L 118 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 10/4-15

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 118 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 118

Folketinget 2014-15

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 9. april 2015

Betænkning

over

Forslag til lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager

(forbrugerklageloven)

[af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget. Er-

hvervs- og vækstministeren har stillet ændringsforslag nr.

1-8 og 12-15, og Enhedslisten har stillet ændringsforslag nr.

9-11 til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2015 og var til

1. behandling den 19. februar 2015. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den

20. november 2014 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm.

del – bilag 54. Den 28. januar 2015 sendte erhvervs- og

vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom

til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

1 skriftlig henvendelse fra SANVA, som erhvervs- og

vækstministeren har kommenteret over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til erhvervs- og vækstmi-

nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (V, S, DF, RV og KF) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse

med de af erhvervs- og vækstmini-

steren under nr. 1-8 og 12-15 stillede ændringsforslag. Fler-

tallet vil stemme imod de af Enhedslisten under nr. 9-11 stil-

lede ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget bemærker følgende:

Formålet med lovforslaget er at modernisere det offentlige

forbrugerklagesystem for derved at sikre forbrugerne ad-

gang til hurtig, billig og effektiv klagesagsbehandling samt

at implementere ADR-direktivet (Alternative Dispute Reso-

lution) – eller på dansk: ATB-direktivet (Alternativ Tvistbil-

æggelse). Med lovforslaget udvides desuden klageadgangen

i det offentlige forbrugerklagesystem med ca. 45 nye sags-

områder.

Konkret foreslås det, at klagesagsbehandlingen i det of-

fentlige forbrugerklagesystem fremover opdeles i to faser.

Opdelingen af sagsbehandlingen i to faser skal bidrage til, at

der kan ske en hurtigere og mere fleksibel behandling af for-

brugerklagesagerne.

Forbrugerklager vil fremover først blive behandlet i en

mediationsfase, hvor parterne kan få bistand fra Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen til at finde en løsning på tvisten.

Forbrugeren betaler 100 kr. for mediationsfasen. Virksom-

hederne betaler ikke gebyrer for at deltage i mediationsfa-

sen.

Hvis ikke der kan findes en løsning i mediationsfasen,

kan forbrugeren vælge at bringe sagen videre til egentlig

nævnsbehandling i Forbrugerklagenævnet. Det koster for-

brugeren et gebyr på 400 kr., som tilbagebetales, hvis der

indgås forlig til forbrugerens fordel eller forbrugeren vinder

sagen.

Venstre er meget positivt stemt over for denne moderni-

sering af det offentlige forbrugerklagesystem, og derfor ind-

gik Venstre også sammen med Det Konservative Folkeparti

en aftale med regeringen om dette initiativ, og derfor stem-

mer Venstre for lovforslaget og de af erhvervs- og vækstmi-

nisterens stillede ændringsforslag.

AX017327

L 118 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 10/4-15

mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

for-

kastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af

erhvervs- og vækstministeren under nr. 1-8 og 12-15 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller

imod de af Enhedslisten under nr. 9-11 stillede ændringsfor-

slag.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-

ker, at det under forhandlingerne om ændringer af forbru-

gerklagesystemet og dermed forudsætningerne for ændrin-

gerne i forbrugerklageloven har været afgørende for SF, at

klagegebyret for forbrugerne fortsat holdes på et lavt niveau.

Niveauet er blevet alt for højt. SF ønsker en overgrænse på

200 kr. og beklager, at et flertal har fastholdt den store øg-

ning af klagegebyret for forbrugerne. SF er heller ikke over-

beviste om, at en fastsættelse af gebyrets konkrete størrelse

bør være lovbestemt, hvorfor SF undlader at stemme til En-

hedslistens ændringsforslag. SF opfordrer ministeren til at

følge området nøje og løbende vurdere, om gebyret er blevet

for højt for almindelige forbrugere, også fordi det forhøjede

klagegebyr skal ses i sammenhæng med lettelser for virk-

somheder på gebyrområdet og dermed forrykker balancen

mellem forbrugere og virksomheder til ugunst for forbruger-

ne. Derfor stemmer SF imod lovforslaget.

andet mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

hverken for eller imod de af erhvervs- og vækstministeren

under nr. 1-8 og 12-15 stillede ændringsforslag. Mindretallet

vil stemme for de af Enhedslisten under nr. 9-11 stillede æn-

dringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at de af

Enhedslisten stillede ændringsforslag medfører, at de geby-

rer, som forbrugere og erhvervsdrivende skal betale ved ind-

bringelse af en sag for Forbrugerklagenævnet, fastsættes di-

rekte i loven, frem for at ministeren bemyndiges til at fast-

sætte gebyrstørrelser i bekendtgørelsesform, som det er til-

fældet i det fremsatte lovforslag. Gebyrerne for de erhvervs-

drivende ønskes fastlagt på det nuværende niveau, mens for-

brugernes gebyrer fastsættes til 150 kr. frem for de 400 kr.,

der er hensigten i lovforslaget.

Ændringsforslagene er stillet som et forsøg på at lappe på

et elendigt lovforslag, der vil gøre det markant dyrere for

forbrugerne at tabe en sag ved forbrugerklagenævnet. Det

vil givet afholde en del mennesker fra at indbringe deres

klage for Forbrugerklagenævnet, hvilket da også er hensig-

ten med det forhøjede klagegebyr ifølge bemærkningerne til

lovforslaget. Enhedslisten finder det retssikkerhedsmæssigt

forkert, ligesom Enhedslisten finder det urimeligt at pålægge

forbrugerne en øget økonomisk byrde. Samtidig sætter man

gebyrerne kraftigt ned for virksomhederne. Det forekommer

mærkeligt, når der i bemærkningerne til lovforslaget netop

henvises til de øgede omkostninger, der følger af, at EU’s

direktiv (ADR) – og dermed lovforslaget – inddrager en

lang række nye områder under forbrugerklagesystemet. En-

hedslisten kan ikke se de nedsatte gebyrer for erhvervsvirk-

somhederne som andet end slet skjult erhvervsstøtte i ly af

forbrugerklagesystemet.

Samlet set styrker lovforslaget erhvervsvirksomhederne

over for forbrugerne. Lovforslaget forringer således et ellers

unikt – og i udlandet meget anerkendt – forbrugerklagesy-

stem, som bidrager til en høj grad af forbrugersikkerhed i

Danmark.

Med hensyn til klageadgang for p-afgifter, som spillede

en stor rolle under behandlingen af lovforslag L 54 (folke-

tingsåret 2013-14), konstaterer Enhedslisten, at der ikke

med dette lovforslag etableres en sådan klageadgang, idet

hovedparten af de p-afgifter, som bilisterne opkræves for

ulovlig parkering, ligger under bagatelgrænsen på 1.000 kr.

Da der under behandlingen af L 54 direkte blev henvist til,

at den kommende implementering af ADR-direktivet ville

sikre, at der blev etableret en klageadgang i forbindelse med

private p-selskabers afgiftsregime – enten direkte som en del

af det offentlige forbrugerklagesystem eller i form af etable-

ring af privat ankenævn på området – kan det konstateres, at

løfterne fra behandlingen af L 54 ikke er indfriet, og at Fol-

ketinget er blevet kørt rundt i manegen.

Ministeren henviser i sit svar på L 118 - spørgsmål 4 til,

at branchen jo bare selv kan etablere et ankenævn, men erfa-

ringen siger, at det har »branchen« ikke noget incitament til,

da forbrugerne/bilisterne for nuværende er henvist til den

meget dyrere domstolsprøvelse, hvilket afholder mange fra

at klage. Det fremgik desuden under behandlingen af L 54,

at regeringen ville sætte sig i spidsen for etablering af klage-

adgang på p-området og tage de fornødne kontakter til bran-

chen.

tredje mindretal

i udvalget (LA) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de af erhvervs- og vækstministeren under nr. 1-4, 6-8 og

12-15 stillede ændringsforslag og de af Enhedslisten under

nr. 9-11 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme

imod det af erhvervs- og vækstministeren under nr. 5 stille-

de ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-

get til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udval-

get med undtagelse af EL):

Til § 16

Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen skal afvise at behandle en klage,

hvis klagen hører under, er under behandling eller har været

behandlet af et andet privat tvistløsningsorgan, et lovbestemt

L 118 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 10/4-15

alternativt tvistløsningsorgan, som er anmeldt til Europa-

Kommissionen, et udenlandsk tvistløsningsorgan, som er

anmeldt til Europa-Kommissionen, Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen eller af en domstol.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

[Præcisering af bestemmelse om afvisning af sager]

stk. 1,

der bliver stk. 2, udgår

nr. 4.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

Til § 18

Stk. 4

affattes således:

»Stk. 4.

Et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i særlige tilfælde ud-

sætte behandlingen af en sag. Tvistløsningsorganet eller

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i disse tilfælde in-

formere parterne om, på hvilken baggrund sagen udsættes,

og, om muligt, hvornår en fortsættelse af sagens behandling

kan forventes.«

[Udsættelse af behandlingen af en sag i særlige tilfælde]

Til § 21

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis kla-

gen er omfattet af § 16. Nævnet kan endvidere afvise at be-

handle en klage, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke

kan gives forbrugeren medhold i klagen.«

[Præcisering af bestemmelse om afvisning af sager]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udval-

get med undtagelse af EL og LA):

Til § 22

stk. 4

indsættes som

2. pkt.:

»Uanset bestemmelsen i 1. pkt. vil Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen opkræve et gebyr af den erhvervsdrivende,

hvis der indgås forlig til forbrugerens fordel.«

[Præcisering af adgangen til at undlade at opkræve gebyr]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udval-

get med undtagelse af EL):

Til § 25

Stk. 3

affattes således:

»Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om nævnets sam-

mensætning og om antallet af repræsentanter og deres ud-

nævnelsesperiode.«

[Præcisering]

Til § 27

stk. 2, nr. 3,

indsættes efter »§ 21, stk. 2,«: »1. pkt.,«.

[Præcisering af afvisningsgrundlaget]

stk. 2, nr. 4,

indsættes efter »§ 2,«: »§ 19, stk. 1,«.

[Præcisering af hjemmel]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(LA og ALT):

Stk. 3

affattes således:

»Stk. 3.

Gebyret efter stk. 1 fastsættes til 150 kr.«

[Fastsættelse af forbrugergebyr]

Til § 28

10)

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

Størrelsen på den erhvervsdrivendes gebyr efter

stk. 1 afhænger af sagens karakter. Sagerne inddeles i tre

omkostningsgrupper, der fastsættes ved bekendtgørelse.

Hvis forbrugeren får medhold i sin klage, udgør gebyret ef-

ter stk. 1

1) maksimalt 4.400 kr. for sager i omkostningsgruppe 1,

2) maksimalt 8.300 kr. for sager i omkostningsgruppe 2

3) maksimalt 13.600 for sagerne i omkostningsgruppe 3.«

[Fastsættelse af gebyrer for erhvervsdrivende]

11)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Hvis sagen forliges, udgør gebyret efter stk. 1

maksimalt 3.100 kr. uafhængigt af omkostningsgruppe«.«

[Fastsættelse af gebyrer for erhvervsdrivende]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udval-

get med undtagelse af EL):

Til § 30

12)

Som

stk. 4

indsættes

»Stk. 4.

Forbrugerklagenævnet kan i særlige tilfælde ud-

sætte behandlingen af en sag. Forbrugerklagenævnet skal i

disse tilfælde informere parterne om, på hvilken baggrund

sagen udsættes, og, om muligt, hvornår en genoptagelse af

sagen kan forventes.«

[Udsættelse af behandlingen af en sag i særlige tilfælde]

Til kapitel 13

13)

Kapiteloverskriften affattes således:

»Ikrafttræden, ændringer i anden lovgivning og

overgangsbestemmelser.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 45

14)

stk. 3, 2 pkt.,

ændres »afgøres« til: »behandles«.

[Præcisering]

Nye paragraffer

15)

Efter § 45 indsættes som nye paragraffer:

»§ 01.

I postloven, lov nr. 1536 af 21. december 2010,

som senest ændret ved lov nr. 270 af 25. marts 2015, foreta-

ges følgende ændring:

L 118 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 10/4-15

§ 25, stk. 2,

ændres »klage- eller ankenævn« til: »tvist-

løsningsorgan«, og »kapitel 2 i forbrugerklageloven« til:

»lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbruger-

klager«.

§ 02.

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9.

december 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1242 af 18. de-

cember 2012, § 3 i lov nr. 176 af 24. februar 2015 og § 2 i

lov nr. 270 af 25. marts 2015, foretages følgende ændringer:

§ 323, stk. 4, nr. 4,

ændres »klage- eller ankenævn« til:

»tvistløsningsorgan«.

§ 328, stk. 2, nr. 5,

ændres »afgjort ved et« til: »behand-

let ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, et«, og »klage-

eller ankenævn« ændres til: »tvistløsningsorgan«.

§ 361, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Forbrugerklagenævnet el-

ler et klage- eller ankenævn« til: »Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller et privat tvistløs-

ningsorgan«, »det pågældende nævn« ændres til: »Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller

det pågældende godkendte private tvistløsningsorgan«, og

»nævnet« ændres til: »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Forbrugerklagenævnet eller det pågældende godkendte pri-

vate tvistløsningsorgan«.

§ 361, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »nævnet« til: »Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller det

pågældende godkendte private tvistløsningsorgan«.

§ 361, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »om nævnsbehandling«.

§ 361, stk. 3,

ændres »nævnsbehandling« til: »behand-

ling af sagen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbru-

gerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløsningsorgan«.

§ 361, stk. 4,

ændres »nævnet« til: »Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller et godkendt

privat tvistløsningsorgan«.

§ 478, stk. 1, nr. 8,

ændres »§ 4 c i lov om forbrugerkla-

ger« til: »§ 34 i forbrugerklageloven«, og »klage- eller anke-

nævn« ændres til: »tvistløsningsorganer«.«

[Konsekvensændring af postloven og retsplejeloven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget fastsætter en egentlig pligt for et god-

kendt privat tvistløsningsorgan eller Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen til at afvise at behandle en klage, hvis kla-

gen hører under, er under behandling eller har været behand-

let af et andet godkendt privat tvistløsningsorgan eller et

lovbestemt eller udenlandsk tvistløsningsorgan, som er an-

meldt til Europa-Kommissionen. Som lovforslagets § 16,

stk. 3, nr. 4, er formuleret, fremtræder bestemmelsen om af-

visning af en klage under de anførte omstændigheder ikke

som en pligt, men som en mulighed, hvilket ikke er tilsigtet.

Det er derimod hensigten, at et tvistløsningsorgan under de

anførte omstændigheder skal afvise klagen, så der ikke sker

dobbeltbehandling af klager og forbrugeren ikke kan forum-

shoppe for at opnå et særligt udfald af klagen. Ændringsfor-

slaget præciserer dette forhold.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvens af, at der efter ændringsfor-

slag nr. 1 indføres et nyt stk. 1 med en egentlig pligt for et

godkendt privat tvistløsningsorgan eller Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen til at afvise en klage under de i æn-

dringsforslag nr. 1 anførte omstændigheder.

Til nr. 3

Ændringsforslaget udvider et godkendt privat tvistløs-

ningsorgans og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mulig-

heder for at udsætte behandlingen af en sag i forhold til lov-

forslaget, hvor udsættelsen er begrænset til alene at omfatte

retssager, der vurderes at have betydning for afgørelsen af

den pågældende sag. Der kan imidlertid også tænkes andre

tilfælde end en anlagt retssag, der kan begrunde, at en sag

bør sættes i bero. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en of-

fentlig myndighed behandler spørgsmål, som har betydning

for vurderingen af klagesagen. Som eksempel på en sådan

myndighed kan nævnes Forbrugerombudsmanden, hvis til-

synsvirksomhed hviler på markedsføringslovens forhand-

lingsprincip, jf. markedsføringslovens § 23, stk. 1. Hvis der

ikke kan opnås et tilfredsstillende resultat ved forhandling

med en erhvervsdrivende, kan Forbrugerombudsmanden an-

lægge eller indtræde i en retssag (civil sag). Forbrugerom-

budsmanden kan optage en sag til behandling, som efter om-

stændighederne også kan være egnet til behandling ved et

godkendt privat tvistløsningsorgan. Udfaldet af en forligs-

forhandling vil eksempelvis kunne have betydning for for-

brugere, der har klaget til et godkendt finansielt tvistløs-

ningsorgan, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis

muligheden for at udsætte behandlingen af en sag udvides til

også at omfatte en sådan situation.

Tvistløsningsorganet eller Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om der fore-

ligger så særlige tilfælde, at disse kan begrunde, at behand-

lingen af en eller flere sager sættes i bero. Parterne skal i gi-

vet fald orienteres om årsagen til, at sagsbehandlingen ud-

sættes, og, så vidt muligt, hvornår det kan forventes at sa-

gens behandling fortsættes.

I forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens media-

tion vil det kun i sjældne tilfælde være relevant at sætte en

sag i bero på f.eks. udfaldet af en retssag. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen skal ved mediation søge sagen løst ved

en mindelig løsning og tager ikke i den forbindelse stilling

til sagens eventuelle udfald ved Forbrugerklagenævnet eller

domstolene. Lykkes mediationen ikke, skal Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen afslutte sagen og vejlede om mulighe-

den for at indbringe sagen for nævnet. Såfremt en sag undta-

gelsesvist sættes i bero i mediationsfasen, skal eventuelle

forældelsesfrister iagttages og parterne vejledes herom.

L 118 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 10/4-15

Til nr. 4

For at præcisere Forbrugerklagenævnets adgang til at af-

vise at behandle en klage, foreslås det i ændringsforslaget, at

stk. 2 opdeles i to punktummer. Ændringsforslaget ændrer

ikke på det materielle indhold i lovforslaget. Opdelingen

sker også for at sikre et korrekt henvisningsgrundlag i æn-

dringsforslag nr. 7, der vedrører tilbagebetaling af klagege-

byr.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget præciseres det, at det gebyr, som

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i særlige tilfælde vil

kunne undlade at opkræve af den erhvervsdrivende, alene

omfatter det gebyr, som den erhvervsdrivende skal betale,

hvis nævnet træffer afgørelse i sagen og forbrugeren får helt

eller delvist medhold. Den erhvervsdrivende vil derfor blive

opkrævet et gebyr, hvis sagen forliges, inden der træffes af-

gørelse i sagen, jf. § 28 in fine. Bestemmelsen i lovforslaget

giver mulighed for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i

særlige tilfælde kan undlade at opkræve et gebyr af både

forbrugeren og den erhvervsdrivende for sagens behandling

i Forbrugerklagenævnet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis

ny lovgivning har ændret retsgrundlaget for et område og

der derfor ikke foreligger nogen nævnspraksis på området. I

mediationsfasen vil det derfor være vanskeligt at vejlede

parterne om nævnets praksis. Bestemmelsen skal derfor bl.a.

sikre, at der i disse situationer kan fastlægges en nævnsprak-

sis på området uden omkostning for parterne. De hensyn,

som bestemmelsen skal varetage, ses ikke at gøre sig gæl-

dende, hvis den erhvervsdrivende vælger at indgå forlig i

sagen, inden der træffes afgørelse i sagen.

Til nr. 6

Ændringsforslaget præciserer bemyndigelsesbestemmel-

sen i lovforslagets § 25, stk. 3, så det fremgår, at ministeren

kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og om an-

tallet af repræsentanter og om deres udnævnelsesperiode.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget præciseres det, at en forbruger får

tilbagebetalt klagegebyret, hvis klagen afvises som uegnet

til behandling i medfør af lovforslagets § 16, jf. § 21, stk. 2,

men ikke hvis sagen afvises, fordi det må anses for åbenbart,

at forbrugeren ikke kan få medhold i klagen.

Til nr. 8

Ændringsforslaget præciserer, at en forbruger også får til-

bagebetalt gebyret, hvis sagen afvises, fordi den ikke er om-

fattet af Forbrugerklagenævnets kompetence som følge af §

19. § 19 angiver, at en forbruger kan indgive en klage, der

udspringer af en aftale mellem en forbruger og en erhvervs-

drivende om køb af en vare eller en tjenesteydelse, til For-

brugerklagenævnet. Vurderes det, at der ikke er tale om en

forbruger eller en erhvervsdrivende, vil sagen ikke være om-

fattet af nævnets kompetence og derfor blive afvist.

Til nr. 9

Med ændringsforslaget foreslås det, at der i loven fast-

sættes et gebyr på 150 kr., som forbrugeren skal betale for at

få behandlet en klage i Forbrugerklagenævnet. En forbruger

vil dermed samlet skulle betale i alt 250 kr., hvis forbruge-

ren efter mediationsfasen ønsker at bringe en sag videre til

Forbrugerklagenævnet.

Til nr. 10

Med ændringsforslaget foreslås det at fastholde de nuvæ-

rende gebyrer, som en erhvervsdrivende skal betale, hvis

den pågældende taber en sag ved Forbrugerklagenævnet, el-

ler hvis sagen forliges til forbrugerens fordel. I dag er klage-

sagerne inddelt i tre sagsgrupper, der afspejler sagernes

kompleksitet, og for hver gruppe er der fastsat et standard-

beløb foruden et særskilt gebyr for forlig. Med ændringsfor-

slaget fastsættes gebyrerne direkte i loven, modsat hvad der

gælder i dag, hvor gebyrerne fastsættes ved bekendtgørelse.

Til nr. 11

Med ændringsforslaget foreslås det, at gebyret, som en

erhvervsdrivende skal betale, fortsat skal være 3.100 kr.

Til nr. 12

Med ændringsforslaget sikres det, at Forbrugerklagenæv-

net får den samme hjemmel til at sætte klagesager i bero på

eksempelvis verserende retssager eller andre myndigheders

behandling af en klagesag, som ændringsforslag nr. 3 lægger

op til. Hjemmelen til at sætte en sag i bero vil i højere grad

være relevant i forhold til Forbrugerklagenævnets behand-

ling af en sag end ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

mediation. Udfaldet af en retssag vil eksempelvis kunne få

afgørende betydning for nævnets praksis på et konkret om-

råde, hvorfor det i videre omfang vil kunne være aktuelt at

sætte en eller flere sager i bero.

Til nr. 13

Ændringsforslaget præciserer, at lovforslaget også æn-

drer anden lovgivning.

Til nr. 14

Med ændringsforslaget præciseres det, at klager, der er

indgivet inden lovens ikrafttrædelse, behandles og ikke bare

afgøres efter den hidtil gældende lov.

Til nr. 15

Ændringer af postloven

Ændringsforslaget til postlovens § 25, stk. 2, er en konse-

kvensrettelse som følge af, at godkendte private klage- eller

ankenævn efter lovforslaget betegnes som godkendte private

tvistløsningsorganer, og at lov om forbrugerklager erstattes

af lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbru-

gerklager.

Ændringer af retsplejeloven

Det fremgår af den gældende § 323, stk. 4, nr. 4, i rets-

plejeloven, at der ikke kan gives retshjælp på trin 2 og 3 til

sager, der angår eller er under behandling ved en forvalt-

ningsmyndighed eller et privat klage- eller ankenævn, der er

godkendt af erhvervs- og vækstministeren.

Ændringen er en følge af, at godkendte private klage- el-

ler ankenævn efter lovforslaget fremover betegnes som god-

kendte private tvistløsningsorganer.

L 118 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 10/4-15

Det bemærkes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

behandling af en forbrugerklage i mediationsfasen i § 323,

stk. 4, nr. 4’s forstand anses for en behandling ved en for-

valtningsmyndighed.

Det fremgår af den gældende § 328, stk. 1, i retsplejelo-

ven, at der uden for de tilfælde, som er nævnt i retsplejelo-

vens § 327, kan gives fri proces, jf. retsplejelovens § 325,

hvis ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre pro-

ces. Det fremgår videre af retsplejelovens § 328, stk. 2, nr.

5, at i vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at

føre proces, indgår bl.a. muligheden for at få sagen afgjort

ved et administrativt nævn eller et privat klage- eller anke-

nævn, der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren.

Ændringerne sker som følge af den foreslåede ordning,

hvorefter en forbrugerklage skal behandles i mediationsfa-

sen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen før indbringelse

for Forbrugerklagenævnet.

Derudover er ændringerne en følge af, at godkendte pri-

vate klage- eller ankenævn efter lovforslaget fremover be-

tegnes som godkendte private tvistløsningsorganer.

Det bemærkes, at Forbrugerklagenævnet anses for at væ-

re et administrativt nævn.

Det følger af § 15, stk. 2, i forslag til lov om alternativ

tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbruger-

klageloven), at retten skal hæve sagen og videresende den til

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis forbrugeren an-

moder om, at sagen behandles af styrelsen. Indsættelsen af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har således til formål at

sikre, at retten kan hæve sagen, hvis forbrugeren hellere vil

have sagen behandlet i mediationsfasen hos styrelsen. Ret-

ten vil således have samme mulighed for at hæve sagen,

uanset om sagen skal indbringes for Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller et godkendt

privat tvistløsningsorgan. Det er dog vigtigt at slå fast, at

forbrugeren ikke selv kan vælge, hvor klagen skal behand-

les. Det nye forbrugerklagesystem er opbygget således, at

sagen i første omgang skal behandles i mediationsfasen i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Herefter kan sagen

sendes til behandling i Forbrugerklagenævnet, hvis parterne

ikke har kunnet nå til en løsning under mediationen. I for-

hold til godkendte private tvistløsningsorganer afhænger

kompetencen til at behandle en klage af, hvorvidt det pågæl-

dende organ er rette klageinstans i relation til den omhandle-

de sagsgenstand.

Derudover er ændringerne en følge af, at godkendte pri-

vate klage- eller ankenævn efter lovforslaget fremover be-

tegnes som godkendte private tvistløsningsorganer.

Derudover er der ikke tilsigtet ændringer af de eksister-

ende bestemmelser.

Det foreslås, at henvisningen til § 4 c i lov om forbruger-

klager erstattes af en henvisning til § 34 i forbrugerklagelo-

ven som konsekvensændring af, at indholdet af den nugæl-

dende § 4 c fremover efter lovforslaget vil fremgå af § 34 i

forbrugerklageloven. Derudover ændres ordlyden, da god-

kendte private klage- eller ankenævn efter lovforslaget

fremover betegnes som godkendte private tvistløsningsorga-

ner.

Derudover er der ikke tilsigtet ændringer af den eksister-

ende bestemmelse.

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S)

fmd.

Thomas Jensen (S)

Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (ALT) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

nfmd.

Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V)

Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF)

Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 118 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 10/4-15

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 118

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

Udkast til tidsplan

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 5/3-15 fra SANVA

Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren

1. udkast til betænkning

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 118

Spm.nr.

Titel

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/3-15 fra SANVA, til er-

hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om klagenævn vedrørende parkeringsafgifter, til erhvervs-

og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at direktiv nr. 2013/11/EU om alterna-

tiv tvistbilæggelse (ADR-direktivet) forpligter medlemsstaterne til at

sikre, at forbrugerne kan indbringe klager over private pålagte parke-

ringsbøder til en alternativ tvistbilæggelsesinstans, til erhvervs- og

vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren finder, at det er rimeligt, at det i dag ikke er mu-

ligt at klage over private pålagte parkeringsafgifter, til erhvervs- og

vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der er planer om at oprette et klagenævn på området for pri-

vat parkering, herunder om man kommer til at kunne klage over par-

keringsafgifter på mindre end 1.000 kr., til erhvervs- og vækstministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at en undergrænse på 1.000 kr. for at

kunne indbringe sager for et klagenævn vil ramme skævt i forhold til

parkeringsafgifter, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens

svar herpå