ophæves.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0045.png
Ophør af fælles forældremyndighed
§ 9.
Lever forældre, der har fælles
forældremyndighed, ikke sammen, eller agter en
af dem at ophæve samlivet, kan enhver af dem
kræve, at den fælles forældremyndighed skal
ophøre.
Stk. 2.
Forældrene kan med kredsdommerens
godkendelse aftale, hvem af dem der skal have
forældremyndigheden alene. Aftalen godkendes,
medmindre den strider mod, hvad der er bedst
for barnet.
Stk. 3.
Er forældrene uenige, eller nægtes
godkendelse af deres aftale, afgør kredsretten
under særligt hensyn til, hvad der er bedst for
barnet, hvem af forældrene der skal have
forældremyndigheden alene.
Separation og skilsmisse
§ 10.
Ved separation eller skilsmisse skal der
tages stilling til, hvem forældremyndigheden
skal tilkomme, medmindre der tidligere er
truffet aftale eller afgørelse herom.
Stk. 2.
Forældrene kan med
Rigsombudsmandens eller kredsrettens
godkendelse aftale, at de fortsat skal have fælles
forældremyndighed, eller at en af dem skal have
forældremyndigheden alene. Aftalen godkendes,
medmindre den strider mod, hvad der er bedst
for barnet. Godkendelsen foretages af
Rigsombudsmanden, hvis separationen eller
skilsmissen sker ved bevilling, og ellers af
retten.
Stk. 3.
Er forældrene uenige, eller nægtes
godkendelse af deres aftale, afgør kredsretten
under særligt hensyn til, hvad der er bedst for
barnet, hvem af forældrene der skal have
forældremyndigheden alene.
Genoptagelse af samlivet
§ 11.
Er der truffet aftale eller afgørelse efter § 9
eller § 10 om, at en af forældrene skal have
forældremyndigheden alene, genindtræder den
fælles forældremyndighed, hvis gifte, herunder
separerede, forældre genoptager eller fortsætter
samlivet. Er forældrene ugifte eller fraskilte, får
de ikke på ny fælles forældremyndighed,
medmindre de indgår aftale herom efter § 8.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0046.png
Overførelse af forældremyndighed ved aftale
§ 12.
Forældremyndigheden kan ved aftale
godkendt af kredsdommeren overføres til den af
forældrene, der ikke har forældremyndigheden,
eller til andre. Aftalen godkendes, medmindre
den strider mod, hvad der er bedst for barnet.
Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar
i forening, herunder den ene af forældrene og
dennes ægtefælle.
Overførelse af forældremyndighed ved dom
§ 13.
Har ugifte forældre ikke haft fælles
forældremyndighed, jf. § 7, stk. 2, kan
kredsretten overføre forældremyndigheden fra
moderen til faderen alene, hvis ændringen er
bedst for barnet. Ved afgørelsen tages hensyn til
faderens hidtidige forbindelse med barnet.
Forældremyndigheden efter dødsfald
§ 14.
Har forældrene fælles forældremyndighed,
og dør den ene, forbliver forældremyndigheden
hos den anden. Bor barnet ved dødsfaldet ikke
hos den efterlevende, kan en anden i forbindelse
med dødsfaldet anmode om at få tillagt
forældremyndigheden. Anmodningen kan kun
imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er
bedst for barnet, taler imod, at
forældremyndigheden forbliver hos den
efterlevende.
Stk. 2.
Har en af forældrene
forældremyndigheden alene, og dør denne, eller
bevirker et dødsfald i øvrigt, at ingen har
forældremyndigheden, bestemmes under hensyn
til, hvad der er bedst for barnet, hvem der skal
have forældremyndigheden. Anmoder den
efterlevende af forældrene om
forældremyndigheden, imødekommes
anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der
er bedst for barnet, taler imod det.
Stk. 3.
Forældremyndigheden kan tillægges et
ægtepar i forening, herunder den efterlevende af
forældrene og dennes ægtefælle.
Stk. 4.
Afgørelser efter stk. 1-3 træffes af
kredsretten.
§ 15.
Indehavere af forældremyndigheden kan
tilkendegive, hvem der efter deres død bør have
tillagt forældremyndigheden. Tilkendegivelsen
følges, medmindre hensynet til, hvad der er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0047.png
bedst for barnet, taler derimod. Den
efterlevendes fortrinsstilling efter § 14 gælder
dog uanset en modsat tilkendegivelse.
Ændring af forældremyndighedsaftaler og -
afgørelser
§ 16.
Er forældremyndigheden ved aftale eller
dom tillagt en af forældrene alene, kan
kredsretten overføre forældremyndigheden til
den anden, hvis det er påkrævet under hensyn
til, hvad der er bedst for barnet, navnlig på
grund af væsentligt forandrede forhold.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder også, hvis faderen ikke
har fået medhold under en sag efter § 13.
Stk. 3.
Aftale efter § 12 eller afgørelse efter §
14 kan ændres af kredsretten efter samme
betingelser som nævnt i stk. 1.
Midlertidige afgørelser om
forældremyndigheden
§ 17.
Er der anlagt retssag om
forældremyndigheden, kan kredsretten efter
anmodning bestemme, hvem
forældremyndigheden midlertidigt skal
tilkomme. Afgørelsen træffes under hensyn til,
hvad der er bedst for barnet under sagen.
Afgørelsen gælder, indtil der foreligger en dom,
der kan fuldbyrdes, og bortfader, hvis sagen
hæves eller afvises.
§ 18.
Har forældrene fælles forældremyndighed,
og er der risiko for, at den ene af dem vil bringe
barnet ud af riget og derved foregribe en
afgørelse om forældremyndigheden, kan
Rigsombudsmanden midlertidigt tillægge den
anden af forældrene forældremyndigheden
alene.
§ 19.
Under en sag ved kredsretten om
forældremyndighed efter en indehavers død, jf.
§ 14, kan retten bestemme, hvem
forældremyndigheden midlertidigt skal
tilkomme. Afgørelsen gælder, indtil der
foreligger en afgørelse om
forældremyndigheden, der kan fuldbyrdes.
§ 20.
Er indehaveren eller begge indehavere af
forældremyndigheden forhindret i at træffe
bestemmelse om barnets personlige forhold, kan
kredsretten afgøre, hvem forældremyndigheden
skal tilkomme, så længe forhindringen varer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0048.png
§ 21.
Midlertidig afgørelse efter §§ 17-20 kan
ændres, hvis det er bedst for barnet.
Samværsret
§ 22.
Barnets forbindelse med begge forældre
søges bevaret ved, at den, der ikke har del i
forældremyndigheden, har ret til samvær med
barnet.
§ 23.
Kredsretten træffer efter anmodning
afgørelse om omfanget og udøvelsen af
samværsretten og kan fastsætte de nødvendige
bestemmelser i forbindelse hermed.
Stk. 2.
Kredsretten kan afslå at fastsætte
samværsret og kan ændre eller ophæve en
afgørelse eller aftale om samværsret, hvis
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler
derfor. Ved afgørelsen tages navnlig hensyn til
den pågældendes hidtidige forbindelse med
barnet.
§ 24.
Behandles en sag om forældremyndighed
ved kredsretten, træffer kredsretten efter
anmodning afgørelse om midlertidig samværsret
under sagen for en indehaver af
forældremyndigheden efter reglerne i § 23.
Afgørelsen gælder, indtil der foreligger en
afgørelse eller aftale om forældremyndigheden,
der kan fuldbyrdes.
Sagsbehandling
§ 25.
Er et barn fyldt 12 år, skal der, før der
træffes afgørelse i en sag om
forældremyndighed eller samværsret, finde en
samtale sted med barnet herom. Samtalen kan
dog undlades, hvis den må antages at være til
skade for barnet eller uden nogen betydning for
afgørelsen.
§ 26.
Kredsretten skal indhente erklæring fra
den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, inden der træffes
afgørelse efter § 12 eller § 14, stk. 2,
medmindre dette kan være til væsentlig skade
for barnet eller medføre uforholdsmæssig
forsinkelse af sagen.
§ 33.
En mindreårig, der har indgået ægteskab,
træffer selv bestemmelse om indgåelse og
ophævelse af aftale om tjeneste eller andet
personligt arbejde.
2.
§§ 33-35
ophæves
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0049.png
Stk. 2.
