Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 117:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. (Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv, ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 28.01.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen som Venstres ordfører.

Tak. Det her forslag fra erhvervs- og vækstministeren er jo en ændring af årsregnskabsloven og en række andre love. Det er et ønske om at få implementeret EU's regnskabsdirektiv, og det er fra regeringens side også et forsøg på at leve op til nogle lettelser i byrderne for virksomhederne i forbindelse med udarbejdelse af regnskaber, samtidig med at der skulle tages hensyn til regnskabsbrugernes behov for de nødvendige oplysninger, og samtidig med at lovgivningen tilpasses den udvikling, der har været på regnskabsområdet i et internationalt perspektiv. Så langt, så godt.

Substansen i forslaget er, at mikrovirksomhederne fremover skal give færre oplysninger i deres regnskab; dattervirksomheder får mulighed for at give færre oplysninger i deres årsregnskab, hvis en række forpligtelser er opfyldt; der gives en delvis ophævelse af kravet om ledelsespåtegning; og små og mellemstore virksomheder får mulighed for at skulle opfylde færre regnskabskrav. Så langt, så godt, som sagt.

Vi er i Venstre glade for lettelser og reelle lempelser af administrative byrder, når der er substans i det, når der er besparelser og effektiviseringer for virksomhederne. Men vi skal være sikre på, at det så også er reelle lettelser og besparelser, at det ikke er et slag i luften, at vi ikke på et senere tidspunkt i andet regi kræver de samme oplysninger til forskellige myndigheder, som ville fremgå af eksempelvis et regnskab. Vi skal være sikre på, at vi ikke her tænker kortsigtet, men har blik for helheden og et langsigtet perspektiv, også for den enkelte virksomhed.

Jeg vil gerne minde om, at det for mig at se ikke er sådan, at en revisorregning nødvendigvis er en udgift for en virksomhed, endsige en unødvendig udgift for en virksomhed. En god revisor er et nyttigt og vigtigt værktøj for en ejer eller en ledelse i en virksomhed, også en mindre virksomhed, for at kunne træffe fornuftige dispositioner og også for at kunne få kreditter i et pengeinstitut for at kunne lave kontrakter med samhandelspartnere. Her skal vi tænke langsigtet.

Vi anerkender, at der er forpligtelser i forhold til EU's regnskabsdirektiv med implementeringen. På den anden side set er de krav om rapportering om samfundsansvar, CSR, til de 50 største virksomheder og statslige aktieselskaber og de 1.100 største virksomheder, som skal forholde sig til miljø-, klima- og medarbejderrelaterede forhold, måske noget, der kunne fortjene at blive belyst lidt nærmere, altså at det her ikke bare bliver noget ekstra, ekstra oveni, hvad virksomhederne i forvejen gør og beretter om. Og hvordan er det her så i øvrigt implementeret i forhold til regnskabsdirektivet? Er det fuldstændig strikt?

Vi er med på, at der er sket en udvikling i internationalt regi i forhold til de europæiske regnskabsstandarder, og det kan være relevant her at se på nogle af de forslag, der er i ministerens L 117.

Vi vil naturligvis være konstruktive i udvalgsbehandlingen over for forslaget, men jeg skal allerede nu bebude, at jeg har en række spørgsmål, der skal besvares og gerne skal besvares positivt. De vil naturligvis blive stillet til erhvervsministeren. Jeg synes i og for sig også, at det her er et lovforslag, som har en kompleksitet og et omfang og en betydning for mange virksomheder og med mange afledte konsekvenser, så det er en sag, der fortjener at blive rigtig grundigt behandlet.

Vi får mange henvendelser på lovforslaget udefra, fra organisationer og virksomheder. Der er mange, der stiller spørgsmål og rejser faresignaler, så jeg synes, at det var rimeligt, om vi her i Folketinget gennemførte en høring af lovforslaget. Jeg har gode erfaringer med høringer. De er med til at kunne belyse sagen grundigt, få skilt klinten fra hveden og få de forskellige eksperter og interessenter sat over for hinanden og få gjort deres argumenter gældende og regnebrættet gjort op, så jeg vil foreslå, at vi laver en høring.

Jeg håber også, at erhvervsministeren vil være positiv over for et forslag og medvirke i en sådan høring og stille kapacitet til rådighed fra sit ministerium. Jeg tror, at det kunne være rigtig godt for lovprocessen i den her sag, og det vil være noget, vi lægger vægt på fra Venstres side. Hvis det i øvrigt kan lade sig gøre, vil vi naturligvis være konstruktive i det videre arbejde med lovforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jeg er faktisk enig i en hel del af hr. Kim Andersens bemærkninger til lovforslaget, herunder at man skal være opmærksom på de kritiske indvendinger, der er kommet fra både finanssektoren og fra revisionsorganisationerne. Jeg mener heller ikke, at man skal betragte det at have krav til regnskab og revision udelukkende som en byrde, men som en hjælp til de virksomheder, der er, ikke bare en hjælp til samfundet, men også til udvikling af den pågældende virksomhed. Jeg er helt enig.

Jeg synes ikke, at jeg hørte, hvad Venstre mener om den anden del af lovforslaget, nemlig øgede krav til, at man beretter om sit ansvar over for samfundet og over for, hvordan man opfylder mål om at styrke den grønne miljømæssige udvikling, som jo efter min opfattelse måske er den vigtigste del af lovforslaget.

Ordføreren.

Jeg er meget enig med Frank Aaen i, at en regning fra en revisor ikke skal ses som en unødig omkostning, ikke nødvendigvis, i hvert fald, men tværtimod som en investering i virksomhedens forretningsledelse og udvikling. Det er et godt udgangspunkt og et fornuftigt synspunkt. Så kan vi da være enige om det. Ellers har jeg det jo instinktivt sådan, at jeg bliver lidt betænkelig, når Enhedslisten bliver alt for positiv over for det, jeg siger, men så længe, det er på det her niveau, kan vi nok styre det hjem.

Jeg synes, jeg fik antydet, hvad vi mener om CSR-delen. Der er naturligvis nogle ting, som alle disse virksomheder i forvejen lever op til. Der er også nogle ting, der frivilligt og i henhold til den nuværende lovgivning bliver beskrevet i årsregnskaberne, og derfor skal vi jo passe på, at vi ikke bare hælder bureaukrati på, for at det skal se ud af noget, hvis det reelle indhold i øvrigt er opfyldt.

Hr. Frank Aaen.

Jeg tænker specielt på den passus, der er i lovforslaget, om, at store virksomheder, der udvinder olie, gas og mineraler og beskæftiger sig med skovning af primærskove, skal give oplysninger om, hvad de f.eks. giver af betalinger til de myndigheder, der er i de pågældende lande. For det er et kæmpestort problem, at store virksomheder nogle gange, om jeg så må sige, betaler sig frem for at få lov til at gennemføre nogle aktiviteter, som er dybt skadelige for miljøet.

Ordføreren.

Nu håber jeg, at vi i enighed kan gennemføre en saglig og seriøs høring af hele lovforslaget og alle dets aspekter, men jeg tror ikke, at det element, som Frank Aaen her nævner, er et af dem, der for vores vedkommende vil volde de umiddelbart største problemer.

Tak til Venstres ordfører. Så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Thomas Jensen.

Tak. I dag behandler vi lovforslag nr. L 117, som handler om årsregnskabsloven. Formålet med lovforslaget er at lette de administrative byrder for virksomhederne i forbindelse med udarbejdelsen af regnskaber, samtidig med at der tages hensyn til regnskabsbrugernes behov for væsentlige oplysninger. Samtidig tilpasser lovforslaget den danske lovgivning til den internationale udvikling på regnskabsområdet. Lovforslaget er dels en implementering af EU's nye regnskabsdirektiv, dels en opfølgning på de gode forslag, som det af regeringen nedsatte Virksomhedsforum for enklere regler er kommet med.

Et firmas årsregnskab har to formål, nemlig dels at vise, hvordan firmaets midler er blevet brugt, dels at vise, hvordan firmaets økonomi ser ud. En virksomheds reviderede årsregnskab er den mest troværdige kilde til den information, som man kan få om virksomheden. Derfor gør særligt private investorer, banker, aktieanalytikere og professionelle investorer god brug af årsregnskabet. Men kravene til årsregnskaberne er i de seneste år blevet mere komplekse, og det er særlig til gene for de mindre og mellemstore virksomheder, som bliver mødt af krav til deres regnskaber, som ikke matcher behovene hos de brugere, som de her firmaer har.

Det er vigtigt, at vi i lovgivningen både letter virksomhedernes arbejdsbyrde og samtidig sørger for gennemsigtighed i dansk erhvervsliv. For nylig udnævnte Forbes Magazine Danmark til at være et af de bedste lande i verden at drive virksomhed i, og det er vi bl.a. – der er mange årsager – fordi vi lytter til alle parter og søger at skabe rammebetingelser, der afbalancerer virksomhedernes behov med resten af samfundet. Dele af lovforslaget er således blevet til efter anbefalinger fra regeringens Virksomhedsforum for enklere regler, og det er et forum, som regeringen nedsatte i 2012 netop med henblik på at høre fra virksomhederne selv, hvor der er behov for forenkling af reglerne.

Med de konkrete ændringer i lovforslaget er det sådan, at de betyder, at op imod 80.000 mindre virksomheder nu skal afgive færre noteoplysninger end tidligere, og størrelsesgrænsen for mindre og mellemstore virksomheder sættes op, så færre virksomheder falder ind under de tungere kategorier for krav om regnskabsaflæggelse. Forslaget har derudover også en grøn og en social profil, idet det pålægger de 1.100 største firmaer at forholde sig til miljø- og medarbejderrelaterede forhold. Og med lovforslaget kan vi forvente en erhvervsøkonomisk besparelse på omkring 300 mio. kr.

Regeringen har gjort det til en mærkesag at lytte til virksomhedernes ønsker til, hvordan man optimerer forretningsforholdene i Danmark, og vi har fundet en afbalanceret model, hvor vi også har lyttet til Virksomhedsforum for enklere regler. Med lovforslaget gør vi livet lettere for en stor del af de danske virksomheder, samtidig med at vi sikrer, at der ikke sker væsentlige tab af relevant regnskabsinformation.

Samlet set kan Socialdemokraterne selvfølgelig støtte forslaget. Men jeg har også hørt på Venstres ordfører her i dag, og jeg har også talt med andre ordførere her i Folketinget i løbet af dagen, og jeg kan forstå, at der er et behov for, at vi får en opklaring af flere dele af og elementer i forslaget. Jeg er grundlæggende tilhænger af, at vi her i Folketinget laver lovgivning på et oplyst grundlag, så jeg vil selvfølgelig bakke op om, at vi i udvalget tager en god drøftelse om et program for en konstruktiv høring, sådan at alle partier og alle ordførere kan deltage, og så vi kan komme i Folketingssalen til en anden- og tredjebehandling, hvor partierne på det oplyste grundlag kan tage stilling til lovforslaget.

Så vi har en konstruktiv tilgang til samarbejdet om det her lovforslag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Tak for det. I forbindelse med det lovforslag, som vi behandler, har bl.a. Socialdemokraternes ordfører redegjort for, hvad det egentlig er for nogle elementer, der er i det, og det er klart, at man ikke på den relativt korte tid kan fortælle om alle de delelementer, der er i det samlede lovforslag. Det indeholder jo mange forskellige facetter.

En del af implementeringen er såkaldt pligtige ændringer fra EU's nye regnskabsdirektiv, og så er der også en række ændringer, som bl.a. indfører nogle lempelser i forhold til det nye regnskabsdirektiv. I Dansk Folkeparti er vi selvfølgelig også positivt indstillet over for, at der kommer de her lempelser, som der lægges op til – specielt og ikke mindst over for de her 80.000 såkaldte mikrovirksomheder, vi har i Danmark, og som er dem, der som de mindste virksomheder selvfølgelig også nogle gange føler det som en form for overbureaukratisk foranstaltning, at man eksempelvis skal gennemføre de her typer af regnskabspraksis. Så de steder, der er sund fornuft i det, er vi selvfølgelig også indstillet på der skal gives den her lempelse.

Vi har en kritik og selvfølgelig en bekymring i forbindelse med de grundelementer, der er i netop EU's regnskabsdirektiv, og det er vedrørende de såkaldt pligtige nye tiltag, som der er. Det drejer sig eksempelvis om det, som også Socialdemokraternes ordfører var inde på, nemlig at der er lagt op til, at de 50 største børsnoterede virksomheder og statslige virksomheder allerede fra 2016 skal rapportere om miljø- og medarbejderrelaterede forhold, og de skal også rapportere om CSR med hensyn til samfundsansvar. Og det er noget, som så 2 år senere med virkning fra 2018 også kommer til at gælde for de omkring 1.100 virksomheder, som er de største virksomheder målt på den måde, man nu gør det, og som så også kommer til at være underlagt de nye regnskabsregulativer.

Vi mener, at der er grund til at få undersøgt i forbindelse med udvalgsarbejdet, om det er nødvendigt med alt det her. Specielt omkring CSR er der nogle steder, hvor vi synes at man måske går for vidt set i forhold til de her regler, som man ønsker at pålægge virksomhederne i deres regnskabspraksis. Specielt i forhold til direktivet omkring den del, der vedrører CSR-delen, siges der klart i høringssvar fra bl.a. Dansk Industri og Dansk Erhverv og andre, at det er et problem, at man overimplementerer mere end det, som der står som minimumsimplementering. Der er det jo sådan, at man sådan set også, som der står i ministerens svar, har de virksomheder, som er i den såkaldte regnskabsklasse D. Det er de virksomheder, som egentlig er omfattet af det, men der vælger man så at implementere yderligere, således at endnu flere virksomheder kommer under de her regulativer. Og det er vi ikke sådan ubetinget positivt indstillet over for. Vi mener faktisk, at det måske er et sted, hvor man overimplementerer unødigt.

Vi synes i Dansk Folkeparti, at det er helt fint, at vi får nogle steder, hvor man kan få en administrativ lettelse. Vi har jo også noteret os, at man i forhold til AMVAB-beregningerne forventer, at der er et tilbageløb til virksomhederne på omkring 300 mio. kr. i driftsbesparelser, fordi de nogle steder så vil vælge ikke at få lavet den udvidede regnskabspraksis og dermed få en mindre revisionsudgift af deres årsregnskaber. Men vi synes også i Dansk Folkeparti, at det i den her forbindelse er vigtigt at få sikret og få undersøgt, om der er typer af mindre virksomheder i Danmark – virksomheder, der enten kører med cvr-nr. osv. som enkeltmandsejede virksomheder, eller virksomheder, der kører med cpr-nr. med eget privat cpr-nr. som registrering – der med det her samlede lovkompendium kommer til at opleve øgede regnskabsbyrder. Der synes jeg selvfølgelig også vi for en sikkerheds skyld skal have undersøgt, om der er nogen, som på grund af det her lovforslag kommer til at få en større regning – i stedet for det, de var blevet stillet i udsigt, nemlig en forenkling.

Men vi indgår naturligvis i samarbejdet i Erhvervsudvalget om det her lovforslag, og vi har bestemt ikke noget imod, at der bliver indkaldt til en høring, hvor vi politikere i udvalget har mulighed for at stille nogle supplerende spørgsmål, også mere tekniske og principielle spørgsmål, og selvfølgelig få svar retur, hvor vi får ministeren og de folk, som er specialister på området, til at involvere sig i det her lovforslag. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Ida Auken som SF's ordfører. Nej, ikke længere. Fru Ida Auken som radikal ordfører.

Tak, hr. formand. Det var så anden gang. Der er gået et år. Fint nok, fred være med det, det er jo en af virkelighedens realiteter, som man må tage på sig, når man står heroppe.

I dag behandler vi L 117, som er årsregnskabsloven, og samtidig retter vi til efter EU's regnskabsdirektiv. Hensynet bag den måde, vi har valgt at implementere direktivet på, og den måde, vi har tilrettelagt loven på, er selvfølgelig på den ene side at sikre, at vi får en byrdelettelse for virksomhederne, og Dansk Folkepartis ordfører nævnte jo mikrovirksomhederne, altså de rigtig mange små virksomheder, der vil få en stor lettelse, men der er faktisk lettelser til virksomhederne hele vejen rundt, samtidig med at vi på den anden side sikrer, at regnskabsbrugerne stadig væk kan få de oplysninger, de skal bruge.

For Radikale er det også meget vigtigt, at hele CSR-delen, altså det, der handler om virksomhedernes samfundsansvar, er med i det her forslag. Det er jo ikke kun for samfundets skyld. Det er faktisk også for virksomhedernes skyld. Det er utrolig klogt af en stor virksomhed at have styr på sine medarbejderforhold, det er klogt af dem at have styr på sociale forhold og have styr på miljømæssige forhold, simpelt hen fordi man får en bedre og stærkere virksomhed. Man er mindre udsat for kritik, der kan slå store virksomheder ihjel i løbet af nul komma fem. Her i internettets tidsalder ved vi jo godt, at hvis man ikke opfører sig ordentligt, kan man meget, meget hurtigt få meget store problemer.

Men det er jo også en god måde at tænke igennem på, at der faktisk er nogle konkurrencefordele i forhold til lignende virksomheder ved at være bedre inden for nogle af de her forhold. Vi ved jo, at Danmark, når vi konkurrerer med virksomheder fra andre lande, simpelt hen skal være bedre. Vi skal konkurrere på kvalitet. Det hørte jeg også en entreprenør til Liberal Alliances iværksætterkonference sige helt tydeligt. Det er klart, at danske virksomheder ikke kan konkurrere alene på pris; de skal også være bedre. Så det at være bedre inden for sociale og miljømæssige forhold er faktisk noget, der kan give os bedre virksomheder i Danmark. Det er en af grundene til, at Radikale Venstre synes, det er helt rigtigt at gå den her vej.

Jeg synes, der har været en fornuftig diskussion af forslaget indtil videre. Vi vil selvfølgelig gerne diskutere det grundigt under udvalgsarbejdet. Det er rigtigt, hvad Venstres ordfører sagde, nemlig at det er et teknisk kompliceret lovforslag, og der har været debat. Vi har jo lavet det her forslag på baggrund af bl.a. ønsker fra en masse virksomheder, men vi lytter og diskuterer gerne den kritik, der også ganske rigtigt har været af forslaget. Så umiddelbart synes jeg egentlig, at forslaget om en høring er en ganske god idé. Jeg synes, det er vigtigt, at Folketingets udvalg går langt ind i de her spørgsmål, ikke mindst i et så omfattende forslag som det her.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. Hvis vi først ser lidt på implementeringen af EU's regnskabsdirektiv og herunder bestemmelserne om rapportering af samfundsansvar, er det SF's opfattelse, at der er rigtig meget her, der ser rigtig godt ud. Jeg er enig med den tidligere ordfører, altså ordføreren for Radikale Venstre, om, at den slags ting faktisk også har betydning for bundlinjen i virksomhederne. De spørgsmål, vi vil stille, handler jo bl.a. om at sikre en fuld og tidlig gennemførelse af forpligtelserne og også om, at vi lige skal kigge på den balance, der skal være, når vi kommer til at ophæve grøn regnskabspligt. Dækkes det fuldt ind i det nye system, som vi gennemfører her ved implementeringen af EU's regnskabsdirektiv?

Der er jo, synes jeg, et stort og markant fremskridt på det her punkt. Det er jo det, at man skal rapportere for firmaer, der arbejder med råstoffer. Det er olie, gas og mineraler, men det er faktisk primært skov, og det er jo også noget, hvor vi har danske virksomheder, som har været ganske store på det punkt. De skal rapportere, hvad de lande, de opererer i, får ud af det. Det afspejler jo en lang, lang diskussion om, at en række af de råstofproducerende lande ofte ikke rigtig får noget ud af at levere råstoffer. De bliver simpelt hen udbyttet for at bruge et ord, som jeg mener er grundlæggende rigtigt. Man skal nu rapportere til offentligheden, hvordan man håndterer det. Får de lande, hvor man fælder skov, et udbytte af det, så vi også kan få en offentlig diskussion om firmaernes adfærd, ikke bare i Danmark, men i andre lande også.

Om den anden del, som handler om lettelser af administrative byrder for virksomhederne, er det jo rigtigt, at det indimellem ser lidt indviklet ud. Jeg lod være at tage forslaget om forenklinger med op på talerstolen, for man kan somme tider undre sig over som politiker, hvis man må være lidt primitiv, at et forslag, der skal give forenklinger, bliver så tykt og så tungt at bære op på talerstolen, men sådan er det. Der er lagt op til en række forenklinger, og jeg har det sådan, at der ikke er tvivl om, at vi på nogle af de her punkter nok har skudt gråspurve med kanoner. Det er den ene del af det, og det er jo et argument for at finde nogle lettelser, og den anden del er, at revision ikke grundlæggende er en byrde, men en hjælp. Det er sådan set de to ting, som jeg synes vi må balancere mod hinanden her.

Vi vil kigge på de mere konkrete forslag, der ligger. Har vi med det, der står om datterselskaber, sikret os, at vi har de oplysninger, vi ønsker om datterselskaber? Jeg har også somme tider en vis tvivl om det der med ophævelse af krav om ledelsespåtegning. Jeg ved jo, at ledelsespåtegning sådan set er et pres på firmaerne for at tage revisionen alvorligt. Jeg ved godt, der står delvis ophævelse, men nu har jeg bare annonceret nogle af de ting, som vi vil kigge på.

Til sidst vil jeg bare sige, at det indgår i en økonomisk aftale om, at man skal finde nogle lettelser for det private erhvervsliv inden 2020. Det er 2 mia. kr., og også SF indgår i den aftale. Den her aftale er så beregnet til at give 300 af de der millioner. Vi går grundlæggende positivt ind til udvalgsarbejdet, og jeg har annonceret nogle af de ting, vi vil sætte fokus på undervejs.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jeg er såmænd enig i det meste af det, hr. Steen Gade har sagt. Der er bare det, at når vi kommer til, hvordan man skal rapportere i forhold til aktiviteter i f.eks. udviklingslande inden for råstoffer, inden for skovning af primær skov osv., så er det jo helt åbenlyst, at de organisationer, der beskæftiger sig med det område, jo ønskede, at vi skulle gå længere end det, der er lagt op til. De ønskede nemlig det, man kalder land for land-rapportering. Det går jeg ud fra SF stadig væk støtter, altså at vi skal have land for land-rapportering. Det bliver jo afvist af ministeren i høringssvarene, men jeg mener, at det måske er det mest afgørende, altså at det, om jeg så må sige, ikke kun drejer sig om, hvordan man betaler en regering – det er fint nok – men også omfatter skattebetaling eller typisk mangel på skattebetaling.

Ordføreren.

Jeg kan bare give fuldt medløb, for det er absolut vores principielle synspunkt, altså at man skal lave en sådan afrapportering. Jeg har bare her hæftet mig ved, at vi faktisk for første gang får det her tema ind, og det er jeg jo grundlæggende glad for. Jeg håber, at vi kan blive enige om også at gå de skridt videre, som hr. Frank Aaen nævner.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Tak. Jeg vil med det samme sige, at det her lovforslag jo består af to ting, der måske ikke har ret meget med hinanden at gøre, andet end at de har noget med årsregnskabet at gøre. Det skal forstås på den måde, at der er en masse lempelser af kravene til, hvilke typer virksomheder og hvilken størrelse virksomheder og hvilken form for oplysninger, der skal gives i årsregnskabet generelt, og så er der selvfølgelig et afsnit, som vi ser meget positivt på, om, hvordan man skal styrke virksomhedernes pligt til at oplyse om deres samfundsmæssige ansvar, deres miljømæssige ansvar, deres ansvar i forhold til udviklingslandene, som de opererer i.

Men jeg synes, at de er så forskellige, og vi har i hvert fald den holdning, at del et består af lempelser af kravene til årsregnskaber, og det er vi negative over for. Og del to er vi bestemt positive over for. Vi går selvfølgelig ind i den høring, der er foreslået – det synes jeg er rigtig godt – så vi kan komme til bunds i den del af årsregnskabsreglen, der har med, om jeg så må sige, regnskaberne at gøre og revision osv. Men vi vil gerne have det delt op, som jeg har sagt, sådan at vi har en selvstændig diskussion af den del, der har at gøre med virksomhedernes samfundsmæssige ansvar, og hvordan de redegør for det, og så er der den anden del om, hvordan de nemmere kan slippe fra regnskabsforpligtelsen.

Man må sige, at det er interessant, at både Finansrådet – som vi ikke altid er helt enige med, kan jeg vist godt tillade mig at sige – og Foreningen Danske Revisorer jo er kritiske over for den del, der hedder lempelser. Den vedrører jo ikke bare små virksomheder og meget små virksomheder, men den omhandler jo faktisk virksomheder – nu har jeg ikke lige regnet på det – der måske har en årsomsætning på 100 mio. kr., der altså i en dansk sammenhæng jo ikke just er små virksomheder. Der synes jeg da man skal være meget opmærksom på, om det er en god idé at lempe regnskabsreglerne, altså krav om revision, krav om, hvilke oplysninger der indgår i regnskabet. Det er vi meget kritiske over for. Så det er den ene del. Og hvis ikke vi kan komme dybere ned i det på en tilfredsstillende måde, vil vi gerne have lov at stemme imod den del.

Hvad angår det med det grønne og samfundsansvar, er det, der ligger i lovforslaget, under alle omstændigheder et fremskridt, og det vil vi selvfølgelig støtte, ingen tvivl om det. Derfor vil vi også gerne have lov til at stemme for det, selv om vi er imod den anden del. Vi vil også gerne prøve at se, om man kan gå videre end det, der er lagt op til. Der bliver også stillet spørgsmål om, om det er sådan, at vi inden for direktivet – desværre er vi jo også her bundet af en masse EU-regler – kan stille større krav til virksomhederne end det, der er lagt op til. Det tror jeg nemlig godt man kan, og jeg synes, det ville være en rigtig god idé at gå i den retning. Der er der jo lagt forslag frem fra en lang række ngo'er, der arbejder inden for det område, men i virkeligheden også fra store danske virksomheder, som er med i nogle af de her samarbejder, om, at vi skal stramme kravene, hvad angår CSR-forpligtelsen og den måde, man beretter om det på. Kan vi gennemføre land for land-rapportering af regnskaber, sådan at vi i højere grad kan se det detaljeret?

Det kan man for Danmarks vedkommende. Altså, i Danmark kan vi jo – det har krævet lidt arbejde, og der har været lidt protester – via vores danske ordning se, hvor meget selskaberne rent faktisk betaler i skat. Det er jo et kæmpemæssigt fremskridt i forhold til for få år siden, hvor store selskaber kunne påstå, at de betalte milliarder og atter milliarder i skat, og så viste det sig, at det bare ikke var i Danmark. Det var alle mulige andre steder. Derfor har vi fået et stort fremskridt på det her område, hvad angår Danmark, men det vil vi jo gerne udvide til de lande, der måske bliver snydt allermest, nemlig udviklingslandene. For de bliver jo nok i den grad snydt i skat – ja, det ved vi de gør – fordi de store selskaber transporterer tingene andre steder hen, sådan at der i mange tilfælde aldrig nogen sinde betales skat, fordi de lige kommer forbi et skattely eller to undervejs. Tilbage står så udviklingslandene, som ikke har fået en krone i skat af overskud, der er skabt i det pågældende land. Det vil vi meget gerne komme meget længere med.

Der ligger også et forslag fra de forskellige ngo'er om, at vi som minimum også skal stille krav til de steder, hvor danske statslige organisationer støtter virksomheder, der opererer i f.eks. udviklingslandene. Det kan være Eksport Kredit Fonden, og det kan være Investeringsfonden for Udviklingslande – jeg skulle lige finde det frem – hvor vi ligesom der kan sige, at de virksomheder, der opererer med den form for støtteordninger, i hvert fald skal gå videre i deres rapportering af samfundsansvar og af, hvordan de optræder i udviklingslandene.

Så vi mener, at der er plads til forbedringer, men vi går selvfølgelig positivt ind i udvalgsarbejdet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Jeg vil blot spørge, når nu Enhedslisten er glad for den del, der handler om implementering af CSR, men mere skeptisk, som jeg forstod det, over for den del, der handler om administrative lettelser og årsregnskabsloven: Hvis det var muligt at kunne få delt det her lovforslag, ville det så være noget, som Enhedslisten var med på?

Ordføreren.

Det tror jeg faktisk jeg foreslog lige før, så det er vi selvfølgelig med på.

Hr. Joachim B. Olsen.

Det lyder godt. Det kan vi i hvert fald bakke op om. Det var bare det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Det her lovforslag har tre formål: lettelse af administrative byrder, implementering af EU's regnskabsdirektiv og international tilpasning af loven om regnskaber.

Det er rigtig godt, at regeringen har fokus på at lette administrative byrder for virksomheder – det kan vi støtte varmt op om. Det vurderes, at det her lovforslag vil lette administrative byrder på erhvervslivet for 300 mio. kr. Høringssvarene giver lidt udtryk for, at man måske er lidt skeptisk over for det her tal, altså om det måske er fugle på taget, men intentionen er i hvert fald god, og den del er vi sådan set også glad for.

Til gengæld lægges der op til en overimplementering af EU-direktivet med hensyn til CSR-reguleringen. Det er vi til gengæld meget skeptiske over for; vi er i det hele taget skeptiske over for overimplementering af EU-direktiver, og det er normalt en skepsis, vi deler med vores borgerlige venner.

Så derfor synes vi også, at det ville være en god idé, hvis det her lovforslag blev delt. Det håber vi regeringen vil være positiv over for. Og hvis det kan lade sig gøre, kan regeringen i hvert fald regne med vores støtte til den del, der handler om lettelse af administrative byrder. Tak.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti er altid for afbureaukratisering, altid for, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark. Vi har et ganske fornuftigt system i Danmark, og det er rigtigt, som den socialdemokratiske ordfører var inde på, at det er nemt at etablere virksomhed i Danmark og også nemt at være virksomhed i Danmark.

Men vi hører stadig væk fra så godt som alle danske virksomheder, når man er ude at snakke med dem og spørger, hvad der vil gøre, at de kan udvikle sig mere, at de kan innovere mere, at de kan investere mere, at så skal man fjerne noget af bureaukratiet. Derfor er det også ærgerligt, at regeringen har fjernet de måltal, som den tidligere regering satte for, hvor meget bureaukrati vi skulle fjerne, ligesom for at presse igennem, at det skulle være lettere at være virksomhed.

Når vi så støtter afbureaukratisering, gør vi det selvfølgelig kun, hvis det er en reel afbureaukratisering. Hvis man går ind og ser på regeringens forslag her, støtter vi selvfølgelig implementeringen af EU's regnskabsdirektiv, men vi støtter ikke den del af det, som overimplementerer, og som, hvis man snakker med erhvervslivet, i værste fald godt kan betyde, at det bliver vanskeligere at være virksomhed. Hvis man fjerner og udvander årsregnskaberne så meget, at man ikke kan have en dialog med bankerne, at man ikke kan have en dialog med sine samhandelspartnere, så vil det jo være en udfordring, og så gør man måske livet sværere og vanskeligere for de små virksomheder, som vi godt vil gøre noget godt for.

Så derfor skal min første konklusion være, at vi synes, det er en rigtig god idé, hvis der kan være en høring i Erhvervsudvalget så snart som muligt for ligesom at få belyst konsekvenserne af forslaget her. For vi er jo helt enige i intentionen om, at det skal være lettere at være SMV i Danmark; det skal være lettere både at etablere og drive små virksomheder.

Men når vi ser på de reaktioner, der har været, så ser det i hvert fald ud til, at for meget store dele af hele SMV-segmentet kan det blive vanskeligere at drive virksomhed. Det vil være vanskeligere at kunne etablere partnerskaber; det vil være vanskeligere at kunne få finansiering til udvikling af virksomheden, hvis man ikke har et solidt og validt årsregnskab at kunne argumentere og forhandle med.

Så derfor er vores svar her umiddelbart skeptisk, men vi vil gerne i dialog med regeringen om det. Og vi opfordrer til, at vi i Erhvervsudvalget finder frem til at få en høring om tingene, så vi kan få belyst konsekvenserne af forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Jeg skal sige tak til alle ordførerne for en, synes jeg, konstruktiv tilgang til lovforslaget. Det er jo for en del af lovforslagets vedkommende – eller for størstedelen af lovforslagets vedkommende, skulle jeg mene – ikke et ideologisk ærinde, vi er ude i her, men et praktisk ærinde, nemlig at kigge på, om der findes muligheder for, at vi kan lette de administrative byrder i erhvervslivet, uden at vi påfører det selv samme erhvervsliv eller samfundet skade. Det er jo så det, som er eftersøgt og vedtaget på EU-plan: et regnskabsdirektiv, som vi så vil oversætte til dansk lovgivning.

Lad mig sige det sådan: Hensigten er ikke at forringe nogle virksomheders muligheder for at agere. Det er det ikke, og det er i hvert fald slet ikke hensigten fra regeringens side at åbne op for eventuelle skattehuller, spekulation eller andet. Så derfor er der generel tilslutning til, at vi holder en høring, hvor vi gennemgår det ret minutiøst, sådan at alle involverede har mulighed for at kunne stille alle de rette spørgsmål. Det synes jeg vil være godt og opklarende for os alle. For det her er selvfølgelig et kompliceret område.

Bare til inspiration kan jeg sige, at jeg har fået oplyst, at hvis man prøver at estimere, hvor mange af virksomhederne der ikke har bankfinansiering og ikke har gæld til banker eller realkreditinstitutter eller kreditinstitutter i øvrigt, så er det måske omkring 60 pct. Og hvis det er 60 pct. af virksomhederne, der ikke har den type forpligtelser, så er det jo ligesom, det giver mening at implementere et sådant forslag her, for hvorfor i alverden så sidde og lave en meget grundig revision eller opgøre en lang række forhold, som man alligevel aldrig nogen sinde vil få brug for? Og det er den måde, man skal tænke det på.

Men det kan vi alt sammen få opklaret – og få opklaret meget, meget grundigt – i forbindelse med en høring. For det skal ikke være sådan, at regeringen på nogen som helst måde stiller sig i vejen for virksomhederne, som det også er blevet sagt i forbindelse med nogle af høringssvarene, nemlig at man ligefrem skulle gøre det dårligere ved den måde, vi gør det på. Så det er ikke intentionen her.

Omvendt skal det selvfølgelig heller ikke være sådan, at fordi vi har en branche, som lever godt af det, og som er dygtig – jeg er helt enig i beskrivelsen af, at et godt revideret regnskab er et vigtigt værktøj for enhver virksomhed og investor og andet – så fastholder man for at beskytte sit eget brød og sit erhverv, at der skal blive ved med at være en meget omfattende revisionspligt, hvis der ikke er brug for det – bare fordi man nu engang lever af det. Altså, hensynet her må første fremmest gælde de enkelte virksomheder. Og jeg håber, at et flertal i Folketinget er med på at tænke på den måde.

Vi vil selvfølgelig besvare alle spørgsmål positivt og holde en høring. Det gælder også den anden del af det, hvor jeg kan forstå at der er en vis skepsis, nemlig i forhold til CSR og det at implementere det under danske forhold. Jeg vil sige, at over 90 pct. af de virksomheder, som vi taler om her, har i forvejen CSR. Så det er jo noget, som danske virksomheder i allerhøjeste grad lever op til. Og jeg synes egentlig, det er et ganske godt eksempel på et sted, hvor EU giver masser af mening og nytte, nemlig at vi sådan langsomt, men sikkert får drevet alle virksomheder i Europa af en vis størrelse til at give CSR-oplysninger og oplysninger, som er vitale, herunder også om forhold omkring korruption, afskovning, væsentlige miljøforhold og andet.

Så kan jeg godt forstå, at der er nogle, der er ivrige for, at det skal gå hurtigere. Og der er nogle, der mener, at det vil være en meget, meget stor byrde at gøre det nu. Det kan jeg konstatere at der er. Jeg synes nu egentlig, at vi har lagt os meget rimeligt, og jeg kan hvert fald sige, at for byrdedelens vedkommende er det meget, meget minimalt, hvad det vil give af byrder for de enkelte virksomheder at gennemføre de her ting. Og jeg synes egentlig, at den her verden vil blive en bedre verden, hvis vi får oplyst nogle af de forhold, som også mange af ordførerne har været inde på.

Som sagt håber jeg, at det sådan er svar generelt til alle ordførere i forhold til den debat, der har været. Jeg forstår, at man vil gå konstruktivt ind i arbejdet, og vi skal også nok se konstruktivt på den videre proces i forhold til det konkrete indhold af forslaget og en eventuel opdeling, når vi er kommet så langt.

Tak til erhvervs- og vækstministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.