Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 121
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 18. marts 2015
”Der er i dag detaljerede krav i serviceloven om høring af yngre børn i en børne-
sag. På den baggrund finder Dansk Folkeparti det mærkeligt, at der ikke i lov-
forslaget er bestemmelser om konkret indflydelse for de børn og unge, der er
genstand for meget vidtgående beslutninger om adoption uden samtykke. Vil
ministeren redegøre for børnenes indflydelse og rettigheder i tvangsbortadopti-
onssagerne?”
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.1.1.1 er det centralt, at barnets forhold
belyses grundigt i sager om adoption uden samtykke. Belysningen er nødvendig
i forhold til at vurdere, om barnet er egnet til adoption og også for i givet fald at
kunne placere barnet hos den bedst egnede adoptivfamilie. Afhængigt af barnets
alder vil det være relevant at belyse barnets perspektiv ved en høring af barnet
gennem samtale.
Det fremgår af servicelovens § 48, at der skal finde en samtale sted med barnet,
inden der træffes afgørelse i en række forhold efter servicelovens bestemmelser.
Samtalen kan undlades, hvis barnets alder eller modenhed taler i mod en samta-
le. I så fald skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt
på anden vis end gennem samtalen. Det foreslåede nye afsnit i serviceloven om
”Myndighedernes opgaver i forbindelse med adoption” er omfattet af denne be-
stemmelse i servicelovens § 48. Derudover fremgår det af forslaget til den nye §
68 e, stk. 2, nr. 4, at oplysninger om barnets eller den unges holdning til den
påtænkte adoption skal indeholdes i kommunalbestyrelsens indstilling om adop-
Side 1 af 2