Har en mindreårig med tilladelse af
forældremyndighedens indehaver på egen hånd
påtaget sig tjeneste eller andet personligt
arbejde, hvorved denne er blevet i stand til selv
at sørge for sit underhold, kan den mindreårige,
for så vidt denne er fyldt 15 år, selv ophæve
aftalen og påtage sig arbejde af lignende art,
medmindre andet bestemmes af
forældremyndighedens indehaver.
§ 34.
Aftale om tjeneste eller andet personligt
arbejde, som en mindreårig på egen hånd har
truffet, kan forældremyndighedens indehaver
ophæve, såfremt hensynet til den mindreåriges
opdragelse eller velfærd kræver det.
Ophævelsen skal dog så vidt muligt ske med
rimeligt varsel, og hvor billighed taler derfor,
kan der tillægges den anden part en passende
erstatning.
§ 35.
Det har sit forblivende ved lovgivningens
særlige regler om lærlingeforhold.
§ 63.
Kredsdommeren afgørelser efter § 9, stk.
3, § 10, stk. 3, § 13, § 14, § 16 og § 23 træffes
ved dom.
Stk. 2.
Hvis kredsdommeren nægter at
godkende en aftale efter § 8 eller § 12, kan
sagen indbringes for landsdommeren.
Kredsrettens afgørelser efter § 17, § 19, § 20 og
§ 24 kan ligeledes indbringes for
landsdommeren. Kredsdommerens afgørelse om
fratagelse af værgemål efter § 31, stk. 1, § 55 og
§ 59, jf. § 31, stk. 1, kan indbringes for
landsdommeren. Fristen for indbringelse for
landsretten eller landsdommeren er 2 uger.
§ 68.
Regeringen kan indgå overenskomst med
andre stater om forholdet mellem dansk og
fremmed rets regler om umyndighed og
værgemål, forældremyndighed og samværsret.
Overenskomsten finder anvendelse i Grønland
efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
Justitsministeren kan endvidere
fastsætte regler om forholdet mellem danske og
andre nordiske regler om umyndighed og
værgemål, forældremyndighed og samværsret.
3.
§ 63, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
4.
§ 63, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
der bliver stk. 1, 1.
og 2. pkt., ophæves.
5.
I
§ 68, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
udgår: ”,
forældremyndighed og samværsret”.
§2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0050.png
I lov nr. 150 af 31. marts 1993 om ikrafttræden
for Grønland af lov om ægteskabets
retsvirkninger foretages følgende ændring:
1.
I
§ 1
indsættes som
nr. 20:
”20.
Efter § 53, der bliver § 63, indsættes:”§
64.
Bestemmelser i lovgivningen, der
indeholder særlige regler om den ene part i et
ægteskab bestemt ved dennes køn, finder ikke
anvendelse på ægteskab mellem to personer af
samme køn.
Stk. 2.
Bestemmelser i internationale traktater
finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to
personer af samme køn, medmindre
medkontrahenterne tilslutter sig dette.””
§3
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30.
april 2008, som ændret ved lov nr. 1388 af 23.
december 2012 og lov nr. 740 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 279.
Bidrag til et barn fastsættes af retten, når
det sker i forbindelse med dom til separation
eller skilsmisse eller i forbindelse med
bestemmelse om, hvem der skal have
forældremyndigheden over børnene ved
ophævelse af samlivet. I andre tilfælde
fastsættes bidrag til et barn af kredsdommeren.
Stk. 2.
Kredsdommeren kan til enhver tid ændre
et bidrag efter anmodning fra den
bidragsberettigede eller den bidragspligtige.
§ 280.
Efter reglerne i dette afsnit behandles
1) sager om separation, skilsmisse eller
omstødelse af ægteskab,
2) sager om ophør af fælles forældremyndighed,
3) sager om overførelse af
forældremyndigheden fra moderen til faderen
alene i tilfælde, hvor forældrene ikke har fælles
forældremyndighed,
4) sager om afgørelser om forældremyndighed
ved en indehavers død,
5) sager om ændring af aftale eller afgørelse om
forældremyndighed,
6) sager om samværsret for den af forældrene,
der ikke har del i forældremyndigheden,
1.
§ 279, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
”Bidrag til et barn kan fastsættes af retten i
forbindelse med dom til separation eller
skilsmisse eller i forbindelse med dom om
forældremyndighed over barnet eller om barnets
bopæl.”
2.
§ 280, nr. 2-6,
affattes således:
”2) sager om forældremyndighed,
3) sager om barnets bopæl,
4) sager om samvær,
5) sager om anden kontakt,
6) sager om tilladelse til udlandsrejse,”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0051.png
7) sager mellem ægtefæller om ændring eller
anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse
eller omstødelse eller anfægtelse af aftaler om
fordeling af formuen, der er indgået med
henblik på separation, skilsmisse eller
omstødelse,
8) sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om
separation består eller er bortfaldet, og
9) sager til afgørelse af, om parterne er eller
ikke er ægtefæller.
§ 283.
Det afgøres efter § 448 c i den danske
retsplejelov, om en sag om ægteskab kan
anlægges her i riget (Danmark og Grønland).
Stk. 2.
Det afgøres efter § 448 f i den danske
retsplejelov, om en sag om forældremyndighed
kan anlægges her i riget (Danmark og
Grønland).
§ 284.
Sag anlægges ved sagsøgtes hjemting.
Stk. 2.
Har sagsøgte ikke hjemting her i riget,
anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting.
Stk. 3.
Har ingen af parterne hjemting her i riget,
anlægges sagen ved den ret, som
justitsministeren bestemmer.
3.
I
§ 283, stk. 2,
indsættes efter
”forældremyndighed”: ”, barnets bopæl,
samvær, anden kontakt eller tilladelse til
udlandsrejse”.
4.
I
§ 284, stk. 1,
indsættes efter ”Sag”: ”om
ægteskab”.
5.
I
§ 284
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
Sag om forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladelse til
udlandsrejse anlægges ved retten i den
retskreds, hvor barnet har bopæl. Har barnet
ikke bopæl her i riget, finder stk. 1, 3 og 4
tilsvarende anvendelse.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
6.
I
§ 286
ændres ”eller forældremyndighed” til:
”, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær,
anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse”.
§ 286.
Omstændigheder, som er eller kunne
være gjort gældende i en tidligere sag om
ægteskab eller forældremyndighed, der er
pådømt i realiteten, kan ikke benyttes som
grundlag for at anlægge en ny sag.
§ 287.
Retten kan bestemme, at en eller begge
parter ikke må overvære den samtale med et
barn, der skal finde sted efter myndighedslovens
§ 25. Inden sagen afgøres, skal parterne gøres
bekendt med indholdet af samtalen, medmindre
dette vil stride mod de hensyn, der har ført til
udelukkelsen.
§ 290.
Sag om ægteskab eller
forældremyndighed kan ikke anlægges efter en
7.
§ 287, 1. pkt.,
affattes således:
”Retten
kan bestemme, at en eller begge parter
ikke må overvære en samtale med et barn, der
skal finde sted efter forældreansvarsloven.”
8.
I
§ 290, stk. 1,
ændres ”eller
forældremyndighed” til: ”, forældremyndighed,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0052.png
parts død.
Stk. 2.
Dør en af parterne, inden dommen
afsiges, hæves sagen.
§ 598.
Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag
af
1) domme og beslutninger afsagt eller truffet af
domstole eller andre myndigheder i Grønland,
hvis afgørelse efter lovgivningen kan
tvangsfuldbyrdes,
2) forlig indgået for de under nr. 1 nævnte
myndigheder og forlig indgået under
vilkårsforhandling i henhold til lov for Grønland
om ægteskabs indgåelse og opløsning,
3) domme, kendelser og beslutninger afsagt
eller truffet af domstole eller andre
myndigheder i den øvrige del af riget, hvis
afgørelser kan tvangsfuldbyrdes der, og forlig
indgået for de pågældende myndigheder,
4) pantebreve, for så vidt angår ejerpantebreve
og skadesløsbreve dog kun, når gældens
størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt
af skyldneren eller klart fremgår af
omstændighederne,
5) udenretlige skriftlige forlig om forfalden
gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget,
at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,
6) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 5, når
det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet, at det
kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,
7) veksler, for så vidt angår vekselretlige krav,
og checks, for så vidt angår regreskrav, og
8) retsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den
øvrige del af riget i henhold til traktater eller
andre internationale forpligtelser.
Stk. 2.
Tvangsfuldbyrdelse kan endvidere ske
for følgende pengekrav:
1) Krav på tilbagebetaling af lån eller renter af
lån ydet af det offentlige mod sikkerhed i fast
ejendom eller løsøre.
2) Det offentliges krav på betaling af leje af
husrum og betaling af varme, el, vand og
renovation.
3) Skatter og afgifter til det offentlige i henhold
til landstingslov eller landstingsforordning.
4) Krav på betaling af underholdsbidrag, der er
fastsat af en myndighed i Grønland.
5) Bidragskrav, der er fastsat af
barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller
tilladelse til udlandsrejse”.
9.
I
§ 598, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nyt
nummer.:
”4) aftaler om forældremyndighed, der er
anmeldt til eller godkendt af retten,
statsforvaltningen eller en rigsombudsmand,
aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er
indgået over for retten, statsforvaltningen eller
en rigsombudsmand, samt aftaler om barnets
bopæl eller samvær, når det udtrykkeligt i
aftalen er bestemt, at den kan tjene som
grundlag for fuldbyrdelse,”.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.
10.
I
§ 598, stk. 1, nr. 6,
der bliver nr. 7, ændres
”nr. 5” til: ”nr. 6”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0053.png
statsforvaltningen i Danmark eller af
Rigsombudsmanden på Færøerne.
6) Skatte- og afgiftskrav, der kan
tvangsfuldbyrdes i den øvrige del af riget.
7) Erstatningsbeløb efter § 627.
8) Krav opstået i medfør af afgørelser truffet af
myndigheder uden for Grønland, hvis
Grønlands Hjemmestyre efter gensidig
overenskomst med en udenlandsk myndighed er
forpligtet til at yde sådan bistand.
Stk. 3.
Et pengekrav kan desuden
tvangsfuldbyrdes, når dette for sagsområder, der
hører under hjemmestyret, er fastsat ved
landstingslov eller landstingsforordning.
Stk. 4.
Udlæg kan endvidere ske for krav, som
er stiftet i den øvrige del af riget, og som i
henhold til den der gældende lovgivning er
tillagt udpantningsret.
Stk. 5.
Retten til tvangsfuldbyrdelse tilkommer
også den, der har håndpant i en fordring.
11.
I
§ 598, stk. 6,
og
§ 599, stk. 4, 1. pkt.,
Stk. 6.
I de i stk. 1, nr. 4-7, nævnte tilfælde kan
fuldbyrdelse foretages hos enhver, der ved sin
ændres ”nr. 4-7” til: ”nr. 5-8”.
underskrift på dokumentet har forpligtet sig som
skyldner, selvskyldnerkautionist eller
pantsætter.
§ 599.
Domme kan fuldbyrdes, når ankefristen,
jf. § 496, er udløbet, uden at anke har fundet
sted, medmindre den ret, som har afsagt
dommen, eller landsretten i en anket sag har
bestemt andet. Søges anke af en dom tilladt efter
ankefristens udløb, kan landsretten bestemme, at
fuldbyrdelsen skal udsættes.
Stk. 2.
Beslutninger kan fuldbyrdes straks,
medmindre andet er bestemt i beslutningen.
Stk. 3.
De forlig, der er nævnt i § 598, stk. 1, nr.
2, kan fuldbyrdes, når kravet er forfaldet,
medmindre andet er bestemt i forliget.
Stk. 4.
Fristen for fuldbyrdelse på grundlag af de
i § 598, stk. 1, nr. 4-7, nævnte dokumenter er 14
dage efter den dag, da ydelsen kunne kræves
betalt, medmindre andet er bestemt i
dokumentet. Kortere fuldbyrdelsesfrist end 4
hverdage kan dog ikke aftales.
12.
§ 599, stk. 5,
affattes således:
Stk. 5.
Bestemmelser om forældremyndighed
eller samværsret, der er truffet ved dom eller
”Stk.
5.
Aftaler
og
afgørelser
om
godkendt af retten eller af statsforvaltningen
eller en rigsombudsmand kan fuldbyrdes straks, forældremyndighed, barnets bopæl og samvær,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0054.png
medmindre andet er bestemt i den afgørelse,
som søges fuldbyrdet.
Stk. 6.
For krav, som kan fuldbyrdes i medfør af
§ 598, stk. 2 eller 3, er fuldbyrdelsesfristen 7
dage efter underretning om fogedsagen, jf. §
604.
§ 631.
Bestemmelser om forældremyndighed og
udøvelse af samværsret kan fuldbyrdes ved
anvendelse af tvangsbøder eller ved umiddelbar
magtanvendelse. Fogeden er ikke ved valget af
fuldbyrdelsesmåden bundet af rekvirentens
anmodning. Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis
barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved
udsættes for alvorlig fare. I tvivlstilfælde kan
fogeden udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af
en sagkyndig erklæring.
Stk. 2.
Fogeden kan tilkalde en uvildig person,
eventuelt en repræsentant for kommunen, til at
varetage barnets tarv under sagen. Fogeden kan
efter omstændighederne give en kortere
udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering
eller samværsrettens udøvelse.
Stk. 3.
Skal tvangsbøder anvendes, forelægges
sagen for kredsretten, der fastsætter daglige eller
ugentlige bøder, der løber, indtil barnet
udleveres. Ved fuldbyrdelse af bestemmelser
om udøvelse af samværsret kan dog fastsættes
en enkelt bøde, der forfalder, når en
bestemmelse om udøvelse af samværsret på et
nærmere angivet tidspunkt ikke efterkommes.
§ 632.
Besiddelseskrav som nævnt i § 628 kan
gennemtvinges af fogeden ved en umiddelbar
fogedforretning uden sædvanligt
tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis den
berettigede i fogedretten kan godtgøre eller
sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når
fogedens bistand er påkrævet til håndhævelse af
forældremyndighed og værgemål samt til
håndhævelse af det sociale udvalgs beslutninger
vedrørende børns ophold. Fuldbyrdelse sker
efter § 631.
§ 723.
Afgiftsfri er fogedforretninger
vedrørende
1) bøder, konfiskerede værdier og
jf. § 598, stk. 1, nr. 1-4, kan fuldbyrdes straks,
medmindre andet er aftalt eller bestemt.”
13.
I
§ 631, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”og udøvelse
af samværsret” til: ”, barnets bopæl og samvær”.
14.
I
§ 631, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
”Samvær med andre end barnets forældre kan
kun fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder.”
15.
I
§ 631, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
”samværsrettens” til: ”samværets”.
16.
I
§ 631, stk. 3, 2. pkt.,
ændres to steder
”samværsret” til: ”samvær”.
17.
I
§ 631
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Et barn, som har den fornødne alder og
modenhed, skal under en samtale have mulighed
for at give udtryk for sine egne synspunkter,
medmindre det er til skade for barnet. Afholdes
en samtale med barnet, skal der deltage en
børnesagkyndig eller en repræsentant for
kommunen. § 287 finder tilsvarende
anvendelse.”
18.
I
§ 632, stk. 2,
og
§ 723, nr. 6,
indsættes
efter ”forældremyndighed”: ”, barnets bopæl”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516309_0055.png
sagsomkostninger i kriminalsager, der inddrives
af det offentlige,
2) afgifter og sagsomkostninger, som det
påhviler domstolene at indkræve,
3) krav tilkommende en part, der har fri proces,
4) krav tillagt en statstjenestemand under en af
den pågældende efter ordre anlagt sag,
5) borgerlige krav fastsat under en offentlig
kriminalsag,
6) forældremyndighed og samvær og
7) udstedelse af tvangssalgsskøde.
§4
I kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 30.
april 2008, foretages følgende ændring:
§ 76.
For unddragelse af forældremyndighed
1.
I
§ 76
indsættes som
stk. 2:
dømmes den, som unddrager en person under 18
år forældres eller anden rette vedkommendes ”Stk.
2.
Ligeledes dømmes den, der ulovligt
myndighed eller forsorg eller bidrager til, at den fører barnet ud af riget.”
pågældende unddrager sig sådan myndighed
eller forsorg.
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2015,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. januar
2016.
§6
 
Domstolene færdigbehandler alle sager om
aftaler om forældremyndighed, der er anlagt
inden den 1. januar 2016.