Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 118
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
8. april 2015
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 118 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 23. marts 2015 efter ønske fra Brian Mikkelsen
(KF).
Spørgsmål:
Finder ministeren, at det er rimeligt, at det i dag ikke er muligt at klage
over private pålagte parkeringsafgifter?
Svar:
Når lov om forbrugerklager træder i kraft bliver det muligt at klage over
stort set alle varer og tjenesteydelser, bortset fra ikkeøkonomiske tjene-
steydelser af almen interesse og sundhedsydelser. Lov om forbrugerkla-
ger implementerer ADR-direktivet. Direktivet giver samtidig medlems-
staterne mulighed for at fastsætte minimumsgrænser. Med det fremsatte
lovforslag bliver det muligt at klage over parkeringsafgifter, når det sam-
lede beløb for parkeringen og en evt. kontrolafgift overstiger den fastsatte
minimumsgrænse på 1.000 kr.
Minimumsgrænsen på 1.000 kr. gælder alle varer og tjenesteydelser med
undtagelse af tøj og sko. Den er fastsat i den politiske aftale om moderni-
sering om det offentlige forbrugerklagesystem, som regeringen indgik
med Venstre og Det Konservative Folkeparti i november 2014. Jeg me-
ner, at vi med aftalen har fundet en passende balance mellem værdien af
de varer og tjenesteydelser, der klages over, og det offentliges udgifter til
klagesagsbehandlingen, som i gennemsnit udgør omkring 10.500 kr. pr.
sag.
Omkostningerne ved at skulle behandle klager over private parkeringsaf-
gifter i det offentlige forbrugerklagesystem vurderes at være ca. 20 mio.
kr. om året. Det kan ikke holdes inden for den afsatte bevilling, som i
2015 er på 25,4 mio. kr. ADR-direktivet forhindrer imidlertid ikke, at
branchen selv – på lige fod med en række andre brancher – etablerer en
klageadgang. Det vil jeg opfordre parkeringsbranchen til at overveje.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 2 ad L 118.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk