Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 117 Bilag 10
Offentligt
1517655_0001.png
DANSK ERHVERV
Høring om forslag til lov om ændring af
årsregnskabsloven (L117) – Folketingets
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0002.png
Reelle administrative byrdelempelser
Lempelser af erhvervslivets byrder står højt på Dansk Erhvervs politiske
dagsorden.
Afgørende med reelle byrdelempelser, kontinuerlig forbedring af
rammevilkår samt løbende optimering/forenkling af lovgivning.
Lempelse af indholdet af årsregnskaberne vil udvande disses
informationsværdi og ændrer ikke på efterspørgslen af informationerne
fra bl.a. banker, andre kreditgivere, leverandører og øvrige
samhandelspartnere.
Paradoks at kalde årsregnskaber og revisionen af disse for
administrative byrder.
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0003.png
DAMVAD-analysen
Analyse fra juni 2014 udført for Erhvervsstyrelsen.
Ønske om gennemsigtighed:
•
Regnskabsbrugerne ønsker så stor gennemsigtighed som
muligt og er modstandere af reduktion af oplysninger i
årsrapporten.
Færre informationer flytter byrden til brugerne:
•
Byrderne vil blive ”overflyttet” til brugerne af årsrapporterne,
som vil skulle indhente oplysningerne ad andre kilder med
ekstra byrder og evt. omkostninger til følge.
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0004.png
DAMVAD-analysen
Ikke rette sted at lede efter byrdelettelser:
Ifølge brugerne er årsrapporterne ikke det rigtige sted at
lede efter administrative lettelser, og at man fra offentlig
side i stedet skulle reducere kravene til moms- og
skatteindberetninger.
Ingen reelle lempelser da informationen indhentes i forvejen:
Brugerne mener, at omfanget af byrder ved udarbejdelsen af
årsrapporter er begrænset, fordi virksomhederne alligevel
indhenter en stor del af disse ifm. bogføring og
regnskabsaflæggelse til SKAT.
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0005.png
Dansk Erhverv-medlemsundersøgelse fra
2014 om værdien af årsregnskaber
•
Ca. 40% af virksomhederne bruger andre virksomheders
regnskaber og øvrige kreditinformationer til at checke
kreditværdighed hos nye kunder/leverandører.
•
Ca. 20% af virksomhederne har givet afslag på
tilbud/takket nej til samarbejde på baggrund af regnskaber
og øvrige kreditinformationer.
•
Regnskabsoplysningerne anvendes bl.a. til at overvåge
konkurrenter og undgå dårlige betalere.
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0006.png
Dansk Erhverv-medlemsundersøgelse fra
2014 om værdien af årsregnskaber
Bruger din virksomhed andre virksomheders
regnskaber/regnskabsdata til noget af følgende:
For at overvåge konkurrenter
27%
67%
32%
80%
14%
35%
17%
43%
27%
67%
32%
80%
For at undgå dårligere betalere
Tjekke kreditværdighed hos
eksisterende leverandører
Tjekke kreditværdighed hos nye
leverandører
Tjekke kreditværdighed hos
eksisterende kunder
Tjekke kreditværdighed hos nye
kunder
Andel af samtlige virksomheder
Andel af dem, der bruger virksomhedsregnskaber/kreditinformation
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0007.png
Dansk Erhverv-medlemsundersøgelse fra
2014 om værdien af årsregnskaber
Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn: Hvis der er færre
oplysninger i regnskaberne betyder det større usikkerhed for
min virksomheds forretning (fx i forhold til at vurdere
konkurrenter, samarbejdspartnere)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
6%
4%
22%
20%
18%
29%
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0008.png
Virksomhedscase om brugen af
årsregnskaber
Lendino, lånecrowdfunding platform hvor private og
professionelle investorer kan låne direkte til kreditværdige
virksomheder.
CEO og partner Asger Trier Bing:
” Årsregnskaberne er den vigtigste brik i Lendinos
kreditvurderinger. Derfor er det utroligt vigtigt, at de er lavet
korrekt og informationen er retvisende.”
” Der er ikke nogle gode alternativer til regnskabsinformationer.
Hvis de ikke er retvisende giver det problemer både for den
enkelte virksomhed, men også i det aggregerede billede.”
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0009.png
De konkrete forslag
•
Forhøjelse af størrelsesgrænserne for klasse B-
virksomheder vil medføre forringet regnskabsinformation.
•
Mikroregimet - som foreslået i lovforslaget - vil berøre ca.
80.000 virksomheder og indebærer bl.a. følgende:
•
At der ikke længere er krav om yderligere oplysninger, hvis ikke
regnskabet giver et retvisende billede.
Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis (årsregnskabets
”varedeklaration” forsvinder).
•
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0010.png
Dansk Erhverv mener
•
Dansk Erhverv støtter arbejdet med at udvikle en
standardregnskabsmodel for simple klasse B-
virksomheder.
•
Udover en forenkling af regnskaberne er målet at integrere
indberetningen af de mange regnskabsoplysninger, der
anvendes af flere offentlige myndigheder, såsom
Erhvervsstyrelsen og SKAT.
•
Udryddelse af dobbeltindberetninger vil medføre reelle
lempelser for virksomhederne.
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0011.png
Opsummering
•
Færre regnskabsinformationer vil forringe
gennemsigtigheden og vil ikke ændre på efterspørgslen
efter informationerne fra regnskabsbrugerne.
•
Aflæggelse af årsregnskaber og revisionen af disse ikke en
administrativ byrde.
•
Færre informationer flytter blot byrden over til
regnskabsbrugerne.
•
Der bør arbejdes videre med udviklingen af en forenklet
standardregnskabsmodel samt integrering af de mange
indberetninger til offentlige myndigheder.
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0012.png
Høring om forslag til lov om ændring
af årsregnskabsloven (L117)
Regnskabet er
den
vigtigste kilde
til
information
Charlotte Jepsen,
Adm. direktør, FSR – danske revisorer
Side 1
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0013.png
Begrænset hæftelse
i bytte for
gennemsigtighed
Den danske selskabsmodel sikrer, at det er
muligt at drive en forretning, hvor du
kun
hæfter
med dit indskud
Modellen muliggør vækst og fremdrift, men
indebærer en
øget risiko
for dem, som
investerer i eller handler med et selskab
Derfor er der
krav om gennemsigtighed
i
selskabernes økonomi
Regnskaberne
udgør for banker, kunder,
leverandører og offentligheden en
central
del
af den
gennemsigtighed
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0014.png
Færre krav
til begrænset
hæftelse – er grænsen nået?
?
2015:
L117
fjerner
oplysninger i regnskaberne
300.000
Flere
selskaber med
begrænset hæftelse
Kapitalkrav til ApS
faldet
med 150.000 DKK siden
1991
Regnskabspligten/
kravene er
lempet
4 gange siden 2004
2013: Mulighed for at
stifte et iværksætter-
selskab for
1 krone
Revisionspligt
lempet
3
gange siden 2006
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
A/S, ApS og IVS
Anpartsselskaber
Aktieselskaber
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0015.png
Mindre
gennemsigtighed
øger usikkerhed og omkostninger
Regnskabet er den
vigtigste
informationskilde
Damvad for Erhvervsstyrelsen
– juli 2014
”
FSR – danske revisorer vurderer, at
det nuværende informationsniveau i
regnskaberne er
tæt på et absolut
minimum
Årsrapporter fra mikro- og
små virksomheder vurderes at
være
den mest betydningsfulde
kilde til information
i forbindelse
med vurdering af virksomheder
Yderligere vil
ikke resultere i
lempelser,
men give yderligere byrder
for både selskaber og
regnskabsbrugere som kunder,
leverandører, banker med videre
”
Årsrapporterne bruges i
overvejende grad til at vurdere
virksomhedernes
løbende drift
og soliditet
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0016.png
Regnskabet skaber
gennemsigtighed
for kunder,
leverandører og banker
Brugernes vurdering af
årsrapporten som informationskilde
Damvad for Erhvervsstyrelsen
– juli 2014
Andel selskaber med
gæld
til
leverandører
Alle
Myndigheder
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Samarbejdspartnere
N=200.218
Kilde: FSR beregninger
Investorer
Færre informationer
i
regnskaberne kan resultere i:
Virksomheder kan lide tab eller få
dårligere betalingsfrister, fordi
oplysninger
om samhandelspartnere
udvandes
1
2
Værdi
3
4
5
Analytikere
Kreditinstitutioner
Brug
Sværere og dyrere
at opnå finansiering
- især for de
mindre
virksomheder
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0017.png
Varedeklarationen
forsvinder
- Eksempel på forringet gennemsigtighed
som følge af lovforslaget
De to regnskaber dækker det
samme selskab
og den
samme ejendom.
Et selskab har købt en ejendom. I balancen i
regnskab A
er værdien opgjort til
dagsværdi
– i balancen i
regnskab B
er der brugt
købspris
minus afskrivninger.
Hvilken metode, der anvendes, fremgår af ”Anvendt
regnskabspraksis”.
En rutineret regnskabslæser kan via noter finde frem til forskellen, men det vil være
mere
tidskrævende
end blot at læse anvendt regnskabspraksis. En
lægmand
vil måske slet
ikke
opdage forskellen.
Regnskab A
Regnskab B
Aktiver:
Ejendom
Passiver:
Gæld
Egenkapital
2.500.000
Aktiver:
Ejendom
Passiver:
Gæld
Egenkapital
Soliditet: 40%
1.500.000
1.500.000
1.000.000
1.500.000
0
Soliditet: 0%
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0018.png
Hvad kan
ændres
i lovforslaget
Sådan kan vi sikre et
fornuftigt informationsniveau
i
regnskaberne, så erhvervslivet
undgår byrder
i form af
yderligere rapporteringer til regnskabsbrugerne.
• Indfør en
standard
for ”Anvendt
regnskabspraksis”, så kun
afvigelser
fra denne
skal fremgå i årsrapporten
• Undlad
særregler for mikro-virksomheder
– og endnu flere regnskabsklasser
• Lad
størrelsesgrænserne
for
regnskabsklasserne følge
inflationen
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0019.png
Hvor ligger
de
reelle
lempelser
”
Brugerne mener, at årsrapporterne
ikke er det
rigtige sted
at lede efter administrative lettelser
Damvad for Erhvervsstyrelsen
– juli 2014
Sænk indberetningsbyrden:
Udryd
dobbeltindberetninger
på tværs af
myndigheder
Styrk
brugervenligheden
i de digitale løsninger
Benyt et
standard-regnskab
for SMV,
som sikrer,
at et regnskab indeholder de
nødvendige
oplysninger
således, at selskaber
undgår dobbelt-
rapporteringer
Styrk
brugen
af de indberettede oplysninger:
Regnskaber er
frikøbt
Indfør fx
benchmark
ved indberetning
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0020.png
Opsummering
Færre
oplysninger
i regnskaberne kan betyde:
• Det bliver
sværere
at opnå finansiering
- især for de
mindre
virksomheder
• Dårligere
kreditvilkår
og dyrere
lån
• Virksomheder lider tab, fordi
oplysninger
om samhandelspartnere
udvandes
• Samhandel
mellem virksomheder bliver tungere,
og der kan komme
dårligere vilkår
- fx kortere betalingstider
• Der bliver
mindre gennemsigtighed
om virksomhederne for
borgere, analytikere, myndigheder og journalister
Bundlinjen:
Risiko for at trække dynamik ud af økonomien
og dermed
svække væksten
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0021.png
Tak for jeres tid
Charlotte Jepsen
Adm. direktør
[email protected]
4193 3198
Spørgsmål?
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0022.png
HØRING OM LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF
ÅRSREGNSKABSLOVEN (L117)
ERHVERVS-, VÆKST- OG EKSPORTUDVALGET
FREDAG DEN 10. APRIL 2015
Søren Gade
Underdirektør
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0023.png
Finansrådets holdning til administrative
lempelser for virksomhederne
•
Finansrådet støtter administrative lempelser, men
•
lempelserne skal være reelle for virksomhederne, og
•
ikke medføre en væsentlig forringelse af långivernes
kreditvurderingsgrundlag.
•
Virksomhedens regnskab udgør en vigtig del af
kreditvurderingsgrundlaget.
•
En væsentlig forringelse af regnskabets informationsværdi kan
medføre
•
større risiko for, at der ikke opnås finansiering til i øvrigt
bæredygtige projekter,
•
dårligere lånevilkår (højere rente, øget sikkerhedsstillelse), hvis
finansieringen alligevel opnås.
2
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0024.png
Andel af virksomheder med bank- eller
realkreditfinansiering?
•
Ved 1. behandlingen af lovforslaget blev det oplyst, at
ca. 40 pct.
af
virksomhederne har bank-/realkreditgæld.
•
Tager ikke hensyn til koncernintern finansiering.
•
Det er normal praksis i koncerner, at alene et/få selskaber hjemtager ekstern
lånefinansiering til hele koncernen.
•
Af datasæt fra Experian kan det udledes, at:
•
ca. 78 pct. af virksomhederne i klasse B og C enten direkte har bank- eller
realkreditgæld, eller indgår i koncerner*,
•
ca. 88 pct. af koncernerne har bank- eller realkreditgæld**.
•
Reel andel afhængig af bank-/realkredit skønnes til
ca. 73 pct.
(bilag 1a).
•
For klasse C alene kan andelen skønnes til
ca. 91 pct.
(bilag 1b).
•
Andele, der ville være højere, hvis der korrigeres for
•
garantier, kassekreditter, lånetilsagn, kautioner mv., som ikke medfører, at
der vises en gæld i regnskabet, men som fordrer en kreditvurdering.
*) baseret på mellemværender med nærtstående parter
**) baseret på aflagte koncernregnskaber
3
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0025.png
Finansrådets særlige bekymringer
Forhøjelse af grænserne for regnskabsklasse B
•
Konsekvenser for regnskaberne for de ca. 1.000 virksomheder, der vil rykke
fra klasse C til klasse B
(bilag 2a):
•
Væsentlige informationer udgår, f.eks. et eventuelt koncernregnskab, en
egenkapitalopgørelse og en pengestrømsopgørelse,
•
Ikke normal revision, men alene udvidet gennemgang med begrænset
sikkerhed. Revisor vil f.eks. ikke foretage et lagereftersyn og ikke indhente
eksterne bekræftelser på tilgodehavender.
Indførelse af et mikrovirksomhedsregime
•
Konsekvenser for regnskaberne for ca. 80.000 virksomheder
(bilag 2b):
•
Yderligere oplysninger udgår, herunder beskrivelsen af anvendt
regnskabspraksis,
•
Et brud med det grundlæggende regnskabsprincip om, at der altid skal
foretages en vurdering af, om regnskabet giver et retvisende billede, eller
om det er nødvendigt at give yderligere oplysninger.
4
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0026.png
Finansrådets forslag til alternativer
•
Implementering af standardregnskabsmodel for simple klasse B–
virksomheder.
•
Bedre integration mellem indberetningerne til de offentlige
myndigheder.
•
Digitalisering af regnskabsaflæggelsesprocessen for små
virksomheder.
5
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0027.png
SPØRGSMÅL ELLER
KOMMENTARER
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0028.png
TAK FOR
OPMÆRKSOMHEDEN!
Søren Gade
Underdirektør
Martin Thygesen
Kontorchef
Tlf.: 3370 1090
Mail.: [email protected]
Tlf.: 3370 1024
Mail.: [email protected]
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0029.png
Brugen af årsrapporter fra mindre virksomheder
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 10. april 2015
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0030.png
To analyser om årsrapporter + dialogmøde
| 13. april 2015 |
Slide 2
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0031.png
Brugere vurderer gennemsigtighed højt
• Brugere er generelt bekymret for at miste
oplysninger – ikke så meget fokus på byrder
• Årsrapporternes ensartethed og
revisorpåtegning tillægges stor værdi
• Brugere vil formentlig bede om oplysninger
som i årsrapport, hvis de er i position til det
(ikke-transparent for samfundet)
Lempelser
- Virksomheder, EU
direktiv
Gennemsigtighed
- Brugere
| 13. april 2015 |
Slide 5
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0032.png
Små virksomheder: Årsrapport er
lavinteresse, uforståeligt og bøvlet
• Mange små virksomheder laver alene årsrapport
pga. lovkrav – opfatter det som en byrde
• Mere brugervenlig it kan gøre meget for både
fejlrate og oplevelse af byrder
– Online vejledning, automatisk validering
• Dilemma: Skal virksomheden selv kunne lave et
regnskab?
– Krav, it og fagudtryk udfordrer
| 13. april 2015 |
Slide 6
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0033.png
Brugerne: Hvor kan man tage fat, hvis der
absolut skal lempes?
• Tendens til, at brugerne mener faktuelle
oplysninger har betydning
Resultatopgørelse
Ledelsesberetning
Standard regnskabspraksis
Egenkapitalopgørelse
Balancen
Ledelsens underskrifter
Noteoplysninger
Mindre betydning
Mindre betydning
Antal ansatte
Revisorpåtegning
Høj betydning
| 13. april 2015 |
Slide 7
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0034.png
Svar på spørgsmål fra dagens program #1
• Q1: Hvilken betydning får lempelserne for virksomhederne, og
hvad består de reelle lempelser i?
• A1: Et skridt i den rigtige retning. Lidt lettere at lave regnskabet
og potentielt lavere omkostninger til regnskab/revision. Mange
vil alligevel forsætte eksisterende oplysning. Den store gevinst
ligger i it, kontoplan og sanering ift. skatteregler.
• Q3: Løber virksomhederne en risiko i forhold til opnåelse af
finansiering, indgåelse af nye kundeaftaler/kontrakter ved at
afgive mindre omfattende regnskaber som følge af de lempede
krav?
• A3: Næppe. Kreditinstitutioner og kunder, vil bede om de
nødvendige oplysninger uanset EU lempelser
| 13. april 2015 |
Slide 8
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0035.png
Svar på spørgsmål fra dagens program #2
• Q5: Betydning af lempede krav i forhold til
mikrovirksomheder.
• A5: Mere passende omfang af indberetning og
administration for de helt små virksomheder med få
aktiviteter og simple ejerforhold
• Q6: Fordele og ulemper ved den valgte
implementeringsgrad.
• A6: Svært at finde det optimale punkt mellem
administrative lettelser og gennemsigtighed. Hvis flest
gevinster skal høstes bør forslaget ikke så alene, men
suppleres af bedre it, vejledning og regnskabsstandarder
| 13. april 2015 |
Slide 9
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0036.png
Spørgsmål
Kontakt
Mikkel Havelund
Adm. direktør
DAMVAD Danmark
+45 2424 5343
[email protected]
| 13. april 2015 | Slide 10
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0037.png
Høring om ÅRL og Samfundsansvaret – tak for invitationen
Dansk Industri v. konsulent Sara Krüger Falk
AP Møller Mærsk v. John Kornerup Bang - Head of Positioning & Strategic Risk Management – Group Sustainability
GLOBAL CSR v. Direktør Sune Skadegård Thorsen
CSR rapportering?
Tre bærende hensyn:
1. Hvad er staten forpligtet til
2. Hold det så enkelt for virksomhederne som muligt
3. Hvor kan virksomhederne få værdi
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0038.png
De nye regler om afrapportering om samfundsansvar (CSR)
Hvilke udfordringer er der for virksomhederne, hvis de fremover skal afrapportere om samfundsansvar efter de
foreslåede regler?
Minimum oplyses om politikker for:
•
Miljø, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter
•
Sociale forhold samt medarbejderforhold
(er overflødig - er indeholdt i menneskerettighederne)
•
Respekt for menneskerettigheder
•
Anti-korruption og bestikkelse
(Nyt)
Nyt:
”Følg eller forklar” + ”due diligence”
Høj prioritering af internationale principper, som virksomhederne vil blive vurderet efter under alle omstændigheder:
1. FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs, 2011)
2. OECD’ Retningslinjer for MNE’s
3. UN Global Compact som
ramme
(Menneskerettigheder / Miljø / Anti-korruption)
Frivillig rapportering
•
Lad det fortsat være frivilligt for virksomhederne, om de vil rapportere på ”bidrag til bæredygtig udvikling”,
m.a.o. forretningsdrevet samfundsansvar.
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0039.png
De nye regler om afrapportering om samfundsansvar (CSR)
Hvilken betydning vil de nye regler få for henholdsvis
større og mindre virksomheder,
og er der evt. forskel på reglernes
indflydelse i
forskellige brancher?
Med førnævnte præcisering og forenkling vil virksomheder blive bedt om at forholde sig til den internationalt aftalte
minimumsstandard: UNGPs (som kopieret i OECD’s Retningslinjer)
1. UNGPs omfatter alle virksomheder
– store som små. Det er en stor fordel for erhvervslivet, at virksomheder over hele verden skal forholde sig til
samme ledelsesstandard.
2. UNGPs er allerede ’gjort gældende’ i Danmark gennem Mæglings- og Klageinstitutionen
– for alle størrelser af virksomheder og for alle brancher.
3. Minimumsstandarden er defineret ved et ledelsessystem
– derved er den relevant for
alle
brancher. Resultatet af ’due diligence’ vil naturligvis se forskelligt ud alt efter
branche og kontekst.
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0040.png
De nye regler om afrapportering om samfundsansvar (CSR)
Hvilken betydning vil de nye regler få for kvaliteten af afrapporteringerne?
Med førnævnte præcisering og forenkling vil virksomheder blive bedt om at forholde sig til den internationalt aftalte
minimumsstandard og de emneområder, der er VÆSENTLIGE for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig
udvikling:
1. Større enkelthed
2. Større ensartethed og dermed sammenlignelighed i rapporteringen
3. Større international anvendelighed
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0041.png
De nye regler om afrapportering om samfundsansvar (CSR)
Hvad er fordele og ulemper ved den valgte implementeringsgrad?
1. Det turde ikke være nødvendigt med forrykket implementeringshastighed (C og D)
2. Tjener blot at forvirre billedet – skabe unødig uro
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0042.png
Tak
 L 117 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
1517655_0043.png
De nye regler om afrapportering om samfundsansvar (CSR) - Uddybning
1. Staten er forpligtet på UNGPs / OECDs Retningslinjer
2. OECD/EU bruger governance-systemet på all 3 bundlinjer (egnet)
3. DK kan gøre det væsentligt klarere end direktivteksten fra EU – staten bør ikke gå den modsatte retning!
4. Gør klart at én politik (CSR/CR/Bæredygtighed) kan dække alle impact områder
5. Gør klart at rapportering på ’due diligence’ er KPIs i forhold til at implementere due diligence processerne (og gør
klart hvad processen indeholder) – ikke resultatet af en due diligence (ikke muligt)
6. KPIs i forhold til implementering af ledelsessystem + Håndtering af konkrete alvorlige impacts som virksomheden
enten har forårsaget / bidraget til eller er forbundet til
7. Kodeks for god selskabsledelse (§107 b og § 107 c) kunne være blevet opdateret til at reflektere det globale
minimumskrav, som i essensen er et Corporate Governance krav, og derved kunne have sat DK i front.
”Som eksempler på oplysninger om sociale og personalemæssige anliggender nævner præambel nr. 7 oplysninger
om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre
ligestilling,
gennemførelsen af Den Internationale
Arbejdsorganisations
grundlæggende konventioner, arbejdsvilkår, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter,
respekten for
arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt,
respekten for
fagforeningsrettigheder, sundhed og
sikkerhed på arbejdspladsen
og
dialogen med lokalsamfundet og/eller de foranstaltninger, der er truffet for at sikre
beskyttelsen og udviklingen af disse samfund”