Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 117
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
26. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 24 ad L 117 stillet af Folketingets Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalg den 10. marts 2015 efter ønske fra Frank
Aaen (EL)
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren sikre, at de oplysninger, som virksomhederne
giver om deres risici og due diligence processer på de enkelte CSR-
områder, er korrekte?
Svar:
De nye oplysningskrav, som følger af lovforslaget, styrker gennemsigtig-
heden om virksomhedernes arbejde med samfundsansvar. Den større
åbenhed giver virksomhedens interessenter mulighed for at få flere op-
lysninger om, hvordan den enkelte virksomhed arbejder med samfunds-
ansvar, herunder i forhold til deres risici og anvendte due diligence pro-
cesser.
Det er altid ledelsens ansvar, at årsrapporten udarbejdes i overensstem-
melse med lovgivningen og med eventuelle yderligere krav til regnskaber
i vedtægter eller aftale.
Efter årsregnskabsloven skal revisor afgive en udtalelse om, hvorvidt
oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregn-
skabet og et eventuelt koncernregnskab. Revisor skal foretage et såkaldt
”konsistenstjek”.
Herudover vil håndhævelsen af de nye krav, på linje med gældende prak-
sis, indgå som en del af Erhvervsstyrelsens almindelige regnskabskontrol.
Erhvervsstyrelsen fører allerede i dag en risikobaseret stikprøvekontrol
med virksomhedernes overholdelse af årsregnskabsloven, herunder i for-
hold til krav om redegørelse for samfundsansvar. Både virksomheder og
revisorer kan stilles til ansvar for manglende efterlevelse.
Endelig vil jeg nævne, at Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig
virksomhedsadfærd bl.a. har til opgave at behandle klager over virksom-
heder, der ikke menes at håndtere risici eller anvende due diligence pro-
cesser i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale
virksomheder. Skulle der opstå uenighed imellem en virksomhed og dens
interessenter omkring virksomhedens håndtering af risici og due diligen-
ce-processer, er der mulighed for at indbringe sagen for Mæglings- og
klageinstitutionen.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk