PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 118 Bilag 1
Offentligt

Dato: 28. januar 2015

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om alternativ tvistløsning i

forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven)

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører den politiske aftale om modernisering af det

offentlige forbrugerklagesystem, som er indgået mellem regeringen (So-

cialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre og Det Konservative

Folkeparti og implementerer samtidig EU's direktiv om alternativ tvistbi-

læggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet. Direktivet be-

nævnes i daglig tale ADR-direktivet. I lovforslaget og i dette notat an-

vendes udtrykket ”ATB-direktivet”, som er den danske oversættelse af

direktivet, og som står for ”alternativ tvistbilæggelse”.

Lovforslagets overordnede formål er en modernisering af det offentlige

forbrugerklagesystem for derved at sikre forbrugerne adgang til hurtig,

billig og effektiv klagesagsbehandling. Med lovforslaget udvides den

offentlige forbrugerklageadgang med ca. 45 nye sagsområder. Den udvi-

dede klageadgang ventes at indebære ca. 50 pct. flere klagesager årligt,

når den fulde effekt af den udvidede klageadgang er slået igennem i 2018.

Der er tale om en ny hovedlov, der dog viderefører en række bestemmel-

ser fra den nugældende lov om forbrugerklager, herunder bestemmelserne

om tvangsfuldbyrdelse og muligheden for omkostningsdækning af afgø-

relser truffet af Forbrugerklagenævnet eller et privat godkendt ankenævn.

Med lovforslaget foreslås det, at sagsbehandlingen i det offentlige for-

brugerklagesystem opdeles i to faser - en mediationsfase og en efterføl-

gende fase med en egentlig klagenævnsbehandling. Opdelingen af klage-

sagsbehandlingen i to faser skal bidrage til, at der kan ske en hurtigere og

mere fleksibel behandling af klagesagerne i det offentlige forbrugerklage-

system. Undergrænserne for, hvornår man kan klage fastsættes til 1.000

kr., dog 650 kr. for tøj og sko.

Med lovforslaget ændres samtidig gebyrstrukturen i Forbrugerklagenæv-

net. Forbrugeren skal fremadrettet betale et gebyr på 100 kr. for at indgi-

ve en klage i mediationsfasen. Beløbet tilbagebetales ikke. Den erhvervs-

drivende skal ikke betale gebyrer i forbindelse med mediationsfasen.

Hvis parterne ikke kan blive enige om et forlig i mediationsfasen, kan

forbrugeren vælge at indgive en klage til Forbrugerklagenævnet mod be-

taling af et gebyr på 400 kr. Gebyret på 400 kr. tilbagebetales, hvis for-

brugeren får medhold i klagen. Den erhvervsdrivende skal betale et gebyr

KONKURRENCE- OG

FORBRUGERSTYRELSEN

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på 1.000 kr., hvis sagen forliges til forbrugerens fordel i nævnsfasen.

Hvis Forbrugerklagenævnet giver forbrugeren medhold i afgørelsen af

sagen, skal den erhvervsdrivende betale 6.000 kr. Gebyrstrukturen for-

ventes at få en vis adfærdsregulerende effekt på grund af de omkostnin-

ger, som både forbrugere og virksomheder kan komme til at betale i for-

bindelse med nævnsbehandlingen. Det er samtidig hensigten at skabe en

mere rimelig balance mellem klagegenstandens værdi og de gebyrer, par-

terne risikerer at skulle betale og det offentliges udgifter til sagsbehand-

lingen.

Endelig indeholder lovforslaget, at en række øvrige krav, herunder en

oplysningspligt for virksomhederne og sagsbehandlingsfrister, som er en

følge af ATB-direktivet.

Lovforslaget blev sendt i høring den 19. november 2014 med høringsfrist

den 17. december 2014 til i alt 191 organisationer, myndigheder mv.

Der er modtaget høringssvar fra 54 af de 191 hørte organisationer mv.

Heraf har 43 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag. De 43 hørings-

svar er vedlagt til orientering.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte organisationer mv. til de en-

kelte emner i lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i lovteksten og bemærkninger. Da disse ændringer ikke berører

substansen i lovforslaget, omtales de ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Forsikring og Pension, Dansk Energi og Dansk Industri er generelt posi-

tiv over for lovforslaget. Dansk Industri mener, at der er fundet en rimelig

balance i gebyrerne for henholdsvis forbrugere og erhvervsdrivende.

Dansk Erhverv, Finansrådet, Branchen ForbrugerElektronik, DTL Dan-

ske Vognmænd, HORESTA, Danmarks Rejsebureau Forening og Rejse-

arrangører i Danmark er ligeledes generelt positive over for lovforslaget

men mener, at det er vigtigt, at der ikke ændres på vilkårene for de god-

kendte private ankenævn, så de kan fortsætte deres nuværende sagsbe-

handlings- og betalingsstruktur. Der bør heller ikke stilles strengere be-

tingelser for anvendelse af mediation for de private ankenævn end for

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det i forbindelse med vedtagelsen af

ATB-direktivet blev stillet i udsigt, at implementeringen i Danmark kun-

ne ske uden, at det betød en forringelse af forbrugerbeskyttelsen. Forbru-

gerrådet Tænk mener, at lovforslaget forringer forbrugernes klageadgang,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og de kan derfor ikke støtte lovforslaget. Forbrugerrådet TÆNK mener,

endvidere, at regeringen for at undgå den ekstra udgift, som forhandlin-

gerne om ATB-direktivet medførte, har besluttet, at pengene skal hentes

hjem ved at ændre reglerne for, hvornår man kan få en sag behandlet i

Forbrugerklagenævnet med henblik på at opnå, at forbrugerne bliver me-

re tilbageholdende med at klage. Forbrugerrådet TÆNK anfører, at det er

tvivlsomt om en udvidelse på de områder, hvor klageadgangen udvides,

er denne pris værd.

Kommentar

Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale af 10. november

2014 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Ven-

stre og Det Konservative Folkeparti om modernisering af det offentlige

forbrugerklagesystem. Lovforslaget skal sikre, at forbrugerne har adgang

til hurtig, billig og effektiv klagesagsbehandling, samtidig med at der

sikres en korrekt og hensigtsmæssig implementering af EU-direktivet om

alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet

(ATB-direktivet). ATB-Direktivet udvider forbrugernes klageadgang med

ca. 45 nye sagsområder i forhold til det eksisterende offentlige forbruger-

klagesystem. Den udvidede klageadgang er en væsentlig forbedring af

forbrugerbeskyttelsen. Samtidig skønnes den udvidede klageadgang at

indebære ca. 50 pct. flere klagesager frem mod 2018, når den fulde effekt

af direktivet er slået igennem i forbindelse med, at forbrugerne bliver

opmærksomme på den udvidede klageadgang. Lovforslaget gennemfører

en modernisering af det offentlige forbrugerklagesystem, som bl.a. base-

rer sig på den mulighed for mediation, som ATB-direktivet åbner op for,

for derved at sikre en mere fleksibel og effektiv klagesagsbehandling. En

undersøgelse gennemført af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2013

viste, at netop muligheden for hurtigt at få en afklaring af en tvist, var en

af de faktorer, som de forbrugere, der havde klage til Forbrugerklage-

nævnet, vægtede højest. De specifikke kommentarer til de private god-

kendte ankenævns vilkår, herunder muligheden for indførelse af mediati-

on behandles i nedenstående punkt 3.

3. Bemærkninger til konkrete elementer i lovforslaget

Kommenteringen af høringssvarene er sket med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1. Lovens anvendelsesområde

3.2. Regler om tvistløsningsorganers stedlige kompetence

3.3. Tvistløsningsorganers mulighed for at afvise at behandle en klage

3.4. Regler om sagsbehandlingsfrister

3.5. Mediation i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

3.6. Gebyr- og finansieringsstruktur i forbindelse med Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens mediation og Forbrugerklagenævnets sagsbehandling

3.7. Vilkår for godkendte private tvistløsningsorganer

3.8. Regler for lovbestemte tvistløsningsorganer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.9. Informationskrav for erhvervsdrivende

3.1. Lovens anvendelsesområde

Advokatrådet og Danske Advokater finder det uhensigtsmæssigt, at lov-

forslagets anvendelsesområde er bredere, end ATB-direktivet forudsæt-

ter. Formålet med direktivet er at tilbyde en procedure for visse tvister

inden for direktivets anvendelsesområde. Denne procedure skal give mu-

lighed for enten en forligsdrøftelse eller en ikke-bindende løsning. ATB-

instanserne skal, ifølge disse høringsparter, ikke være forpligtede til at

behandle sager, der er for komplekse og bedre kan løses i retten, ligesom

ATB-proceduren ikke skal være bindende for den erhvervsdrivende. Ad-

vokatrådet og Danske Advokater mener, at lovens anvendelsesområde

bør præciseres i overensstemmelse med direktivets forudsætninger såle-

des, at området for alternativ konfliktløsning afgrænses til tvister, der

vedrører den erhvervsdrivendes kontraktlige forpligtelser i forhold til

forbrugeren. Dansk Advokater bemærker desuden, at Advokatrådet og

dets virksomhed hører under retsplejelovens bestemmelser i kapitel 15-15

b, samt at det efter Danske Advokaters opfattelse bør være justitsministe-

ren, der fastsætter de regler, som er nødvendige for, at Advokatsamfun-

dets virksomhed lever op til kravene for at kunne anmeldes til EU-

Kommissionen.

Dansk Vand- og Spildevandsforsyning mener, at vand- og spildevands-

forsyning til forbrugere principielt ikke er omfattet af lovforslaget, idet

forsyningen sker efter leveringsvilkår godkendt af kommunalbestyrelsen,

og kommunalt vedtagne forsyningsplaner udpeger de forbrugere, der skal

forsynes. De støtter dog, at klager med relation til almene vandforsynin-

ger fortsat er omfattet af forbrugerklageloven, og at klager over generelle

leveringsvilkår for spildevandsforsyningsselskaberne kan behandles efter

den ny lov. Privatretlige, individuelle aftaler om forsyningsvilkår, som er

godkendt af kommunalbestyrelsen, er efter foreningens opfattelse ikke

omfattet af loven.

Kommentar

ATB-direktivet er et minimumsdirektiv. Det fremgår eksplicit af direkti-

vets artikel 2, stk. 3, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre

strengere bestemmelser end dem, der er fastsat i direktivet for at sikre et

højere forbrugerbeskyttelsesniveau.

Det fremgår udtrykkeligt af den nugældende lov om forbrugerklager, at

en klage kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem par-

terne. Det følger således af loven, at f.eks. Forbrugerklagenævnet kan

behandle klager, der ikke baserer sig på en direkte aftale mellem parter-

ne, men som omfatter tidligere omsætningsled i forbindelse med f.eks.

produktansvar eller garantitilsagn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås i lovforslaget at fastholde gældende ret efter lov om forbru-

gerklager og derved sikre, at implementeringen af ATB-direktivet ikke

medfører en forringelse af forbrugernes retsstilling. Lovforslaget omfat-

ter i overensstemmelse hermed ”tvister, der udspringer af en aftale ind-

gået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende i forbindelse med køb

af en vare eller en tjenesteydelse”. Dette udelukker ikke, at en konkret

tvist, der f.eks. opstår som følge af erstatningspådragende adfærd efter en

konkret vurdering vil kunne anses for at være uegnet til behandling ved et

alternativt tvistløsningsorgan, og derfor vil blive afvist, hvorefter forbru-

geren vil blive henvist til at anlægge en sag ved domstolene. Det vil ek-

sempelvis kunne være, hvis en forbruger indgiver en klage med et krav

om erstatning for personskader, der er opstået på grund af et fald med en

cykel, og forbrugeren mener at faldet skyldes mangler ved cyklen. Nævnet

vil her formentlig afholde sig fra at tage stilling til eventuel mengrad og

godtgørelse. Det vil være op til det enkelte tvistløsningsorgan at foretage

en konkret vurdering af, om sagen er uegnet til behandling.

Lovforslaget lægger ikke op til, at Advokatnævnet skal reguleres efter den

foreslåede lov. Det skal fortsat være justitsministeren, der i medfør af

retsplejeloven fastsætter regler for Advokatnævnets virksomhed. Det vil

derfor være muligt at fastholde eller fastsætte et snævrere anvendelses-

område for Advokatnævnet end det, der foreslås efter lovforslaget.

3.2. Regler om tvistløsningsorganers stedlige kompetence

Advokatrådet, Advokatnævnet og Danske Advokater finder det uhen-

sigtsmæssigt, at lovforslaget synes at begrænse tvistløsningsorganernes

internationale kompetence, således at en klage over en erhvervsdrivende

etableret i udlandet kun kan behandles af et dansk klageorgan, hvis sagen

har en større tilknytning til Danmark end til udlandet. Der peges på, at

personer med dansk advokatbeskikkelse kan være etableret i andre EU-

lande og virke der under anvendelsen af den danske titel, og derfor fortsat

i et vist omfang være undergivet de danske advokatmyndigheders tilsyn

og kompetence. Det bør derfor sikres, at Advokatnævnet kan behandle

klager over personer med dansk advokatbeskikkelse, uanset om den un-

derliggende sag har en større tilknytning til et andet land end Danmark.

Forbrugerombudsmanden bemærker, at forslaget om, at en erhvervsdri-

vende som udgangspunkt skal være etableret i Danmark for, at forbruge-

ren kan gøre brug af lovens klagesystem er i overensstemmelse med di-

rektivets udgangspunkt, men at det er en fravigelse af de almindelige

værnetingsregler til skade for forbrugeren. Forbrugerombudsmanden pe-

ger på, at hvis der er tale om grænseoverskridende markedsføring, og

hvor forbrugeren påstår sig fritaget for den erhvervsdrivendes krav, vil en

afgørelse fra Forbrugerklagenævnet kunne være værdifuld for forbruge-

ren i forhold til f.eks. inkassobureauer. Det foreslås derfor, at sager, hvor

den erhvervsdrivende er etableret i et andet EU-land ikke generelt undta-

ges fra Forbrugerklagenævnets kompetence, hvis det er muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Rejsebureau Forening finder, at det af hensyn til forbrugerens

retssikkerhed bør fastlægges nærmere, hvornår en sag må anses for at

have større tilknytning til Danmark end det land, hvor den erhvervsdri-

vende er etableret. Det bør også klarlægges, hvad det indebærer, at klager

vedr. erhvervsdrivende, der er etableret i et andet land end Danmark,

kan

behandles, hvis sagen har større tilknytning til Danmark.

Kommentar

Efter den nugældende lov om forbrugerklager følger Forbrugerklage-

nævnet og de godkendte private ankenævn domstolenes almindelige reg-

ler ved afgørelse af spørgsmålet om, hvem der kan indklages for et anke-

nævn. Det betyder, at et ankenævn efter omstændighederne også vil kun-

ne behandle en klage over en erhvervsdrivende, der er etableret i et andet

land end Danmark og ikke driver virksomhed i Danmark. Erfaringerne i

sådanne sager har vist, at de erhvervsdrivende ofte ikke ønsker at med-

virke i klagesagsbehandlingen og ej heller efterlever afgørelsen. En så-

dan afgørelse vil ikke kunne tvangsfuldbyrdes i et andet EU-land.

ATB-direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne sikrer, at tvister, der

er omfattet af direktivet, og som omfatter en erhvervsdrivende, der er

etableret på medlemsstatens område, kan indbringes for en ATB-instans,

der lever op til direktivets krav. Direktivet pålægger således ikke med-

lemsstaterne en pligt til at behandle klager over erhvervsdrivende, der er

etableret i en anden medlemsstat, men udelukker heller ikke, at to eller

flere medlemsstater kan være forpligtet til at behandle den samme klage.

Når direktivet er implementeret, vil der være klageadgang i alle med-

lemsstater, og det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at følge direkti-

vets udgangspunkt om, at en klage som udgangspunkt kun behandles, hvis

den erhvervsdrivende er etableret i Danmark. Baggrunden er blandt an-

det, at det må antages, at en erhvervsdrivende vil være mest tilbøjelig til

at deltage i en ATB-procedure, der er baseret på de regler, hvor den er-

hvervsdrivende er etableret. Det vil typisk være den erhvervsdrivendes

hjemland. Lovforslaget giver imidlertid også mulighed for, at en klage

kan behandles, hvis sagen ud fra en konkret vurdering må anses for at

have større tilknytning til Danmark end til det land, hvor den erhvervs-

drivende er etableret. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en advokat

har en dansk advokatbeskikkelse, men er etableret i en anden medlems-

stat.

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser for,

hvornår en sag må anses for at have større tilknytning til Danmark end til

det land, hvor den erhvervsdrivende er etableret. Det vil være op til det

enkelte tvistløsningsorgan at foretage en konkret vurdering af, om en sag

har en større tilknytning til Danmark end til et andet land. Når ATB-

direktivet er implementeret vil forbrugeren have en klagemulighed i alle

lande, der som minimum opfylder direktivets krav, hvilket er en forbed-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ring af forbrugerbeskyttelsen i forhold til i dag, hvor der er stor forskel i

landenes forbrugerklagesystemer.

Som anført under punkt 3.1 er det hensigten, at det fortsat skal være

justitsministeren, der fastsætter regler for Advokatnævnets virksomhed.

Reglerne om Advokatnævnets stedlige kompetence kan derfor fravige de

regler, der foreslås efter lovforslaget.

3.3. Tvistløsningsorganers mulighed for at afvise at behandle en kla-

Forsikring & Pension opfordrer til, at lovforslaget præciseres, så der i

overensstemmelse med direktivets bestemmelser herom fastsættes en

udtrykkelig hjemmel til, at en klage kan afvises, hvis klagen allerede be-

handles eller er blevet behandlet af et udenlandsk tvistløsningsorgan.

Advokatrådet, Advokatnævnet og Danske Advokater opfordrer til, at lov-

forslaget præciseres, så der i overensstemmelse med direktivets bestem-

melser herom fastsættes en hjemmel til, at en klage kan afvises, hvis for-

brugeren ikke har indgivet en klage inden en på forhånd fastsat tidsfrist.

Advokatnævnet savner endvidere en præcisering af direktivets artikel 5,

stk. 4, litra e, i lovforslaget, idet det er uklart, hvordan denne bestemmel-

se harmonerer med de almindelige forældelsesregler i dansk ret. Ifølge

artikel 5, stk. 4, litra e, kan en ATB-instans afvise at behandle en klage,

hvis forbrugeren ikke har indgivet klagen til ATB-instansen inden for en

på forhånd fastsat tidsfrist, der ikke må fastsættes til mindre end et år

efter den dato, hvor forbrugeren har indgivet klagen til den erhvervsdri-

vende. Høringsparterne bemærker, at bestemmelsen forudsætter, at for-

brugeren til enhver tid kan klage – også selv om der er indtrådt forældelse

for det krav, som der er tvist om. Endvidere bør det præciseres, hvornår

en klage anses for at have ”indgivet klagen til den erhvervsdrivende”, idet

dette er afgørende for tidsberegningen.

Dansk Erhverv mener, at i det omfang sager, der betragtes som bevisueg-

nede, alligevel behandles i mediationsfasen, er det afgørende for de er-

hvervsdrivendes retssikkerhed, at oplysningen om, at sagen formentlig

ikke vil kunne behandles ved Forbrugerklagenævnet, indgår i den vejled-

ning om regler og praksis, som styrelsen vil give parterne.

Forbrugerrådet TÆNK mener, at bestemmelsen om, at en klage kan afvi-

ses, hvis den er ”useriøs eller unødig”, er tvivlsom og bl.a. giver et uøn-

sket stort spillerum for vurderinger. Bestemmelsen bør i højere grad af-

spejle bemærkningerne, der nævner, at en konflikt ikke må være upræcis.

Derudover bør det også fremgå af bemærkningerne til bestemmelsen om,

at en klage kan afvises, hvis den vanskeligt lader sig behandle uden, at

det går ud over tvistløsningsorganets effektivitet, at bestemmelsen bør

anvendes med måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommentar

ATB-direktivet indeholder en liste over årsager, der kan berettige til, at

en ATB-instans afviser af behandle en klage, som er udtømmende. Det er

på den baggrund fundet hensigtsmæssigt at implementere alle listens år-

sager så tekstnært som muligt. Direktivet giver således også mulighed

for, at en klage kan afvises, hvis klagen allerede behandles eller er blevet

behandlet af et udenlandsk tvistløsningsorgan. Det foreslås, at lovforsla-

get justeres i overensstemmelse hermed.

ATB-direktivet giver mulighed for at fastsætte procedureregler, der gør

det muligt at afvise at behandle en klage, hvis forbrugeren ikke har indgi-

vet klagen til ATB-instansen inden en på forhånd fastsat tidsfrist. Fristen

må dog ikke fastsættes til mindre end et år efter den dato, hvor forbruge-

ren har indgivet klagen til den erhvervsdrivende. Det fremgår imidlertid

ikke af direktivet, hvornår en forbruger anses for at have ”indgivet kla-

gen til den erhvervsdrivende”, hvilket er væsentligt for tidsberegningen,

som anført af Advokatrådet.

I dag er det sådan, at der efter Forbrugerklagenævnets praksis vil kunne

statueres retsfortabende passivitet, hvis forbrugeren ikke har foretaget

sig noget i 8-9 måneder efter, at den erhvervsdrivende har afvist klagen.

Denne praksis vil blive videreført, og derfor er der i lovforslaget ikke lagt

op til at gennemføre direktivets mulighed for at fastsætte en tidsfrist for,

hvornår en klage kan indgives. Det skyldes, at yderligere regulering af

forholdet må anses for at være unødvendig.

Det vil i øvrigt blive præciseret, at klager over de afgørelser, som Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer efter loven i deres egenskab af

styrelse, kan påklages til Forbrugerklagenævnets formand. Det vil f.eks.

kunne være tilfældet ved klager over styrelsens afvisning, fordi styrelsen

vurderer, at en klage er useriøs eller unødig. Klageadgangen medfører,

at den administrative rekursadgang til Erhvervs- og Vækstministeriet er

afskåret. Bestemmelsen har dog ikke betydning for det almindelige for-

valtningsretlige tilsyn, som fortsat varetages af ministeriet.

3.4. Sagsbehandlingsfrister

Dansk Erhverv og Branchen ForbrugerElektronik gør opmærksom på, at

der er godkendte private ankenævn, der har et meget begrænset antal sa-

ger, og at fristerne for at afgøre en sag, kan give store udfordringer, fordi

nævnene kun mødes få gange om året.

Bilbranchen, Autobranchen Danmark, Centralforeningen af Autorepara-

tører i Danmark, Asfaltindustrien og FDM forudsætter, at afvisningsfri-

sten på 3 uger kun gælder for sager, hvor det på indgivelsestidspunktet er

helt indlysende, at sagen ikke kan behandles af nævnet, og at fristen på 90

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dage først løber fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst, og det har

været muligt for sekretariatet at konstatere dette.

FDM mener desuden, at mediationen bør afsluttes inden 30 dage og hvis

det ikke sker, bør gebyret betales tilbage til forbrugeren, ligesom det bør

stå forbrugeren frit for at indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet.

Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsearrangører i Danmark mener, at

det bør fremgå klarere, hvad det vil sige, at en sag ”er fuldt oplyst”. Det

kunne f.eks. være, når den juridiske sagsbehandler betragter alle relevante

oplysninger for sagens behandling som tilvejebragt.

Advokatnævnet, Advokatrådet og Danske Advokater peger på, at formu-

leringen af § 18, stk. 1, 1 pkt. (”kompetenceområde”) kan give anledning

til tvivl om bestemmelsens anvendelsesområde. Det fremgår af bemærk-

ningerne, at bestemmelsen finder anvendelse i alle tilfælde, hvor klageor-

ganet kan afvise en klage og ikke kun, hvor klageorganet savner kompe-

tence til at behandle klagen. Advokatnævnet, Advokatrådet og Danske

Advokater mener også, at fristen for at afvise en klage er alt for kort og

peger på, at i henhold til § 8 i bekendtgørelse om Advokatnævnets virk-

somhed skal en afvisningssag først forelægges den relevante formand, og

hvis formanden tiltræder en indstilling om afvisning derefter forelægges

to yderligere nævnsmedlemmer. Det foreslås derfor, at fristen fastsættes

til 3 uger.

Organisationerne bag Ankenævnet for Bus, Tog og Metro anfører, at det

er uklart, om lovforslagets bestemmelse giver mulighed for, at sekretaria-

tet forsat kan afvise en klage, hvis det er utvivlsomt, at sagen falder uden

for nævnets kompetence, eller om det er det samlede nævn, der skal træf-

fe afgørelse om afvisningen af sagen inden for en frist på 3 uger.

Der peges videre på, at lovforslagets frist, hvorefter en sag skal afgøres

senest 90 dage efter, at sagen er fuldt oplyst, vil give problemer for næv-

net, idet Ankenævnet for Bus, Tog og Metro kun afholder 5 årlige møder.

Der kan derfor opstå tilfælde, hvor skriftvekslingen i en sag er afsluttet,

men hvor der er mere end 3 måneder til det næste møde. Det bør derfor

afklares, om de ”særlige tilfælde”, hvor fristen på de 90 dage kan forlæn-

ges efter lovforslaget også kan omfatte tilfælde, hvor det vil være nød-

vendigt med et helt nyt set-up for nævnet (f.eks. med et ekstra årligt møde

med udgifter til følge) for at overholde 90-dages fristen, forudsat at det

kun er ganske få sager, som ikke kan behandles inden for fristen.

Dansk Byggeri finder det positivt, at lovforslaget har gjort ATB-

direktivets sagsbehandlingsfrister praktisk anvendelige, men mener, at

fristen for at afvise en klage, hvor årsagen til afvisning først viser sig på

et senere tidspunkt, er for kort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsikring & Pension peger på, at sager, hvor en årsag til afvisning først

konstateres efterfølgende i forløbet, normalt blive forelagt for Ankenæv-

net for Forsikring (eventuelt nævnets formand) til afgørelse, så klageren

har sikkerhed for, at det er det uvildige nævn – herunder en dommer – der

har vurderet sagen og fundet, at der foreligger en årsag. Der bør tages

hensyn til dette forhold i forbindelse med fastsættelsen af en frist. Det

foreslås, at såfremt en årsag til afvisning ikke er åbenbar, men først viser

sig på et senere tidspunkt, skal tvistløsningsorganet afvise klagen hurtigst

muligt.

