PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 121 Bilag 6
Offentligt

Resumé af sager om adoption uden samtykke, baseret på

oplysninger fra Ankestyrelsen, Familieretsafdeling

Resuméerne omhandler sager, der er behandlet efter de ændrede regler i adop-

tionslovens § 9 i perioden oktober 2009 til 1. november 2012. I denne periode

havde Ankestyrelsens børnekontor, der giver samtykke til adoption, behandlet i

alt 18 sager (16 børn) og Statsforvaltningen havde gennemført i alt 10 sager om

adoption uden samtykke.

Efterfølgende har Statsforvaltningen truffet afgørelse i én af sagerne omfattet af

undersøgelsen, og dette resultat er medtaget i resuméet.

Herudover er der et resumé af en sag, hvor Statsforvaltningen har truffet afgø-

relse om adoption af et barn under 1 år i 2015. (Sag 6)

Resuméerne vedrører sager, der har været behandlet i såvel Ankestyrelsens bør-

nekontor, Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen og i Statsforvaltningen.

Sager om børn under 1 år

Sag 1:

Sagen vedrørte en dreng, der var født i første halvår af 2010. Drengen blev an-

bragt uden for hjemmet fra fødslen – først på hospitalet i abstinensbehandling,

og senere hos en plejefamilie. Moren havde været stofmisbruger, siden hun var

15 år gammel og havde gentagne gange været i behandling uden effekt. Der var

fastsat overvåget samvær mellem drengen og hans mor 2 timer hver 2. uge hos

plejefamilien, og samværet gik godt.

Kommunen havde inden drengens fødsel fået foretaget en forældrekompetence-

undersøgelse af drengens mor.

Faderskabet til barnet var ikke fastsat, og der verserede en faderskabssag på

tidspunktet for Ankestyrelsens behandling af sagen.

Sagen blev i sommeren 2010 behandlet i Ankestyrelsen, hvor der blev givet af-

slag på samtykke til adoption. Uanset at det fandtes dokumenteret, at drengens

mor ikke kunne varetage den daglige omsorg af drengen, og at det også ansås

for dokumenteret, at hun ikke havde den fornødne forældrekompetence eller

tilstrækkelige udviklingsmuligheder til inden for drengens korte tidshorisont i

forhold udvikling af tilknytningsevnen at kunne udvikle sig til at være den pri-

mære omsorgsperson og tilknytningsperson for ham, ansås det ikke for doku-

menteret, at morens manglende forældreevne ville være varig. Det fandtes heller

ikke for godtgjort, at moren ikke ville kunne spille en positiv rolle i forbindelse

med samvær. Ved denne vurdering blev der lagt vægt på, at moren kom til de

planlagte samvær med drengen, at samværene gik godt, at moren var nænsom

Side 1 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over for drengen, talte stille og roligt til ham, og håndterede ham godt, samt

fulgte de råd og anbefalinger, som hun fik under samværene.

Sag 2:

Sagen omhandlede en dreng, der var født i efteråret 2011. Drengen havde siden

fødslen været anbragt på en institution. Drengens mor var beskrevet med en

meget begrænset intellektuel kapacitet og havde følelsesmæssige og sociale

vanskeligheder. Hun var tidligt skadet, temperamentsfuld og behovsstyret.

Drengens far havde en medfødt hjerneskade, der bevirkede, at han havde van-

skeligheder ved at mobilisere energi og initiativ samt til at strukturere, planlæg-

ge og skabe overblik over situationer i dagligdagen. Han var følelsesmæssigt

nedtonet og impulsstyret. Moren havde et særbarn, der havde været anbragt

uden for hjemmet anonymt siden fødslen, og hvor der ikke var kontakt. Derud-

over havde drengen en helsøster, som også havde været anbragt uden for

hjemmet siden fødslen. Der var fra starten overvåget samvær mellem drengen og

hans forældre 1 time 1 gang om måneden, der efterfølgende blev ændret til

overvåget samvær 1 time hver 14. dag. Forældrene havde også overvåget sam-

vær med drengens søster 1 time en gang om måneden.

Forældrenes forhold var grundigt dokumenteret via blandt andet neuropsykolo-

giske og psykologiske undersøgelser, journalnotater, samværsbeskrivelse samt

en forældreevneundersøgelse fra december 2011.

Ankestyrelsen gav i foråret 2012 afslag på samtykke til adoption efter § 9, stk.

3. Styrelsen vurderede, ligesom børn og unge-udvalget, at det var dokumenteret,

at drengens forældre var varigt uden forældreevne, og at de aldrig ville få dren-

gen hjem. Styrelsen vurderede dog, at betingelsen om, at forældrene heller ikke

måtte kunne spille en positiv rolle i forbindelse med samvær ikke var opfyldt.

Styrelsen lagde herved vægt på oplysninger om, at der var et stabilt overvåget

samvær mellem drengen og hans forældre hver 14. dag, at der under samværet

var god øjenkontakt mellem forældrene og drengen, at de puslede ham og lege-

de med ham. Det blev bemærket i afgørelsen, at forældrene havde svært ved at

aflæse drengens behov, og at de derfor havde et stort behov for støtte og vej-

ledning under samværet.

Sag 3:

Denne sag vedrørte en pige, som var født i vinteren 2012. Pigen blev anbragt

uden for hjemmet direkte fra fødslen hos en plejefamilie. Pigens mor var diagno-

sticeret paranoid skizofren og havde muligvis også en personlighedsforstyrrelse.

Hun havde dårlig sygdomsindsigt, tankeforstyrrelser, og kognitive skader. Hun

havde desuden massive vanskeligheder i forhold til at indgå i sociale relationer

og i forhold til at tilsidesætte egne behov m.v.. Moren havde gennem en årrække

haft et misbrug af stoffer, men var ophørt hermed. Hun var under udredning på

et behandlingshjem for personer med dobbeltdiagnoser grundet hendes psykia-

triske problemer og misbrugsproblemer. Pigens far havde givet samtykke til

adoption, og hans forhold var ikke oplyst nærmere. Pigen blev anbragt to timer

Side 2 af 12

ers\npwi\appdata\local\cbrain\f2\.tmp\8179614\resuméer af sagerne-1.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter fødslen og havde ikke set sin mor siden grundet en afgørelse fra kommu-

nen om afbrydelse af kontakten.

Morens manglende forældreevne samt varigheden heraf (prognosen) var doku-

menteret via forskellige oplysninger, herunder status fra egen læge, speciallæ-

geerklæringer, status fra speciallæge i psykiatri samt diverse udtalel-

ser/statusoplysninger fra bostøtte, misbrugsbehandling og bosteder.

Ankestyrelsen gav i efteråret 2012 afslag på samtykke til adoption. Ankestyrel-

sen vurderede, at det var dokumenteret, at pigens mor varigt var uden forældre-

evne, men mente ikke, at det var dokumenteret, at pigens mor ikke ville kunne

komme til at spille en positiv rolle i forbindelse med samvær. Styrelsen lagde

vægt på oplysningerne om den forbedring, der var sket ved, at pigens mor ikke

længere havde et misbrug og var medicineret med succes. På baggrund af enig-

hed om, at pigens mors udvikling var skrøbelig, og at pigen var et sart barn,

tiltrådte Ankestyrelsen en afgørelse fra børn og unge-udvalget om afbrydelse af

samværet. Styrelsen opfordrede i afgørelsen kommunen til at få lavet en ny for-

ældreevneundersøgelse med henblik på tilrettelæggelsen af det fremtidige sam-

vær mellem pigen og hendes mor.

Sag 4:

Sagen omhandlede en dreng født i foråret 2012. Drengen blev anbragt uden for

hjemmet fra fødslen hos en plejefamilie. Drengens far havde et ikke erkendt

alkoholmisbrug, og det var vurderingen at faren som følge af flere voldelige

overfald sammenholdt med et længerevarende misbrug kunne have varige ska-

der i kognitive og neuropsykologiske funktioner. Faren var beskrevet med para-

noide tendenser, en meget lav stress- og tolerancetærskel samt følelsesmæssige

og opmærksomhedsmæssige vanskeligheder. Han var dårligt begavet og mang-

lede fleksibilitet og indsigt i både egne og hans børns vanskeligheder. Moren var

også beskrevet som dårligt begavet og havde levet i flere voldelige forhold, her-

under med drengens far. Moren havde kognitive, neuropsykologiske og person-

lighedsmæssige ubalancer og autisme-lignende problematikker. Hun havde des-

uden sociale og følelsesmæssige vanskeligheder og var præget af ængstelige og

paranoide tendenser. Drengen havde en helsøskende og 3 halvsøskende (heraf

én voksen søskende). Drengens 3 mindreårige hel- og halvsøskende var alle an-

bragt uden for hjemmet.

Drengen havde overvåget samvær med sine forældre 1 time 1 gang om måne-

den, og hans forældre kom til de planlagte samvær. Herudover havde drengens

forældre uovervåget samvær med hans 3 mindreårige hel- og halvsøskende i to

timer hver anden uge.

Forældrenes manglende forældreevne var dokumenteret på baggrund af psyko-

logisk undersøgelse og forældreevnevurdering, børnefaglig undersøgelse, jour-

naludskrifter fra jobcenter og fra egen læge.

Side 3 af 12

ers\npwi\appdata\local\cbrain\f2\.tmp\8179614\resuméer af sagerne-1.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I sommeren 2012 gav Ankestyrelsen afslag på samtykke til adoption. Styrelsen

vurderede, at det ikke var godtgjort, at drengens forældre ikke ville være i stand

til at spille en positiv rolle i forbindelse med samvær med drengen. Der blev lagt

vægt på oplysninger om, at forældrene havde overvåget samvær med drengen 1

gang om måneden i 1 time, og at de kom til de planlagte samvær. Styrelsen hen-

viste også til, at forældrene havde et stabilt samvær med deres 3 øvrige børn i 2

timer hver anden uge, og at samværet med disse børn hverken var overvåget

eller støttet. Det var således styrelsen opfattelse, at når forældrene kunne have

uovervåget og ustøttet samvær med de øvrige børn i et ikke uvæsentligt omfang,

var der en vis formodning for, at forældrenes samvær med drengen også ville

have en sådan kvalitet, at det ikke kunne dokumenteres, at de ikke ville være i

stand til at spille en positiv rolle i forbindelse med samvær.

Sag 5:

Denne sag omhandlede en pige født i sommeren 2011. Pigen blev anbragt med

samtykke efter fødslen hos en midlertidig plejefamilie. Pigens forældre var men-

talt retarderede og var personlighedsmæssigt meget umodne og rigide. De var

beskrevet som selvcentrerede med ringe evne til at tolke andres adfærd og be-

hov. Pigen havde tre ældre helsøskende, som alle var anbragt uden for hjemmet

fra fødslen. Pigen var under børnepsykiatrisk udredning, da der var bekymring

for hendes mentaltilstand.

Der var støttet samvær mellem pigen og hendes forældre 1 gang om måneden i

2 timer. Forældrene havde også støttet samvær med pigens ældre søskende.

Forældrenes forhold og forældreevne var dokumenteret i neuropsykologisk un-

dersøgelser, psykiatriske speciallægeerklæringer, samt psykologisk- og foræl-

dreevneundersøgelse.

Sagen behandles i Ankestyrelsen i sommeren 2012. Styrelsen vurderede, at den

manglende forældreevne var tilstrækkeligt belyst, og at kravene til prognosevur-

dering var opfyldt. Ankestyrelsen gav afslag på samtykke til adoption, da det

ikke fandtes godtgjort, at forældrene ikke ville være i stand til at spille en positiv

rolle for pigen i forbindelse med samvær. Der var ved afgørelsen lagt vægt på

oplysningerne om, at der var støttet samvær hver 4. uge, og at forældrene var

lydhøre over for råd og vejledning, om end de havde svært ved at udføre de giv-

ne råd i praksis. Der var desuden lagt vægt på, at pigen ikke havde nogen reak-

tioner efter samværet, samt at forældrene havde stabilt støttet samvær med de-

res øvrige børn. Afgørelsen blev truffet med dissens.

Sag 6:

Sagen omhandlede en dreng, født i foråret 2014. Drengen blev fra fødslen an-

bragt uden for hjemmet – først hos en akutplejefamilie, og siden han var knap 4

måneder hos en plejefamilie. Drengen havde en storesøster født i 2009, som

ligeledes var anbragt uden for hjemmet. Drengens forældre var begge mentalt

retarderede i lettere grad og beskrevet med flere vanskeligheder. Forældrenes

Side 4 af 12

ers\npwi\appdata\local\cbrain\f2\.tmp\8179614\resuméer af sagerne-1.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

manglende forældreevne samt varigheden heraf (prognosen) var dokumenteret i

forældreevneundersøgelse og psykologudtalelse.

Der havde aldrig været etableret kontakt mellem drengen og hans forældre, og

der var truffet afgørelse om afbrydelse af kontakten. Drengens far havde samvær

med drengens storesøster 45 minutter én gang om måneden, og moren havde

samvær med storesøsteren 45 minutter én gang hver anden måned.

Det var i forældreevneundersøgelsen og psykologudtalelsen vurderet, at foræl-

drene varigt var ude af stand til at varetage omsorgen for børnene, og at foræl-

drene varigt var ude af stand til at spille en positiv rolle i forbindelse med sam-

vær. Det var desuden vurderet, at drengens storesøster tog psykisk skade af

samværet med forældrene.

I sommeren 2014 traf Ankestyrelsen afgørelse om at give samtykke til adoption

af drengen uden samtykke. Ankestyrelsen vurderede, at det var godtgjort, at

drengens forældre varigt ville være ude af stand til at varetage omsorgen for

drengen, og at de heller ikke ville være i stand til at spille en positiv rolle for

drengen i forbindelse med samvær. Ankestyrelsen henviste til, at forældrene

begge var beskrevet med begrænsede ressourcer, både intellektuelt, socialt og

følelsesmæssigt, og at de begge var beskrevet uden forældrekompetence og

udviklingspotentiale. Der blev desuden henvist til oplysningerne om samværet

mellem forældrene og drengens storesøster, at der aldrig havde været etableret

kontakt mellem drengen og forældrene, samt at samværet mellem drengen og

forældrene var afbrudt.

Familieretsafdelingen afgav i februar 2015 udtalelse i sagen, og Statsforvaltnin-

gen traf i samme måned afgørelse om adoption. Plejeforældrene var blevet god-

kendt som adoptanter og ønskede at adoptere barnet.

Der er ikke oplysninger i sagen om, hvorledes kommunen agter at forholde sig i

forhold til søsteren.

Sager, hvor barnet har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år

Sag 7:

Sagen vedrørte en pige født i vinteren 2001. Pigen blev anbragt akut uden for

hjemmet på institution i foråret 2001 og blev efter nogle måneder anbragt i en

plejefamilie. Pigens mor havde en følelsesmæssig ustabil personlighedsforstyr-

relse af borderlinetypen. Hun var kronisk psykisk svært medtaget af et hårdt liv

og et mangeårigt blandingsmisbrug. Pigens far havde også et misbrug og var

voldelig. Pigens mor ville ikke deltage i nogle undersøgelser, og kommunen hav-

de i det hele taget problemer med overhovedet at få kontakt til hende. Vurderin-

gen af morens forældreevne samt prognosevurderingen var således baseret på

oplysninger i diverse udtalelser om samværet mellem pigen og hendes mor, ud-

Side 5 af 12

ers\npwi\appdata\local\cbrain\f2\.tmp\8179614\resuméer af sagerne-1.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

talelser fra et rusmiddelcenter, statusattester fra egen læge samt oplysninger fra

et jobcenter indeholdende en sociallægevurdering af moren.

Pigens far ønskede efter kommunens oplysninger at give samtykke til adoptio-

nen, men afgik ved døden under sagens behandling. Pigen havde aldrig haft

samvær med sin far. Fra 2002 havde pigen ingen samvær med sin mor, men

samværet blev kort genoptaget i 2008, hvor pigen så sin mor 2 gange. Siden

februar 2009 så pigen ikke sin mor. Pigen havde 3 halvsøskende, der alle var

anbragt uden for hjemmet. Pigen havde kontakt med to af sine søskende og så

derudover sin mormor ca. 1 gang om måneden.

Statsforvaltningen traf i sommeren 2011 afgørelse om adoption uden samtykke.

Ingen af parterne indbragte afgørelsen for domstolen.

Sag 8:

Denne sag vedrørte en pige født i august 2000. Pigen havde været anbragt uden

for hjemmet siden fødslen hos en plejefamilie. Pigens mor havde gennem en

årrække haft psykiske problemer. Moren havde en paranoid psykose, havde in-

gen sygdomserkendelse og var vurderet til at være en psykiatrisk plejehjemspa-

tient. Moren havde ikke ønsket at deltage i oplysningen af sagen, og der forelå

derfor ikke nye oplysninger om hende. Pigen havde under anbringelsen aldrig

haft kontakt med sin far, der gav samtykke til adoptionen. Pigen havde haft

overvåget/støttet samvær med sin mor frem til 2007, hvorefter der ikke havde

været samvær. Moren havde haft mulighed for at ringe til pigen på faste tids-

punkter, men pigen ønskede ikke at tale med sin mor.

I sagen forelå en § 50 undersøgelse fra november 2011, tidligere rapporter fra

distriktspsykiatrien og fra indlæggelser af moren og udtalelser fra morens egen

læge, beskrivelser fra støttecenter samt tre speciallægeerklæringer frem til 2005.

I foråret 2012 traf Statsforvaltningen afgørelse om adoption. Sagen blev efterføl-

gende indbragt for retten af pigens mor, der stadfæstede Statsforvaltningens

afgørelse.

Sag 9:

Sagen omhandlede en dreng født i sommeren 2005, som fra fødslen blev an-

bragt uden for hjemmet – først på institution, og da han var 4 måneder gammel

blev han anbragt hos en plejefamilie. Om drengens forældre, der havde fælles

forældremyndighed, var det oplyst, at drengens far havde ADHD, og at han ikke

ønskede behandling herfor trods anbefaling. Faren havde et årelangt misbrug af

hash, alkohol og euforiserende stoffer og havde været involveret i flere voldsepi-

soder, herunder vold over for drengens mor. Drengens mor havde et ikke er-

kendt alkoholmisbrug og levede i et turbulent forhold med drengens far. Hun

havde også en ældre datter, som havde været anbragt uden for hjemmet, siden

hun var 9 år på grund af massivt psykisk og fysisk omsorgssvigt. Drengen havde

aldrig haft samvær med sin far, men havde indtil foråret 2008 haft stabilt sam-

vær med sin mor en gang om ugen i nogle timer. Der var derefter �½ års pause i

Side 6 af 12

ers\npwi\appdata\local\cbrain\f2\.tmp\8179614\resuméer af sagerne-1.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samværet, som derefter blev kortvarigt genoptaget. Drengen havde ikke set sin

mor siden oktober 2009. Drengen så sin halvsøster en gang om måneden og

havde også kontakt med sin onkel og tante og deres børn. Drengens mor havde

givet samtykke til adoptionen.

Vurderingen af drengens far blev foretaget på baggrund udtalelse fra distrikts-

psykiatrien, udtalelse fra egen læge samt oplysninger i en § 50 undersøgelse,

herunder om farens kriminalitet samt oplysning om, at han flere gange var dømt

for vold mod drengens mor. Der forelå ingen nye speciallægeerklæringer, lige-

som der ikke ses at være foretaget en decideret prognosevurdering.

Statsforvaltningen traf i sommeren 2012 afgørelse om adoption. Afgørelsen blev

ikke indbragt for domstolen

Sag 10 og 11:

Denne sag omhandlede en dreng født i foråret 2006. Drengen havde været an-

bragt uden for hjemmet siden fødslen – først hos en akutplejefamilie og siden

sommeren 2006 hos en anden plejefamilie. Drengens mor havde diagnosen pa-

ranoid skizofreni og havde siden 2001 været i det psykiatriske system. Hun var

beskrevet som labil og forstyrret, svært tilpasset og med dårlig realitetstestning.

Hun var desuden meget konkret tænkende og perserverende i egen paranoide

tankegang. Moren havde ingen sygdomserkendelse og ønskede derfor ikke at

modtage behandling. Hun havde svært ved socialt samspil, kunne ikke aflæse

andres følelser/behov, havde ingen situationsfornemmelse og var vred og ag-

gressiv, fordi hun følte sig fejlbehandlet af myndighederne. Hun havde flere

gange været tvangsindlagt og modtog førtidspension. Drengens far var ukendt.

Moren havde i størstedelen af drengens liv haft overvåget samvær med ham,

men af hensyn til drengen var samværet blevet nedsat af flere omgange, og der

var senest i vinteren 2010 truffet afgørelse om afbrydelse af samværet. Drengen

havde en ældre halvsøster, som han ikke havde kontakt med.

I vurderingen af drengens mors forældreevne indgik psykologisk undersøgelse

fra 2000, notater, udtalelser og statusudtalelser fra lokalpsykiatrien frem til

2010 samt beskrivelse af samværet mellem drengen og hans mor.

Ankestyrelsen gav i sommeren 2010 afslag på at give samtykke til adoptionen.

Styrelsen mente, at de foreliggende oplysninger om drengens mors forældreevne

kun belyste hendes aktuelle forhold, men at der manglede udtalelser om hendes

fremadrettede forhold. Det var således styrelsens vurdering, at kravene til prog-

nosevurderingen ikke var opfyldt.

Kommunen fik efterfølgende udarbejdet en psykologisk erklæring, der er base-

rede sig på en sammenskrivning og vurdering af de eksisterende oplysninger, da

moren ikke mødte til aftalte tidspunkter, og da det ikke havde været muligt for

psykologen at lave aftale/blive kontaktet af hende om undersøgelsen.

Side 7 af 12

ers\npwi\appdata\local\cbrain\f2\.tmp\8179614\resuméer af sagerne-1.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter fornyet indstilling fra børn og unge-udvalget gav Ankestyrelsen efterføl-

gende samtykke til adoptionen. Ankestyrelsen mente, at sagen denne gang var

tilstrækkeligt oplyst, herunder at kravene til prognosevurderingen nu var opfyldt.

I maj 2012 traf Statsforvaltningen afgørelse om adoption. Afgørelsen blev efter-

følgende indbragt for byretten, der stadfæstede Statsforvaltningens afgørelse.

Sag 12:

Sagen vedrørte en pige født i efteråret 2004. Pigen havde været anbragt fra føds-

len – først på observationshjem og siden november 2004 hos en plejefamilie.

Pigens mor var vurderet til at have et betydeligt intellektuelt handicap. Hun hav-

de et intelligensniveau i sinkeområdet, generelle indlæringsvanskeligheder samt

kognitive og følelsesmæssige vanskeligheder. Pigens far havde

et intelligensniveau i den nedre del af normalområdet, og hans sociale og per-

sonlighedsmæssige ressourcesvaghed vurderedes at have baggrund i alvorlig og

tidlig omsorgssvigt. Han havde pådraget sig varige kognitive deficitter, varige og

uoprettelige sociale, følelsesmæssige og gensidighedsmæssige personligheds-

skader og havde derudover et alkohol- og stofmisbrug.

Pigen havde samvær med sine forældre i starten af anbringelsen, men havde ikke

set sine forældre siden vinteren 2006. Pigen havde to halvsøskende, som begge

var anbragt uden for hjemmet. Pigen havde set den ene søskende, men havde

ikke kontakt til den anden. Derudover så pigen sine morforældre i 1�½ time hver

2. måned.

Vurderingen af morens forældreevne var blandt andet baseret på afgørelse om

førtidspension og psykologisk undersøgelse. Vurderingen af farens forældreevne

var baseret på tidligere forældreevneundersøgelse, psykologisk undersøgelse og

afgørelse om førtidspension. Der er desuden indhentet en erklæring fra en psy-

kolog med henblik på en prognosevurdering, der var foretaget på baggrund af

de foreliggende oplysninger, da forældrene ikke var mødt til aftaler hos psykolo-

gen.

Statsforvaltningen traf i foråret 2012 afgørelse om adoption uden samtykke.

Afgørelsen blev efterfølgende indbragt for byretten, der stadfæstede afgørelsen.

Sag 13:

Sagen angik en pige født i efteråret 2003, som havde været anbragt uden for

hjemmet fra fødslen – først i fuldtidsaflastning og efter nogle måneder herefter

hos en plejefamilie. Pigens far havde en gennemgribende personlighedsforstyr-

relse, hvilket betød, at han var præget af manglende kontrol og impulsstyring,

havde problemer med at afkode sociale spilleregler samt vanskeligheder i for-

hold til at kontrollere sine følelser og temperament. Faren havde herudover haft

et misbrug af hash, piller og alkohol, fra han var 12 år gammel, som ifølge ham

selv var ophørt. Han havde desuden psykiske problemer i form af angst og de-

pressioner og var blevet tilkendt førtidspension. Pigens mor var meget dårlig

begavet, hvilket påvirkede hendes evne til at udvikle sig. Morens erfaring og

Side 8 af 12

ers\npwi\appdata\local\cbrain\f2\.tmp\8179614\resuméer af sagerne-1.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viden syntes så begrænsende, at det formodedes, at hun på mange områder ville

have vanskeligt ved at klare dagligdagens almindelige krav uden støtte, ligesom

hun ikke havde ressourcer nok til rådighed til at kunne imødekomme dagligda-

gens intellektuelle og følelsesmæssige krav.

Pigen havde haft samvær med sin far i forskelligt omfang siden sin anbringelse,

senest var samværet i sommeren 2011 nedsat til 1 time hver 3. uge. Pigen havde

ikke haft samvær med sin mor siden 2006. Pigen havde en lillebror, der også var

anbragt uden for hjemmet, og som hun så ca. 5 gange årligt. Pigen havde desu-

den 3 halvsøskende, som hun ikke havde kontakt med.

I forhold til oplysningsgrundlaget i sagen forelå der psykologiske undersøgelser

fra 2004 og 2005 vedrørende pigens far, og der var herudover udarbejdet en ny

forældreevneundersøgelse. Der var ingen nye oplysninger vedrørende pigens

mor, der ikke havde ønsket at deltage i oplysningen af sagen, og vurderingen af

moren var baseret på en ældre psykologisk undersøgelse, forældreevneundersø-

gelse fra tidligere, oplysninger fra et jobcenter samt oplysninger om morens

manglende kontakt til pigen siden 2006.

I sommeren 2012 traf Statsforvaltningen afgørelse om adoption uden samtykke.

Afgørelsen blev efterfølgende indbragt for byretten, der stadfæstede Statsfor-

valtningens afgørelse.

Sag 14 og 15:

Denne sag vedrørte en dreng født i vinteren 2005, som efter fødslen blev an-

bragt uden for hjemmet med forældrenes samtykke – først på institution, og da

han var 6 dage gammel hos en plejefamilie. Drengens mor var dårligt begavet og

socialt dårligt fungerende. Hendes forældreevne var vurderet til at være ikke

eksisterende, og hun havde ingen forståelse for børns udviklings- eller følelses-

mæssige behov. Drengens far var beskrevet med et meget lavt intellektuelt funk-

tionsniveau, svarende til grænsen mellem inferioritas og debilområdet og som

personlighedsmæssig præget af begrænsede ressourcer.

Drengen havde ikke haft samvær med sine forældre siden 2007, og det var

kommunens vurdering, at relationen mellem drengen og hans forældre ikke var

eksisterende i drengens bevidsthed, hvilket både skyldtes at han ikke havde set

dem siden 2007, men også grundet drengens forsinkede udvikling. Drengen

havde 2 storesøstre, der begge havde været anbragt uden for hjemmet siden

2004 på grund af massivt omsorgssvigt. Drengen havde også en to halvsøsken-

de, der begge var anbragt uden for hjemmet. Det fremgik ikke af sagens oplys-

ninger om drengen havde kontakt med sine hel- og halvsøskende. Drengen hav-

de ingen kontakt med øvrig familie.

Der var udarbejdet en § 50 undersøgelse i sagen og derudover forelå der en

pensionstilkendegivelse vedrørende drengens far fra 1997, en psykologisk un-

dersøgelse af faren også fra 1997, beskrivelse fra en ungdomsskole vedrørende

drengens mor fra 1999, journalnotater om tilsynsbesøg samt oplysninger om

Side 9 af 12

ers\npwi\appdata\local\cbrain\f2\.tmp\8179614\resuméer af sagerne-1.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anbringelser af drengens to ældre helsøskende. Der var ingen aktuelle oplysnin-

gerne om forældrene. Der sås heller ikke at foreligge en prognosevurdering.

Ankestyrelsen gav i sommeren 2011 afslag på at give samtykke til adoptionen.

Styrelsen mente, at der manglede aktuelle oplysninger om forældrene, og at der

ikke forelå en prognosevurdering.

Kommunen fik efterfølgende udarbejdet en psykologerklæring, hvoraf det frem-

gik, at drengens mors forældreevne var ikke eksisterende, aldrig havde været

eksisterende og dermed var varigt fraværende. I forhold til drengens far fremgik

det, at han heller ikke havde forældreevne, og at den manglende forældreevne

var varig. Erklæringen var udarbejdet på baggrund af de eksisterende oplysnin-

ger, da faren ikke havde ønsket at deltage, og da moren ikke havde reageret på

henvendelserne herom.

Efter fornyet indstilling fra børn og unge-udvalget gav Ankestyrelsen efterføl-

gende samtykke til adoptionen.

Sagen afsluttes i sommeren 2012, hvor Statsforvaltningen traf afgørelse om

adoption. Der er udfærdigede bevilling.

Sag 16:

Sagen omhandlede en pige født i vinteren 2007. Pigen blev fra fødslen anbragt

uden for hjemmet med samtykke hos en plejefamilie. Pigens mor var mentalt

retarderet og havde store sociale vanskeligheder og intellektuelle begrænsnin-

ger. Moren havde svært ved at aflæse og støtte et barn, svært ved at tilsidesætte

egne behov og havde indimellem voldsomme impulsgennembrud. Det var vurde-

ret, at der ikke var udsigt til, at pigens mor på noget tidspunkt ville kunne vare-

tage omsorgen for pigen, heller ikke med støtte. Pigens far havde givet samtykke

til adoptionen.

Pigens mor havde støttet samvær med pigen. Samværet var i januar 2012 nedsat

til 1 gang om måneden. Pigen havde to halvsøskende, der også var anbragt uden

for hjemmet, og som pigen ikke havde kontakt med. Pigen havde ved særlige

lejligheder kontakt til øvrig familie ved f.eks. fødselsdage eller lignende efter

forudgående aftale med kommunen.

Der forelå alene oplysninger om pigens mor i sagen, og vurderingen af moren

forældreevne var baseret på neuropsykologiske undersøgelser fra 2002, 2006 og

2011, psykologerklæring fra 2007, udtalelse i forbindelse med afklaring af hen-

des arbejdsevne fra 2006, samt samværsbeskrivelser fra hele perioden. Der var

ikke en udformet en særskilt prognosevurdering, men prognosen indgik i kon-

klusionen i den seneste neuropsykologiske undersøgelse.

Sagen afsluttes i foråret 2013, hvor Statsforvaltningen traf afgørelse om adopti-

on. Sagen blev herefter indbragt for domstolen. Sagen er anket til Landsretten.

Side 10 af 12

ers\npwi\appdata\local\cbrain\f2\.tmp\8179614\resuméer af sagerne-1.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sager, der er behandlet efter opsamlingsbestemmelsen i adoptionslovens §

9, stk. 2

Sag 17:

Denne sag vedrørte en pige født i 1993. Siden pigen var 7 måneder gammel,

havde hun været anbragt hos en plejefamilie og var på tidspunktet for sagens

behandling 17 år. Pigens mor havde skizofreni og havde modtaget førtidspensi-

on siden 1995. Pigens mor boede i bofællesskab og havde flere gange været

indlagt på psykiatriske afdelinger. Pigen havde aldrig haft kontakt med sin far,

som under sagens behandling gav samtykke til adoptionen. Pigen havde en vok-

sen halvbror, som hun ikke havde kontakt med. Pigen havde i perioder frem til

2004 haft overvåget samvær med sin mor, men der havde ikke været samvær

siden 2006 efter pigens ønske.

I forhold til vurderingen af pigens mors forældreevne blev der lagt vægt på op-

lysninger i ny § 50 undersøgelse, psykiatrisk erklæring fra 1994, statuserklæring

fra morens egen læge fra 2009. Der var ingen oplysninger om pigens fars for-

hold.

Statsforvaltningen traf i efteråret 2010 afgørelse om adoption uden samtykke.

Sagen blev ikke indbragt for domstolen.

Sag 18:

Sagen omhandlede en pige født i vinteren 2010, som blev anbragt uden for

hjemmet umiddelbart efter fødslen – først på et observations- og behandlings-

hjem, og siden hun var 4 måneder gammel hos en plejefamilie. Pigens mor var

født og opvokset i Tyrkiet og kom til Danmark i 1997, hvor hun blev gift med sin

fætter. Hun blev indlagt 1. gang i foråret 2006 i forbindelse med et selvmords-

forsøg og havde siden da været indlagt gentagne gange. Moren var diagnostice-

ret som paranoid skizofren og havde et cannabisafhængigheds-syndrom. Hun

havde en psykiatrisk behandlingsdom fra 2007 for overfald og havde siden 2010

fået førtidspension. Moren var uden sygdomserkendelse, og når hun ikke var

indlagt, fik hun dagligt besøg i hjemmet med henblik på støtte til at tage medi-

cin, åbne post, klæde sig hensigtsmæssigt på, rydde op m.v. Pigens far var

ukendt. Pigen havde aldrig haft samvær med sin mor trods kommunens tilbud

herom til moren. Pigen havde en halvbror, som hun ikke havde kontakt med.

I vurderingen af morens forældreevne indgik underretning fra det opsøgende

psykiatriske team fra 2010, statuserklæringer og udtalelser fra psykiatrien fra

2010-2011, § 50 undersøgelsen samt kommunens journaloplysninger. Progno-

sevurderingen var udarbejdet på grundlag af de psykiatriske udtalelser.

Statsforvaltningen traf i sommeren 2012 afgørelse om adoption af pigen til hen-

des plejeforældre. Sagen blev ikke indbragt for domstolen.

Side 11 af 12

ers\npwi\appdata\local\cbrain\f2\.tmp\8179614\resuméer af sagerne-1.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag 19:

Sagen vedrørte en pige født ultimo 2002. Pigen havde været anbragt uden for

hjemmet siden fødslen – først på hospitalet i abstinensbehandling, efterfølgende

på observationshjem og siden ultimo 2003 hos en plejefamilie. De eneste oplys-

ninger, der forelå om pigens forældre var fra 2003. Om moren fremgik det, at

hun havde et alkoholmisbrug, at hun i sin barndom havde været udsat for vold

og omsorgssvigt, og at hun havde svært ved at skabe og opretholde dybere,

følelsesmæssige gensidige relationer til andre. Om pigens far fremgik det, at han

selv havde været anbragt som barn, at han havde en usikker selvværdsfølelse, og

at han på grund af følelsesmæssig umodenhed nemt kom til at lægge ansvar fra

sig. Konklusionen i en forældreevneundersøgelse fra 2003 var, at pigens foræl-

dre ikke ville være i stand til at varetage den primære omsorg for pigen. Pigen

havde ikke haft samvær eller kontakt med sine forældre siden 2003 på trods af

kommunens gentagne tilbud herom. Pigen havde 3 ældre, voksne søskende, som

hun havde kontakt til via facebook.

I forbindelse med adoptionssagen var der i 2012 lavet en § 50 undersøgelse. I

forhold til en vurdering af forældrene forelå forældreevneundersøgelsen fra

2003. Der forelå ingen nye vurderinger, da kommunen ikke havde kunnet kom-

me i kontakt med forældrene på trods af ihærdige forsøg herpå, både via tele-

fon, breve og hjemmebesøg.

Statsforvaltningen traf i vinteren 2013 afgørelse om adoption af pigen til hendes

plejeforældre.

Side 12 af 12

ers\npwi\appdata\local\cbrain\f2\.tmp\8179614\resuméer af sagerne-1.docx