IBIS Analyse
Februar 2015
Indførelse af fuld land-for-land rapportering i Danmark
Implementeringen af EU’s Transparens- og Regnskabsdirektiver i dansk lov
1
er et skridt i den rigtige retning
for at begrænse multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning og deres brug af skattely, men går
ikke langt nok. For at kunne reducere denne skatteunddragelse og aggressive skatteplanlægning effektivt, er
det nødvendigt at indføre fuld land-for-land rapportering. Ikke blot for udvindingsindustri og tømmerindustri,
som disse direktiver berører, men for alle sektorer og industrier.
Transparens- og Regnskabsdirektiverne er et skridt i den rigtige retning
Multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning via skattely koster regeringer verden over milliarder
i tabte skatteindtægter hvert år – både i Danmark og EU, men specielt i fattige udviklingslande
2
. Den
foreslåede L 117 implementerer to vigtige EU-direktiver, henholdsvis Transparens- og
Regnskabsdirektiverne, for at bekæmpe denne skatteunddragelse, indenfor udvindingsindustrien og
tømmerindustrien; to meget betydningsfulde sektorer for mange udviklingslande
3
.
Disse direktiver gør det lovpligtigt for multinationale selskaber inden for disse sektorer at oplyse hvor meget
de har betalt i skatter, afgifter, royalties o.a. til regeringsmyndigheder i de lande hvor deres aktivitet foregår.
Dette er naturligvis et stort skridt i den rigtige retning, da det skaber mere åbenhed om multinationale
selskabers adfærd, og kan tjene til at mindske korruption i de regeringsmyndigheder der modtager
betalingerne – specielt i udviklingslandene. De to direktiver ligger i krav og omfang af rapportering tæt op af
de krav der bliver stillet af Extractive Industry Transparency Initiative (EITI), som allerede bliver
implementeret i 48 lande verden over
4
.
Det bør umiddelbart sikres i implementeringen, at denne afrapportering af betalinger bliver givet i en form
der kan analyseres elektronisk (fx i csv-format), og som harmonerer med Open Data principperne. Dette skal
sikre at sådan data i højst mulig grad kan bruges af alle, og er i tråd med international god praksis, som
anbefalet af bl.a. G8
5
.
Der er dog fortsat behov for yderligere tiltag
Det er positivt, at det nu bliver lovpligtigt for multinationale selskaber indenfor udvindings- og
tømmerindustri at oplyse om hvor meget de bidrager med i form af skatter og afgifter i de lande de opererer
i. Men implementeringen af Transparens- og Regnskabsdirektiverne er ikke tilstrækkelig til at bekæmpe
samfundsskadelig skatteminimerende adfærd fra multinationale selskaber, da der mangler informationer,
der giver mulighed for at vurdere om det de multinationale selskaber betaler i skat står mål med deres
aktiviteter i landet. Sådan skatteminimerende adfærd inkluderer bl.a. flytning af profit mellem
datterselskaber i skattely, som de seneste afsløringer fra Luxembourg har vist. Denne adfærd kommer ikke
nødvendigvis frem i lyset, blot fordi de multinationale selskaber oplyser, hvor meget de betaler i skat.
1
2
I den foreslåede lov L 117
EU-kommissionen vurderer at EU mister op mod € 1.000 milliarder hvert år pga generel skatteunddragelse
(http://ec.europa.eu/taxation_customs/taxation/tax_fraud_evasion/a_huge_problem/index_en.htm), og NGO’en Tax
Justice Network vurderer i deres rapport ”the price of offshore revisited” at udviklingslandene går glip af op mod $ 160
mia hvert år i tabte skatteindtægter pga skatteunddragelse via skattely.
3
Regnskabsdirektivet implementeres igennem den foreslåede paragraf 99c og 128a i Årsregnskabsloven, og
Transparensdirektivet implementeres igennem den foreslåede paragraf 27 stk 13 og 14 i Værdipapirhandelsloven.
4
https://eiti.org/countries
5
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/207772/Open_Data_Charter.pdf
1