Folketingets Socialudvalg
Dato: 18. marts 2015
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange penge en kommune vil spare ved at
gennemføre en tvangsadoption, inkl. de i L 120 foreslåede støtteforanstaltnin-
ger, i modsætning til at anbringe et barn i plejefamilie.”
Når et barn adopteres, får det en familie, som kan udgøre en tryg og stabil base
for barnet i opvæksten. Alternativet til dette vil i sager om adoption uden sam-
tykke ofte være et anbringelsesforløb, der er langvarigt og måske med et antal
skift mellem plejefamilier og opholdssteder.
Helt grundlæggende gennemføres adoptioner uden samtykke således ikke for at
opnå en økonomisk besparelse, men derimod for at give et barn en mere stabil
og tryg barndom i en ny familie.
For så vidt angår forskellen i udgifter mellem en anbringelse og en adoption
uden samtykke er det yderst vanskeligt at komme med et skøn. Forskellen i
udgifter mellem en anbringelse og en adoption vil være afhængig af flere for-
hold, herunder barnets alder, hvor barnet er anbragt, forskelle i udgifter til ve-
derlag til plejeforældre, hvilke øvrige behov for støtte efter serviceloven barnet
måtte have henholdsvis før og efter en adoption mv.
Adoption uden samtykke er en meget indgribende foranstaltning, idet retsfor-
holdet mellem barnet og dets oprindelige forældre ophæves fuldstændigt. Det er
derfor afgørende, at barnets og forældrenes retssikkerhed til stadighed holdes
for øje.
Side 1 af 2