Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 115:

Forslag til lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer. (Forbud mod salg af løs snus og lignende tobaksprodukter i Danmark).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 22.01.2015).

Den første ordfører i rækken er fru Sophie Løhde fra Venstre. Værsgo.

Med det her lovforslag foreslår regeringen endnu en gang at indføre et forbud mod detailsalg af snus i løs vægt. Venstre er fortsat modstander af at indføre et sådant forbud, og da vi sidste gang behandlede sagen her i Folketingssalen, det var tilbage i 2013, stemte Venstre også imod regeringens lovforslag. Vi tog til efterretning, at Kommissionen var af den opfattelse, at den danske retstilstand, som tillader markedsføring af løs snus, er i strid med tobaksvaredirektivet, men vi noterede samtidig, at skiftende danske regeringer igennem mere end 20 år har haft den opfattelse og fortolkning, at den danske tobaksvarelov alene forbyder markedsføring af snus i portionsbreve, og dermed at salg af snus i Danmark er i overensstemmelse med tobaksvaredirektivet. Derfor ønskede vi at afprøve sagen ved EU-Domstolen, og såfremt Danmark måtte blive dømt, tilkendegav vi også dengang i Folketingssalen, at vi naturligvis ville bringe den danske retstilstand i overensstemmelse med EU-retten – som konsekvens af de helt gængse og normale EU-spilleregler.

Hvad er der så sket siden? Ja, der er jo for det første sket det, at Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget et nyt tobaksvaredirektiv, som erstatter det gældende, og salg af snus er ifølge lovforslaget forbudt i det nye direktiv, som Danmark er forpligtet til at implementere senest i maj 2016.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne havde set, at regeringen i forhandlingerne om det nye direktiv aktivt havde arbejdet for en fortsat lovliggørelse af salg af snus i Danmark uanset indpakning, og det var da også baggrunden for, at et flertal i Folketinget faktisk pålagde regeringen, da regeringen var i Europaudvalget for at indhente et forhandlingsmandat, at arbejde imod et forbud mod markedsføring af snus uanset indpakning. Det var det mandat, som regeringen blev sendt af sted med af et flertal i Folketinget, men det var tilsyneladende også et mandat, som regeringen ikke tog specielt seriøst. I hvert fald må man jo konstatere, at den daværende sundhedsminister aldrig evnede at få det bragt på dagsordenen i EU eller fik indhentet de øvrige medlemsstaters holdning hertil i forbindelse med drøftelserne om revisionen af direktivet, og jeg må sige, at det er dybt beklageligt, at regeringen dengang valgte at tage så let på det mandat, som et flertal gav i Europaudvalget.

Set fra vores synspunkt bliver det beklagelige jo kun endnu mere beklageligt, når man samtidig må konstatere, at regeringen i forbindelse med Kommissionens stævning ved EU-Domstolen ikke har handlet i respekt for flertallet i Folketinget, der var af en anden opfattelse i forhold til fortolkningen end den, regeringen lagde til grund. Nej, tværtimod valgte regeringen også på det punkt at lægge sig fladt ned.

Af sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 20 i Europaudvalget fremgår det – og jeg citerer:

Regeringen har i sit svarskrift til EU-Domstolen den 19. december 2014 taget bekræftende til genmæle over for Kommissionens påstand, det vil sige erklæret sig enig med Kommissionen i, at Danmark har tilsidesat sine EU-retlige forpligtelser i forhold til spørgsmålet om salg af løs snus i Danmark. Citat slut.

Det vil altså sige, at regeringen har valgt forlods at give Kommissionen ret i stedet for at forfægte flertallets synspunkter i Folketinget, og dermed har regeringen jo også på forhånd mistet enhver chance for at kunne vinde sagen ved EU-Domstolen.

Så man kan sige, at Danmark i hvert fald endegyldigt har tabt den her sag på gulvet – ikke bare én gang, men to gange. Vi støtter fra Venstres side ikke et forbud, og vi støtter sådan set heller ikke regeringen, det kan ikke være nogen overraskelse, men vi må tage til efterretning, at sagen er tabt, fordi der blev givet op på forhånd, og på den baggrund støtter vi, at vi så får rettet op i forhold til at få efterkommet det nye direktiv, som vi altså i Danmark er forpligtet til at efterkomme senest i maj 2016, og dermed bringer vi den danske retstilstand i overensstemmelse med EU-retten.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det er jo altid trist at miste en god allieret. Det håber jeg heller ikke at vi har på det generelle plan. Det tror jeg ikke at vi har, men om ikke andet så i den her sag.

Det, vi diskuterede før det her forslag, var regeringens EU-politiske redegørelse, og jeg kunne forstå, at der er mange af de såkaldte EU-positive partier, der er bange for, at de er ved at miste den folkelige opbakning til EU-projektet. Det her er jo i virkeligheden et godt eksempel på hvorfor, for det viser både regeringens handling og måske også det, at man ikke tør være med til at prøve at sætte foden ned og prøve at gå imod i EU og se, hvad der ville ske. Det værste, der kunne ske, er jo sådan set bare, at det ender, som det ender med det her forslag; det er det allerværste, der ville kunne ske.

Er det ikke lidt trist, når nu Venstre for en gangs skyld var med på at tage kampen op imod EU-bureaukraternes ønske om at bestemme over os andre, at man så giver op på halvvejen? Jeg synes faktisk, det er lidt ærgerligt – for at sige det sådan – for der var jo et utal af medlemmer af Venstres folketingsgruppe, der deltog sidst, vi havde det her på. Hvorfor skal Danmark endnu en gang være duks og overimplementere, og hvad ved jeg? Det kunne jo være, at vi efter et folketingsvalg får en regering, der er lidt mere fornuftig, så vi ikke allerede nu behøver at give det her mandat til den regering, der har handlet imod Folketingets ønsker, som ordføreren så korrekt refererede.

Ordføreren.

Jamen Liberal Alliance har fortsat en god allieret inden for den liberale familie.

En enkelt kommentar til det med, at det er ærgerligt, at vi ikke tør være med til at sætte foden ned: Det var nøjagtig det, vi gjorde, da vi her i Folketingssalen stemte imod det lovforslag, som jeg på stående fod erindrer hed L 189. Dengang sagde vi sammen med et flertal, at vi pålagde regeringen at tage sagen op ved EU-Domstolen. Såfremt vi måtte tabe den, var det Venstres synspunkt, at vi ville være forpligtet til at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Den kamp ønskede vi at tage, parallelt med at vi i Europaudvalget var med til at afgive det mandat, at regeringen skulle forfægte det synspunkt i forhandlingerne om det nye tobaksvaredirektiv – altså om, hvordan fremtiden skulle se ud – at lovliggøre salg af snus uanset indpakning. Så Venstre har ikke givet op.

Men regeringen har givet op, ikke bare én gang, men to gange. Når vi derfor i dag står i den situation, at vi kender det tobaksvaredirektiv, hvordan det ser ud og dermed også den fremadrettede situation, men at vi også ved, at regeringen startede med at give Kommissionen ret på forhånd, hvordan i alverden skulle vi så have en jordisk chance for efterfølgende at kunne vinde en sag?

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det vil sige, at vi altså taler om den regering, som ikke gjorde det, Folketinget bad den om, hvilket jo er en parlamentarisk interessant ting i sig selv, og vi taler om den regering, som Venstre mener fejlfortolkede det tidligere tobaksdirektiv, og som nu er vores sandhedsvidne på, at vi ikke kan gøre noget ved det nye tobaksdirektiv, men hvorfor skal vi tro på dem i anden runde? Sidst, da vi diskuterede det her, sagde regeringen også, at det daværende tobaksdirektiv gjorde, at vi ikke kunne gøre det, som det daværende flertal ville sammen med Venstre. Nu henviser ordføreren så til bemærkningerne i lovforslaget og siger, at nu siger regeringen igen, at det kan vi ikke med det nye, men det kunne jo være, at vi kan.

Ordføreren.

Det er jo hele det spørgsmål, vi forsøgte at få regeringen til at tage op i forbindelse med forhandlingerne om tobaksvaredirektivet. Det evnede regeringen ikke. I dag står vi så med et nyt tobaksvaredirektiv, som vi er forpligtet til at implementere senest maj måned 2016, og det nye direktiv betyder jo, at salg af snus er forbudt.

Vi ønskede at prøve den her sag ved EU-Domstolen, og det, jeg tillod mig at læse op, var et uddrag af det, som regeringen har oversendt til Europa-Kommissionen i forbindelse med den sag, der var ved EU-Domstolen, hvor regeringen siger, at man har taget bekræftende til genmæle over for Kommissionens påstand. Det vil sige, at man har erklæret sig enig med Kommissionen. Så er det jo, at vi ligesom må erkende, at vores muligheder for at få ændret det her er ved at være udtømte. Vi bliver aldrig nogen sinde tilhængere af at indføre et forbud, men vi må jo konstatere, at der ikke er flere veje at gå i forhold til Europa-Kommissionen, eller for så vidt angår tobaksvaredirektivet.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Stine Brix fra Enhedslisten.

Det er godt og vel et års tid siden, vi sidst behandlede den her sag, og i den forbindelse sagde Venstres ordfører fra talerstolen, altså der, hvor Venstres ordfører står nu, at Venstre mener, at den her sag skal prøves ved EU-Domstolen, og at Venstre, hvis det så skulle vise sig, at Danmark blev dømt, gerne ville være med til at se på at bringe reglerne i overensstemmelse med det, dommen så tilsagde.

Danmark er jo ikke blevet dømt, der har ikke været en sag ved EU-Domstolen, og alligevel beslutter Venstre sig her et år efter for at lægge sig fladt ned, at give op og stemme for et forbud mod løs snus. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvad det er, der er sket. I slutningen af november kunne man læse i nogle få telegrammer og i dagspressen, at Venstre nu havde skiftet holdning; der var ikke nogen argumentation, man var tilsyneladende ikke særlig interesseret i at komme ud med en argumentation. Hvad er det for nogle møder, der har været mellem Venstre og regeringen, eller hvad er baggrunden for, at Venstre pludselig har skiftet holdning?

Altså, man får jo den mistanke, at Venstre op mod parlamentsvalget til EU havde en interesse i at ligne nogle, der var kritiske over for EU, og tordnede mod kvindekvoter og løs snus-forbud og alt muligt andet, men når vi så er kommet om på den anden side af valget, ja, så er modstanden jo ikke længere rigtig til at få øje på. Hvad er det, der er sket i den periode, siden Venstre nu ikke længere vil stemme imod det her forbud mod løs snus?

Ordføreren.

Altså, jeg skal ikke kunne sige, om Enhedslisten gør sig den slags overvejelser, i forhold til hvad man siger før valget, og hvad man gør efter valget; det synes jeg må stå for ordførerens egen regning. Men hvad er det, der er sket i forhold til den her sag? Der er sket to ting. Punkt 1: Regeringen evnede jo ikke at få det her spørgsmål bragt op i EU for at forsøge at få tilslutning fra de øvrige medlemsstater i forhold til den ændring af tobaksvaredirektivet, som der altså nu er et flertal for i Europa-Parlamentet og i Rådet, og som Danmark er forpligtet til at implementere senest maj måned 2016. Og Punkt 2: Der sker det, at regeringen i sit svarskrift til EU-Domstolen meddeler, at man er fuldstændig enig med Kommissionen, og det vil sige, at man fra regeringens side på forhånd har givet op. Hvordan i alverden skulle man så i dag kunne forestille sig andet, end at Europa-Kommissionen så siger: Okay, regeringen er enig med os, så de mener dermed det samme som os? Hvordan skulle man så kunne komme frem til noget andet?

Altså, jeg har simpelt hen svært ved at se det for mig, men jeg vil gerne igen beklage den proces, der er gået forud: punkt 1, at man ikke har forfægtet det mandat, man fik i Europaudvalget i forbindelse med forhandlingerne om tobaksvaredirektivet, og punkt 2, at man forlods lagde sig fladt ned for Kommissionen i stedet for at tage kampen op. Det er det, vi fra Venstres side har givet mandat til, og det var også det, vi dengang tilkendegav i Folketingssalen.

Tak. Fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er for så vidt helt enig i den kritik af regeringen, som ordføreren kommer med, men nu er vi her i Folketingssalen, og Folketinget kan træffe en beslutning. Og vi har faktisk en mulighed, hvis der er et flertal, der stemmer det her lovforslag ned, for at komme videre med den her sag og få den prøvet ved EU-Domstolen, men det kan vi ikke få, fordi Venstre nu har besluttet sig for at give op.

Det er jo det, som der er sagens kerne nu. Vi står med et lovforslag, og jeg kan endda huske, at ordføreren selv, da vi diskuterede det for et år siden, var så venlig at læse op, hvad det var, lovforslaget gik ud på: Det er et forbud mod salg af løs snus. Det er Venstre imod, men alligevel stemmer man for. Og fordi man stemmer for, har vi ikke længere en mulighed for at tage den her sag videre og få en prøvelse ved EU-Domstolen.

Så det er jo ikke kun regeringen, der har givet op, det er også Venstre, der har givet op. Det er jo rigtig beklageligt, kan jeg kun sige.

Tak. Ordføreren.

Vi konstaterer blot, at regeringen har givet op, ikke bare én gang, men to gange. Og så er det, at vi i Venstre er så realistiske, at vi siger: Okay, når regeringen i sit svarskrift til EU-Domstolen har skrevet, at den tager bekræftende til genmæle, hvilke muligheder er der så tilbage? Der er jo ikke nogen, må vi sige til fru Stine Brix.

Derfor er det, vi siger: Hvad er så den fremadrettede spillebane, der gælder i forhold til spørgsmålet om snus? Jamen det er så det tobaksvaredirektiv, der ligger, som skal implementeres senest maj 2016, og som vi dermed er forpligtet til at implementere i Danmark. Det er jo det, vi må tage til efterretning, og det er den eneste grund til, at vi i dag beklageligvis må konstatere, at mulighederne er udtømt.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Özlem Sara Cekic.

Jeg er da glad for, at Venstre er kommet ned fra det høje træ, for der er jo intet, der er anderledes, end da vi tog det op. Altså, det forholdt sig jo også sådan, at vurderingen var, at vi ville ende med at tabe sagen, og derfor kunne jeg godt tænke mig at vide: Hvorfor er det, Venstre nu pludselig mener noget andet, end de gjorde for et år siden? Hvad skyldes kovendingen? Nu siger ordføreren for Venstre til ordføreren fra Enhedslisten: Nej, det var ikke valget, der spillede en rolle. Men hvad er det, der gør, at man nu mener noget andet, end man gjorde for et år siden?

Ordføreren.

Det er simpelt hen ikke korrekt, at intet er anderledes, og jeg må opfordre ordføreren fra Socialistisk Folkeparti til at dykke ned i de sager, som ligger bag det her, i forhold til hvad der er sket, siden Folketinget behandlede den her sag i Folketingssalen i 2013. Der er sket det, jeg har redegjort for i min ordførertale, i forhold til de forhandlinger, der var om tobaksvaredirektivet med en sundhedsminister, som dengang var fra Socialistisk Folkeparti, og som så senere har skiftet parti over til sundhedsministerens parti, og som ikke forfægtede de synspunkter, som et flertal gav mandat til i Europaudvalget. Dermed tabte vi også kampen om, hvordan tobaksvaredirektivet skal se ud, for så vidt angår snus, på den fremadrettede bane. Vi fik ikke flertal eller opbakning fra de øvrige medlemsstater til at kunne gøre noget ved det. Hvorfor? Fordi regeringen ikke gjorde noget ved det.

Dernæst har regeringen i sit svarskrift til EU-Domstolen valgt at gøre det, man kalder for at tage bekræftende til genmæle, og det vil sige, at man forlods har givet Kommissionen ret.

Ergo er mulighederne udtømte, hvis man havde en interesse i det, i forhold til at se på indholdet og sige: Hvad kan vi gøre fra dansk side for at ændre på det her? Jeg kan ikke se for mig, hvilke andre muligheder der er nu. Så der er ingen kovending her. Men det er simpelt hen ikke korrekt, når SF's ordfører siger, at der intet er, der er anderledes.

Fru Özlem Sara Cekic for den anden korte bemærkning.

Alle de ting, som ordføreren her remser op, forudså man jo; man vidste, at det ville ende på den her måde; man vidste, at hvis der kom en sag, så ville man tabe den. Det var jo det, der lå til grund for den måde, diskussionen foregik på, og dengang mente Venstre jo på ingen måde, at de kunne støtte forslaget. Nu kan jeg så forstå, at man støtter selve forslaget, og så spørger jeg, og det er sådan bare af ren interesse: Hvad er det, der er sket på et år? For alle de ting, som ordføreren forklarer her, fortalte sundhedsministeren også dengang ville ende på den måde, som de gør lige i dag. Men det er altså af ren interesse, jeg spørger, bare for at vide, hvad der er sket.

Ordføreren.

Men det er jo meget, meget interessant, at den daværende sundhedsminister, som var fra ordførerens eget parti, skulle have fortalt Folketinget: Nu har jeg fået et mandat i Europaudvalget, men jeg har ikke tænkt mig at følge det; jeg har tænkt mig at gøre noget andet. Det er også meget, meget interessant, hvis den daværende sundhedsminister dengang skulle have fortalt: Nu har jeg et flertal i Folketinget, ikke med mig, men imod mig, men jeg har tænkt mig at lægge mig fladt ned for EU-Domstolen ved at afgive det svar, at vi er fuldstændig enige med Kommissionen. De oplysninger var ikke offentligt tilgængelige dengang.

Hvis SF's ordfører allerede dengang kunne forudse, hvordan forhandlingerne om et tobaksvaredirektiv ville ende, så må jeg sige, at ordføreren har evner ud over det sædvanlige, i forhold til hvad der kan lade sig gøre at forudse. Men det er interessant, hvis SF er i besiddelse af oplysninger om alle de ting og om alle de gange, man handlede i modstrid med det, som et flertal mente man skulle gøre, altså hvis man allerede vidste det på forhånd. Så er det sandelig, man begynder at indrømme, at man ikke respekterer et flertal i Folketinget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og den næste i talerrækken er fru Julie Skovsby fra Socialdemokraterne.

Vores sundhedsordfører, hr. Flemming Møller Mortensen, er desværre forhindret i at deltage i førstebehandlingen i dag, og derfor vil jeg på vegne af ham læse ordførertalen op. Ligeledes har den radikale ordfører, fru Marlene Borst Hansen, bedt mig om i dag at tale på vegne af De Radikale.

Det forpligter at være en del af et fællesskab, det gælder også det europæiske, og derfor er vi selvfølgelig også forpligtede til at følge den lovgivning og de aftaler, som vi er med til at lave inden for dette fællesskab, og det er det, lovforslaget i dag drejer sig om.

Tobaksvaredirektivet forpligter alle EU-lande på nær Sverige til at forbyde salg af snus. Når svenskerne ikke er omfattet af forbuddet, skyldes det, at de fik en undtagelse, da de i 1995 indtrådte i Unionen, på samme måde som vi fik en undtagelse på sommerhusområdet, da vi i 1973 trådte ind i EF. Men forbuddet mod salg af snus gælder altså alle andre EU-lande end Sverige, og det omfatter også den løse snus, som vi kender i Danmark.

At vi her i Danmark alligevel har tilladt at sælge løs snus, også efter tobaksvaredirektivet fra 1992, skyldes, at vi fra dansk side har fejlfortolket reglerne, og det er det, vi nu retter op på. Hos Socialdemokraterne lægger vi vægt på, at man gør sin del af arbejdet, når man er en del af et forpligtende fællesskab, og derfor kan vi selvfølgelig støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra DF.

Tak. Der er en vis deja-vu-oplevelse over det her forslag. For snart 2 år siden stod vi her også med præcis det samme forslag. Dengang var der et flertal imod. Dengang stod vi også over for et EU-system, der mente, at de danske regler ikke overholdt tobaksvaredirektivet. Debatten om rygning er altid spændende, men dagens debat oplever jeg som et tegn på manglende respekt for Folketinget og manglende respekt for de demokratiske processer.

Baggrunden for forslaget om forbud mod salg af snus i Danmark er, at Europa-Kommissionen med en åbningsskrivelse af 21. juni 2012 indledte en traktatkrænkelsessag mod Danmark, fordi salg af løs snus er tilladt i Danmark. I kommentaren til høringssvarene til dagens lovforslag står der:

»Supplerende kan det oplyses, at Kommissionen den 25. februar 2014 rettede fornyet henvendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med spørgsmål om status for retstilstanden i Danmark for så vidt angår salg af løs snus. I sit svar til Kommissionen den 13. marts 2014 orienterede ministeriet Kommissionen om fremlæggelse af lovforslag L 189 den 20. marts« – 2013 – »og om Folketingets forkastelse af lovforslaget ved 3. behandlingen den 27. juni« – 2013. »Endvidere orienterede ministeriet Kommissionen om, at regeringen i forbindelse med implementeringen af det nye tobaksvaredirektiv (direktiv 2014/40/EU), ville søge at finde en løsning på spørgsmålet om salg af løs snus i Danmark.«

Den her løsning kan vi nu se handler om at lægge sig ned for Kommissionen og forbyde snus. Der står ikke noget om, hvordan regeringen har kæmpet eller vil kæmpe for at leve op til det betænkningsbidrag, som et flertal i Sundhedsudvalget afgav i 2013 , eller om, hvordan regeringen vil respektere det flertal, som i 2013 nedstemte netop det forslag, som vi behandler nu.

I betænkningsbidraget fra Sundhedsudvalget til L 189 står der følgende vedrørende forbud mod snus:

»Et flertal af udvalget (V, DF, EL, LA og KL) finder, at det gældende tobaksvaredirektiv fra 2001 ikke indeholder et forbud mod salg af al løs snus i Danmark. Disse partier finder, at salg af løs snus er lovligt i henhold til det gældende direktiv, og bemærker, at der er tale om et traditionelt produkt. På denne baggrund vil den foreslåede ændring være i modstrid med den hidtidige danske fortolkning af tobaksvaredirektivet. Flertallet kan ikke støtte et forbud mod markedsføring af snus, uanset indpakning. Flertallet noterer endvidere, at snus er mindre sundhedsskadeligt end konventionelle cigaretter og ikke giver anledning til passiv rygning.«

Jeg kan godt undre mig over, at regeringen, når et flertal i Folketinget ad to omgange – dels ved betænkningsbidraget, dels ved at nedstemme det konkrete lovforslag – således temmelig tydeligt siger til regeringen, at flertallet ikke ønsker et forbud mod løs snus, så ikke i det mindste bestræber sig på at finde en løsning, som ikke forbyder snus. Men der står selvfølgelig i lovforslaget:

»Kommissionen er af den opfattelse, at tobaksvaredirektivet forbyder salg af snus, ... «.

Det er naturligvis en alvorlig sag, at Europa-Kommissionen er af den opfattelse – af den opfattelse – at vi ikke opfører os ordentligt. Her burde vi nok i Dansk Folkeparti kunne forstå, at regeringen naturligvis ikke kan overveje andet end at rette ind og gøre, som Kommissionen siger.

I Dansk Folkeparti ved vi også godt, at regeringen helst vil forbyde alle tobaksprodukter. Det her forslag er bare et lille skridt i den retning. I Dansk Folkeparti ønsker vi at holde kompetencen i Danmark. Vi ønsker, det skal være Folketinget, som bestemmer, om danske borgere må bruge snus. Og endelig mener vi, at når man taler om tobaksprodukter, er snus absolut noget af det mindre farlige. Derfor er det helt absurd at gå så fanatisk efter at få det forbud, når det reelt set måske giver meget mere mening at se det som et mindre farligt alternativ til rygning af tobak.

Se, det kunne jo være en løsning, som regeringen kunne arbejde på over for EU. I det mindste kunne vi udfordre fortolkningen, Kommissionens opfattelse af direktivet, i stedet for bare at sige: Javel, hr. kommission. Hvis De mener det, så retter vi naturligvis ind.

Det sker jo nok desværre ikke – desværre, for hvad var det værste, der kunne ske? I sidste ende, at vi tabte en sag og kom til at stå her igen med det samme forslag. Værre kan det sådan set ikke gå.

Derfor vil vi selvfølgelig tage den konsekvens nu, at vi stemmer imod det forslag, der foreligger.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er fru Özlem Sara Cekic fra SF. Værsgo.

Det forslag, vi behandler i dag, er ikke et forslag, der handler om at være for eller imod snus. Det handler derimod om, at vi vil leve op til den lovgivning, vi har været med til at vedtage i EU-regi. Det lader til, at de fleste eksperter ifølge regeringen er enige om, at det er i strid med EU's tobaksvaredirektiv, at Danmark endnu ikke har indført et forbud mod salg af løs snus i Danmark.

Den gamle danske fortolkning konkluderede, at løs snus ikke var omfattet af forbuddet, fordi det kunne betragtes som et traditionelt tobaksprodukt, men den fortolkning har vist sig ikke at være korrekt. Muligheden for en undtagelse omfattede nemlig kun røgtobak og tyggetobak. Den undtagelse fra snusforbuddet, Sverige har, er af en anden slags, og den fik de allerede ved deres indtræden i EU.

Det gældende EU-forbud mod snus blev indført i ændringsdirektivet til tobaksvaredirektivet i 1992, men fra dansk side havde man ikke været opmærksom på, at forbuddet også betød et forbud mod salg af løs snus. Derfor har Danmark aldrig implementeret forbuddet i dansk lovgivning. Det var først, da Europa-Kommissionen henvendte sig, man ifølge regeringen blev opmærksom på problematikken.

Forslaget, som vi behandler i dag, forbyder salg af løs snus og er på den måde med til at sikre overensstemmelse mellem tobaksvareloven og tobaksvaredirektivet. Et lignende lovforslag blev fremsat i april 2013, dengang SF havde sundhedsministerposten. Dengang stemte vi for, fordi vi mente, at Danmark skulle leve op til sine EU-retlige forpligtelser og undgå at tabe en eventuel traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen, men forslaget blev ikke vedtaget, da oppositionen var imod. SF støtter stadig forslaget om at implementere snusforbuddet, fordi vi mener, at Danmark bør leve op til den lovgivning, vi har været med til at vedtage på EU-plan. Vi er dog glade for, at man har udskudt ikrafttrædelsestidspunktet, så man tager hensyn til forhandlerne, så de ikke lider unødige tab.

Tak til ordføreren fra SF. Den næste er ordføreren fra Enhedslisten, fru Stine Brix.

Tak for det. Nu sagde SF's ordfører lige, at det her lovforslag ikke handler om at forbyde løs snus, men det er jo lige præcis det, det handler om. Det er faktisk det, som er formålet med lovforslaget.

Vi er ikke enige i fra Enhedslistens side, at løs snus skal forbydes, og derfor stemmer vi selvfølgelig også imod. Vi så sådan set også gerne, at portionspakket snus også blev lovliggjort i Danmark.

Det er jo fuldstændig korrekt, som flere af høringssvarene også peger på, at snus er sundhedsskadeligt. Det er nok ikke nogen overraskelse for nogen. Det er cigaretter og pibetobak og cigarer jo også, men de er alle sammen lovlige i dag. Snus har så den, kan man sige, fordel i forhold til røgtobak, at der ikke er nogen passiv rygning, og det tyder også på, at snus er mindre sundhedsskadeligt end tobak, som ryges, med færre kræfttilfælde, end vi ser traditionelt. Der er i hvert fald ikke et sundhedsfagligt argument, hvis man sammenligner med alle mulige andre former for tobak, for særskilt at forbyde snus.

Så handler den her sag jo for mig at se i højere grad om Danmarks forhold til EU, og jeg savner, at regeringen i langt højere grad har turdet lægge arm med EU i det her spørgsmål. Vi har talt om den proces, der har været i udarbejdelsen af det nye tobaksvaredirektiv, men det gælder sådan set også i forhold til den fortolkning, som Danmark hidtil har anlagt, af det traditionelle tobaksvaredirektiv. Der har jo været et synspunkt her i Folketinget i Danmark om, at snus bør være lovligt. Der har også været den opfattelse, at snus er lovligt ifølge den gældende tobaksvarelovgivning, men alligevel har vi altså set, at regeringen ikke har taget den kamp.

Nu er vi så der, hvor der er mulighed for en sag ved EU-Domstolen, og den synes jeg sådan set man skulle bruge til at rejse den her diskussion. Det vil regeringen så ikke. Det har der hidtil været et flertal her i Folketinget for at fastholde at man skulle gøre alligevel, og jeg kan kun beklage, at Venstre ryster på hånden, nu hvor vi nærmer os målet. Men ikke desto mindre vil vi fastholde, at det er vigtigt, at Danmark af og til tør udfordre EU både på de synspunkter, hvor vi ikke mener EU regulerer korrekt, men sådan set også i diskussionen om, hvor detaljeret EU skal regulere.

Vi havde et europaparlamentsvalg sidste forår, hvor en stor del af debatten handlede om, at EU blander sig i alt, alt for meget og i alt, alt for mange detaljer. Jeg synes, det her er et rigtig godt eksempel på, at man går alt for langt i spørgsmål, som sagtens kunne afgøres nationalt. Jeg synes egentlig, at flertallet her i Folketinget i dag overhører det signal, der var fra befolkningen, om at skrue lidt ned for EU-reguleringen på en række af de felter, som er nemme at regulere lokalt.

Men bundlinjen er altså, at vi stemmer imod det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Jeg synes, vi skal huske på, hvordan hele denne sag begyndte. Den begyndte jo sådan set med, at der kom en kommissær forbi og så, at der var en dansk kiosk, der solgte snus, og derefter besluttede sig for, at det her var noget, man hellere måtte gøre noget ved. Det illustrerer jo meget godt, hvordan EU desværre har udviklet sig. Det er noget med nogle bureaukrater i Bruxelles, der kommer forbi og fortæller folkevalgte forsamlinger, hvordan man skal indrette lovgivningen i det enkelte land.

Derefter skete der det, at et flertal i Folketinget sagde: Vi vil ikke være med til det, og vi vil ikke forbyde det, selv om regeringen vil. Og så fik man en situation med en sundhedsminister, der totalt ignorerede, hvad Folketinget havde besluttet.

Man har så fået et nyt tobaksvaredirektiv, hvori artiklen om tobak, der indtages oralt, som det så eurokratisk hedder, godt nok er blevet flyttet fra artikel 8 til artikel 17, da man er gået fra direktiv 200137 til direktiv 201440, men formuleringen af artiklen er identisk.

Hvad burde man gøre i den her sag? Man burde fra flertallet i Folketingets side stå fast, altså stå fast på, at vi ikke mener, at EU skal bestemme og indføre det her snusforbud i Danmark; satse på, at danske vælgere udskifter den siddende regering i løbet af året – det er der dog en del, der tyder på vil ske, heldigvis – og efter valget sende en skrivelse til Kommissionen, hvori den ny regering skriver, at de skal se bort fra det tidligere skrevne fra den på det tidspunkt tidligere regering, der i øvrigt heller ikke på daværende tidspunkt var i overensstemmelse med et flertal i Folketinget.

Det er jo faktisk en skandaløs opførsel, der har været fra den siddende regerings side. Man kan selvfølgelig sige, at ministeren ikke længere er medlem af regeringen, men dog nu alligevel medlem af et regeringsparti.

Det her er jo et klassisk eksempel på, hvorfor de såkaldte EU-positive partier, som jo i virkeligheden ikke er EU-positive, men bare er begejstrede for at tage imod ordrer fra Bruxelles, fik en syngende lussing i stort set samtlige lande ved europaparlamentsvalget i sommer. Det er jo præcis på grund af den opførsel, vi har set i den her sag. Det er præcis på grund af den servilitet, der er over for Bruxelles.

Vi bør gå i en anden retning, hvor landene får mere indflydelse, og hvor EU blander sig mindre. Og hvis vi skal komme i den retning, tror jeg ikke, at vi skal vente på, der sker noget spændende fra EU's side. Jeg tror, vi skal sørge for at gøre noget selv. Jeg tror, at vi og andre lande skal udfordre Kommissionen noget mere, end vi har gjort.

Man kan jo forestille sig, at grunden til, at vi har mistet flertallet, er, fordi Venstre er lige så optimistiske omkring folketingsvalget, som vi er i Liberal Alliance, og derfor ikke gider at have et nederlag ved EU-domstolen, når man forhåbentlig har overtaget regeringsmagten i løbet af nogle måneder. Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har holdt ved. Jeg synes, det er ærgerligt, at Venstre ikke har holdt ved, og jeg synes, det er ærgerligt, at regeringen ikke har levet op til det, som et flertal i Folketinget ønskede. Jeg synes, det er ærgerligt, at Kommissionen bare kommer og giver ordrer i stedet for at interessere sig for, hvad der sker i de enkelte lande.

Men nuvel, det her skal nok bære ved til den skepsis, der er i befolkningen. Det skal nok være en lille pind på det bål, der gør, at det sandsynligvis bliver et nej, når vi holder folkeafstemning i 2016. Det kan vi jo så i hvert fald fra Liberal Alliance og andres side glæde os over, altså at vi jo så har fået lidt hjælp fra S, R og V i den sag. Det skal vi nok tage med. Men jeg synes, det er ærgerligt for de danskere, det går ud over i deres konkrete hverdag, og som nu ikke kan købe deres produkter lovligt.

Når jeg siger det på den måde, er det meget bevidst, for de kommer jo til at købe produktet alligevel. Vi ved det jo godt alle sammen. Det vil blive solgt og være fuldstændig lige så udbredt, som det hidtil har været. For det snus, der er forbudt i portionsposer, kan man jo købe, jeg havde nær sagt ethvert sted. Jeg synes faktisk, at man nærmest efterhånden ikke kan være et sted, hvor folk ikke tager de der runde bøtter frem og bruger det der portionssnus, selv om det er ulovligt at sælge i Danmark. Det kan man købe overalt i København. Det kan man gøre i Aarhus. Det kan man gøre i resten af landet. Det vil man også kunne gøre ud fra det her.

Så man kriminaliserer altså også almindelige mennesker, som fornuftigvis vil finde løsninger. Det er jo det, folk gør, når vi går amok herinde og træffer tåbelige beslutninger. Så finder fornuftige mennesker fornuftige løsninger ude i det ganske land. Så danskerne vil sandsynligvis ikke ændre adfærd, men så har S, R og V endnu en gang gjort EU til grin, og det er da fint med os.

Tak til ordføreren. Til sidst er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Lars Barfoed.

Da Det Konservative Folkepartis ordfører i den her sag, hr. Daniel Rugholm, ikke kan være til stede, har jeg lovet at fremføre partiets synspunkter i sagen i stedet. Det skal jeg så gøre.

Det er jo egentlig en underlig sag, for man skulle tro, at den handlede om snus. Det gør den sådan set også, for det er jo det, man vil forbyde – altså at der sælges snus overhovedet i Danmark. Det kan man jo have mange meninger om. Det er lidt underligt, for der er jo mange usunde ting, som man godt må sælge, derunder cigaretter, men noget, der så er mindre usundt, nemlig snus, skal man ikke have lov til at sælge. Det kunne man have en interessant sundhedspolitisk debat om, men den debat, vi har her, er lige så meget en EU-politisk debat.

Det handler om, hvorvidt EU skal regulere, om man kan sælge sådan et produkt som snus, der fylder meget, meget lidt på markedet. Kan EU og skal EU kunne forbyde, at nogen sælger det i detailleddet i Danmark?

Det mener vi i Det Konservative Folkeparti ikke bør være EU-reguleret, allerede på grund af nærhedsprincippet burde det ikke være EU-reguleret. Men hvis det var en fastslået kendsgerning, at sådan er det, så måtte vi bøje os for det, ligesom der kan være andre sager, hvor vi må bøje os i sidste ende for, at der er vedtaget noget i EU. Vi kan ikke være enige i alt, hvad der bliver vedtaget, men så må vi rette os ind i forhold til det. Men her har vi jo ikke fået fastslået, om det nu er gældende ret.

I Danmark var det sådan, at vi havde en praksis omkring salg af snus i 20 år, uden det blev anfægtet af EU, selv om der var et direktiv fra EU's side, et tobaksdirektiv, men pludselig finder man ud af, at vi handler i strid med EU-retten. Det påstår Kommissionen. Vi er så nogle, der mener, at der er gode juridiske argumenter for at sige, at det ikke er i strid med EU-retten, at vi har den praksis for salg af snus i Danmark, som vi har haft indtil nu. Derfor har vi ønsket den sag prøvet ved EU-Domstolen.

Man må så sige, at regeringen ikke har været særlig loyal over for den beslutning, eftersom regeringen godt nok er gået ind i en retssag, men er startet med at lægge sig fladt ned og sige til EU-Kommissionen, at man sådan set giver EU-Kommissionen ret. Det er jo et problem! Ikke desto mindre må vi i Det Konservative Folkeparti tage konsekvensen af, at vores synspunkt er, at denne sag ikke har været prøvet juridisk, den burde prøves ved EU-Domstolen, og så må vi se, hvad Domstolen siger, og så må vi naturligvis rette ind, hvis en afgørelse går os imod.

Men på det grundlag kan vi altså ikke medvirke til, at vi nu bare skal rette ind uden en retssag og vedtage det her. Derfor er Det Konservative Folkeparti imod forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for sundhed og forebyggelse.

Tak for bemærkningerne og debatten i dag. Sagen drejer sig om, at vi fra dansk side skal leve op til vores EU-retlige forpligtelser; at vi skal implementere og ikke har implementeret tobaksvaredirektivet korrekt i den danske lovgivning, fordi vi tillader salg af løs snus. Det retter vi nu op på. Det er i det lille lands interesse at overholde spillereglerne, for det er den eneste måde, hvorpå vi kan insistere på, at de andre, der indgår i fællesskabet, selvfølgelig også skal overholde de fællesskabsregler, der er.

Jeg noterer mig, at der er et flertal i Folketinget bestående af regeringen og SF og Venstre for det lovforslag, som der ligger nu, som betyder, at vi kommer i overensstemmelse med den EU-regulering, der er, og det er jeg tilfreds med.

Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger. Det var jo meget kort. Der er måske nogle, der er klar til at skulle hjem.

Vi har i hvert fald ikke mere at forhandle nu. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.