Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 122:

Forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland. (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 28.01.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Tina Nedergaard fra Venstre.

Mange tak for det. Grønlands Selvstyre har anmodet om, at den familieretlige lovgivning for Grønland ajourføres parallelt med den danske. Som en del af denne ajourføring sættes forældreansvarsloven i kraft for Grønland. Det drejer sig ud over forældreansvarsloven om børnebortførelsesloven og loven om Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven. Lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn sættes ligeledes i kraft for Grønland. Ikraftsættelsen betyder også, at forældres ret til at revse deres børn ophæves.

Jeg kunne godt have valgt på Venstres vegne at komme med et længere indlæg om vilkårene for grønlandske familier og børn, men vi har i Venstre den opfattelse, at når Grønland selv henvender sig og ønsker dansk lovgivningsmæssig hjælp til at understøtte ændringer i Grønland, så bakker vi fuldstændig op om det i Venstre. Det mener vi faktisk er det mest respektfulde over for det gode samarbejde i rigsfællesskabet.

Da den konservative ordfører er forhindret i at være til stede, skal jeg også på Det Konservative Folkepartis vegne tilkendegive, at Det Konservative Folkeparti ligeledes støtter lovforslaget.

Tak til fru Tina Nedergaard. Vi går videre i ordførerrækken til den socialdemokratiske ordfører, som hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Socialdemokraterne støtter også det her lovforslag. Det er klart, at vi inden for rigsfællesskabet lytter til vores partnere, og når det grønlandske selvstyre har anmodet om at få lavet justeringer i de familieretlige lovgivninger, som gælder på Grønland, så gør vi naturligvis det.

Det her lovforslag indgår i to lovkomplekser, og det ene er forældreansvarslovgivningen, som sættes i kraft i Grønland. Det er jo grundlæggende et spørgsmål om, at barnet har ret til begge forældre, og at det ikke er forældrene, der har ret til barnet, at barnet skal inddrages, hvis der er en tvist om forældremyndigheden, at man som udgangspunkt skal have fælles forældremyndighed, og at samværet også skal dele det i de tilfælde, hvor barnet kun bor hos den ene forælder.

Som socialdemokrat er jeg rigtig glad for, at man også i Grønland nu tager initiativ til, at revselsesretten over for børn skal ophæves. Det var Socialdemokraterne, der fik revselsesretten afskaffet her i Danmark tilbage i 1990'erne, og det er rigtig godt, at det nu også sker i Grønland.

Det andet lovkompleks, som lovforslaget angår, handler også om noget, vi Socialdemokrater har kæmpet for, og som jeg er glad for at vi har fået ændret i Danmark. Og det drejer sig netop om ægteskab mellem to personer af samme køn, altså at det har den samme retsvirkning som et ægteskab, der består af personer af forskelligt køn. Det ønsker man nu også fra grønlandsk side skal være situationen i Grønland, og det hilser vi som sagt også meget velkommen.

Der er ikke flere kommentarer fra socialdemokratisk side ud over gentagelsen af, at vi naturligvis støtter det her lovforslag.

Ja, vi siger tak til hr. Flemming Møller Mortensen og går videre til næste ordfører. Det er hr. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.

Mange tak. Jeg skal gøre det kort: Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget. Det er jo, som det er blevet nævnt, Grønlands ønske, at det bringes i overensstemmelse med dansk lovgivning, og vi har tradition for, at vi følger den slags indstillinger, og det vil vi også gøre i dag.

Tak til hr. Søren Espersen. Vi går videre til den næste ordfører, og det skulle være fra Det Radikale Venstre, og det er Helle Løvgreen Mølvig. Det er rigtigt, at det går fantastisk hurtigt, men vi når det.

Tak for ordet, formand. På baggrund af Grønlands Selvstyres anmodning om en ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland skal vi her behandle L 122, som er blevet førstebehandlet i Inatsisartut.

Lovforslaget indeholder en del elementer: En anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven, en anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelse m.v. og lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland, lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland.

Ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen forudsætter, at der foretages ændringer af navnlig myndighedslovgivningen og retsplejeloven for Grønland, mens lovgivningen om ægteskab mellem personer af samme køn forudsætter ændringer af retsvirkningsloven.

Radikale Venstre er rigtig glade for, at grønlandske børn nu nyder den samme beskyttelse som danske børn, bl.a. i kraft af afskaffelse af revselsesretten, og at fokus for alle afgørelser om forældremyndighed skal tilgodese barnets ret til begge forældre. Det er vigtige skridt i sikringen af børns rettigheder.

Et andet glædeligt element i lovforslaget er, at retten for to personer af samme køn til at indgå ægteskab nu både kan ske i form af en kirkelig og en borgerlige vielse i stedet for som tidligere kun som et registreret partnerskab. At ligestille alle mennesker uanset køn og seksuel orientering er noget, vi Radikale hylder både i Danmark og Grønland, for det handler om mennesker.

Radikale Venstre støtter derfor lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til De Radikales ordfører. Så er det fru Annette Vilhelmsen som ordfører for SF.

Tak for det. I 1997 blev det i Danmark gjort forbudt at slå sine børn, og med forældreansvarsloven af 2007, og særlig ved senere ændringer af samme lov, blev børnenes ve og vel det primære fokus i sager om forældremyndighed. Og i 2012 traf Folketinget endelig den meget vigtige beslutning om at lade to personer af samme køn indgå ægteskab på lige fod med personer af forskelligt køn. Det er tre ganske vigtige begivenheder i dansk historie og lovgivning, og jeg er rigtig glad for, at Grønlands Selvstyre har anmodet om, at også disse love træder i kraft for den grønlandske befolkning.

Med forældreansvarsloven – og særlig efter ændringerne i 2012 – er børnenes tarv og ønsker blevet det primære fokus i sager om forældremyndighed og bopæl, for forældreansvarsloven handler jo lige netop om børnenes ret til begge deres forældre og ikke om forældrenes ret til deres børn.

Loven giver mulighed for at se tingene i børnehøjde, og det er et fokus, som ligger SF meget på sinde. Særlig er vi i SF meget glade for, at ikrafttrædelsen af loven medfører, at forældres revselsesret over for deres børn ophæves. Det blev den endeligt i Danmark i 1997, som jeg nævnte tidligere.

Alle børn har ret til et liv med omsorg og tryghed. Korporlig afstraffelse er vold, og vold er traumatiserende, et omsorgssvigt og et brud på tillidsforholdet mellem barn og voksen.

I 1989 blev det i Danmark som det første land i verden lovligt at indgå registreret partnerskab mellem personer af samme køn. Det var et stort skridt i den rigtige retning mod ligestilling mellem heteroseksuelle og homoseksuelle. Men en fuldstændig ligestilling i forhold til indgåelse af ægteskab blev først vedtaget i 2012. Mange – både homo-, trans- og biseksuelle – havde i mange år kæmpet om retten til at blive ligestillet og anerkendt på lige fod med heteroseksuelle. Ligestilling er ikke kun noget, der har med mand versus kvinde at gøre, men det er også anerkendelse af anden seksualitet end den, der er overvejende.

Så, ja, SF støtter forslaget, men vi vil, sådan som det også er nævnt i betænkningen, påpege, at det da er helt uhørt, at der ikke foreligger en grønlandsk version af lovbemærkningerne. Det må ikke forekomme på denne måde fremover. Tak.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Finn Sørensen som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten kan også varmt støtte det her lovforslag. Det er en klar forbedring af grønlandske børns retsstilling, og det er også godt, at der nu kommer regler om ægteskab mellem to personer af samme køn i Grønland. Ændringerne sker også efter ønske fra Naalakkersuisut, og Inatsisartuts Lovudvalg har jo enstemmigt indstillet lovforslaget til godkendelse.

Vi mangler jo endnu den endelige formelle behandling i Inatsisartut, men mon ikke alt kommer til at gå stille og roligt, jævnfør lovudvalgets indstilling. Og hvis der skulle komme nogle ændringer, kan vi jo da nå at få taget højde for dem, hvis det er nødvendigt.

Vi har nogle spørgsmål, som vi allerede har afsendt – de er vist ikke kommet på hjemmesiden endnu – og som vi gerne vil have besvaret i udvalgsarbejdet. Men jeg vil da gerne understrege, at vi støtter lovforslaget, også i dets nuværende form, men vi synes især, at regeringen måske skulle kigge på nogle af de bemærkninger og forslag, som ligger i indstillingen fra Inatsisartuts Lovudvalg.

Det er f.eks. et forslag om at ændre i anordningen, § 32, stk. 1, hvor lovudvalget gerne vil have tilføjet, at retten i Grønland og Rigsombudsmanden så vidt muligt skal tilbyde forældre og børn en børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, hvis der er uenighed om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær. Det er noget, man har udeladt i lovforslaget med henvisning til, at vilkårene på Grønland ikke gør det muligt, men måske kunne man godt lave en formulering, der tilgodeså det ønske fra lovudvalgets side.

Der er også nogle bestemmelser i forældreansvarslovens § 35, som man gerne vil have indarbejdet. Det handler jo om barnets ret til, hvis det er fyldt 10 år, at anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, og det handler om en bestemmelse om, at den forælder, som barnet har bopæl hos, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet. Det foreslås også indarbejdet på en måde, så disse rettigheder, kan man sige, så vidt muligt skal imødekommes.

Så er der en indstilling om nogle bestemmelser i forældreansvarslovens § 3 og § 17 om, hvad man gør, hvis der er uenighed mellem forældrene om barnets bopæl. Også her har det grønlandske lovudvalg stillet forslag om nogle ændringer, som er betinget af de særlige geografiske og infrastrukturmæssige vilkår i Grønland.

Så vi håber, at regeringen i hvert fald lige vil kigge på, om man kunne tilgodese lovudvalget på de her punkter. Det forudsætter selvfølgelig, at Inatsisartut bakker op om lovudvalgets forslag.

Så er der spørgsmålet om, hvornår vi kan forvente, at børneloven kan sættes i kraft for Grønland. Det ville være godt, hvis ministeren i dag kunne komme med en melding om det, for man kan jo se af høringssvarene og også af lovudvalgets indstilling, at det ligger dem meget på sinde deroppe, at man meget hurtigt kan få sat børneloven i kraft for Grønlands vedkommende.

Så er der en principiel diskussion til sidst, som ligger lidt uden for rammerne af det her lovforslag, men som er værd at hæfte sig lidt ved. Og det er igen det grønlandske lovudvalg, der har et forslag om, at man i stedet for kongelige anordninger benytter love vedtaget her i Folketinget. Anordningerne har nemlig den ulempe, at bemærkningerne ikke bliver oversat til grønlandsk. Men det skal selvfølgelig kun være på de områder, hvor det er Folketinget, der har retten til at udstede love, altså at man så lavede nogle love, der kun gælder for Grønland, hvilket også ville gøre det nemmere at tage højde for særlige grønlandske forhold. Det er i hvert fald et synspunkt fra lovudvalget, som det ville være meget godt lige at drøfte.

Men Enhedslisten støtter som sagt lovforslaget, men synes også, det er rimeligt, at vi forholder os til de grønlandske ønsker, jeg netop har refereret til, og gør os umage for at imødekomme dem så langt, det overhovedet kan lade sig gøre.

Tak til hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten. Så er det hr. Johan Lund Olsen som ordfører for IA.

Tak, formand. Grønlands Selvstyre har anmodet om, at den familieretlige lovgivning for Grønland bliver ajourført. Som et led heri foreslås det, at forældreansvarslovgivningen bliver sat i gang for Grønland. Det drejer sig om forældreansvarsloven, børnebortførelsesloven og Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven. Samtidig foreslås det, at lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn sættes i kraft.

Hele lovgivningen har netop været til behandling i det grønlandske parlament, Inatsisartut, og de har lige stemt, og de har vedtaget lovudvalgsbetænkningen, inden den egentlige lovbehandling kan finde sted her i det danske Folketing, og det er Inuit Ataqatigiits forventning, at Folketingets partier og den danske regering vil være lydhøre over for de grønlandske ønsker.

Indledningsvis vil vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke, at det er meget klædeligt, at disse anordningsforslag og lovinitiativer samlet set har til hensigt at styrke børnenes retssikkerhed. Indførelsen af forældreansvarsloven i Grønland er et godt initiativ med det overordnede formål at forbedre retsstillingen for børn især om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., samtidig med at der pålægges forældrene et fælles ansvar for børnene.

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at det er yderst positivt, at børn får udvidet mulighed for at blive hørt, og at revelsesretten endelig afskaffes i Grønland. Det er en klar forbedring, som vi kun kan bakke varmt op om. Det styrker børns retsstilling, og vi mener, at det er positivt, at Haagerbørnebeskyttelseskonventionen også træder i kraft der.

Endelig finder vi det yderst positivt og helt på sin plads, at par af samme køn får mulighed for at indgå ægteskab også i kirken. Det er en vigtig sag for Inuit Ataqatigiit, og vi er glade for, at det, der i starten af 1990'erne på mit partis initiativ, altså Inuit Ataqatigiits initiativ, begyndte med en lovgivning om registreret partnerskab, nu endelig ender op med en decideret lovgivning om, at par af samme køn også kan indgå ægteskab.

Alt i alt er der således tale om positive skridt og gode lovinitiativer, men vi mener, at det kan gøres bedre, således som Inatsisartut, men også andre høringsparter, ligeledes gør opmærksom på. Vi mener derfor fra Inuit Ataqatigiit, at man inden en endelig vedtagelse af hele lovpakken også får indarbejdet følgende ønsker fra Grønland i lovforslaget, som fremgår af betænkningen afgivet af Inatsisartuts Lovudvalg:

For det første, at det sikres, at der er børnesagkyndig viden til stede, når barnet inddrages, så barnet får de optimale rammer og ikke kommer i klemme i forældrenes konflikt. Det bør også være en rettighed og ikke kun en mulighed for borgerne, at der tilbydes konfliktmægling. Der er endvidere behov for en hurtig etablering af samværsordninger, og dette bør konfliktmægling været en del af.

For det andet at der i lovforslaget også tages hensyn til de geografiske og infrastrukturelle forhold i Grønland. I forhold til de store afstande i Grønland sammenholdt med infrastrukturen og de høje priser for flyrejser bør der således tillægges den anden forælder medbestemmelse ved barnets flytning til anden by eller bygd i Grønland.

Inuit Ataqatigiit glæder sig over, at et enigt lovudvalg i Inatsisartut ligeledes bakker op om at få børneloven fra 1963 på plads, hvilket vi har påpeget, da loven er forældet og f.eks. ikke giver mulighed for at anerkende begge forældre hos par af samme køn, det såkaldte medmoderskab.

Vi bemærker, at loven er opdateret gentagne gange i Danmark, så den altid afspejler det aktuelle samfund, og vi mener, at det giver anledning til bekymring og opmærksomhed i Inatsisartut for at sikre, at love behandlet i Folketinget ikke unødigt forsinkes og stiller grønlandske borgere ringere på grund af manglende fokus på at få opdateret love, der vedrører Grønland.

Fra Inuit Ataqatigiit her i Folketinget har vi ellers gentagne gange i mine forgængeres tid, altså Kuupik Kleist, Juliane Henningsen og Sara Olsvigs tid, opfordret regeringen til at gennemføre en bred opdatering af den grønlandske familieretlige lovgivning. Der udestår endnu en række lovændringer, før hele den grønlandske familieretlige lovgivning er helt opdateret, og Inuit Ataqatigiit skal derfor også anmode den danske regering om, at den generelle opdatering fremskyndes hurtigst muligt.

Men afslutningsvis vil jeg blot appellere til de andre partier her i salen om at bakke op om de førnævnte forhold, som, hvis de vedtages, vil styrke børns retsstilling i Grønland, ikke mindst de mest udsatte børn i det grønlandske samfund. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra IA. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance. Jeg undskylder, at jeg kom til at springe over. Jeg var ikke klar over, at det var hr. Joachim B. Olsens tur. Værsgo.

Liberal Alliance har intet at indvende mod dette lovforslag om ajourføring af forældreansvarslovgivningen for Grønland med det sigte at forbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. Det bliver hermed det bærende element, at barnet har ret til begge forældre og ikke det omvendte, nemlig forældrenes ret til barnet, ligesom forældre som udgangspunkt har fælles forældremyndighed.

Vi er naturligvis også positive over for den anden del af lovforslaget, hvor der foretages de ændringer, som er nødvendige for at sætte reglerne om ægteskab mellem to personer af samme køn i kraft i Grønland, den såkaldte retsvirkningslov.

Endelig anser vi det også for naturligt, at Grønland med lovændringen nu kan indgå i det internationale samarbejde om forældreansvar, hvorved børnebortførelse kan retsforfølges. Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne takke for den drøftelse, som vi har haft om det her lovforslag, der danner grundlag for, at forældreansvarsloven og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn kan sættes i kraft for Grønland.

Grønlands Landsting har haft lovforslaget til førstebehandling, og Landstingets Lovudvalg har i sin betænkning tiltrådt det. Landstinget har først anden behandling af lovforslaget senere i dag, så den formelle godkendelse af lovforslaget mangler vi desværre stadig.

I betænkningen opfordrer lovudvalget til, hvad flere også har været inde på, at regeringen foretager enkelte ændringer af udkastet til forældreansvarsordningen. Jeg har først modtaget betænkningen her til morgen, så jeg har ikke haft mulighed for at overveje opfordringen, men både ministeriet og jeg vil naturligvis bestræbe os på at imødekomme de grønlandske ønsker. Det var det, som hr. Finn Sørensen også var inde på.

Jeg er glad for, at vi med lovforslaget tager endnu et skridt mod at bringe den familieretlige lovgivning for Grønland på linje med lovgivningen i Danmark. Det er vigtigt, at børn i Grønland får den samme beskyttelse i sager om forældreansvar, som børn i Danmark har. Og Grønlands Landsting er også enige om at støtte, at der i Grønland indføres mulighed for ægteskab mellem to personer af samme køn.

Med disse ord vil jeg gerne takke for debatten. Jeg ser frem til den fortsatte behandling af lovforslaget i udvalget, og i den forbindelse stiller jeg mig naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål til lovforslaget, også de skriftlige spørgsmål om oversættelse, som hr. Finn Sørensen har stillet, og som både han og fru Annette Vilhelmsen var inde på. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.