PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 120 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

vedr.

”Faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring

af afgørelseskompetence i sager om ændring af an-

bringelsessted samt nedsættelse af samtykkealder

mv.”

Baggrund

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke plejefamilieområdet, som er

en del af satspuljeaftalen for 2015-2018. Lovforslaget indeholder to hovedele-

menter.

Lovforslagets første del skal sikre, at netværksplejefamilier og familier, der har

adopteret et barn eller ung, der tidligere har været anbragt i pleje i familien, får

ret til yderligere faglig støtte. Formålet med lovforslaget er at understøtte, at

børn og unge kan anbringes i familier, de allerede har en tilknytning til ved at

sikre, at familierne får den nødvendige støtte til at sikre barnet eller den unge en

positiv udvikling, som tager udgangspunkt i familiens og barnets eller den unges

aktuelle støttebehov.

Lovforslagets anden del skal understøtte kontinuiteten i de anbragte børn og

unges opvækst ved at styrke afgørelsesgrundlaget i sager om flytning fra et an-

bringelsessted til et andet i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren og

den unge ikke samtykker hertil. Med lovforslaget ændres lovgivningen, således

at børn og unge-udvalget fremover kan træffe afgørelse om ændring af anbrin-

gelsessted i de tilfælde, hvor det vurderes, at hensynet til barnets eller den un-

ges behov for støtte imødekommes bedst ved en ændring af anbringelsesstedet

ud fra en konkret afvejning af hensynet til kontinuiteten i anbringelsen og formå-

let med anbringelsen. Samtidig stilles der forslag om at nedsætte alderen for

samtykke til ændringen af anbringelsessted fra 15 år til 12 år.

Høringsparter

Følgende organisationer har haft lovforslaget i høring, men

ikke afgivet hørings-

svar:

3F – Fagligt Fælles Forbund, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Dan-

marks Lærerforening, Den Danske Dommerforening, Danske Handicaporganisa-

tioner, Danske Advokater, Dansk Industri, Det centrale handicapråd, Dommer-

foreningen, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Fabu, Forening for ledere af

sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,

Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister,

Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, Landsfor-

eningen Bopam, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, botilbud og skolebe-

handlingstilbud, Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Plejefamiliernes

Landsforening, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, TABUKA, Ungdommens Vel

og Ungdomsringen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer, som

ikke har haft be-

mærkninger

til lovforslaget:

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskeret-

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tigheder, Landsforeningen af Socialpædagoger, FOA – Fag og Arbejde, Socialpæ-

dagogerne.

Følgende organisationer

har bemærkninger

til lovforslagets indhold:

Aarhus Kommune, Advokatrådet, Børne og kulturchefforeningen, Børnesagens

Fællesråd, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening, Forældre-

LANDSforeningen (FBU), HK/kommunal, Kommunernes Landsforening, Landsfor-

eningen af opholdssteder – LOS, Ungdommens Røde Kors, Statsforvaltningerne

Høringssvar

Generelt er lovforslaget blevet mødt med positive tilkendegivelser. En række

organisationer har bemærkninger til konkrete elementer i lovforslaget, hvilket

adresseres nedenfor.

1. Nedsættelse af samtykkealder ved afgørelser om ændring af anbringel-

sessted

Samtykke og barnets modenhed

FBU

Børnesagens Fællesråd

finder det problematisk, at børn allerede fra 12 år

skal tage stilling til, om de ønsker at skifte anbringelsessted. FBU henviser til, at

et barn, der fx har boet i en plejefamilie gennem mange år kan blive udsat for et

stort pres ved at skulle tage stilling til en afgørelse om at ændre anbringelses-

stedet. FBU anbefaler såfremt lovforslaget vedtages, at samtykket sker efter reg-

len om samtykke til anbringelse i servicelovens § 53, og at samtykket skal om-

fatte formålet med anbringelsen. Endelig påpeger

Børns Vilkår og Børnerådet,

børn skal inddrages i hele sagsprocessen og være klar over konsekvensen af

deres samtykke/ikke samtykke i en så indgribende afgørelse som en ændring af

anbringelsessted samt at børn altid skal gives mulighed for at blive inddraget i

deres egen sag, i det omfang de er modne til det.

MBLIS’ svar:

MBLIS er enig i, at der er tale om en afgørende beslutning, hvor det

er helt afgørende, at barnet afgiver samtykke eller afviser at give samtykke på et

oplyst grundlag samt at der i hvert tilfælde foretages en vurdering af barnets

modenhed. Derfor er det efter de nugældende regler også et krav, at barnets

synspunkter altid skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse med

barnets alder og modenhed. Et samtykke forstås, efter de generelle forvaltnings-

regler, som enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse. Det be-

tyder, at kommunalbestyrelsen efter de gældende regler tydeligt skal forklare,

hvilken betydning barnets eller forældreren samtykke eller mangel på samtykke

har for det videre sagsforløb. Ved samtykke efter servicelovens § 53 er det speci-

fikt selve formålet med anbringelsen, der specificeres at barnet skal give sam-

tykke til og således ikke på samme måde relevant ved afgørelser om ændring af

anbringelsessted, hvor barnet i stedet skal være oplyst om formålet med æn-

dringen. Barnet kan tage en bisidder ved møder og samtaler med kommunen,

der kan fungere som garant for, at barnets meninger og interesser bliver tilken-

degivet og belyst fyldestgørende under sagsbehandlingen. Idet en ændring af

anbringelsessted foretages på baggrund af barnets behov for støtte og en vurde-

ring af barnets trivsel, vurderes det at være relevant at indhente samtykke alle-

rede fra det fyldte 12. år, så barnet inddrages mere formelt i en så markant afgø-

relse for barnet og dermed styrke barnets retssikkerhed. Det sikrer samtidig, at

der er overensstemmelse med klagealderen for denne type afgørelser, idet børn

på 12 år i dag kan påklage afgørelsen om ændring af anbringelsessted til Anke-

styrelsen.

Forslaget om at nedsætte samtykkealderen til 12 år fastholdes som følge af

ovenstående dermed. Forslaget om, at børn skal give et informeret samtykke til

ændringen efter servicelovens § 53 efterkommes ikke, idet et informeret sam-

tykke til ændringer om anbringelsessted allerede er gældende efter loven i dag.

Side 2 af 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedsættelse af samtykkealder og sammenhæng til afgørelser om anbringelse

uden samtykke

Børnerådet

tilslutter sig en nedsættelse af samtykkealderen, men giver udtryk

for, at det virker usammenhængende, at et 12-årigt anbragt barn, får mulighed

for at give/ikke give samtykke til en flytning fra et anbringelsessted til et andet,

mens en 12-årig, som skal anbringes uden for hjemmet, ikke får mulighed for at

give/ikke give samtykke.

MBLIS’ svar:

MBLIS er af den opfattelse, at der ved en ændring af anbringelses-

sted oftest ikke vil være tale om en lignende loyalitetskonflikt, som når et barn

skal anbringes uden for hjemmet. Dertil kommer, at mange ændringer af an-

bringelsessted igangsættes netop på baggrund af barnets eller den unges mang-

lende trivsel på anbringelsesstedet, hvorfor det vurderes at være relevant at ind-

hente formelt samtykke allerede fra det 12. år i disse afgørelser.

Der vurderes således at være en væsentlig forskel i de to afgørelser, og det vur-

deres derfor ikke at være hensigtsmæssigt at nedsætte samtykkealderen ved

afgørelser om anbringelser uden for hjemmet i sammenhæng med dette lov-

forslag.

2. Om ret til faglig støtte for netværksplejefamilier og for familier, der har

adopteret et barn, der tidligere har været anbragt i pleje i familien

FBU

henviser i deres høringssvar til, at der efter de gældende regler for

støtte efter serviceloven er hjemmel til, at netværksplejefamilier og adoptivfami-

lier, kan få den nødvendige støtte i forbindelse med barnets støttebehov.

FBU

finder, at der ved særlovgivning er risiko for, at de fremhævede grupper får let-

tere adgang til den nødvendige støtte end andre grupper og anfører, at lovgiv-

ningen på området dermed bliver unødig kompliceret.

FBU

anbefaler, såfremt

lovforslaget vedtages, at lovhjemlen til faglig støtte til familier, der adopterer et

barn eller ung, der har været anbragt i pleje i familien, sker efter servicelovens §

52, stk. 3 for at fremhæve, at der er tale om et barn, der bor i sin familie, og at

der derfor er tale om støtte i hjemmet.

MBLIS’ svar:

MBLIS er enig i, at der efter serviceloven i dag er hjemmel til at yde

støtte til de familier og børn eller unge, herunder også netværksplejefamilier og

adoptivfamilier, som har behov for støtte. Netværksplejefamilier kan have dog

have færre ressourcer at trække på i rollen som plejeforældre, fx fordi de oftest

ikke har en pædagogisk baggrund, som det er tilfældet med en væsentlig del af

de almindelige plejefamilier. De vil samtidig, i kraft af deres særlige tilknytning

til barnets/den unges familie, ofte have et større behov for støtte end en traditi-

onel plejefamilie til at håndtere relationen til den biologiske familie. Dermed

vurderes der at være et særligt behov for at sikre, at netværksplejefamilier får en

ret til yderligere og løbende faglig støtte, der ligger udover den nuværende ret

og pligt til efteruddannelse og supervision. Fsva. adoptivfamilier, så viser en

undersøgelse fra Ankestyrelsen, at selvom op mod hver tredje plejefamilie er

motiverede for en adoption af deres plejebarn, så er ét af forbeholdene, at de

kan miste den støtte kommunen tilbyder i forbindelse med barnets anbringelse.

Der vurderes således at være et særskilt behov for at sikre, at adoptivfamilier får

en ret til faglig støtte for at sikre barnet kontinuitet og nære relationer i opvæk-

sten, og dermed, at dette specificeres i § 66 a, der regulerer forholdene for ple-

jefamilier.

Forslaget efterkommes derfor ikke.

Omfanget og indholdet af faglig støtte

LOS

bemærker det i lovforslagets bemærkninger fremgår, at den faglige støttes

omfang og indhold fastsættes på baggrund af kommunalbestyrelsens konkrete

vurdering af behovet herfor, og at det i denne forbindelse angives som hen-

sigtsmæssigt, at det sker på baggrund af dialog med familien selv. LOS under-

Side 3 af 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

streger, at familiens egen vurdering af deres behov ikke blot hensigtsmæssigt,

men er en decideret forudsætning for vurderingen af støttens omfang og ind-

hold.

Børn & Familier

Dansk Erhverv

anbefaler, at en kommende vejledning

præciserer netværksplejefamiliers særlige situation og behov for støtte.

MBLIS svar:

MBLIS er enig i, at omfanget og arten af den faglige støtte skal ske i

samarbejde med familien. MBLIS vil i en kommende revision af vejledning 3 til

serviceloven adressere dette nærmer og give eksempler herpå.

Udvidet målgruppe for faglig støtte

Aarhus Kommune

gør opmærksom på, at problemstillingen med hensyn til støtte

også er gældende for plejeforældre, der ved forældres død får tillagt forældre-

myndigheden, og derfor bør få samme mulighed for faglig støtte, som adoptiv-

familier.

MBLIS’ svar:

Den beskrevne situation vurderes alene at forekomme helt undta-

gelsesvist og der vurderes således ikke at være behov for at udvide lovforslaget

til den foreslåede gruppe. MBLIS vil dog være opmærksomme på eventuelle ud-

fordringer i denne forbindelse i det videre arbejde på området.

Om ophør af støtte ved det fyldte 18. år og om efterværn

HK/Kommunal

anfører, at de ikke er enige i, at støtten skal ophøre ved det fyldte

18 år og anbefaler desuden, at den unge, der adopteres, får en ret til efterværn,

og dermed ligestilles med andre 18 årige anbragte/tidligere anbragte unge.

MBLIS’ svar:

I nærværende lovforslag stilles der alene forsag til at sikre en faglig

støtte frem til det fyldte 18. år til netværksplejefamilier og adoptivfamilier. Efter-

værn indgår således ikke i lovforslaget, og bemærkningerne adresseres ikke i

høringsnotatet, men tages i relevant omfang med i MBLIS’ videre arbejde på om-

rådet.

3. Afgørelser om ændring af anbringelsessted

Inddragelse af forældrenes holdning til ændring af anbringelsessted

FBU

anfører, at forældrenes holdning til ændringen bør fremgå af indstillingen til

børn og unge-udvalget som et særskilt punkt på lige fod med barnets.

MBLIS’ svar:

MBLIS er enig i, at forældrenes holdning til ændringen af anbringel-

sessted er afgørende. Derfor gælder det efter de gældende regler også er krav,

at alle sager, der behandles efter serviceloven, skal være oplyst i tilstrækkeligt

omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Desuden har forældremyndig-

hedsindehaveren i dag formelt samtykkeret og vil i den forbindelse blive hørt i

sagen, ligesom de har mulighed for at påklage afgørelsen til Ankestyrelsen, hvis

de er uenige.

Forslaget efterkommes derfor ikke, det allerede er dækket af de eksisterende

regler.

Børn og unge-udvalget kompetence til at træffe afgørelse om ændring af anbrin-

gelsessted

mener ikke, at børn og unge-udvalget har de rette forudsætninger til at tage

stilling til grundlaget om at flytte et barn/en ung fra et anbringelsessted til et

andet. De begrunder det med, at der er tale om en konkret faglig vurdering, der

kræver en særlig socialfaglig kompetence, som efter KL’s opfattelse ikke er til

stede i udvalget.

bemærker desuden, at de undrer sig over, at det fortsat er

kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om det konkrete anbringelsessted

og anfører, at det reelt vil være børn og unge-udvalget, der tager stilling til dette.

MBLIS’ svar:

Børn og unge-udvalget træffer efter de gældende regler den formel-

le afgørelse om ændring af anbringelsessted i tilfælde, hvor den unge over 15 år

eller forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker hertil. Dette ændrer lov-

Side 4 af 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslaget ikke på. Med lovforslaget er det i stedet det grundlag udvalget skal

træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted på baggrund af, der ændres.

MBLIS er ikke enig i, at børn og unge-udvalget ikke har de rette forudsætninger

for at træffe afgørelsen og henviser til, at udvalget bl.a. består af to pædagogisk-

psykologisk sagkyndige og en byretsdommer, der dels kan efterprøve de social-

faglige vurderinger og dels sikre, at sagen er tilstrækkelig oplyst og at de til-

strækkelige begrundelser for indstillingen er til stede. Kommunen træffer valg

om det konkrete anbringelsessted i overensstemmelse med barnets handleplan,

hvilket indebærer, at der ud fra det beskrevne formål og de konkrete mål med

anbringelsen skal vælges et anbringelsessted, der kan bidrage til at disse mål

opnås. Det er dermed kommunen, der fører det personrettede tilsyn og har den

løbende kontakt med barnet, der har de bedste forudsætninger for at vælge det

rigtige anbringelsessted.

Advokatbistand til barnet ved afgørelser i børn og unge-udvalget

HK/Kommunal

peger på, at børn og unge skal sikres foretræde i børn og unge-

udvalget med gratis advokatbistand i forbindelse med børn og unge-udvalgets

behandling af sagen.

MBLIS’ svar:

MBLIS er enig i, at børn og unge skal sikres gratis advokatbistand i

sager, der behandles af børn og unge-udvalget. Derfor har forældre og unge

over 12 år efter de gældende regler også ret til gratis advokatbistand og de kan

tage en bisidder med til møder i børn og unge-udvalget. Desuden har forældre

samt børn og unge desuden ret til at udtale sig over for udvalget, inden der træf-

fes en afgørelse.

Regler om gratis advokatbistand og foretræde er således omfattet af de eksiste-

rende regler, og det ændres der ikke på med dette lovforslag.

Opsættende virkning

Børnerådet

noterer sig, at reglen om opsættende virkning ved kommunens afgø-

relse om valg af nyt anbringelsessted stadig er gældende, hvilket de ser som en

forudsætning for ændringen.

Børnerådet

tilslutter sig ændringen, forudsat at

børnene oplyses om klageadgangen, herunder hvortil de skal klage, hvor lang

sagsbehandlingstiden må forventes at være, samt om at der er opsættende virk-

ning, som konkret betyder, at barnet kan blive boende, indtil klagesagen om

valg af nyt anbringelsessted er afgjort.

MBLIS’ svar:

Det er efter serviceloven i dag et krav, at alle børn og unge-

udvalgsafgørelser, såvel som afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen, skal

indeholde oplysninger om klageadgang, hvorfor bemærkningen ikke giver an-

ledning til ændringer i lovforslaget.

Mulighed for at træffe foreløbige (akutte) afgørelser

Lovforslaget har desuden været i høring i diverse ministerier og myndigheder,

der i denne høring gjort departementet opmærksom på, at formanden for børn

og unge-udvalget med det fremlagte forslag l ændring af anbringelsessted bør

kunne træffe foreløbige (akutte) afgørelser om ændring af anbringelsessted, som

det også er tilfældet i dag efter § 75, stk. 1.

Der er på denne baggrund foretaget en ændring med henblik på at opretholde

den eksisterende mulighed for, at børn og unge-udvalgets formand kan træffe

foreløbige (akutte) afgørelse om ændring af anbringelsessted for anbragte børn

og unge.

Side 5 af 5