Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 121
Offentligt
1509118_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 18. marts 2015
”Vil ministeren redegøre for, i hvilke situationer man vil anvende en tvangsadop-
tion i modsætning til at anvende § 68 a?”
Det følger af servicelovens § 68 a, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse
om, at et barn eller en ung, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3
år, forsat skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse. Afgø-
relsen kan træffes, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning
til anbringelsesstedet, at det på kortere eller længere sigt må antages at være af
væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringel-
sesstedet.
Det foreslås med de nye § 9, stk. 4 i adoptionsloven, at en adoption til et barns
plejeforældre kan gennemføres, hvis barnets tilknytning til familien har antaget
en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde tilknytningen,
navnlig under hensyn til stabilitet og kontinuitet i barnets opvækst og under
hensyn til barnets relation til forældrene.
I forhold til sammenhængen mellem den foreslåede § 9, stk. 4, i adoptionsloven
og den gældende § 68 a i serviceloven bemærkes det, at der i forhold til adgan-
gen til at gennemføre en adoption uden samtykke er tale om et skærpet krav for
så vidt angår betydningen af den opnåede tilknytning. Det skal således være
skadeligt for barnet at miste tilknytningen, hvis den skal kunne begrunde en
adoption uden samtykke, mens kravet for en fortsat anbringelse på grund af
tilknytning er, at barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til
Side 1 af 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væ-
sentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelses-
stedet.
Det er fortsat en betingelse for anbringelsen, at servicelovens § 58 om anbrin-
gelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt.
Barnets relation til forældrene skal i relation til adoption uden samtykke indgå i
vurderingen af tilknytningen til plejefamilien. Dette indebærer, at det ikke er til
hinder for adoption efter den foreslåede bestemmelse, at barnet har samvær
eller anden kontakt med sine forældre, hvis barnet er væsentligt tættere knyttet
til sin plejefamilie. Har barnet derimod et nært og stabilt forhold til sine foræl-
dre, er dette til hinder for adoption.
Med den foreslåede § 9, stk. 4, understreges hensynet til barnets bedste i en
situation, hvor plejeforældrene reelt har taget forældrenes plads, og hvor ek-
sempelvis barnets særlige forhold gør, at det ikke vil være muligt at bryde denne
faktiske familierelation uden at skade barnet.
Der henvises til lovforslagets afsnit 3.1.3 og 3.1.4 samt lovforlagets særlige be-
mærkninger til § 1, nr. 2.
Manu Sareen
/ Dan Holmgreen