Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 117
Offentligt
1513116_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
26. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 19 ad L 117 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 26. februar 2015 efter ønske fra Brian Mikkel-
sen (KF)
Spørgsmål:
Med henvisning til, at de færre oplysninger i årsregnskaberne forsvares
med, at en del af de danske virksomheder ikke har lån i banken eller hos
et realkreditinstitut, bedes ministeren svare på om ministeren mener, at
omfanget af informationerne i regnskaberne er uden relevans for mulig-
heden for at opnå alternativ finansiering ved eksempelvis factoring og
leasing eller via statens egen finansieringsfond, Vækstfonden, og om
ministeren har undersøgt hvilken rolle indholdet af årsregnskaber spiller i
forhold til alternative finansieringsformer?
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at årsregnskabsloven allerede i
dag er opbygget således, at der kun stilles relativt få krav til de mindste
virksomheder, mens der stilles ret omfattende krav til de virksomheder,
der har en særlig offentlig interesse, som f.eks. børsnoterede virksomhe-
der. Grundtanken er, at behovet for oplysninger fra de mindste virksom-
heder ikke er så stort som behovet for oplysninger fra de største virksom-
heder.
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 18 ad L 117 udgør årsrappor-
ten en vigtig kilde til information for banker i forbindelse med kreditvur-
dering af en virksomhed, men den kan ikke stå alene. Det samme gør sig
gældende, når udbydere af alternative finansieringsformer skal foretage
kreditvurdering.
I spørgsmålet henvises der til finansiering via bl.a. factoring og leasing.
Disse finansieringsformer er dog netop udtryk for, at kreditgiverne kræ-
ver særlig sikkerhed for deres tilgodehavende og ikke yder kredit alene
på baggrund af oplysninger i virksomhedens årsrapport. Ved factoring
ydes der for eksempel lån mod sikkerhed i virksomhedens debitorer. Ved
leasing beholder kreditgiver ejendomsretten til det aktiv, som virksomhe-
den lejer. Det er generelt vurderingen, at årsregnskabet ikke spiller en
anden rolle i denne forbindelse, end når der er tale om traditionelle finan-
sieringsformer. Ved såvel alternativ som traditionel finansiering vil der
således være behov for oplysninger udover årsregnskabet, fx budgetter
og forretningsplaner. Det gælder også ved finansiering gennem Vækst-
fonden.
Vi er klar over, at små virksomheder ikke er en homogen gruppe. Nogle
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om ministeren har undersøgt hvilken rolle indholdet af årsregnskaber spiller i forhold til alternative finansieringsformer, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
virksomheder, fx den lille cykelsmed, har måske ikke behov for eksterne
investorer, mens andre fx IT-virksomheder, kan få behov for yderligere
finansiering i form af kapitalindskud og lån. Jeg mener ikke, at små virk-
somheder skal belastes med oplysningskrav, der ikke er nødvendige for
en stor del af virksomhederne. Det skal være op til den enkelte virksom-
hed at afgøre, hvorvidt det kan betale sig for netop den virksomhed at
udarbejde et regnskab, der indeholder flere oplysninger end loven kræ-
ver, og som måske er revideret. Det kan være, at virksomheden ønsker
dette for derved at opnå den ønskede finansiering på de mest fordelagtige
vilkår. Det kan også være, at virksomheden vurderer, at der ikke er behov
herfor, for eksempel fordi virksomheden ikke har behov for fremmedfi-
nansiering. Derfor er der behov for en fleksibel lovgivning, der kan
rumme virksomhedernes forskellige behov.
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 18 ad L 117 er de forventede
faktiske besparelser ved lovforslaget på 300 mio. kr. Dette mener jeg
ikke er en lille lempelse for de virksomheder, der ønsker at anvende lem-
pelsesmulighederne. Jeg skal endelig gøre opmærksom på, at regeringens
lovforslag udgør et væsentligt bidrag til det fælles mål fra Vækstplan
2014, om at reducere de administrative byrder med mindst 2 mia. kr. net-
to i 2020.