PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 121 Bilag 1
Offentligt

Ad vo k a t rå d et

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

KRONPRINSESSE GADE 28

1306 KØBENHAVN K

T LF. 33 96 97 98

FAX

33 36 97 50

DAT O: 11. november 2014

SAGSNR.: 2014 - 3210

[email protected]

ID NR.: 319886

Høring - over udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om

social service og forskellige andre love (Lempelse af betingelserne for adoption

uden samtykke)

Ved e-mail af 16. oktober 2014 har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

§ 9, stk. 3 og 4:

Med lovforslaget ønsker man at ændre mulighederne for adoption uden samtykke fra

forældrene fra et ”godtgørelses”-princip til et ”sandsynliggørelses”-princip. Sagt med

andre ord, så skal det efter lovforslaget fremover blot være sandsynliggjort, at

forældrene varigt vil være ude af stand til at drage omsorg for barnet.

Der findes et tilsvarende princip i retsplejeloven i forhold til nedlæggelse af forbud

(retsplejelovens § 542). Forbud kan nedlægges på baggrund af en sandsynliggørelse

af et retsstridigt forhold. Det synes acceptabelt og hensigtsmæssigt at en

sandsynliggørelse er nok i disse tilfælde – primært fordi forbuds-sager behandles

hurtigere, og man anerkender, at der ikke er tid til at indhente det bevis, der kan

”godtgøre” krænkelsen eller det retsstridige forhold. Derudover lides der ”kun”

økonomisk skade ved et fejlagtigt nedlagt forbud, hvilket kan kræves erstattet,

ligesom forbuddets nedlæggelse kan betinges af sikkerhedsstillelse.

Tilsvarende gør sig imidlertid ikke gældende, såfremt det vedtages at anvende

”sandsynliggørelses”-kriteriet i forhold til tvangsadoptioner.

Tvangsadoptioner er meget vidtgående og derfor skal retssikkerhedsgarantierne være

overholdt. Advokatrådet finder, at de næppe vil være overholdt i tilstrækkelig grad,

hvis man accepterer en ændring fra ”godtgørelse” til ”sandsynliggørelse”.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad vo k a t rå d et

Advokatrådet ønsker endvidere at bemærke, at behovet må anses for at være yderst

beskedent, da det fremgår af bemærkningerne, at der var ca. én tvangsadoption om

året frem til 2009, og at der efter lovændringen i 2009 har været tre tvangsadoptioner

om året.

Det er ydermere anført i bemærkningerne, at kommunerne muligvis ikke har et

tilstrækkeligt kendskab til reglerne. Advokatrådet mener derfor, at man fra lovgivers

side bør overveje hvordan det vil gå, hvis reglerne ændres fra ”godtgørelse” til det

foreslåede ”sandsynliggørelse”. Kan kommunale sagsbehandlere – et kollegium af

sagsbehandlere – differentiere fyldestgørende mellem begreberne? Systemet er

bygget op omkring at det er en sagsbehandler (”kommunalbestyrelsen”) i

kommunen, der starter sagen op, inden den kommer i Børn- og Unge-udvalget.

Det er Advokatrådets holdning, at det snarere bør være en domstolsopgave at

vurdere,

hvornår

noget

sandsynliggjort

grundlæggende

retssikkerhedsgarantier risikeres tilsidesat hvis den foreslåede ordlyd i § 9, stk. 3

vedtages. Grundet det historiske (lave) sagstal som gengivet herover, vil mængden af

sager næppe belaste domstolene, såfremt vurderingen henvises direkte fra Børn- og

Unge-udvalget til domstolene.

Advokatrådet er opmærksomt på, at forslagets § 9, stk. 4 – som ikke kan stå alene –

betyder, at der er et erfaringsgrundlag at ”sandsynliggøre” ud fra. Det ændrer

imidlertid ikke på, at det stadigvæk bør være en domstolsopgave at vurdere, hvornår

et forhold er ”sandsynliggjort”. Man kunne endvidere overveje, om en direkte

domstolsadgang fra Børn- og Unge-udvalget (og dermed undgå Ankestyrelsen)

kunne være medvirkende til, at kommunalbestyrelsen ”tør” gribe ind noget hurtigere,

og de tragiske børnemishandlings-sager i højere grad kan undgås – i og med at det

således ikke er en sagsbehandler eller medlemmer af Børn- og Unge-udvalget, der vil

stå med ansvaret for enten ikke at have grebet ind, eller have grebet ind i strid med

proportionalitets-princippet.

§ 10

Lovforslaget § 10, stk. 4, indeholder en bestemmelse om høringspligt af de

biologiske forældre.

Advokatrådet ønsker at understrege, at ressourcesvage forældre, som den relevante

gruppe der skal høres må formodes oftest at tilhøre, næppe vil have mulighed for at

afgive et kompetent eller relevant høringssvar. Hvis systemet med høring af

forældrene skal fungere i realiteten, skal forældrene have beskikket en advokat eller

en ad hoc-værge. Dette kunne ydermere tænkes at have den positive sideeffekt, at

man undgår tvangsadoptioner, og i stedet kan få forældrene til at medvirke til en

frivillig adoption, fordi man har kontakt til en fagperson, der forstår situationen og

som kan rådgive de pågældende fyldestgørende.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad vo k a t rå d et

§ 68f

I forlængelse af bemærkningerne til § 10 ovenfor, skal Advokatrådet bemærke, at

inddragelse af en beskikket advokat eller værge bør finde sted allerede på

tidspunktet, hvor indstillingen udarbejdes, jf. § 68f, stk. 1. Det er desuden værd at

bemærke sig, at dommeren kan blive underkendt (§68f, stk. 3) – men at dommerens

stillingtagen dog skal protokolleres. Man kunne overveje at indføre en bestemmelse

om, at såfremt dommeren er uenig med flertallet, vil sagen altid skulle indbringes

direkte for domstolene.

Med venlig hilsen

Torben Jensen

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Neel Pryds Winkel

Familieret

Ankestyrelsen har ikke yderligere kommentarer til lovforslaget.

Vi således indstillet på, at den nuværende forretningsorden

bibeholdes.

13. november 2014

J.nr.

Cpr.nr.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

Ledelsessekretariatet.

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3

2450 København SV

Tel +45 3341 1200

Fax +45 3341 1400

[email protected]

www.ast.dk

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att:

[email protected] og

[email protected]

Dato: 13/11 /2014

Høringssvar vedrørende: Udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov

om social service og forskellige andre love (Lempelse af betingelserne for adoption uden

samtykke)

Børne – og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar.

BKF har ikke nogen bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Christian L. Hansen

Bestyrelsesmedlem og formand for netværk Børn & Familie

Eventuelle henvendelser til:

Formand for bestyrelsen Eik Møller (tlf. 23 45 77 30 / [email protected])

Formand for netværk Børne og Familie Christian L. Hansen (tlf: 51 51 24 78 /

[email protected])

Sekretariatet: Ballerup Kommune, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, tlf.: 4175 0660, E-mail [email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

København den 13. november 2014

J.nr: 3.7.27/amc

Høringssvar på udkast til forslag om lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke.

Børnerådet er som udgangspunkt for en lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke, når det

vurderes at være til barnets bedste at tvangsbortadoptere, da det giver mulighed for stabilitet og tryghed i

opvæksten.

Børnerådet vil dog i denne forbindelse fremhæve følgende:

En adoption uden samtykke forudsætter barnets ønske om adoption, hvis barnet er modent til at

udtrykke sine ønsker, samt at det ud fra de pågældende forhold og barnets behov vurderes at være

til barnets bedste. Børnerådet bifalder derfor, at det i bemærkningerne til forslaget angives, at

barnets forhold skal belyses grundigt.

Barnet skal have mulighed for og støttes i, at relationen til de biologiske forældre bevares. Hvis

barnet ønsker det på et senere tidspunkt, skal der være mulighed for, at kontakten til de biologiske

forældre genoptages. Begge betinges af, at kontakten er til barnets bedste. Børnerådet foreslår, at

”Helt særlige tilfælde” bør omfatte barnets ret til samvær med oprindelige slægtninge efter barnets

anmodning. Barnet skal altså også kunne anmode om samvær.

At barnet sikres mulighed for indsigt i sin anbringelses- og livshistorie på et hvilket som helst

tidspunkt, barnet måtte ønske at undersøge det nærmere. Når barnet får en ny familie, er det

særdeles vigtigt at bevare barnets hidtidige historie på et tilgængeligt sted, hvis barnet skulle ønske

at tilegne sig viden herom.

At det sikres, at barnet får tilstrækkelige oplysninger om adoptionsårsagen, når barnet er modent

til det. Oplysninger, som indeholder et minimum af belastning for barnet. Det vil sige, at det sikres,

at barnet får fortalt, at de biologiske forældre havde et ønske om at tage sig af barnet, men at de

biologiske forældre desværre ikke var i stand til det. Oplysningerne kan med fordel udvides i takt

med øgningen af barnets modenhed.

At det sikres, at barnet kan opnå den rette støtte og hjælp fra adoptivforældrene, samt at der stilles

ekstern rådgivning til rådighed for adoptivforældrene. Børn, som har været udsat for omfattende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omsorgssvigt, vil gennem tiden have skiftende, forskelligartede behov for støtte, og det bør

imødekommes, at adoptivforældrene kan få behov for ekstra støtte. I den forbindelse kan der med

fordel gøres brug af en forebyggende indsats.

Med venlig hilsen

Per Larsen

Formand for Børnerådet

Søren Gade Hansen

chefkonsulent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dronningensvej 4, 1., 2000 Frederiksberg. Tlf.: 24 62 62 29. CVR. NR.: 23 19 04 19. [email protected].

www.boernesagen.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

København den 13. november 2014

Høringssvar på udkast til forslag om lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke.

Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte

lovforslag.

Børnesagens Fællesråd anbefaler, at alle foranstaltninger inkl. adoption foregår ved samtykke og

alene foranstaltes uden samtykke, når alle andre muligheder er afsøgt. Børnesagens Fællesråd

understreger i forhold til alle de påtænkte ændringer, at barnet perspektiv tillægges selvstændig

og afgørende vægt i forhold til den påtænkte adoption.

Det forudsætter barnets deltagelse og aktive inddragelse snarere end, at der alene fremlægges

oplysninger om barnets eller den unges holdning, jvf. Forslag om ændringer i Lov om Social Service

§ 68 e, stk. 2, punkt 4.

Børnesagens Fællesråd anbefaler endvidere, at barnets bedste sikres i spørgsmål om adoption ved

en direkte reference til FN’s Børnekonvention, så alle adoptioner i Danmark sker i henhold til FNs

Børnekonvention artikel 21, hvor Danmark har forpligtet sig til at sikre, at barnets tarv skal være af

altafgørende betydning ved bortadoption.

I forhold til ændringer i Adoptionsloven § 9, stk. 3 om forældrenes evne til at varetage omsorgen

for barnet foreslår Børnesagens Fællesråd, at forældreevnevurderingen kvalificeres optimalt

gennem specialundersøgelser udført af uafhængige fagpersoner som fx psykiater, psykolog eller

andre relevante specialister med henblik på at afklare forældrenes forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dronningensvej 4, 1., 2000 Frederiksberg. Tlf.: 24 62 62 29. CVR. NR.: 23 19 04 19. [email protected].

www.boernesagen.dk

Som begrundelse for denne formulering anfører Børnesagens Fællesråd, at

forudsætningen for adoption uden samtykke må være en solid og uafhængig undersøgelse og

dokumentation af, at forældrene varigt er uden forældreevne.

Børnesagens Fællesråd anbefaler endvidere fælles retningslinjer for forældreevneundersøgelser,

som skal tilsikre kvalitet og omfang af disse undersøgelser.

Børnesagens Fællesråd understreger, at børn der er bortadopteret uden samtykke, skal have ret til

at have relationer til den biologiske familie, og at de skal inddrages og støttes i disse relationer,

såfremt de ønsker det, og det er til deres bedste. Denne ret til samvær skal barnet kunne påberåbe

sig uanset, hvor barnet er i adoptionsforløbet, eller hvornår ønsket opstår, efter at adoptionen er

en realitet.

Med venlig hilsen

Inge Marie Nielsen

Sekretariatschef

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for børn,

ligestilling, integration og

sociale forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

Børns Vilkår

Trekronergade 126 F, 2. sal

2500 Valby

12. november 2014

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social

service og forskellige andre love (Lempelse af betingelserne for adoption uden

samtykke)

Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af

adoptionsloven mv.

Børns Vilkår er enig i lovforslagets overordnede intention; at skabe stabilitet og kontinuitet i anbragte børns

opvækst. Børns Vilkår er endvidere enig i, at dette i særlige tilfælde mest hensigtsmæssigt kan ske gennem

adoption uden samtykke.

Henset til at det har vist sig, at reglerne i deres nuværende form ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes til at

hjælpe de børn, for hvem adoption uden samtykke vil være den bedste løsning, er Børns Vilkår enig i det

fremsatte forslag.

Børns Vilkår skal dog understrege, at det er afgørende, at børn der har behov for særlig hjælp, fx pga.

medfødte handicap forårsaget af mors misbrug under graviditeten, bliver sikret denne uanset, om barnet

bliver anbragt

Børns Vilkår ser positivt på den del af forslaget, der giver mulighed for i særlige tilfælde at fastsætte

samvær med den oprindelige slægt efter adoptionen. Børns Vilkår skal understrege vigtigheden af, at det

sikres at barnet kan få kendskab til sit biologiske ophav – evt. senere i livet, såfremt det har et ønske

herom. Det skal dog ligeledes understreges, at samvær alene skal fastsættes, såfremt det er det bedste for

barnet. Når barnet opnår en alder, hvor det har en selvstændig holdning til, hvorvidt det ønsker samvær,

bør denne tillægges betydelig vægt.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl

Direktør

Ingrid Hartelius Dall

Jurist

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Københavns Byret

Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

Præsidenten

Domhuset,

Nytorv

1450 København K.

Tlf. 99 68 70 15

CVR21 659509

[email protected]

J. nr.

9099.20 14.52

Den

21. oktober 2014

Ved en mail af 16. oktober 2014 har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

amuodet om eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social

service og forskellige andre love (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at udkastet ikke giver byretterne anled

ning til at fremkomme med bemærkninger.

Der henvises til j.nr. 20 14-2092.

Med venlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

København, den 12. november 2014

Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og for-

skellige andre love (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke)

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at kommentere på det tilsendte lovudkast og tilslutter

sig intentionen bag lovforslaget, der handler om i højere grad at give børn og unge, som er anbragt uden

for hjemmet i en længere årrække, en stabil og kontinuerlig opvækst med gennemgående og varige om-

sorgspersoner. Nærværende høringssvar baserer sig på bidrag fra Dansk Psykolog Forenings Adoptions-

psykologiske Selskab.

Punkt 4.1.5.1. Vedr. hensynet til barnets tilknytning til en eventuel plejefamilie, side 15.

I sager hvor adoption vil medføre et familieskifte, fordi barnet ikke kan adopteres af den aktuelle plejefa-

milie, finder Dansk Psykolog Forening, at barnets behov og situation, og ikke særlige hensyn til plejefami-

liens ønsker om at opretholde plejeforholdet, bør danne grundlag for en vurdering. Den konkrete vurde-

ring bør tage udgangspunkt i barnets behov samt hvorvidt tilknytningen til en plejefamilie er af en sådan

karakter, at det vil være til skade for barnet at blive adopteret. Her kan barnets alder, varigheden af bar-

nets ophold i plejefamilien og kvaliteten af den tilknytning, der er etableret, indgå som væsentlige fakto-

rer, der dog ikke kan stå alene. Hensynet til, at barnet igennem adoptionen får en blivende familie og rela-

tioner, der rækker ud over plejefamilien, bør dermed veje tungere end den tilknytning, der er etableret i

en plejefamilieordning af kortere eller længere varighed.

Ved en adoption, der fører til et familieskifte, kan tilknytningen til plejefamilien eventuelt tilgodeses ved

en samværsordning med plejefamilien eller anden kontakt, så længe barnet måtte ønske det, eller vurde-

res at have behov derfor.

Punkt 4.3.2. Fastsættelse af samvær eller anden kontakt med barnets oprindelige slægt.

Under dette punkt ønsker Dansk Psykolog Forening først og fremmest, at formuleringen i forældreanvars-

lovens §20a ændres fra

” (..)i helt særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge(..)”

til

” (…) i særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge (…) ”

således, at ordet ”helt”

udelades.

Foreningen finder endvidere, at der er grund til at forholde sig kritisk til tabet af slægtskab, og det abso-

lutte ved et fuldstændigt slægtsskifte, som adoption uden samtykke vil medføre for barnet. Derfor fore-

slås det, at man som et led i undersøgelsesarbejdet afsøger barnets nærmeste familie for at undersøge

muligheden for at finde en ressourcefuld person, det være sig bedsteforælder, faster, eller andre, der vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

påtage sig at være kontaktled mellem barnet og den oprindelige familie, hvor dette vurderes at være til

barnets bedste.

Det er erfaringen fra de psykologer, der kommer i kontakt med adopterede børn og unge, at tanker og fo-

restillinger om den oprindelige familie fylder meget for den adopterede fra tidligt i livet. Ved at sikre en

åben mulighed for kontakt fra starten af adoptionsforholdet, vil man kunne understøtte den gennemsig-

tighed, der kan medvirke til at gøre dette område af barnets liv mere åbent og derved tilgængeligt, så

barnet får en sammenhængende og integreret forståelse af dets egen tilblivelseshistorie. Tiltaget vil yder-

ligere understøtte, at ansøgerne til nationale adoptioner - med eller uden samtykke - vil besidde den for-

nødne vilje til og interesse i åbenhed over for denne meget væsentlige del af deres kommende barns liv.

Behovet for at skabe gennemsigtighed omkring barnets slægtsskabsforhold understreges endelig af den

lette adgang til at knytte forbindelser, der i dag eksisterer via de sociale netværk. Der er i den forbindelse

en række eksempler på, at adoptivforældre opsøger kontakt med deres børns oprindelige forældre samt,

at de oprindelige forældre lægger spor ud for at få kontakt med deres børn. Denne nye mulighed tydelig-

gør, at det er en bedre beskyttelse af barnet, at det får sin viden om sine oprindelige forældre og slægt af

sine adoptivforældre frem for via tilfældig kontakt, eksempelvis på nettet.

4.3.4. Kommunernes adgang til at anvende rådgivning fra VISO.

Det er Dansk Psykolog Forenings opfattelse, at VISO tildeles en meget afgørende rolle, uden at det bliver

defineret, hvad de skal leve op til, og hvori deres baggrundsviden består.

VISO’s rolle som rådgivende organ over for kommunerne i konkrete sager kræver, at man har tilstrækkelig

viden om adoptionsforhold og den fornødne ekspertise i adoptionsrådgivning. Dansk Psykolog Forening

ser derfor gerne, at rådgivning fra VISO udvides til at omfatte konsulenter med psykologfaglig baggrund

og bred adoptionsspecifik viden. Hvorvidt disse konsulenter skal findes i VISO eller skal udgøres af en

gruppe psykologer, der er spredt rundt om i landet og som kommunerne vil kunne trække på, er mindre

afgørende. Det afgørende element er, at den nævnte ekspertise er til rådighed.

Behovet for psykologisk rådgivning er også væsentlig i sager, hvor plejefamilier ønsker at ansøge om

adoption efter at have haft et plejebarn boende nogle år. Det er her afgørende, at såvel barn som adoptiv-

forældre understøttes i at skabe den åbenhed, der er en forudsætning for begge parters succesfulde inte-

gration af deres adoptionsvilkår. Dette gælder ikke mindst i plejefamilier, hvor barnet har været placeret

fra fødslen, fordi der her hersker risiko for, at det adoptionsspecifikke aspekt ikke varetages i tilstrækkeligt

omfang under barnets opvækst, da barnet jo ”altid” har været i familien. Ligeledes er det i sådanne sager

afgørende, at plejefamilierne gennemgår en godkendelsesprocedure på lige fod med alle andre ansøgere

til adoption, for igennem et sådant forløb, at få generel viden om adoption, om betydningen af den oprin-

delige familie, identitet osv.

Dansk Psykolog Forening står naturligvis til rådighed for yderligere sparring i forbindelse med den videre

udvikling af rammerne for adoptionsvilkår- og processer i Danmark.

Med venlig hilsen

Eva Secher Mathiasen

Formand, Dansk Psykolog Forening

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dato 12. november 2014

HEN + NCB

Side 1 af 5

Ministeriet for børn, ligestilling, integration og

sociale forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høringssvar til lovforslag om adoption uden samtykke

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive

høringssvar til lovforslaget om lempelse af betingelserne for adoption uden

samtykke.

DS mener grundlæggende, at det i nogle tilfælde er rigtigt at bortadoptere

anbragte børn eller unge, hvis forældrene ikke vil kunne blive i stand til at

varetage omsorgs- og opdragelsesopgaven. I vores daglige arbejde ser vi børn,

som vil profitere af, at der kommer mere ro på deres liv gennem en adoption.

Det er fx tilfælde, hvor forældrene permanent er uden forældrekompetence, og

hvor børnene ser sig som en naturlig del af en familie, de er anbragt hos. Her

kan den uvished, der er forbundet med en anbringelse og de tilbagevendende

besøg af familieplejekonsulenter og sagsbehandlere være en belastning for

barnet, som kan forstyrre det i dets udvikling. Der er derfor situationer, hvor vi

bør give børnene fred til at udvikle sig. Vi er således klar over, at der er behov

for at ændre reglerne om adoption uden samtykke, fordi de nuværende regler

har vist sig at være så restriktive, at selv oplagte sager ikke godkendes.

Men det er afgørende for DS, at en udvidet adgang til adoption uden samtykke

etableres på klare vilkår, så der ikke kan blive vilkårlighed i beslutningerne, og

så der ikke kan være tvivl om, at det er hensynet til barnet, der er styrende.

De foreslåede kriterier er ikke præcise nok

Effekten af de foreslåede ændringer er svær at vurdere, men den kan blive

omfattende, for lovforslaget rummer potentielt vidtgående ændringer. På den

baggrund er det iøjnefaldende, at der ikke i bemærkningerne er nogen

vurderinger af, hvor mange børn, der kan blive omfattet af ændringerne. Der

fremtræder heller ikke et helt klart billede af, hvilke børn, der er tale om.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 5

DS vurderer, at de kriterier, der indgår i §§ 9.3 og 9.4 er åbne for fortolkning.

De objektive alders- og tidsgrænser bliver ophævet, fordi de har vist sig stive

og med indbyggede problemer. I § 9.3 ændres ’godtgjort’ til ’sandsynliggjort’,

men forståelsen af, hvad der skal til for at ’sandsynliggøre’, at forældrene

varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen, vil kunne variere. I

værste fald en del. Samtidig vil en tvangsadoption kunne gennemføres, uanset

om forældrene har samvær med barnet, og dermed vil relationen til forældrene

også skulle tolkes uden entydige retningslinjer. I § 9.4 vil det være afgørende,

hvornår man vurderer, at det kan være direkte skadeligt at afbryde

tilknytningen til plejefamilien - igen en vanskelig vurdering. Og når det

hidtidige krav om mindst 3 års forudgående anbringelse fjernes, så vil et

(tvangs)anbragt barn eller en ung principielt kunne bortadopteres efter kort

tid, hvor det vil være meget svært at vurdere de langsigtede forhold.

DS mener, at kriterierne på flere måde bør tydeliggøres. Der bør skrives ind i §

9.4, at barnet som minimum skal have boet i plejefamilien i en længere

periode, inden adoption uden samtykke kan gennemføres. Det nævnes kort i

bemærkningerne, men det bør fremgå af lovteksten.

Man bør også tydeliggøre, hvilke forhold ved forældrene, der kan udløse en

adoption uden samtykke. Der ændres ikke i den beskrivelse, der indgik i

lovændringen i 2009, men netop med ændringerne i §§ 9.3 og 9.4 vil det i høj

grad være forældrenes handlinger og potentiale, der afgør, om der kan

besluttes adoption uden samtykke. Derfor bør der i forlængelse af

lovændringen udsendes en bekendtgørelse eller en vejledning, som

fyldestgørende kan beskrive de forhold ved forældrene og deres (manglende)

kompetencer som forældre, der kan udløse en adoption uden samtykke.

Klarhed om kriterierne for adoption uden samtykke er også nødvendig, fordi

lovændringen så at sige vender bevisbyrden om i disse sager. Forvaltningen vil

ikke længere have bevisbyrden med at godtgøre en permanent manglende

forældrekompetence, nu skal den kun sandsynliggøre det. Derefter bliver det

forældrenes ansvar at godtgøre, at denne vurdering ikke er korrekt, at de

faktisk har den nødvendige forældrekompetence og tilknytning til barnet. Og

det er sikkert sværere for en borger at godtgøre det, end det er for kommunen

at sandsynliggøre det modsatte.

Kontinuitetsforståelse og muligheden for kontakt til forældre,

søskende og slægt

DS finder det afgørende, at lovforslaget bygger på en grundig analyse af, hvad

kontinuitet og tilknytning indebærer for disse børn. Herunder hvad deres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 5

biologiske familie betyder for dem og kan betyde på langt sigt. Det savner vi i

lovforslaget, og det skaber for os at se vigtige mangler i det.

Det er ikke givet, at børnene i alle tilfælde ønsker eller vil have gavn af helt at

miste viden om og forbindelse til den biologiske familie. Herunder til søskende,

som kan være en vigtig livslang relation. Det er kritisabelt, at forholdet til

søskende slet ikke nævnes i bemærkningerne. For børn, der har haft et liv

sammen med søskende – og det kan senadopterede i høj grad have haft – kan

denne relation være af meget stor betydning, både i nuet og på længere sigt.

Det bør indtænkes i lovforslaget.

Vi mener, at man både må forstå betydningen af etablerede relationer og

betydningen af, at barnet kan have behov for at have kendskab til sin

oprindelige familie. Man bør også erkende, at barnet måske kan ønske en form

for kontakt eller viden om, hvordan det går familien eller slægtninge. Hvis man

uden at gennemtænke barnets behov for kontinuitet i disse forhold fratager det

sin historie og relationerne til den familie, det nu engang kommer fra, så kan

der opstå et savn, som vil belaste det, og som det selv må slås med. Derfor

anbefaler DS, at man skaber mulighed for, at barnet vil kunne få viden om sin

oprindelige familie og en form for kontakt. Men det bør ske med barnets accept

eller på dets foranledning og i en gennemtænkt kontekst, der kan beskytte

barnet bedst muligt. Vi mener således, at barnet bør have formel indflydelse på

spørgsmål om kendskab til og kontakt med den oprindelige familie.

Vi vil ikke her foreslå en model for, hvordan det kan tilrettelægges. Der kunne

være tale om en form for samvær, der ligner det, der er i forbindelse med

anbringelser. Man kan også forestille sig, at unge, der er fyldt 15, og dermed

ville have partsrettigheder i anbringelsessager, kunne få ret til at afgøre

spørgsmålet om kontakt selv. Man ville også kunne nøjes med en ret til at blive

informeret om familieforholdene efter barnets/den unges egen beslutning.

Under alle omstændigheder bør en ung, der fylder 18 og bliver myndig, have

mulighed for at få oplysninger om sin oprindelige familie, hvis vedkommende

ønsker det.

Andre steder i verden har man forskellige modeller, hvor børnene kan

fastholde en eller anden kontakt til deres familie, forældre og søskende,

selvom de er adopterede. Der bør indhentes viden om erfaringerne med

sådanne modeller, så det kan inddrages i overvejelserne om, hvordan det kan

gribes an i Danmark. I Danmark opererer vi med et vidtgående

adoptionsbegreb, hvor det bliver et spørgsmål om enten/eller. DS vurderer, at

adoptioner på andre vilkår vil kunne understøtte lovforslaget positivt.

Endelig vil vi nævne, at en ændring, der giver mulighed for at åbne for kontakt

eller samvær, kan være med til at lette forældrenes accept af en adoption. Vi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 5

tror, at man i enkelte tilfælde endda ville kunne nå til enighed om en frivillig

adoption, hvis der var sådanne muligheder.

Børnene skal have indflydelse på forløb og beslutninger

Det er for os indlysende, at unge, der er anbragt, har partsrettigheder, når de

er fyldt 15, og at der er detaljerede krav i Serviceloven om høring af yngre

børn i en børnesag. På den baggrund finder vi det overraskende, at der ikke i

lovforslaget er bestemmelser om konkret indflydelse for de børn og unge, der

er genstand for meget vidtgående beslutninger om adoption uden samtykke.

De nuværende regler om, at barnet ”skal have mulighed for at udtale sig i alle

led af sagen”, fastholdes. Hvis lovforslagets formål er, at der skal gennemføres

et større antal sager om tvangsadoption, eventuelt med lidt større børn eller

unge, så mener DS, at man også bør give børnene og de unge konkret

indflydelse på, hvad der sker med dem. Sådan vil det sikkert være i mange

sager allerede, fordi man i praksis må tage hensyn til deres holdninger, men

der vil blive bedre muligheder for at få disse holdninger ind i sagsforløbet, hvis

børnene og de unge får en formel ret til i det mindste medindflydelse i sagerne.

Adoption uden samtykke må ikke blive en besparelsesmulighed

Erfaringerne fra især USA og England er, at den store udvidelse af antallet af

tvangsadoptioner fra 1990-erne faldt sammen med en besparelsesdagsorden

på det sociale område. Det er umuligt at se udvidelsen af adgangen til

tvangsadoption i disse lande uafhængigt af besparelserne på de offentlige

budgetter. Det vil være helt uacceptabelt, hvis vi får en tilsvarende kobling af

besparelser og adoption uden samtykke i Danmark.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne ikke de facto får mulighed for at beslutte

disse sager. Vi er derfor helt enige i, at Børn og ungeudvalget efter § 68 f kun

skal indstille sagen til Ankestyrelsen. Styrelsen bør derefter gennemføre en

egentlig indholdsmæssig prøvelse af, om betingelserne for, at barnet kan

adopteres uden samtykke, er opfyldt. Det er uklart for os, om det er indholdet i

§ 68 g, så vi vil foreslå, at det præciseres i selve paragraffen eller i en

bekendtgørelse, som kan udstedes efter § 68 h.

Inddragelsen af VISO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 5

DS støtter helt, at VISO kan inddrages i disse sager. Når der er så få sager, og

når man ser på deres betydning og de krævende faglige vurderinger, der

indgår i dem, så er det oplagt, at kommunerne får mulighed for at trække på

VISOs ekspertise.

Opsamling

DS støtter forslaget om at udvide mulighederne for adoption uden samtykke,

men under forudsætning af, at de omtalte kriterier og vilkår bliver klargjort, så

kommunerne har et sikkert grundlag for at anvende de nye bestemmelser,

som er relativt åbne i deres formulering. Endelig ser vi et potentiale i, at en

ændring af adgangen til adoption sker sideløbende med en udvidelse af

formerne for adoption. Det vil kunne imødekomme forældres behov for, at

adoption ikke altid bliver ’endelig’, fordi der kan blive tale om en kontakt i en

eller anden form. Vi mener også, at det kan udformes, så det kan styrke

lovforslagets intentioner om bedre at tilgodese barnets tarv.

DS bidrager gerne med viden fra praktikerne, der arbejder med disse sager i

hverdagen, så det bliver muligt at kvalificere de forhold, vi peger på, herunder

formulering af alternative former for adoption.

Med venlig hilsen

Niels Christian Barkholt

Næstformand

Dansk Socialrådgiverforening

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-- AKT 633601 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar, Danske Handicaporganisationer ] --

Til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Att.: Neel Pryds Winkel

E-mail:

[email protected]

CC:

[email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, den 12. november 2014

Sag 16-2014-00662 – Dok. 176047/mmh_dh

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til forslag til lov

om lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke

DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lov om ændring af

adoptionsloven, lov om social service og forskellige andre love (Lempelse af betingelserne

for adoption uden samtykke). DH har følgende bemærkninger:

For DH er der to helt centrale problemstillinger. Den ene, at barnets tarv altid er i centrum

jf. Børnekonventionens art. 3 og Handicapkonventionens art. 23(2). Den anden, at hverken

barn eller forældre fratages retten til familie på et usagligt grundlag, jf.

Handicapkonventionens art. 23(3-5) og Børnekonventionens art. 9(1-2). Vi understreger, at

adoption uden samtykke er et uhyre indgribende tiltag, og at procedurerne omkring dette må

være præget af faglig ekspertise og høje standarder for retssikkerhed for både barn og

forældre.

Vi understreger, at handicap alene aldrig kan være grundlag for adoption uden samtykke jf.

Handicapkonventionens art. 23(4), og at der i Handicapkonventionens artikel 23 som helhed

er en stærk forpligtelse til at støtte personer med handicap i at varetage forældreskab.

Forpligtelsen fremgår særligt tydeligt af art. 23(2). der fremhæver, at: "Deltagerstaterne

skal yde passende bistand til personer med handicap ved disses udførelse af deres pligter

som opdragere af børn”.

En nylig udgivet rapport fra Institut fra Menneskerettigheder: ”Retten til at være forældre”,

viser desværre, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtelser, når det drejer sig om at

give forældre med handicap den nødvendige støtte til at varetage deres forældrerolle.

I instituttets rapport hedder det bl.a.: ”Den

danske lovgivning giver mulighed for, at

forældre med handicap kan få støtte til at udfylde deres forældrerolle. Men lovgivningen

indeholder ikke en klar ret for forældre med handicap til at få denne støtte. Det kan derfor

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Lungeforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund •

Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse •

Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme

• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/

Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med

Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

variere meget, hvilken hjælp forældre med handicap får til at udfylde deres forældrerolle –

hvis de overhovedet får nogen.”

http://menneskeret.dk/nyheder/rapport-personer-handicap-ret-stoette-vaere-foraeldre

DH er bekymret for, at en lempelse af reglerne af adoption uden samtykke, kan misbruges

til at fratage forældre med handicap retten til at være forældre og have familieliv.

DH anerkender, at der findes tilfælde, hvor bortadoption uden samtykke kan være den

rigtige løsning. I den sammenhæng ser vi ændringen af Forældreansvarslovens § 20a som et

positivt tiltag. Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte samvær eller anden kontakt,

selvom der ikke forud for adoptionen har været kontakt. Men det vil efter DHs opfattelse

være en tragedie, hvis den påtænkte lempelse af lovgivningen, medfører

tvangsbortadoptioner i tilfælde, hvor barnet kunne have beholdt relationen til sine forældre,

hvis

familien

havde

fået

den

nødvendige

handicap-kompenserende

kompetenceudviklende støtte.

Som dokumenteret af Institut for Menneskerettigheder sker det således i praksis, at forældre

med handicap ikke får den fornødne støtte. Der er oplagt risiko for at manglen på støtte

fører til, at forældreskabet anses for så mangelfuldt, at en adoption uden samtykke kommer

på tale. Det kan medføre en situation, hvor børn bortadopteres, fordi der ikke er sat ind med

den rette forebyggende og/eller handicapkompenserende støtte i tide, hvilket DH finder helt

uacceptabelt.

DH mener, at hvis der ønskes en lempelse af reglerne for adoption uden samtykke, skal

Ankestyrelsen have en særlig forpligtelse til at overvåge, om forældre med handicap får den

nødvendige støtte til at udfylde forældrerollen, samt føre statistik over grundlaget for

adoption uden samtykke, herunder vurderingen af forældreevnen, og hvordan forældrenes

eventuelle funktionsnedsættelse vægter i denne sammenhæng.

Kommunerne skal give den nødvendige støtte til at udfylde forældrerollen

Lovforslaget indebærer en lettelse af kommunernes adgang til at benytte adoption uden

samtykke som alternativ til langvarig anbringelse. Dokumentationskravet lempes således, at

det i stedet for at være godtgjort nu skal sandsynliggøres, at forældrene vil være ude af stand

til at varetage omsorgen for barnet. Gennemføres denne lempelse må

Handicapkonventionens bestemmelser om ret til familieliv og støtten til at være forældre

indskrives i loven som klare kommunale forpligtelser.

Det fremgår af lovens bemærkninger, at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Det

forhold, at en forælder har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og

har behov for f.eks. praktisk hjælp til at varetage deres forældreskab, er ikke i

sig selv et udtryk for, at forælderen er uden forældreevne. Hvis forældre med

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal have undersøgt deres

forældreevne i forbindelse med adoption uden samtykke, skal det sikres, at

forældrene konkret og rettidigt har modtaget den støtte og kompensation, som

deres funktionsnedsættelse giver anledning til, herunder særligt i forbindelse

med varetagelsen af forældrerollen. Hvis den hidtidige støtte til forældrene

anses for utilstrækkelig, bør det overvejes at udsætte færdiggørelsen af

prognosevurderingen, indtil forældrene har modtaget relevant støtte, og det

kan vurderes, om denne støtte vil kunne forbedre forældreevnen.”

Det er dog langt fra tilfældet. I rapporten fra Institut for Menneskerettigheder, peger

eksempelsamlingen på, at der ikke er foretaget en afdækning af forældrenes behov for

kompensation inden kommunen iværksatte en forældreevne-vurdering. Dette bekræftes af

DH’s medlemsorganisationer.

DH mener, at en række anbringelser og ulykkelige familiesituationer kan undgås, når

kommunerne anvender mulighederne for at støtte forældre med handicap til at varetage

forældrerollen og dermed blive hjulpet til et godt familieliv.

Adoption uden samtykke vil i mange tilfælde være en billigere løsning end støtte til

forældrene eller anbringelse i fx plejefamilie. DH understreger, at adoption uden samtykke

aldrig må ske på økonomisk indikation. Ankestyrelsens statistik over anbringelser viser, at

kommunerne i 2013 anbragte færre børn end året før. De kommunale budgetter for 2015

viser, at en række kommuner forventer nedskæringer både på området for udsatte børn- og

unge og handicapområdet.

Fordomme må ikke have indflydelse på beslutning om adoption uden samtykke

Lovforslagets eksempler på forældre der vurderes ikke at have forældreevne, omfatter

hovedsageligt personer med intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse. I de 10 konkrete

sager om adoption uden samtykke, som er gennemført siden stramningerne i loven 2009,

har alle forældre psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse. I nogle tilfælde i

kombination med misbrug.

Selvom det af bemærkningerne fremgår, at psykisk funktionsnedsættelse ikke i sig selv

betyder, at forældreevnen er nedsat, mener DH, at dette bør tydeliggøres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et af de konkrete tilfælde om adoption uden samtykke omfatter et barn af en kvinde med

udviklingshæmning, der netop ikke modtager den nødvendige støtte til at kunne være en del

af sin datters liv.

http://www.lev.dk/nyheder/2012/november/kommunalt-omsorgssvigt-og-

tvangsadoption.aspx.

Det er afgørende, at fordomme, evt. kombineret med manglende støtte ikke spiller ind i

beslutningen om at iværksætte adoption uden samtykke. Eksempelvis har man i Danmark

afvist at afprøve de udenlandske, evidensbaserede, forældreevne-træningsprogrammer til

udviklingshæmmede forældre, der ellers kunne sikre den nødvendige støtte til, at personer

med udviklingshæmning kan varetage forældrerollen.

I bemærkningerne til loven fremgår, at der ønskes en holdningsændring i kommunerne

vedrørende brugen af adoption uden samtykke, og at der sammen med lovforslaget

iværksættes en formidlingsindsats. Forpligtelsen til at give handicapbetinget støtte til at

udføre forældreforpligtelser skal gøres til en del af denne formidlingsindsats.

Det er DH’s opfattelse, at holdningen til støtte til personer med handicap er blevet mere

negativ over de seneste år. DH finder, at det er yderst vigtigt, at den holdningsændring ikke

fører til en begrænsning i anvendelsen af støtte på dette område. Derfor er klare

forpligtelser, faglighed og tydelige holdninger helt nødvendige.

Krav om at specialviden og VISO skal inddrages

Det fremgår, at Ankestyrelsens undersøgelse viser, at kommunerne finder det vanskeligt at

vurdere forældreevnen. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at sager

om adoption uden samtykke ofte er komplekse og kræver specialviden. Inddragelse af VISO

vil medvirke til et højere fagligt niveau i forhold til sagens oplysning. DH mener derfor, at

kommunerne må forpligtes til at inddrage specialviden i vurdering af sagerne om adoption

uden samtykke.

Det er eksempelvis DH’s erfaring, at en ikke-diagnosticeret autisme hos et lille barn kan

forveksles med, at barnet er tidligt skadet. Dermed skabes der mistanke om forældrenes

evne til at drage omsorg for barnet. I mange tilfælde inddrages VISO ikke til at udrede

hverken problemstillinger hos barnet eller eventuelle uopdagede funktionsnedsættelse hos

forældrene. Det betyder, at familien ikke får den nødvendige støtte til at håndtere

dagligdagen eller at forældreevne-undersøgelser igangsættes på et forkert grundlag.

DH mener derfor ikke, at det er tilstrækkeligt, at lovforslaget alene tydeliggør kommunernes

mulighed

for at indhente specialiseret rådgivning og vejledning hos VISO. Det bør være en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pligt

for kommunerne at konsultere VISO i så indgribende sager som adoption uden

samtykke.

For uddybning af ovenstående kontakt politisk konsulent Maria Holsaae, e-mail:

[email protected]

eller tlf.: 24451557

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen,

formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEN DANSKE DOMMERFORENING

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

2 7 OfrO1%

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ved brev af 16. oktober 2014

(Sagsnr. 2014

2092) anmodet Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over

udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige andre

love (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke).

I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at

fremkomme med bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mikael Sjoberg

Formanden, Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K, tlf. 99 68 65 01

mikaelsjobergoestrelandsret.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Odense, den 6. november 2014

Vedr. Høring over

udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og

forskellige andre love (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke),

Deres sagsnr. 2014-2092

Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har ved e-mail af 16. oktober 2014 anmodet

om Dommerfuldmægtigforeningens eventuelle bemærkninger til forslaget.

Foreningen skal i den anledning meddele, at foreningen ikke finder at burde udtale sig om udkastet.

Dette høringssvar sendes alene elektronisk til:

[email protected]

[email protected].

På foreningens vegne,

Teresa Lund Tøgern

Høringsansvarlig

Dommerfuldmægtigforeningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familiens Forenings

Høringssvar til udkast til forslag til lov om lempelse af

betingelserne for adoption uden samtykke

Saabyesvej 1

2100 København Ø

Email: [email protected]

www.famfo.dk

Tlf.: 86 16 55 55

Side 1 af 7

13. november 2014

Til

Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

att Specialkonsulent Neel Pryds Winkel

Fremsendt på email til

[email protected]

Høringssvar vedr.

Lovforslag om lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke

Familiens Forening skal takke for at blive hørt i det foreliggende lovudkast. Vi har nogle få pointer.

Det andet lod

Vel er der tilfælde hvor de biologiske forælder ikke magter opgaven. Da kan en anbringelse eller en

adoption være et nødvendigt alternativ. Men det er nødløsninger, der først og fremmest skal være til

gavn for de børn det vedrøre. At man så samtidig hjælper barneløse med at få børn, skal betragtes

som en sidegevinst, men det hensyn må aldrig blive adoptionslovens primære formål. Det indtryk

kan man godt få af det aktuelle forslag.

I den gældende adoptionslov § 7 hedder det:

§ 7.

Adoption af en person, som er under 18 år og umyndig, kræver samtykke fra forældrene.

Stk. 2.

Hvis den ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden, forsvundet eller på grund

af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt,

kræves kun samtykke fra den anden.

Det aktuelle ændringsforslag forslag indeholder ingen ændringer i § 7. Stramningen i det aktuelle

forslag – de nye paragraffer om at børn skal kunne tvangsadopteres bort - kommer således til at

være dækket af § 7.

Stadig flere børn anbringes uden for hjemmet. Flere burde måske blive det. Enlige mødre er – også

set i relation til deres til deres andel af forældrepopulationen – storleverandører af børn til

anbringelse. Det kunne tyde på at børnenes tarv ikke er varetaget i udgangspunktet, da det ofte end

ikke er overvejet, om faderen kunne have været et bedre alternativ til et eneforældreskab.

Samværsforælder (som regel fædre, idet mødre altid får forældremyndighed i udgangspunktet) har

ikke mulighed for at blive delagtiggjort i de planer, myndighederne har pligt til at lægge for barnets

fremtid (at myndighederne så ofte forsømmer overhovedet at lægge dem er en anden sag). Han

bliver end ikke underrettet om, hvorvidt der er tale om en kortvarig anbringelse, eller om anbrin-

gelsen er mere definitiv. Eller om der måske ligefrem er tale om en (tvangs)adoption.

Den slags oplysninger betragtes som forældremyndighedsindehaverens personlige forhold. Faktisk

er biologiske fædre uden del i forældremyndigheden dårligt nok part i sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familiens Forenings

Høringssvar til udkast til forslag til lov om lempelse af

betingelserne for adoption uden samtykke

Saabyesvej 1

2100 København Ø

Email: [email protected]

www.famfo.dk

Tlf.: 86 16 55 55

Side 2 af 7

Undertiden får forældre uden forældremyndighed først besked om en anbringelse, i forbindelse med

at børnenes samvær med ham begrænses, som en konsekvens af en anbringelse.

Det aktuelle forslag synes ikke at ændre på dette forhold.

Familiens Forening anbefaler i den situation ofte fædrene at søge om at få overflyttet forældre-

myndigheden efter FAL § 14. Men det sker ofte efter barnet er anbragt. Men faktisk får han

undertiden forældremyndigheden i netop den situation. Det kan jo være svært at nægte ham, hvis

han i øvrigt er som folk er flest. Det giver en forfærdelig og unødvendig turbulens i barnets liv.

Desuden er det dyrt.

For alle parter vil det være bedre hvis barnet flytter over til den anden af forældrene, end at

anbringe det hos fremmede et helt 3. sted der – desværre - kun undtagelsesvis er det sidste. Den

første anbringelse er ofte starten på en lang anbringelseskarriere. Succesraten er lille.

For børn er det klart en fordel at bo sammen med sine forældre. Eller i det mindste hos en af dem.

Ikke blot fordi det så undgår at skulle pendle mellem tre forskellige ”hjem”. To er alt rigeligt.

Hvis børn er anbragt, er det normalt, at samværet begrænses til hver 3. eller 4. weekend. Fordi

barnet skiftevis skal have samvær med far og sin mor. Moderen har – alt efter evne - større

mulighed for at holde kontakt med barnet, hvis det kun skal skræve over to hjem end hvis det skal

skræve over tre. At biologiske forældre er bedre end plejeforældre er ganske veldokumenteret

Dersom man enten udvidede kredsen af forældre med forældremyndighed, eller overvejede

alle

biologiske forældre som alternativt til en anbringelse/adoption, kunne kommunerne utvivlsomt

spare rigtigt mange ressourcer. Ikke mindst vil der komme flere glade børn ud af det. Måske også

færre skilsmisser.

Det vil være fornuftigt at sikre

alle

forældre ret til aktindsigt og advokathjælp (fri proces), hvis man

overvejer at anbringe eller tvangsbortadoptere deres børn. Det selskab forældre uden del i forældre-

myndigheden ender i efter servicelovens § 7 stk 2 (se herover), er ikke ligefrem flatterende.

I lov om social service hedder § 50 Stk. 9.

Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter

fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Undersøgelsen

gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de vordende forældre. Stk. 4-8 finder anvendelse

ved afgørelsen. […]

Hvad der forstås ved betegnelsen ”vordende forælder” er præciseret:

Betegnelsen vordende forældre omhandler både gravide enlige kvinder, gifte og samlevende par,

uanset om der er tale om den biologiske far

Formuleringen er ikke særlig præcis. Således svæver det hvorvidt man ved flertalsformen

”forældre” skal forstå alle de mange anbringelsestruede børns fædre og mødre samt hvad der må

være af pap og plastik. Eller om der menes forældrene til det enkelte barn. Præciseringen af

begrebet

vordende forældre

i Serviceloven, nævner netop ikke de biologiske forældre, der ikke bor

sammen med moderen. Man må derfor formode, at den udelukkelse der er nævnt i adoptionslovens

§ 7 stk 2, netop også er gældende for dem. Adskillige steder i lovforslaget benyttes netop

entalsformen af forældremyndighedsenehavere. Det er symptomatisk.

At have eller ikke at have del i forældremyndigheden kan foruden køn desuden bero på, at det

endnu ikke er født. Men her er også et høne/æg problem, idet en eventuel faderskabssag (efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familiens Forenings

Høringssvar til udkast til forslag til lov om lempelse af

betingelserne for adoption uden samtykke

Saabyesvej 1

2100 København Ø

Email: [email protected]

www.famfo.dk

Tlf.: 86 16 55 55

Side 3 af 7

børnelovens § 6), og eventuelt en efterfølgende forældremyndigsag (forældreansvarslovens § 14),

og endelig så en anbringelsessagt på toppen, tager i sagens natur sin tid. At tvangsbortadoptere tre

måneder gamle børn, vil reelt være en adskillelse fra begge biologiske forældre. Det vil reelt være

en omgåelse af den mulighed de nævnte paragraffer giver den biologiske far, for at tage for at tage

forældreansvaret på sig. Fristen for at rejse en faderskabssag efter FAL § 14, er �½ år. Hvilket i

øvrigt er en ganske kort frist, også sammenlignet med fx Norge, hvor der slet ikke er nogen frist.

Men her kan barnet være bortadopteret endnu inden faderen ved, at han er far.

Familiens Forening finder, at da børn fødes med to biologiske forældre, og dermed to lodder i

livet kan det ikke være i barnets interesse at samfundet ikke undersøger begge lodder.

Specielt hvis det konstateres at det ene er en nitte, er der så meget desto større grund til at

man i det mindste undersøger om der skulle være gevinst på det andet.

Familiens Forening anbefaler, at faderskabet til adoptivbørn fastslås inden adoptionen

iværksættes, og at den biologiske fars forældreevne og vilje samtidig vurderes i forbindelse

med adoptionssagen. Det gælder navnlig i tilfælde hvor en tvangsadoption overvejes.

I Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

hedder det i forbindelse med

anbringelse af unge uden for hjemmet;

En tidlig indsats kan være medvirkende til, at det undgås, at problemerne vokser sig så store, at

de ikke kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.

I formuleringen »det nære miljø« ligger, at kommunalbestyrelsen både skal forsøge at drage nytte

af ressourcerne hos personer i hjemmet, typisk forældremyndighedsindehaverne og hjemme-

boende søskende, og også overveje, om der er andre nære pårørende og nærtstående personer i

øvrigt, som vil kunne bidrage til løsning af problemerne. Det drejer sig f.eks. om bedsteforældre,

onkler, tanter, naboer, venner, venners forældre, skolelærere, sundhedsplejersker og pædagoger.

Forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, vil eventuelt også kunne inddrages i op-

gaveløsningen. I denne sammenhæng er det dog også vigtigt at være opmærksom på, om

inddragelsen af det nære miljø i opgaveløsningen kan skabe konflikter og medføre uheldige

følger for barnet eller den unge

[fremhævelser FF].

Spørgsmålet om forældremyndighedens placering fortæller meget om køn (se FAL) men stort set

ingenting om forældreevne. Det skyldes diskriminationen af børn og deres fædre.

Derfor er det dybt problematisk når man politisk tillægger forældremyndighedens placering så stor

betydning. at kommunerne ikke har pligt til at undersøge om far er til noget, når nu det viser sig at

mor ikke magter opgaven. At alle de relativt perifere personer der ifølge vejledningen skal

overvejes som ressourcepersoner men netop ikke biologiske forældre, er ikke blot en diskrimination

af fædrene. Det er også uhensigtsmæssigt for børnene.

I FNs børnekonvention hedder det blandt andet:

Artikel 8 - Beskyttelse af identitet,

Statens forpligtelse til at beskytte og om nødvendigt genskabe barnets grundlæggende identitet

(navn, nationalitet og familierelationer).

Artikel 9 - Forældres beskyttelse af barnet

Barnets ret til at bo sammen med sine forældre, medmindre dette skønnes uforeneligt med barnets

tarv. Barnets ret til at opretholde kontakt til begge forældre, hvis det lever adskilt fra den ene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familiens Forenings

Høringssvar til udkast til forslag til lov om lempelse af

betingelserne for adoption uden samtykke

Saabyesvej 1

2100 København Ø

Email: [email protected]

www.famfo.dk

Tlf.: 86 16 55 55

Side 4 af 7

eller dem begge. Statens forpligtelse til at genskabe en sådan kontakt, hvis adskillelsen skyldes

årsager iværksat af staten.

Artikel 21 - Adoption

Statens forpligtelse til at sikre, at adoption kun tillades, når det er til barnets bedste.

Danmark ratificerede konventionen i 1991.

Vi ser en umiddelbar modsætning mellem adoptionslovens § 7 stk 2, og resten af det aktuelle

forslag og FNs børnekonvention, da det at en af forældrene ikke har del i forældremyndigheden,

ikke kan sidestilles med, at det skulle være i modstrid med barnets tarv at bo sammen med - eller

opretholde kontakt til denne. Opmærksomheden henledes på, Statens forpligtigelse til at genskabe

barnets familierelationer, hvis Staten har ansvar for afbrydelsen af kontakten mellem børn og

forældre.

I FNs Menneskerettighedskonvention artikel 8 hedder det;

Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for

handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver

vedkommende.

Vi forudser at Danmark meget vel kan få adskillige sager, hvor børn eller fædre søger oprejsning

for krænkelser af de nævnte bestemmelser. Antallet af potentielle sager vil næppe blive mindre, hvis

børnene ligefrem tvangsbortadopteres.

Mødre får automatisk forældremyndighed, fædre skal være gift med moderen eller de skal have

underskrevet en faderskabserklæring for at opnå denne ret. Ofte undlader moderen at skrive under.

Familien Forening skal beklage, at man her sætter moderens tarv i centrum i stedet for

barnets. Det er ingen garanti for, at hun faktisk vil være bedst til at forvalte forældre-

ansvaret.

Familien Forening anbefaler, at man i Danmark ikke lovgiver i modstrid med menneske-

rettighederne.

Med den moderne bioteknologi kombineret med sociale medier, forudser vi at det vil være relativt

enkelt for børn og deres biologiske fædre at finde hinanden i fremtiden. Allerede i dag ser vi ofte et

stort savn efter hinanden fra begge grupper. Nok så mange paragraffer der søger at forhindre den

forbindelse, vil utvivlsomt komme til kort. Men nok gøre livet ganske besværligt for alle

involverede.

Den fremtidige forældreevne.

Efter lovforslaget skal man før der iværksættes en tvangsadoption, vurderes om forældrene

nogensinde vil kunne opfattes som en ressourceperson for barnet. Her skal opmærksomheden

henledes på, at mens små børn er stærkt knyttet til deres mor især fordi kun hun kan amme, er de

store ofte stærkt knyttet til deres far. Deres betydningskurver er så at sige omvendte.

Amning bør selvfølgelig indgå som ét af mange elementer i vurderingen af forældrene, men faktisk

med dalende betydning, da forurening med tungmetaller gør især langtidsamning mindre hensigts-

mæssig for barnet end det har været tidligere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familiens Forenings

Høringssvar til udkast til forslag til lov om lempelse af

betingelserne for adoption uden samtykke

Saabyesvej 1

2100 København Ø

Email: [email protected]

www.famfo.dk

Tlf.: 86 16 55 55

Side 5 af 7

Det kan det være meget vanskeligt at se om der er potentialer i en far til en rafting tur med ungerne

om 8-12 år. Eller måske blot til en rask fodboldskamp. Eller måske til at lærer barnet at spille på

kontrabas, hvis netop kontrabassen er faderes spidskompentance. Måske har barnet netop arvet

noget af hans musikalitet, der blot skal vækkes.

Beslutningen om forældremyndigheden og adoption angår jo netop ikke alene små børn. Afgørelsen

har betydning for hele barnets liv, da små børn har det med at blive store. Det handler også om

børnebørn og bedsteforældre, faktisk hele stamtræet.

Samtalens forudsætning

Der lægges stor vægt på samtale og samarbejde i

lovforslaget.

”Det er således også en del af

forældreevnen at kunne samarbejde med den anden

forælder om barnet.”

hedder det blandt andet.

Men forudsætningen for de ting er netop et

demokrati. I et enevælde er det farligt at sige sin

mening, det kan medføre repressalier, og er i øvrigt

absurd, så længe ethvert nok så sagligt synspunkt

kan trumfes med en forældremyndighed eller en

bopælsret. Eller mere præcist blot et bestemt køn.

Som i et hvilket som helst andet enevælde er den

slags voldsbefordrende. Demokratiets styrke er

netop, at det er voldsforbyggende.

"Demokrati er ikke et system eller en lære,

det er en livsform som under talrige

nederlag er groet frem i Vesteuropa i løbet

af de sidste 2000 år...

Det er en tankegang man først tilegner sig

derved at man lever den igennem i det

allersnævreste private liv, i forhold til

familie og naboer, derefter udadtil i større

kredse, i forhold til landsmænd, og endelig

i forhold til nationer".

Hal Koch i "Hvad er demokrati?" fra 1945

Familiens forening skal anbefale at fædre og mødres forældreevne i udgangspunktet vurderes

efter samme kriterier, i samme institutioner, ud fra samme love og med samme konsekvenser.

Samarbejde med myndighederne

Den diskrimination børn og fædre udsættes for, og som politisk og administrativt stort set aldrig

problematiseres, betyder at tilliden til at man fra samfundets side faktisk søger den bedste løsning

for barnet, kan ligge på et ganske lille sted. Ofte vil tidligere erfaringer med myndighederne betyde

betydelig mistillid.

Myndighedspersonerne er jo i sagens natur bundet af loven, og er alene af den grund ikke objektive.

Den faglighed de måtte besidde har de prostitueret til den politiske doktrin om, at mor altid er bedst.

Samtidig mister de deres faglige autoritet.

Derfor kan man ikke bruge forældrenes samarbejdsvilje med myndighederne til noget som helst.

Ligestillingsvurdering

Lovforslaget indeholder ikke nogen ligestillingsvurdering. Det er en lidt nem måde at slippe for at

kommenterer den omfattende kønsdiskrimination der netop ligger i forældreansvarsloven. Med den

store betydning forældremyndigheden – og dermed køn - tillægges i det foreliggende forslag, og

som dokumenteret herover, er der ingen som helst tvivl om at der er endog meget store

ligestillingsmæssige problemer i forslaget.

I det aktuelle lovforslag, er der overhovedet ikke nogen ligestillingsambitioner. Her er ligestilling –

på trods af al snak om

mainstreaming

– åbenbart ikke længere noget mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familiens Forenings

Høringssvar til udkast til forslag til lov om lempelse af

betingelserne for adoption uden samtykke

Saabyesvej 1

2100 København Ø

Email: [email protected]

www.famfo.dk

Tlf.: 86 16 55 55

Side 6 af 7

Vi undres over, at man politisk kan tro, at man kan minimere konflikter ved at maksimere

diskrimination. Men det er måske heller ikke det man vil?

Med påvisningen af flere steder i loven og i lovforslaget, hvor hensynet til hvad der er bedst for

barnet overskygges af hensynet til moderen/bopælsforælderen, finder vi ikke forslaget kønspolitisk

neutralt, og ej heller at det er udtryk for den størst mulige ligestilling mellem forældrene.

Vi er to køn om at definere hvad det vil sige at være menneske. Det ene køn kan derfor ikke gøre

sig til af at være et bedre eksemplar af arten end det andet. Specielt ikke når det handler om

opdragelse af næste generation, hvor de to køn jo netop også er at finde.

Økonomiske konsekvenser

Her skal opmærksomheden også henledes på moderens situation. Hun kan for det første have mere

eller mindre varme følelser for faderen. Men der er også nogen ganske store økonomiske

konsekvenser for hende, hvis barnet ender med at bo hos sin far i stedet for at blive adopteret. I det

tilfælde kan hun nemlig pålægges børnebidrag, i 18 år. Hertil kommer et eventuelt ud-

dannelsesbidrag i op til 6 år. Samtidig mister hun alle de børnerelaterede tilskud, som fx

børneydelse, ordinært og ekstra børnetilskud, børnepenge, friplads, boligsikring samt ekstra

beskæftigelsesfradrag.

I vores rådgivning oplever vi tilfælde, hvor en mor vælger at bortadoptere et barn, frem for at

overlade det til barnets far. Vi mener at det valg blandt andet skyldes, at hun ved at overlade barnet

til faderen, samtidig kan forpligtes til at betale børnebidrag. Det er ikke muligt at indgå en bindende

aftale omkring bidrag, der kunne få hende til at ændre mening.

Det ses i børneloven, hvor børn ældre end �½ år og deres fædre hænger på deres ”slægtskab”, hvis

det en gang er fastsat, helt uanset at de biologiske fakta fortæller noget helt andet. Vi tror ikke at det

er til gavn for hverken børn eller deres forældre.

Så for hende vil det absolut være billigst at bortadoptere barnet. Så selv hvis det det rent objektivt

ville være bedst for barnet at bo hos sin far, lægger lovgivningen – herunder også det aktuelle

forslag – hindringer i vejen for den løsning.

Mange af de tilskud skal betales af kommunen. En anbringelse af barnet, er dyr for kommunerne.

Derfor sparer kommunerne ganske mange penge ved at tvangsadoptere børn bort, især da hvis det

sker til en anden kommune. Så behøver man ikke frygte at problemer i adoptivfamilien og deraf

afledte udgifter, falder tilbage på den oprindelige kommune. Hvis barnet var anbragt i en anden

kommune, hang anbringelseskommunen fortsat på udgifterne.

Vi synes det er en farlig cocktail, at såvel mor som kommune kan se en økonomisk gevinst i at

bortadoptere børn fremfor en anbringelse. Eller blot en flytning til deres far.

Demokrati og familiepolitik

Familiens Forenings overordnede omkvæd, som det derfor ikke er nødvendigt at gentage i hver

eneste anbefaling - hedder, at det at være en god far eller mor, altid bør trække i samme retning som

det at være en god demokratisk samfundsborger.

Desværre oplever flere og flere, at de er tvunget ud i et valg mellem deres egen forståelse af det at

være en god far/mor og det at være en god samfundsborger. Det er for et hvert samfund et usundt

dilemma at stille folk i. Læseren kan jo overveje hvordan han eller hun selv ville prioritere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familiens Forenings

Høringssvar til udkast til forslag til lov om lempelse af

betingelserne for adoption uden samtykke

Saabyesvej 1

2100 København Ø

Email: [email protected]

www.famfo.dk

Tlf.: 86 16 55 55

Side 7 af 7

Vi kan ikke kraftigt nok anbefale at man politisk fokusere på initiativer der kan begrænse antallet af

skilsmisser og familieopløsninger og dermed også anbringelser og tvangsadoptioner.

Det kan især ske på to måder.

For det første at gøre det mindre forudsigeligt hvem af to velfungerende forælder der i tilfælde af

skilsmisse får bopælsretten. En kønsbestemmelse er ikke tilstrækkeligt.

For det andet at gøre det minder økonomisk lukrativt at være enlige forældre.

De fleste børn vil nemlig – hvis man spørger dem – helst bo sammen med både deres far og mor.

1. januar 2013 sagde Statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale blandt andet:

”Det er ikke alle parforhold, der holder. Mange bliver skilt. Og det er svært, når en familie

bliver delt i to. Men vi ved, at det kan fungere. Det er ikke pinligt eller unormalt. Og en familie,

som består af mor og et par børn, er en lige så god familie som enhver anden.”

Nødvendigheden af at tvangsbortadoptere børn dementere statsministerens udsagn. Man kan også

udlede at netop fædre synes ret overflødige efter Statsminister Helle Thorning-Schmidt´s mening.

Kresten Lidegaard

Formand

The Cindererella Effect. Parrental diskriminationm against stepchildren.

Martin Daly

Samfundsøkonomen nr. 4 2002

2. Bekendtgørelse af lov om social service nr. 1023 af 23/09/2014 Gældende

3. Vejledning nr 9007 af 07/01/2014 - Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Neel Pryds Winkel ([email protected]), Familieret ([email protected])

Jan Simon Petersen ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven

28-10-2014 12:01:15

Til ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og

forskellige andre love (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke)

FOA

– Fag og Arbejde har ingen bemærkninger til det foreslåede.

Med venlig hilsen

Jan Simon Petersen -

Pædagogisk konsulent – Cand. Pæd.

FOA

–

Fag og Arbejde - Staunings Plads 1

–

3 - 1790 Kbh. V

Tlf. 46 97 26 06 mobil 21 76 49 49 - [email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og

forskellige andre love (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hE dK>< D

Þ Þ §

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Þ Þ §

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Þ Þ §

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GADEJURISTEN

Værnedamsvej 7A, 1. • DK-1819 Frederiksberg C • SE nr. 25 04 84 82 • [email protected] •

www.gadejuristen.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold.

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Den 13. november 2014

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og

forskellige andre love.

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Som følge af travlhed, blandt andet med svært ringe sagsbehandlede børneretlige sager og knuste

forældre i sådan sagsbehandlings kølvand, har vi ikke haft mulighed for at investere den fornødne

tid i udarbejdelsen af et grundigt høringssvar.

Vi er på den baggrund nødsaget til at nøjes med at udtrykke vores svære bekymring for udsigten til

et øget antal tvangsbortadoptioner samt vores frygt for, at dette skridt ikke mindst vil ramme

netop en af vores primære målgrupper; forældre med stoferfaring.

Her er det Gadejuristens gennemgående erfaring, at der i børneforvaltninger landet over hersker

såvel uvidenhed som fordomme og særdeles vidtgående stigmatisering. Mens det er vores erfaring

fra kontakt gennem årene med flere end 500 forældre med stoferfaring, at en stor andel under

forudsætning af sikring af den fornødne, kvalificerede støtte faktisk er i stand til at være

udmærkede forældre hhv. samværsforældre, er det i skræmmende mange tilfælde ikke sådan

disse forældre ses i det børnekommunale landskab. Dette fører eksempelvis til et vist antal

formandsbeslutninger om tvangsanbringelse umiddelbart efter fødslen, evt. meddelt skånselsløst

allerede under fødslen mellem veerne. Formandsbeslutninger, som også efterfølgende ses

underkendt, men retfærden indtræder for sent. Forældrene knuses og kommer eventuelt i

umiddelbar eftertid i større eller mindre grad til at levere det grundlag for en opretholdt

tvangsanbringelse som ikke var tilstede ved formandsbeslutningen. Og sådan behøvede det ikke at

være gået. Således kan grundlaget for en tvangsbortadoption, en kun endnu mere, næsten

ubeskriveligt indgribende foranstaltning, ligeledes frygtes skabt gennem først og fremmest usaglig

og ukvalificeret sagsbehandling. Det ville være ubærligt.

Faktum er, at der – mildt sagt – er et stort udviklingspotentiale i forhold til både

børneforvaltningernes sagsbehandling af disse sager, hvilket også i hvert fald i nogen grad er

alment kendt, og dertil i forhold til familiebehandlingsindsatsen. Dette også konstateret af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EMCDDA i en rapport fra 2012,

Pregnancy, childcare and the family: key issues for Europe’s

response to drugs

(link til rapport:

http://www.emcdda.europa.eu/news/2012/9),

hvor det, selv

for det tilfælde, at man har et aktuelt stofproblem under graviditet eller forældreskab anføres, at

man uanset ikke nødvendigvis også har et forældreevneevneproblem.

Dette er man alt for mange steder ganske enkelt ikke klar over, og man får således heller ikke

taget højde herfor med unødige tvangsanbringelser til følge og fremadrettet tilmed evt. også

tvangsbortadoption. En regulær katastrofe, der intet har at gøre i et retssamfund.

Med venlig hilsen

Gadejuristen

Nanna W. Gotfredsen, cand. jur., gadejurist / Charlotte G. Olsen, socialrådgiver,

projektmedarbejder

Værnedamsvej 7A, 1.

1819 Frederiksberg C (lige ved Vesterbro)

Tlf.: +45 33 31 00 75

Fax: +45 33 31 00 78

Mobil: +45 26 79 19 69

E-mail:

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Neel Pryds Winkel ([email protected]), Familieret ([email protected])

Kirsten Olesen ([email protected]), Jan Bønæs ([email protected]), Troels Holm Vestergaard ([email protected])

Niels Thomas Andersen ([email protected])

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige andre

love (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke)

Sendt:

21-10-2014 19:20:06

Bilag:

Høringsbrev.docx; Høringsliste.docx; Udkast til lovforslag om ændring af adoptionsloven, lov om social

servic....doc;

Kære Neel Pryds Winkel

Tak for jeres henvendelse.

Efter aftale med afdelingschef Kirsten Olesen.

Pga. udskrivelse af valg til Inatsisartut (Grønlands Parlament) den 28. november 2014, kan der ikke afgives

høringssvar fra Grønlands Selvstyre før der er konstitueret et nyt Naalakkersuisut (Regering).

Da høringen vedrører Grønland, forventes det, at der fremsendes et høringssvar, når dette lader sig gøre.

Med venlig hilsen/best regards

Niels Thomas Andersen

Fuldmægtig ∙ Head

of Section

Strategi og Udvikling

∙ Departement for Familie og Justitsvæsen

Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Ministry of Family and Justice - Department for Strategy and Development

P.O. Box 260

3900 Nuuk

Direkte: +299 34 53 39

E-mail: [email protected]

Fra: Jan Bønæs [mailto:[email protected]]

Sendt:

16. oktober 2014 11:28

Til:

Officiel post til GOVSEC

Cc: Rigsombudsmanden i Grønland

Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige andre

love (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke)

16. oktober 2014

j.nr. 60-0003

Rigsombudsmanden i Grønland har fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Anliggender

modtaget vedlagte høring om udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og

forskellige andre love (lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke) i høring.

Grønlands Selvstyre orienteres hermed om den igangværende høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da der er tale om ændring af dansk lovgivning vil denne ved en eventuel vedtagelse ikke være gældende for

Grønland, men

§§ 1 og 3 kan ved kongelig anordning efterfølgende helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Der vedlægges til orientering:

Høringsbrev

Høringsliste

Udkast til lovforslag

Såfremt Grønlands Selvstyre måtte have bemærkninger til lovforslaget bedes disse sendt direkte til Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på mail til [email protected]

og [email protected]

senest torsdag den 13.

november 2014, inden kl. 12.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Specialkonsulent Neel Pryds Winkel på telefonnummer (+45) 41 85 12 79.

Venlig hilsen

Jan Bønæs

Fuldmægtig, Souschef

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

Postboks 1030

3900 Nuuk

Tel: (+299) 32 10 01

Fax: (+299) 32 41 71

Pas på miljøet -

udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Børn, Ligestilling

Integration og Sociale Forhold

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 3269 8611

MOBIL 9132 5718

[email protected]

MENNESKERET.DK

J. NR. 540.10/31330/MVL/MAF

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN, LOV OM SOCIAL

SERVICE OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (LEMPELSE

AF BETINGELSERNE FOR ADOPTION UDEN

SAMTYKKE)

Ministeriet for Børn, Ligestilling Integration og Sociale Forhold har ved

e-mail af 16. oktober 2014 anmodet om Institut for

Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring over udkast

til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og

forskellige andre love (Lempelse af betingelserne for adoption uden

samtykke).

Instituttet har følgende bemærkninger:

RETTEN TIL FAMILIELI V FOR PERSONER MED H ANDICAP

Retten til respekt for familieliv er beskyttet i artikel 17 i FN’s konvention

om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 8 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og artikel 7 i EU’s charter om

grundlæggende rettigheder. I artikel 10 i FN’s konvention om

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder anerkender

konventionens medlemsstater, at familien skal ydes den størst mulige

beskyttelse og bistand, da familien er samfundets naturlige og

grundlæggende gruppeenhed. FN’s komité for økonomiske, sociale og

kulturelle rettigheder har fremhævet, at formuleringen ”beskyttelse og

bistand” i konventionens artikel 10 medfører, at medlemsstaterne har

en vidtgående forpligtelse til at gøre personer med handicap i stand til

at leve sammen med deres familier.

Artikel 23 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap

fastslår, at personer med handicap har ret til at blive forældre på lige

vilkår med andre mennesker. Denne ret skal ses i relation til

Handicapkonventionens grundlæggende principper om værdighed,

selvbestemmelse, ikke-diskrimination, inklusion, respekt for

13. NOVEMBER 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskellighed og lige muligheder. Personer med handicap har således på

lige vilkår med andre ret til at bestemme, om de vil have børn, og

hvornår de ønsker at få børn. Dette betyder bl.a., at forældre med

handicap ikke må fratages forældremyndigheden udelukkende med

henvisning til deres handicap. Bestemmelsen fastslår dog samtidig, at

barnets bedste interesse altid skal være af altafgørende betydning.

Bestemmelsen fastslår herudover, at forældre med handicap skal have

passende støtte til at udøve forældrerollen. Støtte til personer med

handicap kan for eksempel bestå i økonomisk eller personlig hjælp,

men også at et barn anbringes frivilligt uden for hjemmet. En

anbringelse betyder, at barnet bor i en plejefamilie, mens de biologiske

forældre som udgangspunkt stadig har forældremyndighed og samvær

med deres barn. Udgangspunktet er altså, at det er i barnets interesse,

at båndet mellem forældre og barn bevares.

