Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 117
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
26. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 26 ad L 117 stillet af Folketingets Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalg den 10. marts 2015 efter ønske fra Frank
Aaen (EL)
Spørgsmål:
Investorer, forbrugere og andre vigtige interessenter efterspørger gen-
nemsigtighed om, hvordan virksomheder forebygger og adresserer kon-
krete negative hændelser på bl.a. miljø- og menneskerettighedsområdet i
forbindelse med virksomhedernes verdensomspændende aktiviteter, her-
under i deres leverandørkæder. Hvordan vil ministeren sikre, at de virk-
somheder, der omfattes af det nye lovkrav om rapportering om samfunds-
ansvar, vil rapportere om disse forhold, når ændringen af § 99a i årsregn-
skabsloven er blevet vedtaget?
Svar:
Det er vigtigt at skelne mellem, hvad virksomhederne har pligt til at oply-
se om, og hvad interessenter i øvrigt efterspørger af information.
De nye regler, som følger af lovforslaget, forpligter virksomhederne til at
være åbne om politikområderne miljø, herunder klima, sociale forhold og
medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, anti-korruption og
bestikkelse. For et overblik over reglerne kan jeg henvise til min besva-
relse af spørgsmål 5 ad L 117.
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at virksomhederne
ved tilvalg af en politik for samfundsansvar på de nævnte områder skal
give oplysning om de væsentligste risici i relation til virksomhedens for-
retningsaktiviteter. Der skal, hvor det er relevant og proportionalt, gives
oplysninger i relation til virksomhedens forretningsforbindelser, produk-
ter og tjenesteydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ påvirk-
ning af de nævnte politikområder.
Det er almindeligt anerkendt, at det er en forudsætning for troværdighed
om virksomheders rapportering om samfundsansvar, at der ikke er tale
om et glansbillede, men at virksomheden åbent forholder sig til både po-
sitive og negative elementer i virksomhedens indsats. Derfor er det i virk-
somhedens egen interesse at sørge for at begge elementer kommer med.
Dette vil der også være fokus på i Erhvervsstyrelsens kommende vejled-
ning. Med hensyn til interessenternes ønsker er der i øvrigt stadig flere
virksomheder, som inddrager interessenterne i en dialog om, hvad virk-
somheden bør rapportere om. Derved sikrer virksomhederne, at deres
rapportering bidrager til et godt forhold til interessenterne.
For så vidt angår håndhævelsen af de nye regler, der følger af lovforsla-
get, kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 24.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk