Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 121
Offentligt
1509144_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 18. marts 2015
”I bemærkningerne til L 121 henvises der til, at der er et behov for et paradigme-
skifte og en holdningsændring i kommunerne i forhold til adoption uden sam-
tykke – vil ministeren uddybe, hvad der menes hermed?”
Lovforslaget skal generelt ses i lyset af, at der foregår en udvikling mod et øget
fokus på barnets bedste som det afgørende hensyn i sager om udsatte børn og
unge. Denne udvikling blev understreget med Barnets Reform. De foreslåede
ændringer styrker dette yderligere, ved at hensynet til barnets bedste vejer tun-
gere end hensynet til forældrene, når det drejer sig om adoption uden samtykke.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger om, at der er behov for et para-
digmeskifte og en holdningsændring i kommunerne i forhold til adoption uden
samtykke, har udtrykket afsæt i en undersøgelse af kommunernes kendskab til
og brug af reglerne om adoption uden samtykke, som er udarbejdet af Ankesty-
relsen i juni 2011.
Undersøgelsen er gennemført som en interviewundersøgelse med syv kommuner
og har til formål at afdække kommunernes kendskab til de udvidede regler om
adoption uden samtykke fra 2009 samt kommunernes opfattelse af reglernes
anvendelighed.
En af de interviewede kommuner udtalte følgende:
”Det er altså tale om et voldsomt paradigmeskift i tænkningen. Siden 2009,
som ikke er lang tid siden, kom de nye regler om adoption uden samtykke,
Side 1 af 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
og det tager altså lang tid. (…) Det er noget helt andet, end det vi er opdra-
get til. Det er et skift, hvor vi lige skal have koblingen med. Det kan sagtens
være, at det bliver mere naturligt om nogle år. Men jeg tror, at paradigme-
skiftet er en væsentlig faktor for, at reglerne om adoption uden samtykke
ikke bliver brugt mere.”
Det fremgår videre af undersøgelsen, at
”kommunerne lægger vægt på, at de er vant til at tænke anderledes, end
hvad adoptionsreglerne lægger op til, nemlig i højere grad at skabe relatio-
ner mellem barnet og familien. Ved en adoption uden samtykke er fokus
udelukkende på barnets tarv, hvorimod kommunerne både har barnets tarv
samt familien i fokus i deres daglige arbejde.”
Manu Sareen
/Malene Vestergaard