MINISTERIETS UDKAST

Adgangen til at tvangsbortadoptere findes allerede i dansk ret. Efter en

tvangsbortadoption er de biologiske forældre ikke længere retligt set

forældre til barnet. I Danmark har statsforvaltningen dog mulighed for

at fastsætte samvær med de biologiske forældre, hvis de mener, at det

er i barnets interesse. Men forældrene har ikke sikkerhed for, at

kontakten bevares efter, at tvangsbortadoption er foretaget. Ifølge

Ankestyrelsens rapport om adoption uden samtykke fra 2011, anser de

adspurgte kommuner muligheden for samvær med de biologiske

forældre for at være vanskeligt at forene med formålet med

bortadoption.

Det fremgår af ministeriets udkast til forslag til ændringer i

adoptionsloven mv., at formålet med ændringerne er at gøre det

nemmere at tvangsbortadoptere anbragte børn og unge. Det fremgår

herunder specifikt, at man med ændringen ønsker at der skal

gennemføres flere tvangsbortadoptioner end hidtil. Ministeriets forslag

lægger på den baggrund op til en lempelse af beviskravet i forhold til

forældreevnen. Samtidig indføres i serviceloven en pligt for

kommunerne til at overveje, om der bør ske en tvangsbortadoption i

forbindelse med langvarige anbringelser.

Institut for Menneskerettigheder finder i den forbindelse anledning til

at understrege, at en tvangsbortadoption er en særdeles indgribende

foranstaltning i forhold til retten til familieliv. For forældre med

handicap består endvidere en særlig risiko for, at tvangsfjernelse og

efterfølgende tvangsbortadoption sker på baggrund af forældrenes

handicap, uden forældrene har fået den kompensation og støtte, de har

behov for, for at udøve forældrerollen.

Der er i vejledningerne til servicelovgivningen flere bestemmelser,

hvoraf man kan udlede, at der kan gives støtte til forældre med

handicap for at de kan udøve forældrerollen. Støtte til forældre med

2/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handicap bliver derimod ikke ydet målrettet efter én bestemmelse.

Støtten ydes i stedet gennem forskellige kompenserende ydelser, og

det kan derfor variere betydeligt, hvilken hjælp forældre med handicap

får til at udfylde deres forældrerolle – hvis de overhovedet får nogen.

Bestemmelserne har således fokus på forældres behov som

selvstændige individer og ikke behovet i rollen som forælder.

Vejledningerne sikrer heller ikke, at personer med handicap får støtte til

forældrerollen, inden forældreevnevurderingen foretages og

tvangsanbringelse finder sted.

Det mangelfulde regelgrundlag har ført til, at nogle forældre ikke har

fået den støtte de burde have fået. Nogle gange har det formentlig også

ført til, at børn er blevet tvangsfjernet som konsekvens af, at deres

forældre ikke fik den støtte, som de egentlig havde ret til. Instituttets

rapport ”Ret til at være forældre” indeholder en række eksempler på

konkrete sager, hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved, om

tvangsfjernelser kunne være undgået, hvis forældrene havde fået den

rette støtte til at udøve deres forældrerolle.

Da kommunerne efter den foreslåede lovændring allerede ved

anbringelsen af barnet skal overveje om tvangsbortadoption skal finde

sted, bliver det endnu mere afgørende, at den rette støtte er givet til

forældrene, inden forældreevnevurderingen foretages.

Det bemærkes i den forbindelse, at personer med handicap må anses

for at være en særligt sårbar målgruppe i forhold til tvangsfjernelse og

tvangsbortadoption. Det fremgår således af bemærkningerne til loven,

at forældre med udviklingshæmning og svær, kronisk psykisk lidelse er

blandt de forældre, som kunne tænkes at have en så mangelfuld

forælderevne, at deres børn skal bortadopteres. De foreslåede regler

indebærer således en væsentlig risiko for, at det særligt er personer

med handicap, der får tvangsbortadopteret deres børn.

De foreslåede ændringer øger således behovet for klarere regler og

rettigheder for forældre med handicap.

ANBEFALINGER

Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at sikre at

krænkelse af menneskeretten undgås – at:



servicelovgivningen ændres, således at retten til hjælp og støtte til

forældre, der på grund af handicap har behov for hjælp eller særlig

støtte til at være forældre, styrkes.



det i servicelovgivningen præciseres, at forældre med handicap skal

kompenseres, før kommunen udarbejder en

forældreevneundersøgelse.

3/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



det i adoptionsloven præciseres, at det er en forudsætning for at

anse forældre for at være varigt ude af stand til at varetage

omsorgen for sit barn, at der er taget højde for forældrenes ret til

støtte til at udøve deres forældrerolle.

Der henvises til sagsnr. 2014 – 2092.

Med venlig hilsen

Maria Ventegodt Liisberg

UN Committee on Economic, Social and Cultural Rights, General comment no. 5 (1994) -

Persons with disabilities.

Institut for Menneskerettigheder, Ret til at være forældre, maj 2014. Rapporten er tilgængelig

her:

http://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/ret_til_at_vaere_foraeldre_pdfa.p

df.

4/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Social- og Integrationsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att. Elsebeth Jensen & Neel Pryds Winkel

Mail:

[email protected]

12.11.2014

J.nr. 2013-2092

SVAR PÅ "HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF

ADOPTIONSLOVEN, LOV OM SOCIAL SERVICE

OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE

(LEMPELSE AF BETINGELSERNE FOR ADOPTION UDEN SAMTYKKE) "

Red Barnet takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vores svar indeholder enkelte

kommentarer til såvel Forslag til ændringer af de nævnte lovtekster som Bemærkninger til

lovforslaget.

Vi har følgende helt generelle kommentarer til forslaget

Red Barnet er enig i, at adoption er en meget, og vel nok den mest indgribende foranstaltning, idet

retsforholdet mellem barnets og dets oprindelige forældre ophæves fuldstændigt.

Vi bemærker positivt, at det gøres gældende, at der med lovforslaget ikke lægges op til ændring af

de retssikkerhedsgarantier, som ligger i de nugældende regler.

Ændring i ordlyden fra …godtgjort… til …sandsynliggjort…

Red Barnet er enig i, at det i praksis er vanskeligt og i langt de fleste tilfælde umuligt definitivt at

kunne godtgøre, at forældre ikke vil kunne varetage barnets tarv frem til det fyldte 18. år. Vi er

derfor enige i, at det giver bedre mening at anvende ordet sandsynliggjort idet det samtidig

understreges, at de stramme krav til retssikkerhed for såvel barnet som forældrene ikke forringes.

Lempelse af betingelser for adoption før barnet fylder 1 år hhv. krav om anbringelse i min.

3 år før beslutning om evt. adoption.

Jf. Bemærkninger punkt. 4.4.1. ff.

Red Barnet forstår ønsket om at bestemmelserne i §9 som anført skal gælde uanset barnets alder og

anbringelsesperiode. Vi er for så vidt enige i ændringen, idet der altid bør træffes beslutning ud fra,

hvad der er det bedste for barnet, uafhængigt af alder og tidsramme. Vi anbefaler i den forbindelse,

at myndighederne ikke blot KAN men SKAL afsøge mulighederne for anbringelse / adoption i

nærmeste slægt. Hensynet vil her være til barnets mulighed for at forblive en del af den oprindelige

familie for så vidt, at det vurderes at være bedst for barnet.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvejelse ift. søskende -

Jf. Bemærkninger punkt 4.2.

Red Barnet er enig i, at det er tankevækkende, at der ikke synes at være overvejet eller igangsat

undersøgelser ift. om søskende også skal adopteres.

Vi mener, at det altid bør indgå i sagsbehandlingen, at myndighederne også SKAL vurdere

forholdene for andre søskende i familien, uanset deres alder og i den forbindelse vurdere, om

indstilling til adoption skal omfatte alle søskende og ikke kun ét barn i familien. Samtidig bør

myndighederne undersøge muligheden for at børnene kan forblive samlet. Vi mener, at det uden

undtagelse er vigtigt at søskende har kontakt eller som minimum viden om hinanden i hele

opvæksten.

Udvidelse af adgangen til kontakt / samvær - viden om den oprindelige familie -

Jf.

Bemærkninger pkt. 4.3.2.

Red Barnet ser meget positivt på forslaget om at udvide muligheden for at der opretholdes (eller

etableres) kontakt mellem barn og oprindelige forældre og at der kan etableres samvær i et omfang,

som er til bedste for barnet. Red Barnet mener, at denne adgang til fortsat kontakt / samvær hhv.

etablering af kontakt / samvær altid bør være til stede uafhængigt af, om der har været kontakt

forud for adoptionen, dog altid med afsæt i, hvad der er til bedste for barnet. Vi mener, at retten til

at anmode om kontakt / samvær også bør omfatte barnet / den unge og ikke kun forældre / slægt.

Vi anbefaler samtidig, at det præciseres i loven, at det ikke blot KAN være en overvejelse men at

myndighederne altid SKAL vurdere om kontakt / samvær skal opretholdes til bedste for barnet.

Tilsvarende mener vi, at det er vigtigt, at børnene har adgang til viden om deres forældre, hvor de

er og hvordan de har det, i tilfælde, hvor det ikke er muligt at opretholde / etablere kontakt i form

af samvær.

Barnets adgang til viden om eller kontakt / samvær med - bør ikke alene omfatte oprindelige

forældre men også andre medlemmer af den oprindelige familie i det omfang, det vurderes at være

til barnets bedste.

Denne viden om oprindelige forældre / slægt har stor betydning for barnets samlede historie og

bør derfor kunne findes i barnets livshistoriebog.

Ændring i administrativ praksis

Red Barnet ser positivt på, at man søger at nedbringe sagsbehandlingstiden ved at reducere antal

sagsgange mellem flere instanser. Vi er enige i, at den primære instans ift. familien og barnet er og

fortsat skal være Kommunalbestyrelsen, i praksis Familieafdelingen / socialforvaltningen i

kommunen og at sager om adoption såvel som sager om anbringelse uden samtykke skal forelægges

for børn- og ungeudvalget.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi er desuden enige i, at beslutningen ikke alene skal ligge hos kommunen, men at beslutningen

fortsat som minimum skal forelægges for yderligere én instans inden der træffes endelig beslutning

om / afvisning af adoption.

Red Barnet anbefaler, at man overvejer, hvorvidt Statsforvaltningen er den rigtige instans til at

træffe den endelige afgørelse og især om Statsforvaltningen er den rette instans til at håndtere det

videre forløb omkring fastsættelse af kontakt / samvær. Især ift. fastsættelse af kontakt / samvær

bør overvejes om ikke det netop skal være kommunen, der varetager denne beslutning idet de

allerede har kontakten til såvel barnet som oprindelig familie og plejefamilie / adoptionsfamilie.

Faglig kontaktperson:

Gitte Jakobsen, Seniorrådgiver mobil 2155 2292, mail:

[email protected]

Sektionsleder:

Lisa Cassina, mobil 28 74 97 16, mail:

[email protected]

Med venlig hilsen

Mimi Jakobsen

Generalsekretær

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

St. Kongensgade 45

1264 København K

Tlf.

33 92 84 00

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om

social service og forskellige andre love

13. november 2014

J.nr.: 2014-6400-23

Rigsrevisionen modtog den 16. oktober 2014 høring over udkast til forslag til

lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige andre

love (lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke)

Rigsrevisionen har gennemgået udkastet for bestemmelser om regnskab, re-

vision samt placering af ansvar for økonomistyring. Vi har konstateret, at der

ikke indgår sådanne bestemmelser i bekendtgørelserne. Rigsrevisionen har

ikke bemærkninger til udkastet.

Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 33 92 86 72 eller

via e-mail til [email protected] med anførelse vores journalnr., der fremgår

af brevhovedet.

Med venlig hilsen

Julie Winther Larsen

Fuldmægtig

1/1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialpædagogernes

Landsforbund

SLCSFA

Brolæggerstræde 9

1211 København K

Telefon 72 48 60 00

Fax 72 48 60 01

Email: [email protected]

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.: Neel Pryds Winkel

Mail:

[email protected]

Girokonto 402-3951

Ref.

Dok.nr.

Sag.nr.

01833

ASA/lh

2284170

2014-SLCSFA-

10. november 2014

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven,

lov om social service og forskellige andre love - lempelse af betin-

gelserne for adoption uden samtykke

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har den 16.

oktober 2014 bedt Socialpædagogernes Landsforbund om eventuelle be-

mærkninger til en række ændringer i lovgivningen, som skal lempe betin-

gelserne for adoption uden samtykke.

Reglerne om adoption uden samtykke blev lempet pr. 1. oktober 2009, hvil-

ket blandt andet betød, at børn under et år og børn, der har været anbragt

uden for hjemmet i mindst tre år, kunne blive bortadopteret uden samtykke.

I løbet af de første 3�½ år efter denne lovgivnings ikrafttræden er der blevet

gennemført ti adoptioner efter de ændrede regler. Ingen børn under et år er

blevet bortadopteret uden samtykke. I fem sager om børn under et år har

børne- og unge-udvalg givet samtykke til adoption uden samtykke og

indstillet dette til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har i alle tilfælde afvist de

pågældende bortadoptioner.

De ti børn, der er blevet bortadopteret uden samtykke, havde boet hos

plejeforældre det meste af deres liv. De første to børn, der var bortadopte-

ret efter de nye regler, var henholdsvis ti og 12 år, mens de efterfølgende

børn alle har været seks-syv år.

Under det daværende lovforslags behandling i Folketinget fremgik det, at

der i perioden fra 1992 til august 2008 havde været i gennemsnit mindre

end en tvangsadoption om året. Det fremgik også, ”at det er yderst vanske-

ligt at forudse, hvor mange børn, der årligt kan bortadopteres uden sam-

tykke, men at det må forventes, at der med lovforslaget vil ske en væsentlig

stigning i antallet af adoptioner uden samtykke”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opgørelsen efter de 3�½ år viser, at der har været en stigning på omkring

tre gange så mange adoptioner uden samtykke som i perioden fra 1992 til

august 2008. Det må efter Socialpædagogernes opfattelse vurderes som en

væsentlig stigning.

Ifølge Kristeligt Dagblad den 16. november 2012 var syv ud af de på det

tidspunkt ni bortadoptioner uden samtykke sket i 2012. Hvis det er korrekt,

kunne det tyde på, at der har været en implementeringsperiode.

I bemærkningerne til lovforslaget bør der være en oversigt over, hvor

mange børn der hvert år er bortadopteret siden lovens ikrafttræden – her-

under også i 2013.

Formålet med lovudkastet er, at der skal iværksættes flere bortadoptioner

uden samtykke.

Lovudkastet indeholder følgende ændringer:

Efter de nuværende regler i adoptionsloven skal det være ”godtgjort”, at

forældrene varigt er uden forældreevne, hvis der skal kunne foretages en

bortadoption uden samtykke.

Efter forslaget ændres det til, at det fremover skal være ”sandsynliggjort”,

at forældrene ikke vil kunne tage sig af barnet.

Den foreslåede ændring begrundes blandt andet med, at ”Vurderingen af

den fremtidige forældreevne er en prognosevurdering, og dermed en vurde-

ring af, hvordan fremtiden vil forme sig, hvilket i sig selv er vanskeligt”. Det

er vel vanskeligt i mange af livets forhold?

Aldersgrænserne i adoptionsloven foreslås ophævet, så der ikke længere

skal sondres mellem, om barnet er under et år, eller om det har været an-

bragt i mindst tre år.

Som et argument for ophævelsen nævnes det, at man så ikke vil kunne risi-

kere, at en bortadoption må vente, fordi det ikke lykkedes at få den færdig-

behandlet, inden barnet var et år.

Den nuværende betingelse om, at forældrene ikke må kunne spille en

positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær, bliver ophævet.

Der sker en ændring i forældreansvarsloven, som indebærer, at et

adopteret barn – efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge - i

ganske særlige tilfælde kan få mulighed for samvær eller anden form for

kontakt med de pågældende slægtninge, selvom der ikke har været en

kontakt mellem barnet og forældrene/slægtningene før adoptionen. Efter de

nuværende regler skal der altid forud for adoptionen have været en kontakt.

Der indføres en mulighed for bortadoption uden samtykke i tilfælde, hvor

barnets tilknytning til en plejefamilie har fået en sådan karakter, at det vil

være til skade for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn

til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst.

Der ændres i behandlingen af sager om bortadoption uden samtykke for

at ”optimere” behandlingen af disse sager ”uden dog herved at svække de

gældende retssikkerhedsgarantier”.

Der indsættes blandt andet en ny bestemmelse i serviceloven, som, i forbin-

delse med en afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung, forpligter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommunerne til altid at overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i

barnets eller den unges opvækst i stedet taler for, at barnet eller den unge

bliver adopteret.

Ad 1

Efter Socialpædagogernes opfattelse er det en meget skrivebordsagtig måde

at foretage ændringer i regelsættet på. Som nævnt ovenfor er det i mange

af livets forhold vanskeligt at vurdere, hvordan fremtiden vil forme sig.

Denne vanskelighed bliver ikke mindre af, at den nu skal sandsynliggøres i

stedet for godtgøres.

Ad 2

Efter Socialpædagogernes opfattelse er der ikke argumenteret for, hvorfor

de pågældende aldersgrænser helt skal opgives. Det fremføres bare, at

”grænserne i praksis er fundet uhensigtsmæssige”. Uden at der er argu-

menteret for, hvorfor de generelt er det.

Ad 3

Det må betyde, at selvom forældrene har en positiv kontakt med et barn,

der er anbragt, så kan barnet godt blive bortadopteret uden samtykke alli-

gevel! Det forstår Socialpædagogernes Landsforbund ikke.

Ad 4

Det har Socialpædagogernes Landsforbund ingen indvendinger imod.

Ad 5

Hvis et barn er tilknyttet en plejefamilie på en måde, så det vil skade barnet

at bryde denne tilknytning, skal barnet efter Socialpædagogernes opfattelse

kunne blive boende hos plejefamilien. Det kan der ikke være nogen diskus-

sion om.

Der er imidlertid ikke behov for en bortadoption uden samtykke – barnet

kan under alle omstændigheder blive boende hos plejefamilien. Det er ret

uklart, hvad der – set ud fra barnets tarv – er formålet med denne ændring?

Det virker, som om der opstilles en falsk modsætning – hvis barnet er til-

knyttet meget til en plejefamilie, så skal der være mulighed for bortadoption

uden samtykke, - for ellers……

I den forbindelse skal det bemærkes, at Socialpædagogerne trods ihærdige

anstrengelser ikke har været i stand til at tyde følgende sætning på side 29 i

lovudkastet:

”Det skal sikres, at muligheden for at gennemføre en adoption uden sam-

tykke til plejeforældre af hensyn til barnets tilknytning til plejeforældrene

ikke i samspil med muligheden for at anbringe barnet hos en bestemt fami-

lie med henblik på adoption skaber en særlig nem adgang til at anvende

disse adoptioner”.

Ad 6

Der er en række myndigheder involveret i en sag om bortadoption uden

samtykke, hvilket kan medføre en vis usikkerhed.

Der foreslås ændringer af nogle arbejdsgange, som det kan være svært at

vurdere konsekvensen af – for eksempel, at et kommunalt børne- og unge-

udvalg ikke længere skal træffe afgørelse om anbefaling til Ankestyrelsen

om adoption uden samtykke, men i stedet for afgive en indstilling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Imidlertid vil de foreslåede ændringer ikke have betydning for inddragelse af

forældrene og barnet i sagsbehandlingen, herunder høring af barnet. Både

børn og forældre skal som nu have mulighed for at udtale sig under hele

forløbet. Der vil tilsvarende fortsat være mulighed for at få beskikket en

advokat og for at indbringe en afgørelse om bortadoption uden samtykke for

domstolene.

Generelle kommentarer til lovudkastet

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget henvises der blandt andet til

udenlandske erfaringer med adoption i forhold til anbringelse uden for

hjemmet, som skulle vise, at adopterede børn klarer sig bedre end anbragte

børn. Der henvises udelukkende til SFI’s publikation fra 2007 (offentliggjort

januar 2008) ”Adoption som indsats”.

Under behandlingen af det tidligere lovforslag om tvangsadoption i folke-

tingsåret 2008-09 blev Folketingets Socialudvalg, via en henvendelse fra

Dansk Socialrådgiverforening, gjort opmærksom på, at en forsker fra SFI

mente, at der burde gennemføres flere, store og nye undersøgelser fra vo-

res nærområde, inden man med sikkerhed ville kunne sige, at det er forsk-

ningsmæssigt gennemdokumenteret, at adopterede børn alt andet lige har

bedre udviklingschancer end anbragte børn. Denne dokumentation kunne

ikke udledes af SFI’s gennemgang i publikationen fra 2007.

Denne forskning er ikke blevet gennemført. Efter Socialpædagogernes op-

fattelse bør der naturligvis være en kvalificeret og nutidig forskningsmæssig

viden til stede, før man giver sig til at overveje ændringer i reglerne om

tvangsadoption.

Endvidere har man i lovforslagets bemærkninger ikke forholdt sig det, der

fremgår af Ankestyrelsens undersøgelse af ”Adoption uden samtykke” fra

juni 2011 - at de interviewede kommuner ikke mener, at plejefamilier øn-

sker at adoptere. Derfor finder de pågældende kommuner naturligvis ikke

muligheden for en bortadoption uden samtykke oplagt, da en adoption så vil

medføre et skifte for barnet, selvom der er skabt relationer og tilknytning

mellem barnet og plejeforældrene!

Det er en helt afgørende mangel, at det i bemærkningerne til lovforslaget

slet ikke nævnes, at mange af de børn, der er i målgruppen for en bort-

adoption uden samtykke, har brug for en intensiv social støtte. De pågæl-

dende børn har brug for en stabil opvækst med den nødvendige sociale

støtte, som kan give dem gode muligheder for udvikling. Den nødvendige

sociale støtte bortfalder ved en bortadoption uden samtykke.

Det fremgår også af den førnævnte undersøgelse af Ankestyrelsen om

”Adoption uden samtykke”. Her mener de interviewede kommuner, at

adoption uden samtykke ofte vedrører behandlingskrævende børn. Hvis

plejebarnet adopteres, er kommunerne af den holdning, at plejefamilien

bliver dårligere stillet i forhold til at modtage den støtte fra kommunen, som

kan være afgørende nødvendig for et behandlingskrævende barn.

Det forholder lovforslaget sig som sagt slet ikke til. Det er ellers helt cen-

tralt, hvis det er barnets tarv, der skal være i centrum, og man i øvrigt

gerne vil forholde sig til virkeligheden.

Generelt mener Socialpædagogernes Landsforbund, at man med lovforslaget

vil gøre en offentlig og nødvendig social indsats for de pågældende børn til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et privat anliggende. Det er bekymrende, for børnene vil så ikke længere få

tilbudt den indsats, de har brug for, hvis de er bortadopterede uden sam-

tykke.

Der er med andre ord en betydelig risiko for, at indsatsen over for de på-

gældende drenge og piger bliver dårligere ved en bortadoption uden sam-

tykke.

I stedet for at lempe reglerne for bortadoption uden samtykke vil Socialpæ-

dagogerne foreslå, at man overvejer at indføre andre former for varig an-

bringelse kombineret med en form for forældremyndighedsoverdragelse

eller lignende. Det ville give en sikkerhed for barnet under opvæksten. Og

det vil samtidig sikre barnet den særlige sociale støtte, som det har brug

for.

Venlig hilsen

Benny Andersen

Forbundsformand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

M ini st e ri et F o r Bø r n , L ig e st i l ll i ng ,

Int e g rat i o n o g S o c ia l e F o rh o l d

H o lm en s K a na l 22

106 0 K ø be nh av n K

13-11-2014

U nder h e nv is n i ng t i l m in i st er iet s brev a f 16. o kt o ber 2 014

(Sag s nr . 20 14 - 20 92 ) o m h ø ring o v er u dk ast t i l fo rs la g t i l

lo v o m æ n dr in g a f a do pt io n slo v e n, lo v o m so c ia l s erv ic e

o g fo r s ke l lig e a ndr e lo v e (L em p e ls e a f bet in g e l ser n e fo r

ado pt io n u de n sam t y kk e) s ka l det m e dd e le s, at St at s fo r-

v alt n in g e n h a r fø lg e n de b em æ rk n i ng er:

A do p tio n slo v e ns § 9 , s tk . 2 :

So m e n ko ns ekv e n s a f de æ n dr i ng er , de r er i u d ka st t i l

æ ndr i ng a f a do pt io n s lo v en s § 9, st k . 3 o g st k. 4, bø r det

fr em g å a f b e st em m el se n , at de n i o v er e n s st em m el se m ed

nu g æ l de n de pr ak s is ka n a nv en d es sæ r sk i lt so m h j em m e l

bl .a. i sit u at io ner , h v o r fo ræ l dre n e i kk e er u de n fo ræ ldr e-

ev ne o g / e ll er bar n et er a nbr ag t e ft er § 5 8, st k . 1 , n r. 1 ,

el le r nr. 2 i l o v o m s o ci al serv i ce . (”g l em t e b ø r n” )

Udk as t til A do p tio ns lo v e n s § 9, s tk . 3 :

D et b ø r frem g å a f be st em m el s e n , at d et k u n er de n pro t e-

st er e nd e fo ræ l de r, d er v arig t sk al v æ re u de a f st an d t i l at

v aret ag e o m so rg e n fo r bar n et . V i h e nv is er t i l

b em ær kni n-

ge r ti l f orsl a g ets e nk e l te b es tem mel s er

§ 1, nr. 2 , 7. a fsn it ,

h v o r af d et frem g år , a t h v is en fo ræ l de r h a r g iv et sam t y kk e

t il a do pt io n e n, er d e n ne fo ræ l de r i kk e o m fat t et a f 9, st k .

2, o g d erm e d h e ll er i kk e a f d e kr av o m u nder sø g e ls e, so m

fø lg er a f det fo re s lå e de st k. 3.

Udk as t til A do p tio ns lo v e n s § 9, s tk . 4 :

D er b ø r h e nv i se s t i l ado pt io n s lo v en s § 4a i be st em m el s e n

så le de s , at d et k lar t fr em g år, a t p lej e fo ræ ld re ne e nt e n

sk al g o d ke n de s so m ado pt a nt er ( fr em m edad o pt io n) e l ler

o p fy ld er bet in g e l ser n e f o r e n fam il i ea do p t io n fo ru de n b e-

t ing e l ser n e i § 9, st k . 4.

Udk as t til A do p tio ns lo v e n s § 10, s tk . 1:

Af h en s y n t i l s ag sb e h an dl i ng s t i de n v i l d e t v æ re h ens ig t s-

m æ ss ig t , h v is S t at s fo rv alt n i ng en , s o m h idt il , m o dt ag e r

An ke st yre l se n s sam t yk ke d ire kt e fr a An k est yr el s en o g i k-

ke, so m fo r es lå et , g e n nem ko m m u nal b est yre l s en .

Direktør

Statsforvaltningen

Storetorv 10

6200

Aabenraa

JOURNAL NR.:2014-210/27

SAGSBEHANDLER: ELIVAG

DIREKTE TELEFON:

Telefon:

EAN-Nr.

7256 7000

5798000362222

[email protected]

www.statsforvaltningen.dk

EKSPEDITIONS- OG TELEFONTIDER

findes på

www.statsforvaltningen.dk/tider

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Be m ær k ni ng e r til lo v f o r sl ag ( A lmi nde lig e be m ær k n i ng e r)

pk t . 4 .4 .3 .2 , 5 . a f s ni t :

Ado pt io n s sag en ska l i fø lg e fo rs la g et ik k e læ ng ere fo r e-

læ g g e s fo r Ank e st y re l se n, F am il i eret sa fde li ng e n. St at s fo r-

v alt n in g e n er e n ig i, at de n n e æ n dr i ng v il v æ re h e n sig t s-

m æ ss ig a f h e n s y n t il sag s beh a n dl i ng st i d e n.

Udk as t til L o v o m so cial se rv i ce § 68 f , s tk . 2 :

D et s y ne s at ku n ne u dl ed es a f b em æ rk n in g er n e t i l lo v -

fo rs lag et , at d et m e d lo v æ ndr i ng en t i l st ræ be s, at pl ej e-

fo ræ l dre n e o p n år p a rt s st at u s i a do pt io n s sag e n. D et fo r e-

ko m m er do g i kk e h e n si g t sm æ s s ig t , at f. e ks . e n p lej e fam i-

li e, so m i kk e ø n sk er ado pt io n, o pn år de n n e p art s st at u s.

Udk as t til Fo r æld re a nsv a rslo v e n s § 2 0 a :

D en fo r e sl åe de æ nd ri ng a f be st em m el s en m ed fø re r, a t

kre d se n a f m u lig e sa m v æ rsberet t ig e de b li v er u dv id et , fo r-

di be st em m e ls e n i kk e læ ng er e u d elu kk e n de er ko nt akt b e-

v aren de . St at s fo rv alt n in g e n ska l g ø re o p m æ rkso m på , at

be st em m el s e n g æ ld e r fo r a l le t y per ad o pt io n er, o g ik ke

ku n fo r ado pt io ner u de n sam t y kk e. Der s e s ik ke i b e-

m æ r kn in g er n e t i l be st em m el s e n at v æ re t ag et h ø j d e fo r

bet yd n i ng e n a f de n æ ndr e de fo rm u l er i ng i re lat io n t il a n-

dre a do pt io n ss ag er , fx fr iv i ll ig e å b ne e l le r a no nym e a do p-

t io n er .

Ge ne re l t :

D et bø r a f h e n sy n t il sag er ne s e ns art e de beh a n dl i ng i

ko m m u ner ne o v erv ej es , o m de r ka n fa st sæ t t e s e n sart e de

ret n i ng s li nj er fo r, h v o rdan ko m m u ne rn e u n der sø g er , o m

fo ræ l dre n e v i l g iv e s a m t ykk e t i l a do pt io n en , o g o m a do p-

t ant er n e/ p lej e fo ræ ld re ne o p fy l der bet in g el s er ne i a do pt i-

o n s lo v en s § 4a , i n de n e n sag fo re læ g g es bø r n - o g u ng eu d-

v alg et .