Forbrugerrådet Tænk mener, at fristen på 3 uger for at afvise en klage

lægger større byrder på de godkendte private ankenævn, idet fristen ikke

gælder for Forbrugerklagenævnet, men kun for Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen i forbindelse med mediation.

Kommentar

Sagsbehandlingsfristerne er centrale bestemmelser i ATB-direktivet, da

de er med til at sikre effektive og hurtige procedurer i overensstemmelse

med direktivets overordnede formål. Fristen på 3 uger for at afvise en

klage beregnes fra det tidspunkt, hvor klagesagen er modtaget, men det

er ikke i direktivet nærmere uddybet, hvornår ”modtagelse af klagesa-

gen” må anses for at være sket. Det samme gælder i forhold til direktivets

frist for at afslutte tvistbilæggelsen. Det fremgår blot, at ”resultatet af

ATB-proceduren skal offentliggøres inden 90 kalenderdage” fra modta-

gelsen af ”den fuldstændige klagesag”. Ved implementeringen af sagsbe-

handlingsfristerne er det tilstræbt at gøre bestemmelserne i dansk lovgiv-

ning så præcise og operative som muligt.

Sagsbehandlingsfristerne finder ikke anvendelse på Forbrugerklagenæv-

nets sagsbehandling. Det skyldes, at implementeringen af direktivet i det

offentlige klagesystem sker ved at indføre mediation i Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen. Det er derfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

mediation og de procedurer, der finder anvendelse i forbindelse hermed,

der skal sikre, at direktivets sagsbehandlingsfrister bliver overholdt. Fri-

sterne gælder også for de godkendte private tvistløsningsorganer. I det

omfang et godkendt privat tvistløsningsorgan ønsker at anvende mediati-

on, som indgang til en eventuel efterfølgende nævnsbehandling – og op-

fylder betingelserne herfor – vil fristerne også for disse tvistløsningsor-

ganer alene gælde i forhold til mediationsfasen.

Af høringssvarene fremgår det, at der stadig er behov for visse præcise-

ringer i forhold til fristangivelserne.

I forhold til fristen for at afvise en klage, lægger lovforslaget op til, at

modtagelsen af en klagesag skal regnes fra det tidspunkt, hvor klagen er

indgivet til det pågældende tvistløsningsorgan. En klage, hvor det er

åbenbart, at klagen ikke kan behandles, fordi den f.eks. ikke er omfattet af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tvistløsningsorganets kompetence, skal herefter afvises inden for en frist

på 3 uger fra klagen er indgivet. Det pålægger tvistløsningsorganerne en

forpligtelse til at screene sagerne, så det kan konstateres, om der er en

åbenbar årsag til, at klagen ikke kan behandles.

I andre tilfælde, hvor årsagen først fremkommer efterfølgende i sagsbe-

handlingen, og dermed ikke er åbenbar, lægges der i lovforslaget op til,

at afvisningen skal ske hurtigst muligt. Det vil f.eks. ofte først vise sig

senere i forløbet, at en klagesag kræver en bevisførelse, der ikke kan ske

ved et alternativt tvistløsningsorgan og derfor er bedre egnet til at blive

afgjort af domstolene. I bemærkningerne er det anført, at 7 dage altid vil

være ”hurtigst muligt”. Det må imidlertid erkendes, at en sådan frist ikke

tager højde for de situationer, hvor en afvisning alene kan ske ved en

afgørelse truffet i et nævn, eller af en eller flere formænd. Det er derfor

nødvendigt at ændre bestemmelsen, så det i fristberegningen bliver mu-

ligt at tage højde for dette.

Det bemærkes, at en klage sjældent vil være uegnet til behandling ved

mediation, selvom f.eks. de bevismæssige omstændigheder er uklare. Det

skyldes, at mediationen ikke sker med henblik på at træffe en juridisk bin-

dende afgørelse, og at der derfor ikke tages stilling til den konkrete sags

eventuelle juridiske udfald. Lykkes mediationen ikke, vil sagen blot blive

afsluttet. Det forventes derfor, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil

være yderst tilbageholdende med at afvise sager i mediationsfasen som

uegnet til behandling.

I forhold til fristen (på 90 dage) for at afslutte en klage ved mediation, er

det hensigten, at denne skal regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er ”op-

lyst”. Det vil normalt sige, fra det tidspunkt, hvor begge parter har haft

mulighed for at afgive bemærkninger til modpartens anbringender, og

sagen vurderes at være klar til at blive medieret. Da sagen ikke som så-

dan skal oplyses, fordi der ikke skal træffes en egentlig afgørelse, og par-

ternes umiddelbare oplysninger vil blive lagt til grund ved mediationen,

vil det normalt være meget tidligt i forløbet, at sagen anses for ”oplyst”

Det kan derfor være hensigtsmæssigt at ændre ordlyden af bestemmelsen,

således at udtrykket ”oplyst” ikke anvendes i forbindelse med fristen for

afslutning af mediation.

I forhold til fristen (på 90 dage) for at afslutte en klage ved private tvist-

løsningsorganer, der ikke anvender mediation, skal denne beregnes fra

det tidspunkt, hvor sagen er ”fuldt oplyst”. Det vil sige fra det tidspunkt,

hvor der ikke er behov for at indhente yderligere oplysninger, og hvor der

efter sekretariatets vurdering foreligger det fornødne faktiske og retlige

grundlag for, at tvistløsningsorganet kan træffe afgørelse i sagen.

Økonomiske driftshensyn, der medfører, at nævnet ikke afholder det for-

nødne antal møder, eller på anden måde få afgjort sagerne, vil næppe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kunne anses for at være et af de ”særlige tilfælde”, der begrunder, at

fristen på de 90 dage forlænges.

3.5. Mediation i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Advokatrådet, Advokatnævnet og Danske Advokater finder, at anvendel-

sen af ordet ”mediation” om den forligsmægling, som forudsættes i Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen såvel som i andre tvistløsningsorganer,

er uheldig, idet mæglingen ikke følger de forudsætninger, som sædvan-

ligvis er knyttet til begrebet mediation. Således vil det f.eks. være mægle-

rens opgave at vejlede om praksis på området, hvorved mægleren vil fo-

retage en juridisk vurdering af tvisten, hvilket almindeligvis er udelukket

i mediation. Det er vurderingen, at brugen af ordet ”mediation” kan bi-

drage til, at forbrugerne misforstår de forskellige alternative tvistløs-

ningsmetoder, herunder f.eks. også forskellen på retsmægling, som også

følger mediationsprincipperne, og dommerens forligsmægling. Danske

Advokater peger på, at lovforslaget sidestiller begreberne ”forligsfor-

handling” og ”mediation”, hvilket ikke er korrekt, og at det medfører risi-

ko for, at begge begreber udvandes. Det foreslås derfor, at der anvendes

et andet og mere retvisende begreb for de forligsbestræbelser, der udøves

i tvistløsningsorganerne.

Dansk Erhverv støtter en mediationsordning men mener, at der vil være

størst chance for succes, hvis begge parter deltager i en telefonkonference

frem for den skitserede ordning. Derudover skal det sikres, at vejledning

om regler og praksis også indeholder oplysninger om, hvorvidt en sag

eventuelt må forventes afvist som uegnet til behandling ved nævnet.

FDM mener, at det er betænkeligt at indføre mediation som en obligato-

risk indgang til en egentlig klagebehandling. En betingelse for at opnå

succes med mediation er, at begge parter går aktivt ind i mediationen. I en

situation, hvor den erhvervsdrivende allerede har afvist forbrugerens re-

klamation eller undladt at besvare den, er det tvivlsomt, om vedkommen-

de vil indgå i mediation. Der er væsentlig risiko for, at forbrugeren kom-

mer til at opleve en forlænget sagsbehandlingstid inden der opnås en af-

gørelsen.

Realkreditforeningen og Realkreditankenævnet opfordrer til, at det præci-

seres, hvad der forstås ved mediation, idet der synes at være et behov for

at afgrænse denne metode i forhold til f.eks. den form for forligsmægling,

som allerede i dag finder sted i f.eks. Realkreditankenævnet. Der lægges

vægt på, at denne forligsmægling kan fortsættes uændret.

Forbrugerombudsmanden finder det betryggende, at mediation skal fore-

gå på et oplyst grundlag. Det er imidlertid vigtigt, at sekretariatets proce-

durer er indrettet således, at forbrugeren får mulighed for at se forliget på

skrift således, at forbrugeren kan tage stilling til, om det er korrekt be-

skrevet i forhold til det aftalte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet TÆNK mener, at ikke at mediation fungerer som et tvun-

get redskab. Der vil også være meget stor forskel på forbrugerens og den

erhvervsdrivendes muligheder for at gennemskue, hvad der er en god

afslutning i forhold til, hvad man egentlig måtte have krav på. Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen forliger allerede i dag 50 % af sagerne, så

det er svært at se moderniseringen bortset fra, at der anvendes et andet

ord. Det er opfattelsen, at den egentlige baggrund for at indføre den sær-

skilte og obligatoriske mediation som en del af klageprocessen er, at det i

forhold til ATB-direktivet alene er mediationsdelen, som skal leve op til

direktivets krav. Derved undgås det, at Forbrugerklagenævnet skal leve

op til direktivet med hensyn til lave klagegebyrer og sagsbehandlingsfri-

ster.

Kommentar

”Mediation” har følgende betydning:

”forligsforhandling, der gennemføres med bistand af en upartisk, speci-

aluddannet tredjemand, en mediator”. Begrebet er i øvrigt knyttet sam-

men med disciplinen alternativ tvistløsning, som bl.a. beskrives således i

ordbogen:

”som eksempler på alternativ tvistløsning kan nævnets mægling ved for-

ligsmand, særskilt prøvelse af tekniske forhold (også kaldet minivoldgift)

samt summarisk sagsbehandling ved et kollegium bestående af repræsen-

tanter for de stridende parter under forsæde af en upartisk opmand eller

mæglingsmand”.

Det forhold, at mediation af nogle tillægges en særskilt betydning, som

anført af bl.a. Advokatrådet og Danske Advokater, betyder næppe, at

indførelse af mediation efter lovforslaget vil medføre risiko for udvanding

af de eksisterende begreber herunder ikke af helt andre begreber som

f.eks. retsmægling. Der ses derfor ikke grundlag for at ændre begrebet i

lovforslaget.

Indførelse af mediation som en indgang til en eventuel efterfølgende be-

handling i det offentlige Forbrugerklagenævn er en central del af den

politiske aftale af 10. november 2014 mellem regeringen (Socialdemokra-

terne og Radikale Venstre), Venstre og Det Konservative Folkeparti om

modernisering af det offentlige forbrugerklagesystem. Netop opdelingen

af sagsbehandlingen i to faser - en mediationsfase og en fase med en

egentlig klagenævnsbehandling - er et afgørende element i den politiske

aftale, som skal bidrage til, at der kan ske en hurtigere og mere fleksibel

behandling af klagesagerne i det offentlige forbrugerklagesystem. Hen-

sigten med den foreslåede mediation er at give begge parter et incitament

Jf. Gyldendals ordbog

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til at få afsluttet sagen hurtigt. En undersøgelse gennemført af Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen i 2013 viste, at netop muligheden for hur-

tigt at få en afklaring af en tvist, var en af de faktorer, som de forbrugere,

der havde klage til Forbrugerklagenævnet, vægtede højest. Indførelse af

mediation er ligeledes grundelementet i forhold til implementeringen af

ATB-direktivet.

Lovforslaget lægger op til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal

sikre, at mediationen sker på baggrund af parternes oplysninger, og at

begge parter vejledes om de generelle regler og praksis på området. Hvis

den erhvervsdrivende ikke ønsker at deltage i mediationen, vil sagen hur-

tigt blive afsluttet, og forbrugeren vil derefter have mulighed for at ind-

bringe en klage for Forbrugerklagenævnet. Hvis en erhvervsdrivende

gentagne gange afviser at deltage i mediation, kan Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen dispensere, således at forbrugeren ikke skal betale de

400 kr. for at få sagen forelagt Forbrugerklagenævnet.

Det vil være op til Forbrugerklagenævnet at foretage en konkret vurde-

ring af, om en sag er bevisuegnet. I mediationsfasen vil der som ud-

gangspunkt ikke blive vejledt om sagens forventede udfald eller om, hvor-

vidt den konkrete sag vil være uegnet til behandling ved Forbrugerklage-

nævnet, herunder om en sag vil blive afvist som bevisuegnet. Hvis der er

tale om en sag på et område, hvor Forbrugerklagenævnet som fast prak-

sis afviser sager som bevisuegnet, vil parterne dog i relevant omfang bli-

ve orienteret herom i mediationsfasen.

Mediation kan eventuelt foregå ved en telefonkonference med deltagelse

af begge parter som foreslået af Dansk Erhverv, men det vil bero på de

konkrete omstændigheder og af, hvad parterne ønsker.

3.6. Gebyr- og finansieringsstruktur i forbindelse med Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsens mediation og Forbrugerklagenævnets sags-

behandling

Dansk Industri mener, at der er fundet en rimelig balance mellem geby-

rerne for henholdsvis forbrugere og erhvervsdrivende.

Dansk Erhverv støtter de foreslåede klagegebyrer på henholdsvis 100 kr.

for mediation og 400 kr. for at få behandlet klagen ved Forbrugerklage-

nævnet. Et gebyr på 400 kr. har en passende størrelse til at kunne sikre,

at urimelige og grundløse sager ikke bliver anlagt uden, at forbrugernes

retssikkerhed lider skade. Dansk Erhverv støtter derudover, at der indfø-

res et fælles sagsomkostningsgebyr for de erhvervsdrivende for alle tabte

sager uanset sagstype. Organisationen støtter også det foreslåede beløb på

1.000 kr. for en forligt sag men finder, at et beløb på 6.000 kr. for en tabt

sag er meget højt. For mange erhvervsdrivende vil det være en nedsættel-

se i forhold til den nuværende gebyrstruktur, men henset til, at værdien af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sagsgenstanden i 50 procent af sagerne er under 5.000 kr., er det urime-

ligt, at sagsomkostningerne væsentligt overstiger værdien af sagsgenstan-

den. Den foreslåede regulering af undergrænserne støttes ligeledes af

Dansk Erhverv.

Danske Erhverv, DTL Danske Vognmænd og TEKNIQ kan af retssik-

kerhedsmæssige hensyn ikke støtte en fjernelse af den øvre beløbsgrænse

på 100.000 kr. Sager af meget stor økonomisk betydning (f.eks. over

100.000 kr.) håndteres bedre ved domstolene, hvor der er mulighed for at

føre vidner og afhjemle skønsmænd. Der bør derfor indføres en øvre be-

løbsgrænse i lighed med den nuværende.

Håndværksrådet og Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark me-

ner, at den foreslåede gebyrstruktur for den offentlige klagesagsbehand-

ling er stærkt konkurrenceforvridende i forhold til de godkendte private

ankenævn, hvor brancherne selv betaler alle omkostninger ved nævnsdrif-

ten. Det kan have den konsekvens, at de godkendte private ankenævn

nedlægger sig selv. Centralforeningen af Autoreparatører kan derfor ikke

støtte lovforslaget. Der peges også på vigtigheden af, at godkendte priva-

te ankenævn kan fortsætte deres nuværende sagsbehandlings- og beta-

lingsstruktur, og at der ikke stilles strengere betingelser for anvendelse af

mediation for de private ankenævn end for Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen.

Forbrugerrådet TÆNK og FDM kan ikke støtte de foreslåede gebyrer og

mener, at en så væsentlig samlet forhøjelse af klagegebyret vil afholde

mange forurettede forbrugere fra at klage. Gebyrforhøjelsen er i strid med

intentionen om at sikre et klagesystem, hvor forbrugeren billigt kan få

behandlet klager over varer og ydelser omfattet af direktivet. Hvis den

erhvervsdrivende ikke reelt ønsker at medvirke til en mediation eller

f.eks. tidligere har undladt at besvare forbrugerens klage, bør forbrugeren

kunne indbringe sagen direkte for klagenævnet i stedet for at blive pålagt

udgifter til en meningsløs mediation. Forbrugerrådet TÆNK foreslår som

et mindstemål, at gebyret på 100 kr. for at få medieret en klage, skal til-

bagebetales til forbrugeren, hvis den erhvervsdrivende undlader at med-

virke, eller hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen videresender klagen

til Forbrugerklagenævnet som principiel. Forbrugerrådet TÆNK foreslår

desuden, at gebyret for at klage til Forbrugerklagenævnet nedsættes til

250 kr.

FDM stiller spørgsmålstegn ved, om et samlet gebyr på 500 kr. strider

direkte med intentionen om at sikre et klagesystem, hvor forbrugeren

billigt kan få behandlet klagere over varer og tjenesteydelser. FDM mener

derudover, at den foreslåede beløbsgrænse på 1.000 kr. indebærer, at en

lang række områder afskæres fra behandling. Ved f.eks. køb af fødevarer,

vil enkeltkøb sjældent overstige 1.000 kr. Tilsvarende vil hele brancher –

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som f.eks. området for privat parkering, hvor en kontrolafgift udgør mel-

lem 590 og 650 kr. - blive helt undtaget fra forbrugerklageområdet.

Kommentar

Gebyr- og finansieringsstrukturen for det offentlige forbrugerklagesystem

i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Forbrugerklagenævnet er en

del af den politiske aftale af 10. november 2014 mellem regeringen (So-

cialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre og Det Konservative

Folkeparti om modernisering af det offentlige forbrugerklagesystem.

Med et forbrugerklagegebyr på 100 kr. for at få en klage behandlet ved

mediation bliver det billigere for forbrugeren, end det er i dag at få bi-

stand til løsning af en tvist med en erhvervsdrivende. Samtidig skal medi-

ationsfasen bidrage til en smidigere, hurtigere og mere fleksibel klage-

sagsbehandling til gavn for både forbrugere og erhvervsdrivende. Hen-

sigten med at fastsætte et forbrugergebyr på 400 kr. for at bringe en sag

videre til Forbrugerklagenævnet er at indføre en vis adfærdsregulering

og tilskynde parterne til at finde en løsning allerede i mediationsfasen.

Gebyrstrukturen vil formentlig betyde, at forbrugeren i højere grad vil

overveje, om der er ”hold” i sagen, inden den påklages for Forbruger-

klagenævnet. Samtidig vurderes det at være et rimeligt princip, at den

part, der ikke får medhold, bidrager til at finansiere sagsomkostningerne

i forbindelse med nævnsbehandlingen af klagesagerne. Endelig vurderes

det, at den foreslåede gebyrstruktur skaber en mere rimelig balance mel-

lem klagegenstandens værdi og de gebyrer, parterne risikerer at skulle

betale og det offentliges udgifter til sagsbehandlingen. En ændring i ge-

byr- eller finansieringsstrukturen vil være en ændring af forudsætninger-

ne for selve aftalen. En væsentlig del af den politiske aftale om moderni-

sering af det offentlige forbrugerklagesystem vedrører finansieringen af

klagesystemet, hvor der bl.a. er taget højde for en udvidelse i klagead-

gangen på ca. 45 nye sagsområder, som forventes at føre til en stigning i

antallet af sager på ca. 50 pct.

Implementeringen af ATB-direktivet i forhold til det offentlige forbruger-

klagesystem sker ved indførelsen af mediation ved Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen. Et gebyr på 100 kr. må antages at opfylde direktivets

krav om, at en klagesagsbehandling skal være gratis eller af symbolsk

betydning.

Flere peger på, at det er betænkeligt at fjerne den eksisterende overgræn-

se på 100.000 kr. for behandling af klager ved det offentlige Forbruger-

klagenævn. ATB-direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at bibe-

holde eller indføre både beløbsmæssige under- og overgrænser, der giver

mulighed for at afvise en klage, der vedrører en vare eller tjenesteydelse,

hvis værdi falder under eller over en sådan beløbsgrænse. I den nuvæ-

rende lov om forbrugerklager er der en overgrænse på 100.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmålet om en overgrænse indgik ikke i forhandlingerne om den

politiske aftale. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt at fastholde den

nuværende overgrænse og også indføre en overgrænse for mediationen

ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

3.7. Vilkår for godkendte private tvistløsningsorganer

En række organisationer peger på, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de

nærmere regler for de godkendte private ankenævn skal fastlægges af

ministeren i en bekendtgørelse, hvortil der endnu ikke foreligger et for-

slag. Dette gælder Dansk Erhverv, Branchen ForbrugerElektronik, DTL

Danske Vognmænd, HORESTA, Danmarks Rejsebureau Forening, Rej-

searrangørerne i Danmark, Håndværksrådet, Centralforeningen af Auto-

reparatører i Danmark, TEKNIQ og Dansk Byggeri. Organisationerne

peger endvidere på, at betingelserne for at anvende mediation i de private

ankenævn, størrelsen på klagegebyrer samt de øvrige betingelser for god-

kendelse af private ankenævn bør være uddybet i lovforslaget, og de fin-

der det vanskeligt at vurdere lovforslagets præcise konsekvenser for de

godkendte private ankenævn.

Dansk Byggeri bemærker, at det af bemærkningerne til lovforslaget

fremgår, at de nugældende principper for godkendelse og sagsbehandling

i vidt omfang vil blive videreført. Det tages som udtryk for, at der ikke vil

blive ændret afgørende ved de gældende vilkår for godkendelse.

Dansk Erhverv, Finansrådet, Branchen ForbrugerElektronik, DTL Dan-

ske Vognmænd, HORESTA, Danmarks Rejsebureau Forening, Rejsear-

rangører i Danmark, Håndværksrådet og Centralforeningen af Autorepa-

ratører i Danmark peger alle på, at det er vigtigt, at der ikke ændres på

vilkårene for de godkendte private ankenævn, og at de får mulighed for at

fortsætte deres nuværende sagsbehandlings- og betalingsstruktur. Der bør

heller ikke stilles strengere betingelse for anvendelse af mediation for de

private ankenævn end for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Dansk Energi og Dansk Vand- og Spildevandsforening lægger vægt på, at

det er frivilligt for de godkendte private ankenævn at indføre mediation.

Håndværksrådet og Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark me-

ner ikke, at det fremgår klart af lovforslaget, om Håndværkets Ankenævn

fortsat vil kunne pålægge en forbruger at betale op til 3.000 kr. for sagens

behandling (herunder til dækning af udgifter til sagkyndig erklæring),

hvis forbrugeren ikke får medhold i sin klage. Hvis dette ikke er muligt,

kan det være nødvendigt at indføre mediation blot for at opfylde lovens

krav og få økonomien til at hænge sammen. Hvis mediation ikke kan ske

i de eksisterende sekretariater, vil det medføre store økonomiske omkost-

ninger for nævnene. Det er uhensigtsmæssigt, at disse konsekvenser ikke

nævnes i lovforslaget. Det foreslås, at mediation tilbydes gratis i regi af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på samme vilkår, som for de bran-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cher, der er omfattet af Forbrugerklagenævnet. Det er endvidere Hånd-

værksrådets og Centralforeningen af Autoreparatører i Danmarks opfat-

telse, at det vil være udtryk for markant forskelsbehandling af konkurren-

ceforvridende karakter, hvis brancher, der ikke selv har oprettet godkend-

te ankenævn, kan få gratis mediation gennem Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen og en ankenævnsbehandling til reduceret pris i Forbruger-

klagenævnet. Til gengæld skal alle brancher, der har oprettet godkendte

nævn fortsat betale samtlige omkostninger ved nævnsdriften og derud-

over betale eksterne mediatorer. Dette kan få den konsekvens, at bran-

cherne nedlægger de eksisterende ankenævn, hvilket vil pålægge Forbru-

gerklagenævnet en stor ekstra sagsbyrde.

TEKNIQ har noteret sig, at det fremgår af den politiske aftale mellem

regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti af 10. november

2014 og af lovforslaget, at de nuværende principper for godkendelse og

sagsbehandling ved de godkendte private ankenævn i vidt omfang vil

blive videreført, og at ankenævnene også får adgang til at anvende media-

tion efter principperne i ATB-direktivet. Det tillægges stor betydning, at

den bekendtgørelse, der skal fastsætte vilkårene for de private tvistløs-

ningsorganer, ikke ændrer afgørende ved den økonomi, der er forbundet

med at opretholde og drive nævnene.

Dansk Energi finder det uklart, om lovforslaget udvider området for at

godkende behandling af klager fra erhvervsdrivende over erhvervsdri-

vende. Dansk Energi finder ikke, at tvister mellem erhvervsdrivende bør

afgøres i et forbrugerklageorgan. Der kan være ganske store økonomiske

konsekvenser på spil, som bør afgøres ved domstolene og ikke i et privat-

finansieret ankenævn.

Finans og Leasing mener, at organiserede erhvervsvirksomheder i de

godkendte private ankenævn betaler for klagebehandlingen af uorganise-

rede virksomheders klagebehandling, fordi det kun er muligt at pålægge

omkostninger på en erhvervsdrivende, der taber en sag. Det gør det van-

skeligt at drive et privat ankenævn. Det foreslås, at det bliver muligt at

opkræve omkostninger til nævnsbehandling hos erhvervsdrivende, der

ikke bidrager til nævnets drift via medlemskab af den stiftende erhvervs-

organisation også i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende vinder sagen. På

den måde vil man sikre sig, at det ikke kan betale sig for virksomheder

ikke at bidrage til driften af et nævn.

Forbrugerrådet TÆNK finder det vigtigt, at fastsættelsen af de regler,

som ministeren fastsætter i medfør af loven sker efter høring af de invol-

verede parter og anmoder om, at dette præciseres i bemærkningerne.

Kommentar

Også efter den nugældende lov om forbrugerklager har erhvervs- og

vækstministeren i dag en bred hjemmel til at godkende private ankenævn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og fastætte regler for godkendelse heraf. Godkendelse kan kun ske, hvis

nævnet har udarbejdet vedtægter med bestemmelser, som sikrer, at næv-

nets sammensætning og sagsbehandling sker på vilkår, som er betryg-

gende for begge parter, og at der er rimelige gebyrer. De eksisterende

godkendte private ankenævn er godkendt frem til den 1. oktober 2015,

hvor forbrugerklageloven forventes at træde i kraft.

Lovforslaget lægger op til, at det skal være frivilligt for de godkendte

private tvistløsningsorganer at anvende mediation, eller om de ønsker at

fortsætte med nævnsbehandling som i dag. Det forudsætter derfor, at de

stiftende organisationer er enige om at indføre mediation. I dag har se-

kretariaterne adgang til at søge en sag forligt mellem parterne. Forbru-

geren har dog krav på at få sagen forelagt for nævnet uden ekstra om-

kostning for forbrugeren.

Da sekretariaterne for de godkendte private ankenævn er aflønnet af

branchen, er det af central betydning, at et godkendt tvistløsnings sekre-

tariat er og udadtil fremstår som værende helt uvildigt. ATB-direktivet

indeholder en række generelle krav til de fysiske personer, der er ansvar-

lige for tvistbilæggelsen, som skal sikre, at personerne er uvildige og har

den fornødne sagkundskab. Der er bl.a. krav om, at disse personer ikke

modtager instrukser fra nogen af parterne, og er udpeget til et mandat,

som er tilstrækkeligt til at sikre, at de ikke er i fare for at blive afsat uden

grund. Der er særlige krav om bl.a. budgethåndtering, når de fysiske per-

soner er aflønnet af en erhvervsorganisation, og tvistbilæggelsen ikke

sker i et kollegialt organ.

Det er hensigten, at der skal udarbejdes en bekendtgørelse, hvor vilkåre-

ne for at anvende mediation vil blive fastlagt. Det er bl.a. hensigten, at

der vil blive set på modeller, som tilgodeser de private tvistløsningsorga-

ners behov for finansiering mv. samtidig med, at det sikres, at forbruger-

nes retsstilling ikke forringes i forhold til i dag. De relevante organisati-

oner vil blive inddraget i dette arbejde. Bekendtgørelsen vil blive sendt i

høring og vil træde i kraft samtidig med loven. De endelige betingelser vil

blive fastlagt i de enkelte tvistløsningsorganers vedtæger. I dag kan pri-

vate ankenævn få godkendt vedtægter, der under visse betingelser giver

nævnet mulighed for også at behandle klager fra erhvervsdrivende eller

vedrørende erhvervsmæssige forhold. Det forudsætter efter praksis, at

der er tale om klager, der i det ikke adskiller sig væsentligt fra forbruger-

forhold. Der er med lovforslaget ikke lagt op til at ændre dette.

Det bemærkes, at erhvervs- og vækstministeren allerede i dag kan fast-

sætte regler om, at en erhvervsdrivende, der taber en sag ved et godkendt

privat ankenævn, skal betale et beløb for nævnets udgifter til sagens be-

handling. Ministeren kan også i dag fastsætte regler om, at en erhvervs-

drivende, der taber en sag, og som ikke løbende bidrager til nævnets

drift, skal betale et højere beløb end en erhvervsdrivende, der bidrager til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nævnets drift. Der er ikke i dag hjemmel til, at ministeren kan fastsætte

regler om, at en erhvervsdrivende også skal betale, hvis den erhvervsdri-

vende vinder sagen. Det må anses for betænkeligt at ændre principperne

om, at en erhvervsdrivende alene kan pålægges at betale for nævnets

behandling af en sag, når den erhvervsdrivende taber sagen. Det foreslås

derfor, at der ikke indføres en hjemmel til også at pålægge en erhvervs-

drivende at betale i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende vinder sagen.

3.8. Regler for lovbestemte tvistløsningsorganer

Advokatrådet, Advokatnævnet og Danske Advokater peger på, at Advo-

katnævnet og dets virksomhed er reguleret dels i retsplejeloven, dels i en

bekendtgørelse udstedt i medfør af retsplejeloven. Den sagsbehandling i

nævnet, som er omfattet af ATB-direktivet, udgør kun en mindre del af

nævnets samlede sagsbehandling, som også omfatter disciplinærklager og

salærklager fra erhvervsdrivende. Det er afgørende, at kravene til Advo-

katnævnets sagsbehandling fastsættes i retsplejeloven eller i forskrifter

fastsat i medfør heraf, idet sagsbehandlingsreglerne bør være en integre-

ret del af reguleringen af Advokatnævnet. Det er væsentligt, at reglerne

fastsættes af justitsministeren, som er ansvarlig for advokatlovgivningen,

og som har et indgående kendskab til Advokatnævnets virksomhed. Det

foreslås, at det udtrykkeligt fastsættes, at justitsministeren fastsætter de

nødvendige regler for, at Advokatnævnet lever op til kravene for at kunne

anmeldes til EU-Kommissionen.

Kommentar

Lovforslaget lægger op til, at regulering efter loven alene skal ske i for-

hold til de tvistløsningsorganer, der enten er nedsat efter loven, eller som

ønsker at blive godkendt efter loven. Det vil ud over Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen og Forbrugerklagenævnet være de godkendte, private

ankenævn. Det er således ikke hensigten, at erhvervs- og vækstministeren

skal regulere tvistløsningsorganer, der er nedsat efter anden lov. Hvis et

klageorgan nedsat efter anden lov imidlertid ønsker at blive anmeldt til

EU-Kommissionen som en ATB-instans, er der visse krav (bl.a. sagsbe-

handlingsfristerne), der skal være opfyldt. Der er derfor indsat en hjem-

mel for ministeren til at fastsætte sådanne regler. Hjemlen i lovforslaget

bør imidlertid præciseres, så det fremgår, at reglerne kun kan fastsættes

efter forhandling med den relevante ressortminister. Det vil være mest

hensigtsmæssigt, om det respektive ressortministerium for et klageorgan

nedsat efter anden lov selv fastsætter regler for klageorganet, der sikrer,

at klageorganet opfylder kravene efter ATB-direktivet. Dette vil f.eks.

være tilfældet for Advokatankenævnet og vil blive præciseret i bemærk-

ningerne til bestemmelsen.

3.9. Informationskrav for erhvervsdrivende

Håndværksrådet, Dansk Erhverv, TEKNIQ, Centralforeningen af Autore-

paratører i Danmark og DTL Danske Vognmænd gør opmærksom på den

ekstra unødvendige administrative byrde, som virksomhederne pålægges

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med den foreslåede informationsbestemmelse. I nogle tilfælde er infor-

mationen om det relevante ankenævn allerede givet i forbindelse med

aftalens indgåelse, f.eks. i henhold til forbrugeraftaleloven, hvis aftalen er

indgået uden for virksomhedens faste forretningssted. Det foreslås på den

baggrund, at bestemmelsen ændres således, at informationen skal afgives

senest i forbindelse med tvistens opståen, hvis informationen ikke er givet

tidligere eller på forbrugerens forlangende. TEKNIQ lægger til grund, at

der ikke skal udleveres efterfølgende skriftlig klagevejledning, hvis kla-

gen er indgivet og behandlet mundtligt.

Finansrådet mener, at lovforslaget er en udvidelse af informationspligten

i forhold til direktivet, bl.a. fordi lovforslaget stiller krav om, at den er-

hvervsdrivende også skal oplyse om klagemuligheder, når forbrugerens

krav imødekommes delvist. Der opfordres til, at bestemmelsen præcise-

res, så det fremgår klart om en erhvervsdrivende, der har en webside og

derfor allerede har oplysningerne om klagemuligheder også er forpligtet

til særskilt at informere forbrugeren i en tvistsituation.

Dansk Erhverv, DTL Danske Vognmænd, og Branchen ForbrugerElek-

tronik mener, at det er uklart, hvad informationspligten indebærer, herun-

der om den erhvervsdrivende i den konkrete situation skal beskrive tvi-

sten, eller om der blot tænkes på varegrupper jf. bemærkningerne om, at

den erhvervsdrivende må tilpasse informationen i hvert tilfælde af-

hængigt af, hvad tvisten vedrører. Hvis en erhvervsdrivende i alle tilfæl-

de, hvor forbrugeren ikke får fuldt medhold i sin klage skal udlevere et

stykke papir, som indeholder en beskrivelse af tvisten og kontaktoplys-

ninger for det relevante klageorgan, vil det medføre betragtelige admini-

strative og økonomiske byrder for de erhvervsdrivende. Da manglende

overholdelse af den foreslåede bestemmelse er bødebelagt, kan det tvinge

de erhvervsdrivende til at indføre ordninger, hvor forbrugerne skriver

under på, at de har modtaget informationen om det relevante tvistløs-

ningsorgan for at kunne dokumentere, at de har levet op til informations-

forpligtelsen. Reglerne vil i praksis betyde, at f.eks. bagerbutikker e.l. i

sager, hvor der klages over køb af beskeden værdi, kan blive tvunget til at

udlevere informationerne og bede forbrugerne om at skrive under på, at

de har modtaget dem.

Advokatrådet, Dansk Erhverv, Branchen ForbrugerElektronik, DTL Dan-

ske Vognmænd, Finansrådet og Danske Advokater opfordrer til, at det i

bemærkningerne præciseres, hvordan den erhvervsdrivende kan opfylde

forpligtelsen via oplysninger på sin hjemmeside, dvs. hvordan kravet om,

at oplysningerne sikkert kan bevares i sin oprindelige tilstand opfyldes.

Advokatrådet og Danske Advokater mener, at kravet om skriftlig oplys-

ning direkte til forbrugeren kan være økonomisk og administrativt byrde-

fuldt, hvis forbrugeren ikke oplyser en mailadresse i forbindelse med at

kravet rejses.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet opfordrer desuden til, at det klargøres, om den erhvervsdri-

vende er forpligtet til at medsende et link til onlineplatformen i alle til-

fælde, hvor der sendes et tilbud til en forbruger via en e-mail, eller om det

kun gælder, hvor tilbuddet udspringer af en henvendelse fra forbrugeren

via den erhvervsdrivendes netbaserede markedsplads.

Dansk Ejendomsmæglerforening mener, at kravet til information bør hol-

des til et minimum, og at informationspligten bør kunne opfyldes alene

ved et link til det relevante organs hjemmeside. Kravet om, at informatio-

nen skal gives skriftligt på papir eller på andet varigt medium, bør kunne

opfyldes ved at sende informationer på mail eller i anden elektronisk

form.

Dansk Industri finder det betænkeligt, at en overtrædelse af bestemmel-

serne om informationspligt straffes med bøde. Det er opfattelsen, at for-

slaget går videre end direktivet, og at det ikke er givet, at den erhvervs-

drivende er bekendt med eksistensen af et eventuelt privat tvistløsnings-

organ. Der bør for førstegangsovertrædelser gælde mere lempelige straf-

bestemmelse.

Dansk Energi peger på, at der er risiko for, at der med lovforslaget vil

være tale om dobbeltregulering for de erhvervsdrivende, idet der allerede

efter forbrugeraftaleloven er krav om, at den erhvervsdrivende skal oply-

se om klageadgang, inden denne indgår aftale med en forbruger ved

fjernsalg

DANVA mener, at den foreslåede informationspligt, hvor en erhvervs-

drivende i en konkret tvist skal gøre opmærksom på klagemuligheder, vil

give ekstra klagesager, som vil fordre ekstra midler fra Finansloven.

Danmarks Apotekerforening lægger til grund, at informationspligten ikke

omfatter erhvervsdrivende, der som udgangspunkt typisk kun forhandler

varer, der i udsalgspris ligger under den fastsatte undergrænse for hen-

holdsvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Forbrugerklagenævnets

behandling af sager. Det foreslås, at dette præciseres i bemærkningerne.

Kommentar

Det er et krav efter ATB-direktivet, at medlemsstaterne sikrer, at er-

hvervsdrivende, ”der er forpligtet til eller frivilligt har forpligtet” sig til

at anvende alternative tvistløsningsorganer til at bilægge tvister med for-

brugere skal give oplysninger om alternative klagemuligheder. Disse

oplysninger skal gives på den erhvervsdrivendes hjemmeside. Derudover

skal oplysningerne indgå i de generelle aftalevilkår, hvis det er relevant,

dvs. hvis den erhvervsdrivende anvender generelle aftalevilkår. Bestem-

melsen og dermed informationspligten finder således kun anvendelse i det

omfang, den erhvervsdrivende har en hjemmeside, der retter sig mod

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbrugere og/eller anvender generelle aftalevilkår. Dette vil blive præci-

seret i lovforslaget.

Der er ikke i dansk lovgivning regler, der etablerer en forpligtelse for

erhvervsdrivende til at løse tvister med forbrugere gennem alternativ

tvistløsning. Derimod kan en erhvervsdrivende f.eks. ved medlemskab af

en brancheforening forpligte sig til at efterleve en afgørelse fra et privat

ankenævn e.l.

En tekstnær gennemførelse af direktivets bestemmelse vil kunne indebæ-

re, at det fremstår vilkårligt og uklart, hvem informationsforpligtelsen

omfatter. Da direktivet er et minimumsdirektiv, er direktivet ikke til hin-

der for, at der indføres en generel informationsforpligtelse, der gælder

for alle erhvervsdrivende, som foreslået i lovforslaget.

Derudover er det et krav efter direktivet, at medlemsstaterne sikrer, at

erhvervsdrivende oplyser om alternativ tvistløsning, hvis der opstår en

konkret tvist med en forbruger, som ikke kan løses mellem parterne. Den-

ne oplysningspligt gælder alle erhvervsdrivende, uanset om de forpligter

sig til at anvende alternativ tvistløsning eller ej. Oplysningerne skal gives

skriftligt eller andet varigt medium. Et varigt medium vil kunne være

f.eks. papir, USB-nøgler, e-mail, en hjemmeside, eller en SMS-besked,

forudsat at oplysningerne sikkert kan bevares i sin oprindelige tilstand.

Det vil bero på en konkret vurdering, om betingelserne er opfyldt.

Hvis en erhvervsdrivende alene eller stort set kun sælger varer og/eller

tjenesteydelser, der f.eks. falder under Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens beløbsmæssige undergrænser, skal der ikke oplyses om klagead-

gang. Det vil være den enkelte erhvervsdrivendes ansvar at sikre, at in-

formationsforpligtelsen overholdes, ligesom det vil bero på en konkret

vurdering, om en erhvervsdrivende er omfattet af informationspligten.

Det vurderes, at lovforslaget sikrer den mest hensigtsmæssige implemen-

tering af direktivets bestemmelser om informationspligter. Der er tale om

offentligretlige regler, som medlemsstaterne ifølge direktivet skal sikre

overholdes ved at fastsætte passende sanktioner. For at sikre et passende

forhold mellem overtrædelse af informationskravet og sanktionen foreslås

det, at bødesanktionering kun bør komme på tale, hvis der er tale om

grove eller gentagne overtrædelser.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatnævnet, Advokatrådet, Advokatsam-

fundet, Affald Danmark, Amagerforbrændingen I/S, Arriva Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Associerede Danske Arkitekter, As-

faltindustrien, Autobranchen Danmark, BAT Bornholm Amts Trafiksel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skab og Metroselskabet, Begravelse Danmark, Bilbranchen, Boligselska-

bernes Landsforening, Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og

Energikonsulenter, Branchen ForbrugerElektronik, Bryggeriforeningen,

Børsmæglerforeningen, CAD - Centralforeningen af Autoreparatører i

Danmark, CO-Industri, Coop Danmark, DAF - Danmarks Automobilfor-

handler Forening, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boli-

ger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fi-

skeriforening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank,

Danmarks Optikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejse-

bureau Forening, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshand-

ler-Forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk BilForhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleveran-

dør Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk

Erhverv, Dansk Fagpresse, Dansk Fjernvarme, Dansk Fysioterapeuter,

Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk IT, Dansk Kredit

Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Ma-

gasinpresse Udgiverforening, Dansk Marketing Forum, Dansk Møbel-

transport Forening, Dansk Postordre handel, Dansk Skovforening, Dansk

Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk

Textil & Beklædning, Dansk Textil Union, Dansk Transport og Logistik,

Dansk Vand- og Spildvandsforening, Danske Advokater, Danske Andels-

selskaber, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske

Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Cykelhandlere, Danske

Dagblades Forening, Danske Distriktsblade ApS, Danske malermestre,

Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Reklame- og Relati-

onsbureauers Brancheforening, Danske Revisorer, Danske Spil, Datatil-

synet, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Al-

mindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen v/Lasse Bødker Nielsen, Domstolsstyrelsen, Dong

Energy, DSB, DSB S-Tog A/S, DSK - De Samvirkende Købmænd, FDB,

FDM, FEHA, Feriehusudlejernes Brancheorganisation, Finans og Lea-

sing, Finansrådet, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet TÆNK, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,

Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Danske Inkassoad-

vokater, Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM), Foreningen af

Danske Lokale Ugeaviser, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-

gen af offentlige indkøbere, Foreningen af Politidirektører i Danmark c/o

Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeni-

ører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Distance-

og Internethandel (FDIH), Forlæggerforeningen, Forsikring & Pension,

Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-

råd, Fynbus, Grundejernes Landsorganisation, HNG/NGMN, HORESTA,

Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, International Transport Danmark,

IT-Brancheforeningen, ITEK, Klagenævnet for Udbud, Kommunernes

Landsforening, Kooperationen, Københavns Kommune, Landbrug &

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevarer, Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Landsorganisatio-

nen i Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter,

Medicoindustrien, Midttrafik, Teknologi og Udvikling, Møbelhandlernes

Centralforening, Naturgas Fyn, Nordjyllands Trafikselskab, Nærbutik-

kernes Landsforening, Offentligt Ansattes Organisationer, Oliebranchens

Fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende

Tandlægers Organisation, Radio- og tv-nævnet, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, RID Rejsearrangører i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspo-

litichefen, Rigsrevisionen, SAS, Statens Luftfartsvæsen, Statens og

Kommunernes Indkøbsservice, Sydtrafik, Søsportens Brancheforening,

Tekniq, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Trafikselskabet Mo-

via, TV2/Reklame, TVDanmark A/S, Vin og Spiritus Organisationen i

Danmark (V.S.O.D.).