Øk o no mi :

D et b em æ rke s , at fo rs lag et v i l bet yd e m eru dg i ft er fo r

St at s fo rv a lt n i ng e n . Vi h ar fo r nu v æ re n de i kk e o v erb l ik

o v er i h v o r st o rt et o m fa ng .

St at s fo rv a lt n i ng e n h a r ik ke i ø v rig t y der l ig ere bem æ rk n i n-

g er t il h ø r in g e n.

M ed v en l ig h il s e n

H elle H ax g art

SIDE 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret

Præsidenten

Den

J.nr. 40A-OL-55-14

bit: cr

29 OKT. 2014

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ved brev af 16. oktober

2014 (Sagsnr. 2014 -2092) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til for

slag til lov om ændring afadoptionsloven, lov om social service og forskellige andre love (Lem

pelse af betingelserne for adoption uden samtykke).

I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikke giver landsretten anledning til at fremkomme

med bemærkninger.

Med venlig hilsen

Ell

Bredgade 59, 1260 Kobenlrnvn K.

Tlf. 9968 6200

Hjemmeside: wwwoestrelandsret.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar vedr. Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke

Introduktion

Først og fremmest vil vi rose lovforslaget, da det er tiltrængt for en lang række anbragte børn som trænger

til at få den sikkerhed og kvalitet i deres liv som en adoption vil kunne give dem, og som de ikke kan få som

anbragte børn.

Vores høringssvar er skrevet med udgangspunkt i barnets tarv, og som et forsøg på at se adoption ud fra

barnets perspektiv.

Vi hilser også den planlagte formidlingsindsats over for kommunerne for at oplyse om den nye lovgivning.

Det er ligeledes positivt at forslaget bevarer såvel som at det yderligere åbner op for muligheden for

samvær med oprindelige / biologiske forældre efter en adoption uden samtykke. Det er vigtigt for barnet at

have eller at få samvær med de biologiske forældre, hvis disse er i stand til at bidrage positivt i den

sammenhæng.

Vi har alle set sporløs og erfaringerne viser os at det er vigtigt for adopterede at kende til deres oprindelse

og om muligt til deres biologiske forældre.

I de tilfælde hvor samværet vurderes positivt og hvor kontakten kan holdes, vil den eneste forskel være den

at børnene får mulighed for juridisk set at blive fuldgyldige medlemmer i deres nye familie. Ligesom

børnene får den sikkerhed at en sagsbehandler ikke længere har magten til at flytte barnet eller hjemgive,

hvilket der dog ikke skulle kunne ske med barnets reform og fokus på netop tilknytningen.

Så for mange af de her børn for hvem tvangsadoption ville være relevant, så vil der alligevel ikke kunne

være tale om hjemgivelse, hvilket alligevel kun efterlader dem med en samværsrelation til de biologiske

forældre.

Samværsrelationen er vigtig, og kan være essentiel for et barn hvis ellers der er gode samvær til gavn for

barnet.

Anbragte børn har på den ene side et enormt behov for at få en sikkerhed på at de ikke bare kan flyttes

eller hjemgives, og på at de hører til og er en integreret del af deres nye familie (plejefamilien /

adoptivfamilien), men de kan også særligt på langsigt have et behov for at kende til og have samvær med

biologisk familie.

Der vilkår er lidt at sammenligne med delebørn efter en skilsmisse, de har to familier som de dog ikke bare

kan deles ligeligt imellem, som mange delebørn kan. Det betyder dog bare ikke at man hverken skal

underkende betydningen af adoption eller samværet med biologiske forældre.

Forslag 1: ”Kan” erstattes af ”Bør”/”Skal” i §9, stk. 3 og 4.

Af forslag til

§68 d

fremgår det at man i forbindelse med en afgørelse om anbringelse af et barn eller en

ung, hvis det vurderes at der vil være tale om en anbringelse der sandsynligvis vil vare i en længere

årrække,

skal

overveje adoption.

Det er meget afgørende at det er en ”skal”-opgave for kommunerne, og ikke en ”kan”-opgave.

Denne nødvendige forpligtigelse til at overveje adoption kommer dog kun til at gælde ift.

fremtidige

afgørelser om anbringelser,

dvs. for anbringelser efter lovforslagets vedtagelse. (Se begrundelse forneden)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås derfor som

forslag 2,

at der ligeledes står

”skal” eller ”bør”,

i stedet for ”kan” i

§9, stk. 3 og 4

for også at forpligte kommunerne på at lempelserne også gælder

over for allerede anbragte børn.

Begrundelse: Vi kan ikke se hvorfor at de mange børn der allerede i deres handleplaner har stående at

varigheden af anbringelsen vurderes til at være for hele barndommen, ikke også skal kunne nyde godt af

lempelserne i lovgivningen.

Det foreslås derfor at

§9, Stk 3 lyder:

”Adoption

bør / skal

meddeles efter stk. 2, ”når

der findes passende adoptanter,

og hvis betingelserne…”

Som

forslag 3

foreslås det at

§9, stk 4 lyder:

”Når barnet er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie, jf. 66 stk. 1 nr. 1-3, i lov om social service, og

betingelserne i paragraf 58 i lov om social service er opfyldt,

bør

adoption efter stk. 2 meddeles

plejeforældrene,

hvis disse ønsker det,

og hvis barnets tilknytning har antaget en sådan karakter, at det vil

være skadeligt for barnet af bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i

barnets opvækst”.

Her har vi foruden tilføjelserne i fed, fjernet hensynet til

”barnets

relation til sine forældre”. Det har vi gjort

fordi denne formulering er helt åben for enhver fortolkning. (Se begrundelse forneden)

Begrundelse for forslag 1:

Vi vurderer

ikke

at det begrænsede antal af tvangsadoptioner siden 2009, primært/kun skyldes at

sagsbehandlerne ikke har kunnet

godtgøre

(fremfor at de fremover skal sandsynliggøre), at forældrene

også varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Vi mener at det altovervejende skyldes en

kulturel betinget modvilje imod adoption

i kommunerne,

herunder særligt imod adoption uden samtykke.

Dette stiller særlige krav til lovgivningen i forhold til at

forpligte

kommunerne til at overveje adoption i de

tilfælde, som er omtalt i §9 stk 3 og 4.

Her tænkes der særligt på de mange anbragte børn der har stående i handleplanen at varigheden af deres

anbringelse må vurderes at være barndommen ud.

Mange af de børn har boet i og er tilknyttet en plejefamilie, der gerne vil adoptere dem. Ligesom de kan bo

på en døgninstitution, og hige efter at komme til at bo i en familie, når nu det vurderes at deres forældre

aldrig vil kunne komme til at varetage omsorgen for dem.

Mange anbragte børn har udsigt til at være anbragt i mange år eller hele barndommen. For nogle er det

skrevet ned i en handleplan, imens det til andre er blevet sagt mundtligt fordi det har været for svært for

sagsbehandler at fortælle biologiske forældre om den vurdering, i nogles tilfælde er der slet ikke blevet

vurderet noget konkret i handleplanen.

Begrundelse for forslag 3: Den sidste delsætning i §9, stk. 4 slettes: ”og til barnets relation til sine forældre”

Formuleringen: ”barnets relation til sine forældre” er en upræcis formulering der kan åbne op for alle

mulige fortolkninger, hvor hensynet til barnets tarv kan komme i anden række.

Hvordan skal de to hensyn holdes op imod hinanden?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvornår vejer en sådan relation igennem samvær med barnet tungere, end en uundværlig tilknytning til de

psykologiske forældre som plejefamilien er blevet for barnet?

Samværet kan endvidere fortsætte efter en adoption, hvis det anses for sundt og givende for barnet, og

hvad er så reelt forskellen, andet end at barnet er blevet et juridisk fuldgyldigt medlem af sin nye familie?

Vi har svært ved at se hvordan en sådan vurdering ikke kan ende med at blive fortolket i øst og vest, og

efter for godt befindende ude i kommunerne.

Den formulering vil kunne blive brugt af enhver sagsbehandler i en enhver sag som har en modvilje mod

adoption uden samtykke, eller som blot ikke orker besværet med en sådan proces, som begrundelse for

ikke at meddele adoption uden samtykke. For hensynet til barnets relation til biologiske forældre kan man

jo altid tillægge større eller mindre betydning, alt efter hvilket syn man har på en sådan relation, fremfor til

det syn man har på hensynet til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst.

Forslag til ændringer i bemærkninger for §9, stk. 3 og 4

Ift barnets tarv og det paradigmeskift der har været i forhold til de anbragte børn

Vi er ydermere bekymret for at fx følgende citat i bemærkningerne (i afsnit 4.4.1.1 – side 27 nederst) kan

give øget styrke til den gængse opfattelse af at hensynet til barnets bedste (ikke altid) bør veje tungere end

hensynet til forælderen.

Vi foreslår derfor dette afsnit fjernet:

”Hvis en konkret vurdering af forældrenes og barnets forhold viser, at hensynet til barnet og dets behov for

kontinuitet og stabilitet – og dermed barnets bedste – vejer tungere end hensynet til forælderen, vil barnet

efter de foreslåede regler kunne adoptere uden samtykke”.

Vi mener ikke at der finde noget sagligt argument for at der i nogen som helst situationer skulle træffes en

beslutning hvor barnets bedste ikke vejede tungere end hensynet til forældrene.

Sådan som vi forstår det er det netop også således at lovgivningen med både barnets reform og

lovforslaget her, bygger på barnets tarv frem for hensynet til forældrene.

Af samme grund foreslås følgende citat i bemærkninger til bestemmelse 2 (side 37) redigeret:

”I afvejningen af, om hensynet til barnet skal veje tungere end hensynet til forældrenes og barnets fortsatte

familiebånd til hinanden, indgår en vurdering af barnets relation til forældrene.”

Det understregede kan med fordel erstattes af fx ”hensynet til barnets tilknytning til plejefamilien”.

Småbørn og tilknytning:

I lovforslagets almindelige bemærkninger forudsættes det at barnet – særligt hvis barnet er et nyfødt eller

mindre barn på fx under 3 år - som alt overvejende hovedregel skal have boet i plejefamilien i en årrække,

før plejeforældrene kan adoptere barnet under henvisning til tilknytningen.

Vi foreslår at citatet i afsnit 4.4.1.2 slettes:

” Det forudsættes således, at barnet som alt overvejende hovedregel skal have boet hos plejefamilien i en

årrække, før plejeforældrene kan adoptere barnet under henvisning til tilknytningen. Det kan dog ikke

udelukkes, at den fornødne tilknytning etableres hurtigere ved ældre børn.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligeledes foreslår vi følgende citat slettet fra bemærkninger til bestemmelse 2 (side 37):

”Endvidere vil en adoption efter denne bestemmelse som alt overvejende hovedregel forudsætte, at

relationen har udviklet sig gennem længere tids tilknytning. Bestemmelsen kan således ikke anvendes efter

få års anbringelse i plejefamilien. Dermed vil bestemmelsen ikke kunne finde anvendelse på små børn, der er

anbragt i plejefamilien umiddelbart efter fødslen. Disse små børn vil i givet fald fortsat skulle bortadopteres

efter den foreslåede stk. 3 eller efter hovedbestemmelsen i stk. 2.”

Begrundelse:

Tilknytningens natur bør vurderes af fagpersoner ud fra en række faglige argumenter og uden krav fra

forvaltningens side om en minimum varighed af anbringelsen, herunder mangeårig/ flerårig anbringelse.

Vi har i vores arbejde stødt på flere tilfælde af småbørn, herunder spædbørn der er blevet anbragt i en

plejefamilie umiddelbart efter fødslen, og som ret hurtigt og allerede i løbet det første år har fået en så god

tilknytning at en adskillelse af barn og plejeforældre ville være et stort traumatiserende svigt, og dermed til

skade for barnets udvikling.

I et konkret, dokumenterbart tilfælde blev der lavet en psykologisk tilknytningsundersøgelse af et småbarns

tilknytning til plejeforældrene allerede efter 1�½ års anbringelse, hvor det blev vurderet til at være

traumatisk for barnet hvis denne tilknytning blev brudt. Der blev konkluderet at barnets tilknytning til

plejeforældrene var af en sådan kvalitet, at det var at sammenligne med et jævnaldrende og ikke-anbragt

barns tilknytning til sine biologiske forældre.

Opsummerende

Der ligger et kæmpe kulturelt betinget problem i kommunerne, hvor adoption i sig selv er uhørt, uset og

grænseoverskridende. Det anses som en total afskæring af båndene til den biologiske familie

, selvom

dette ikke er tilfældet jf. mulighed for fastsættelse af samvær efter en adoption.

Paradigmeskiftet fra at (biologiske) forældre og deres rettigheder har været i fokus, og frem til i dag hvor

fokus (særligt siden Barnets Reform) skal være på barnets rettigheder, tarv og barnets tilknytning til sine

nye omsorgspersoner / (pleje-) familie, er langt fra nået frem til alle skrivebordene rundt omkring i

kommunerne.

Reelt skal en sagsbehandler vælge at starte en konfrontation og konflikt op med biologiske forældre, hvis

sagsbehandleren vurderer at adoption er den bedste løsning; en konflikt som vedkommende da slet ikke

behøver at starte.

Sagsbehandlere kan have meget svært ved overhovedet at få sagt til biologiske forældre, at de vurderes til

aldrig at kunne varetage omsorgen for deres børn.

Som en ældre psykolog der i mange år kun har arbejdet med anbragte børn engang sagde på et møde:

”Det er bedst at vente med at fortælle forældrene at de aldrig kan få deres børn hjem, til barnet er blevet så

stort at der ikke er så meget barn over det længere, det er meget nemmere for mødrene.”

Disse betragtninger kan endvidere forstærkes af fx følgende citat i afsnit 4.3.1 i bemærkningerne hvor man beskriver

adoption som en definitiv og endegyldig afsked imellem anbragte børn og deres biologiske forældre:

”Adoption uden

samtykke er en meget indgribende foranstaltning, idet familieforholdet mellem barnet og dets oprindelige forældre – i

modsætning til et plejeforhold – permanent ophæves.”

For det som man i den sammenhæng skal have for øje, er at en

anbringelse i sig selv, for barnet er en mindst lige så indgribende foranstaltning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi står til rådighed såfremt I måtte have kommentarer eller spørgsmål til høringssvaret.

Med venlig hilsen

Jaleh Tavakoli, cand.scient.soc., blogger på jp.dk og samfundsdebattør, samt tidligere borgerrepræsentant

[email protected],

tlf 24 788 788

Abdullah Salih Domurcuk, Plejefar, Tidl. Aflastningsfar. Uddannelsesfuldmægtig

[email protected],

tlf 51 21 03 15