Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 114:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed. (Gennemførelse af solvens II- og omnibus II-direktivet).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 21.01.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Kim Andersen som Venstres ordfører, der står her på papiret. Hvis ikke hr. Kim Andersen er her, går vi til den socialdemokratiske ordfører, hr. Thomas Jensen.

Tak, formand. Forsikring er helt afgørende for borgernes og hele samfundets tryghed. Der skal ikke eksperimenteres med borgernes tryghed, og derfor er det vigtigt, at vi har solide forsikringsselskaber.

I dag behandler vi et forslag til lov om ændring af finansiel virksomhed. Lovforslaget er implementering af solvens II- og omnibus II-direktiverne. Formålet med lovændringen er at give bedre beskyttelse til folk, der har forsikret sig. Samtidig sikrer vi en bedre finansiel stabilitet. Det gør vi, fordi man skal kunne være absolut sikker på, at det selskab, som man har tegnet forsikring i, stadig er der, hvis man får brug for det.

De seneste år har vi desværre set store udsving på aktiemarkederne, og det giver udfordringer for virksomheder, herunder forsikringsselskaberne. Især for forsikringsselskaberne har det vist sig nødvendigt med en mere effektiv kapitalstyring. Med solvens II-direktivet søger vi at harmonisere de krav, der bliver stillet til forsikringsselskaberne i hele EU. På den måde ligestiller og forbedrer vi konkurrencevilkårene i hele EU.

Med den her lov giver vi også forbrugerne en bedre beskyttelse. Det gør vi ved at indføre risikobaserede kapitalkrav, og det betyder, at forsikringsselskaberne konkret skal tage stilling til de risici, som de har, og tilrettelægge deres økonomi i henhold hertil. På den måde sikrer vi, at de er i stand til at overholde det, som de har lovet kunderne.

Med de nye krav til forsikringsselskaberne sikres en mere effektiv regulering. Dermed også sagt, at forsikringsselskaber ikke skal belastes unødigt. Derfor deles forsikringsselskaberne op en gruppe 1 og en gruppe 2. Vi går ikke på kompromis med beskyttelsen af forsikringstagerne, men vi lader gruppe 2 fungere efter enklere regler for ikke at bebyrde dem unødigt.

Vi udvider også kravene til god selskabsledelse. Fremover er det ikke kun bestyrelsen, der skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet. Vi udvider det også til, at nøglepersoner i virksomheden skal vurderes.

I høringssvarene har jeg især lagt mærke til, at Forsikring & Pension er positiv over for lovforslaget, og jeg synes det er godt at høre, at netop de med deres medlemmer, der bliver direkte berørt af det her, er positive.

Afsluttende vil jeg sige, at det er afgørende, at vi som borgere kan forsikre os mod mange af de risici, som vi står over for i vores liv. Det skaber tryghed for den enkelte at vide, at der er stor hjælp at hente, hvis ulykken skulle ramme. Socialdemokraterne arbejder for, at vi har en solid forsikringsbranche, der kan understøtte vores borgere og samfund, og det her lovforslag støtter op omkring det. Derfor kan Socialdemokraterne selvfølgelig støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er hr. Kim Andersen kommet, så tager vi Venstres ordfører nu.

Ja, så er vi i gang med første behandling af L 114, som jo er en gennemførelse af to direktiver, solvens II- og omnibus II-direktivet, i dansk lovgivning. Det er så endnu en gang, kan man sige, en ændring af lov om finansiel virksomhed. Det er ikke mange dage siden, vi havde en anden lovbehandling her i Folketinget, som også vedrørte den lov, og der kom jeg med et lille hjertesuk om, om det nu ikke snart var ved at være tid til at få en pause og lade tingene bundfælde sig og lade folk ude i den virkelige verden få en chance for at komme til at sætte sig ind i alle de reguleringer, vi foretager.

Men ret skal jo være ret, det her er jo ikke de finansielle virksomheder sådan i traditionel forstand. Det drejer sig om, at det er forsikringsselskaberne, vi skal regulere. Det er klart, at der også er nogle eftervirkninger af den finansielle krise for forsikringsselskaberne. Dels er de investeringsgoder, de selskaber normalt betjener sig af, jo blevet mere volatile, som det udtrykkes i det sprog, end traditionelt, og endelig er der det faktum, at de fleste af os jo heldigvis lever længere. Derfor er der en større afdækning at tage højde for, og det skal naturligvis afspejle sig i de rammevilkår, som vi giver forsikringsselskaberne.

Vi er derfor positive over for forslaget her fra erhvervs- og vækstministeren, som jo drejer sig om at dele forsikringsselskaberne op og introducere de nye kapitalkrav i henholdsvis gruppe 1 og gruppe 2 og derudover en lang, lang række mere specifikke krav til myndighedshensyn, til åbenhed og til god selskabsledelse osv. Vi er for så vidt, når alt dette er sagt, tilfredse med, at vi nu på EU-plan er nået til enighed om det her direktiv, for med henholdsvis solvens II- og omnibus II-direktivet kommer der nogle skærpede, men også ens kapitalkrav til forsikringsselskaberne, og der kommer øget fokus på, at disse selskaber har en god selskabsledelse. Endelig ændres, som jeg antydede før, investeringsreglerne for forsikringsselskaberne, så man fremover skal demonstrere, hvad man måske kunne kalde for rettidig omhu over for selskabets kunder og de risici, der er ved selskabets valgte investeringer.

Vi er i Venstre med på det, fordi man ikke alene her tager højde for finanskrisens skadelige virkninger, men også, som jeg nævnte, at den gennemsnitlige levealder stiger, og det skal naturligvis afspejle sig i de investeringer, der foretages, og i de pensioner, der skal afdækkes. Den længere levetid har også den konkrete betydning, at investeringerne som oftest vil løbe over længere tid, og afkastet vil skulle strække sig over en længere årrække. Derfor er det jo fornuftigt, at den demografiske udvikling også afspejler sig i de krav, vi stiller til forsikringsselskabernes risikostyring og risikovilje.

Vi noterer os også de præmisser, der er sat op for finansieringen af lovforslaget. Vi mener, det er rimeligt og korrekt, at sektoren selv bidrager økonomisk til gennemførelsen af regelsættet. Det er jo trods alt regelsæt, som, når alt kommer til alt, styrker sektoren og dermed også kommer sektoren til gode. Vi har dog en forventning om, at Finanstilsynet og Erhvervs- og Vækstministeriet er i tæt dialog om gennemførelsen af de store it-mæssige forbedringer, som vi kan forstå af forslaget er en konsekvens. Så vil jeg også gerne notere, at det jo er fint og i alles interesse, at vi her får ensartede regler på EU-plan.

Til sidst vil jeg gerne bede om, som jeg også bad om forleden dag, om ministeren vil foranledige, at vi får et notat oversendt til udvalgsarbejdet om, hvad der måtte adskille sig her i lovforslaget i forhold til de omtalte to direktiver. Vi er i Venstre meget optaget af, at vi implementerer så EU-direktivnært, som det udtrykkes, som det nu kan lade sig gøre, og derfor vil jeg gerne bede om, at vi kan få lavet sådan et notat, der viser, om det så også er tilfældet i den her sammenhæng, eller om der er særlige ting, der har skullet tages højde for, eller man har ønsket at tage højde for, i forbindelse med lovforslaget, i hvert fald sammenlignet med de to direktivforslag.

Så langt, så godt. Vi er positive over for forslaget og går så konstruktivt ind i behandlingen i udvalget.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Det lovforslag, som vi her behandler, er jo, som andre har sagt før mig, et lovforslag, som er kommet til veje på baggrund af to forskellige EU-direktiver.

Solvens II-direktivet er faktisk et direktiv, som blev udvalgsbehandlet i Folketingets Europaudvalg tilbage i 2008. Man kan jo sige, at det er mange år, man skal tilbage i tiden for at finde den her tilkendegivelse fra Folketingets Europaudvalg om, at de kan støtte et direktiv, når man så nu her så mange år efter skal ind at kigge på det lovmæssige og på nogle ændringer i forhold til det direktiv, som er skitseret.

Som et appendiks kom der så omnibus II-direktivet, som jo også er en del af det her lovforslag, og som end ikke har været forelagt Europaudvalget, og derfor har der ikke været en diskussion eller en forhandling om et eventuelt forhandlingsmandat med hensyn til dette direktiv.

Der synes vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti, det grundlæggende er en forkert måde, en dårlig præmis, når der findes EU-direktiver, som her kommer ind i dansk lovgivning som direktiver, og man siger, at nu skal vi have de her ting implementeret, og det så faktisk er en sag, som ikke har været udvalgsmæssigt behandlet i Europaudvalget. Det er nu ikke noget nyt, det er også noget, som foregår andre gange. Der findes jo også eksempler på, at en minister vurderer, at det ikke er nødvendig at bede om at få det behandlet i Europaudvalget, og der er også en masse eksempler på, at det jo bliver gennemført via såkaldte EU-forordninger, hvor man sådan set med straksgældende praksis kan indføre EU-regler i dansk praksislovgivning.

Jeg vil tillade mig at problematisere det lidt i forhold til det her forslag, for som sagt er det jo helt tilbage i 2008, man har givet mandatet til solvens II-direktivet.

Hvis man går ind og kigger på processen, ser man, at det jo er en ret omfangsrig dokumentation, der ligger til grund for det her lovforslag, og jeg har sådan tilladt mig at gå ind og kigge lidt på de enkelte dele. Hvis man kigger i § 126 e, stk. 4, på side 5 i det af ministeren fremsendte lovudkast, står der følgende at læse, og jeg er nødt til at læse det ganske langsomt op, så jeg skal beklage, at det tager lidt tid:

»Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport om solvens og finansiel situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. § 283, angive den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk. 2 eller 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, samt på størrelsen af det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet og det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.«

Det var bare lige for at give et eksempel på noget af det, der står i det lovforslag, som vi behandler det, det var bare lige stk. 4, og så har vi jo et lovforslag, som indeholder et hav af andre præmisser. Vi er jo som folkevalgte en form for lægdommere, vi skal tage udgangspunkt i lovgivningen, vi skal tage udgangspunkt i, hvad der er sund fornuft. Vi skal ikke tage udgangspunkt i kancellisprog eller embedsmandssprog eller rene djøf-skriverier. Men det, jeg læste op her, og det tror jeg også at ministeren vil anerkende, var ikke dansk, det var bare én lang sætning uden punktummer, som vi så nu skal tage stilling til her i Folketinget, og der synes jeg måske, det kunne være interessant, hvis vi i hvert fald fik synliggjort lidt bedre, hvad det egentlig er, der konkret ligger i forslaget. For det siger næsten sig selv, at vi som ikkejurister og ikkeøkonomer, men folkevalgte, ikke alle har lige stor mulighed for at gennemlæse og forstå en sådan skriftlig fremsættelse, som der her gør sig gældende.

Jeg synes selvfølgelig også, specielt i forhold til omnibus II-direktivet, for at vende tilbage til det, at det jo så er et, som netop er kommet igennem uden et forhandlingsmandat fra Europaudvalget, og det er faktisk et direktiv, som giver øgede beføjelser til den europæiske tilsynsmyndighed vedrørende kontrol af danske værdipapirer og kontrol af arbejdsmarkedspensioner i Danmark. Det vil jeg gerne have at vi også rent udvalgsmæssigt får stillet nogle spørgsmål om, set i forhold til hvor stor en del af det her der vil få virkning med hensyn til vores danske arbejdsmarkedspensioner og vores lov om værdipapirhandel i Danmark, set i forhold til den fleksibilitet, som vi jo i hvert fald har haft indtil nu, og som har været kendetegnet ved, at vi her i Folketinget har kunnet lave både bankpakker og alt muligt andet for at højne og styrke troværdigheden i den danske finanssektor i almindelighed.

Så jeg synes, vi skal have de ting belyst, inden vi sådan formelt kan sige ja fra Dansk Folkepartis side. Vi synes, det er et meget omfangsrigt lovforslag, vi synes, det er et lovforslag, som indeholder mange forskellige ting, og vi synes også, at det er skrevet i et sprog, som ikke er særlig forståeligt, for at sige det ligeud, og der synes vi måske man skal prøve at lægge sig i selen for at gøre det bedre en anden gang. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Ida Auken som radikal ordfører.

Jeg vil sådan set gerne medgive Dansk Folkepartis ordfører, at det er et stort og komplekst lovforslag, vi behandler i dag, og det implementerer jo ikke mindre end to EU-direktiver, nemlig solvens II- og omnibus II-direktiverne. Det er jo nogle gange sådan med europæisk lovgivning, at for at den kan dække alle lande, bliver den meget teknisk og meget omfangsrig.

Men det er jo sådan set også en vigtig pointe, at vi får ensartede regler i Europa. Det er godt for konkurrenceevnen og for den danske forsikringsbranche – som jo er temmelig reguleret – at der kommer til at være tilsvarende krav andre steder.

For Radikale Venstre har det været vigtigt at finde det rigtige snit mellem at sikre forbrugerne og sikre forsikringsselskabernes levedygtighed uden at fordyre det at få en forsikring yderligere. Det er en balance, der i sig selv hele tiden er vanskelig, og som man skal være meget fokuseret på.

Som vi ser det indeholder lovforslaget fire ting, der er afgørende.

Det er bl.a. muligheden for at styrke forsikringsselskabernes konkurrenceevne og finansielle stabilitet, ved at der kan stilles krav til effektiv kapitalstyring.

Det er desuden en øget forbrugerbeskyttelse, ved at det bl.a. gøres helt klart, at Finanstilsynet har til opgave at passe på forbrugernes interesser, når de fører tilsyn med forsikringsselskaberne. Ved at se på sammenhængen mellem kapitalkrav og de risici, selskaberne tager, sikres det, at selskaberne kan opfylde det, de faktisk har lovet kunderne.

Derudover opdeles forsikringsselskaberne i to grupper, gruppe 1 og gruppe 2, og det er jo netop for at kunne stille forskelligartede krav. Gruppe 1 skal leve op til alting, og gruppe 2 skal så leve op til mere forenklede nationale regler.

Endelig sørges der for, at der til gruppe 1-selskaberne stilles yderligere krav til ikke bare bestyrelse og direktion, men også til enkelte nøglepersoners viden, kompetencer og erfaring for simpelt hen at sikre, at de selskaber bliver ledet bedst muligt.

Alt i alt kan Radikale Venstre støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Sanne Rubinke som SF's ordfører.

Tak. Jeg skal sige, at jeg står her på vegne af hr. Steen Gade, som desværre ikke kan være til stede. Jeg skal så her fremføre SF's overordnede synspunkter om gennemførelse af L 114.

For SF er det helt afgørende, at vi som samfund gør alt, hvad vi kan, for ikke at komme ud i voldsom økonomisk uføre med spekulation og bobler, som vi har set med finanskrisen og ikke mindst, da boblerne bristede. Vi lærte bl.a., at samfundet må stille helt anderledes og skrappere krav til hele den finansielle sektor. Der er brug for en effektiv kapitalstyring. Det forslag, vi her behandler, er en del af den opfølgning, nu på forsikringsområdet.

SF støtter derfor helt overordnet lovforslaget, der i dansk lovgivning gennemfører de direktiver på området, som vi har vedtaget i fællesskab i EU. Dermed beskyttes forsikringstagerne bedre, og vi styrker den finansielle stabilitet. Det betyder en yderligere styrkelse af Finanstilsynet, en styrkelse, som SF længe har været overbevist om er nødvendig. Vi er også villige til at være med til at finde de ressourcer, det kræver, for at tilsynsvirksomheden kan blive så effektiv som overhovedet mulig.

Forsikringsselskaberne deles i to grupper, hvor direktivet fuldt ud gennemføres for den ene gruppe, mens den anden gruppe består af små nationale forsikringsselskaber, der ikke er omfattet af EU-direktivet. Men også her mener vi, at der er brug for forbedringer. Vi støtter derfor grundlæggende også op om den del, men vi vil i udvalgsarbejdet selvfølgelig kigge nærmere på de konkrete forslag til skærpelser for at vurdere, om der er tale om tilstrækkelige forbedringer, idet vi går ud fra, at der ikke er tale om lempelser i forhold til dagens tilstand.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Det her er jo et lovforslag, der er i hvert fald i alt væsentligt er skrevet med ført hånd, for det er EU-direktiver, der implementeres, og hvis ikke vi implementerer dem, gælder de alligevel. Det viser lidt om det demokratiske problem, vi har, nemlig at lovgivningen langt hen ad vejen på det her område, men også andre områder, gennemføres sådan, at hvis der sker en drøftelse, så sker den i Europaudvalget, og allerede der bliver det så i virkeligheden besluttet, om Danmark støtter eller ikke støtter det. Nogle gange bliver det ikke engang besluttet. Der er det bare regeringen, der siger, at det støtter vi, og så glider det igennem nede i EU, og så er det på et eller andet tidspunkt gældende lov, uden det på noget tidspunkt har været til debat her i Folketingssalen. Der er altså et grundlæggende problem: Vi godt kan have en debat i dag, men alle og enhver ved, hvordan den debat ender, nemlig med en vedtagelse, fordi det allerede er vedtaget i EU på en måde, der er bindende for Danmark.

Jeg vil sige – og det har også lige været fremme nu – om Europaudvalgets rolle i alle de her processer, at det lyder vældig fint, at vi i Danmark, hvilket vi nogle gange praler med ude i verden, sørme har et parlamentarisk kontrolapparat i Europaudvalget, som tager stilling til tingene, inden regeringen afgiver mandat nede i EU. Jeg har selv siddet i Europaudvalget en del år, og jeg må sige, at det nok kan overdrives lidt, hvor meget parlamentarisk kontrol der er via Europaudvalget.

Vi har tidligere fra Enhedslistens side foreslået, at det, i hvert fald når vi har større sager – og det er det her jo i virkeligheden – så bør starte med en debat i Folketingssalen, og at det mandat, regeringen gerne vil have, formuleres i form af et beslutningsforslag, og at vi så tager stilling til beslutningsforslaget, med hensyn til hvad den danske regering arbejder for i EU på det område, f.eks. som her mere kontrol med den finansielle sektor, herunder forsikringsselskaber.

Så kunne vi få debatten på et tidspunkt, hvor resultatet ikke var kendt, men hvor vi gik ind i en aktiv proces om, hvordan vi synes tingene skulle se ud. Hvordan det så ender, er jo vanskeligt at sige, for når nu vi er med medlem af den forening, der hedder EU, så ved vi jo godt, at der er nogle spilleregler, der er meget vanskelige at lave om på. Det er en af grundene til, at vi er så skeptiske over for EU-samarbejdets nuværende udformning. Vi går jo ind for europæisk samarbejde, men ikke i den udemokratiske form, det har i dag via Europa-Kommissionen osv.

Så igen vil vi sige, at alle vigtige forslag skal starte i Folketingssalen, og så kan det være, at vi får en teknisk proces, og så kan det også godt være, at det er Europaudvalget, der til sidst ligesom siger: Vi er kommet så og så langt i forhold til Folketingets udtrykte mening. Men der har i hvert fald været en debat, og der har været en debat på nogle klare præmisser for, hvad vi går efter.

Man kan tage en af de ting, som Forsikring & Pension peger på i høringssvarene, nemlig at der bliver flyttet kontrolmyndighed fra Danmark, nemlig Finanstilsynet, og til EU-kontrolmyndigheder.

Man bruger i øvrigt også den argumentation, at det er vigtigt med ensartede regler. Jamen er det nu sikkert, at det er vigtigt med ensartede regler? Er det nu sikkert, at det er vigtigt, at det er én myndighed i EU, der tager stilling til alle landes forhold i den her slags sager? Det tror jeg ikke nogen herinde vil mene, hvis I bliver spurgt helt ærligt. For det danske pensionssystem og de danske forsikringer er opbygget på en helt anderledes måde end i de fleste andre lande i Europa, og derfor burde vi i højere grad sige, at det her vil vi gerne selv kontrollere, så vi er sikre på, at det er den danske virkelighed og den danske befolknings ønsker, der bliver tilgodeset, og ikke i et eller andet, der måske er tilpasset et helt andet land i EU. Det forekommer ikke særlig rimeligt og velargumenteret, at man kan sige, at en sag er så vigtig, at den skal bedømmes ud fra ensartede kriterier, når landene er så forskellige, som tilfældet er.

Jeg vil bare til sidst sige, at vi gerne vil stille et spørgsmål lidt i forlængelse af det spørgsmål, der kom fra Venstre, nemlig: I hvilket omfang er det her så en mekanisk gennemførelse af direktiverne, og hvilket omfang vil der være frihedsgrader, så Folketinget er i stand til at sige, at det vil man gerne have på en anderledes måde end EU-direktiverne? Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi skal stille spørgsmål på den måde, men det er jo desværre det, der er spillereglerne i EU.

Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Som flere af de andre ordførere har været inde på, er der tale om et ganske kompliceret lovforslag, nemlig implementeringen af solvens II- og omnibus II-direktivet i dansk lovgivning. Der er tale om et europæisk regelsæt, som sigter mod at få skabt fælles regler inden for EU i forsikringsbranchen, og samtidig ønsker man at forbedre forsikringsselskabernes risikostyring. Den underliggende tanke er her, at der skal skabes bedre sammenhæng mellem den risiko, som virksomheden påtager sig, og det kapitalkrav, som virksomheden har. Begrundelsen er, at i dag afhænger kapitalkravet til et forsikringsselskab ikke af, hvor risikable forsikringer selskabet sælger. Det bliver så ændret med det her direktiv, hvor man så prøver at skabe en direkte sammenhæng mellem risiko og kapitalkrav.

Som andre ordførere har været inde på, er der tale om et ganske stort lovforslag, som ligger på ryggen af andre lovforslag inden for det finansielle område. Når man fremsætter sådan nogle lovforslag, gør man det jo altid med de bedste intentioner. Her bliver der så sagt, at det er for at beskytte forsikringstagerne, og hvem kunne være uenig i, at forsikringstagerne skal beskyttes? Men man får det også til at lyde, som om den her regulering er omkostningsfri. Men det er den selvfølgelig ikke – der er jo ikke noget, der er uden omkostninger. Der vil jeg henholde mig til høringssvarene fra Forsikring & Pension, som skriver, at de administrative omkostninger er enorme og ikke belyst. Man skal jo huske på, at når man laver en så omfattende regulering, som man gør her, og også på andre områder, har det omkostninger for forsikringstagerne.

Som der står i høringssvaret, indeholder lov om finansiel virksomhed inden lovændringerne, som vi her behandler, 438 paragraffer. Solvens II-lovforslaget forventes suppleret med en forordning samt i omegnen af 75 delegerede retsakter. Nogle retsakter forventes implementeret via ændring af ca. 15 underliggende bekendtgørelser. Det er bare for at illustrere, at det her er meget kompliceret stof, som kommer til at medføre øgede omkostninger for borgerne i det her samfund. Det kan der ikke være nogen som helst tvivl om.

Vi har en del spørgsmål til det her, bl.a. på baggrund af det høringssvar, som Forsikring & Pension har indgivet, og dem vil vi stille, og vi vil selvfølgelig se på de svar, der bliver givet, før vi kan tage endelig stilling til det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Vi er positive over for forslaget, som jo implementerer to, må man sige ret tekniske direktiver, nemlig solvens II-direktivet og omnibus II-direktivet. Det vil være med til at øge konkurrenceevnen for nationale forsikringsselskaber, og det vil også øge beskyttelsen af forsikringstagerne, også set i lyset af den demografiske udvikling, der sker i øjeblikket i hele Nordeuropa. Så der er en masse positive effekter af det her.

Når man læser høringssvarene, ser man, at det, der sådan går igen, og det var den sidste ordfører også inde på, er, at der er en vis diskrepans mellem det, man fra branchens side forventer af administrative udfordringer med forslaget, og det, som der står i lovforslagets bemærkninger og i svaret i høringsudkastet. Fra branchens side mener man i hvert fald, at det her vil betyde kolossale administrative udfordringer, mens det fra administrationens side bagatelliseres lidt.

Det må vi jo dyrke, og jeg er helt sikker på, at ministeren selv vil være opmærksom på, at det skal foregå så nemt som muligt og administrativt være til mindst muligt besvær for branchen. Men jeg synes alligevel, at der er grund til at hejse det halvgule flag, når nu branchen opponerer så kraftigt imod den administration, der ligger bag det her.

Men grundlæggende kan vi fra konservativ side sagtens støtte substansen, og vi vil stemme ja til forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Jeg vil takke mange gange for opbakningen fra et flertal i Folketinget til at få vedtaget forslaget. Som det rigtigt er blevet bemærket af en række af ordførerne, har forslaget et mangesidet formål. Det har et formål om, at vi skal styrke forsikringsselskabernes internationale konkurrenceevne, og om, at vi skal understøtte den finansielle stabilitet.

Lad mig her måske lige dvæle lidt ved, at det jo heldigvis var sådan i forbindelse med den store finansielle krise, som vi fik i verden, at forsikringsselskaberne ikke i samme omfang som pengeinstitutterne kom i akut store vanskeligheder. Men det er jo ikke sikkert, at de i al fremtid vil kunne undgå det, og det, der sker i forbindelse med de direktiver, som nu bliver omsat til dansk lov, og i forbindelse med de initiativer, der er taget her, er jo med rettidig omhu at sørge for, at forsikringsselskaberne aldrig ender i den situation – deraf også et krav omkring kapital og i det hele taget til, hvilket grundlag den finansielle stabilitet skal hvile på. Så det, vi foretager os, er sund fornuft. Det er sund fornuft at beskytte forbrugerne.

Der er jo jævnligt og ofte kritik i forhold til gennemskuelighed, retssikkerhed og andet i forbindelse med forsikringsområdet. Det gøres nu endnu klarere og endnu bedre. Så gør vi os også den ulejlighed at sørge for at differentiere de krav, vi stiller, alt afhængig af hvilken størrelse selskaberne har. Sidst, men ikke mindst, stiller vi også krav til, hvem det er, der skal lede selskaberne, sådan at vi sikrer, at det er folk, der har bare et minimum af indsigt i, hvad det er, de foretager sig, der sidder i de her bestyrelser rundtomkring. Det er også sund fornuft. Derfor er det alt sammen udtryk for, synes jeg, at både EU og også regeringen i Danmark udviser rettidig omhu på det her område.

Der har så været nogle ordførere, der har stillet en række spørgsmål. Jeg bemærker, at det er konstruktive og gode spørgsmål fra Venstre. De vil blive besvaret. Det er sådan, at vi har forsøgt at omsætte det så direktivnært som overhovedet muligt, men der kommer selvfølgelig et notat om det. Jeg bemærker også, at det er konstruktive spørgsmål fra Konservative: Er der nu unødige administrative bivirkninger ved det her? Og den konservative ordfører har ret i, at det, som regeringen vil efterstræbe, er, at der er så lidt administrativt bøvl som muligt i forbindelse med det her.

Dansk Folkepartis ordfører læste jo en meget spændende sætning op om kapitalkravene – jeg tror, at det var det, vi var inde på her – stabling af kapital og kvaliteten af den kapital, der ligger til grund for forsikringsselskaberne. Det er jo rigtigt. Det kan man godt læse op, og man vil formentlig kunne finde masser af passager rundtomkring, som er tør og kedelig læsning. Men jeg må desværre skuffe ordføreren ved at sige, at sådan en type lovgivning som den her vil aldrig nogen sinde bliver festlig læsning. Det er heller ikke sådan, at det er lovgivning, der er møntet på menigmand, sådan at man kan sætte sig ned og orientere sig, hvis man skal tegne forsikringer eller i det hele taget have et forhold til sit forsikringsselskab. Det her er jo rettet meget specifikt mod hele den finansielle branche, herunder forsikringsbranchen, med hensyn til hvilke krav man meget nøje og teknisk stiller. Det her er og forbliver teknisk, og det er der ikke så meget at gøre ved. Sådan er lovgivningen i øvrigt også på en lang række af det øvrige finansielle område.

Det, at vi er meget omhyggelige og meget omstændelige med at få beskrevet de her ting, er jo ikke et tilfælde, for i det omfang, at vi har konstateret, at der har været problemer i den finansielle sektor i forbindelse med finanskrisen og andet, har det været de steder, hvor vi ikke har været det grundigt nok igennem, hvor der har været nogle vinduer til, at man lige pludselig har kunnet få lov til at foretage dispositioner, som lige pludselig satte det hele over styr. Derfor er man nødt til at være meget omhyggelig og derfor den her meget tekniske tilgang til det.

Så har jeg indtrykket af, at Enhedslisten som sådan ikke havde så travlt med at orientere sig mod selve forslaget her, men mere var i sådan et mere generelt EU bashing mode, da man var oppe at holde tale. Det er jo også udmærket. Men man skal jo bare ikke forveksle det, at man er utilfreds med lovforslaget og EU, med et spørgsmål om demokrati, for det er vel stadig væk sådan, at uanset hvad Enhedslisten måtte mene, og uanset hvad man synes om EU og andet, er der et flertal for den her type lovgivning. Det vil der også være fremadrettet, uanset hvor meget Enhedslisten trækker det i salen, op af salen, hen i salen, eller hvor man nu trækker det hen. Det er bare, så man ikke misforstår det. Jeg synes sådan set, det er fint, at vi har en god demokratisk debat alle de steder, vi overhovedet kan komme i nærheden af det. Det har jeg ingen som helst problemer med. Men man må bare gøre sig klart, at for et flertal af Folketingets partier, og det er demokrati, at der er et flertal, der kan vedtage tingene, er det sådan, at det her er sund fornuft, og det vil være sådan, at det flertal forhåbentlig består ganske mange år fremover.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det var da en ganske horribel udtalelse, altså at bare fordi der er et flertal, har der også været en demokratisk proces. Det var det, jeg prøvede at sætte spørgsmålstegn ved. For ingen er i tvivl om, at det her bliver vedtaget af et massivt flertal i Folketinget, men har der frem til dette lovforslags behandling været noget, der bare minder om en demokratisk proces? Hvis ministeren måtte mene det, vil jeg sådan set gerne have den beskrevet. Hvor var det egentlig talt, at demokratiet virkede, for demokrati er jo i virkeligheden en diskussion før afgørelsen og ikke efter afgørelsen.

Ministeren.

Nu kan vi jo godt diskutere, hvad demokrati er. Det er der jo forskellige diskussioner om, altså om det er deltagelse i demokrati, eller om det er, at man bare vedtager ting og andet. Men lad det nu ligge.

Men det her har jo været fremført på normal vis via Folketingets Europaudvalg, hvor jeg er sikker på, at Enhedslisten også er troppet op og har stillet en masse spørgsmål, og hvor man har haft muligheder for at få en debat. Man har også haft muligheden for at trække den ned i Erhvervsudvalget, hvor man har kunnet tage en debat om det. Man har haft alle muligheder for at kunne stille spørgsmål til ministeren og andet. Altså, det har jo været de sædvanlige processer, man har kunnet køre igennem.

Spørgsmålet er så bare det, som jeg konstaterede, og som jeg opfattede Enhedslistens ordfører. Det var mere, at Enhedslistens ordfører holdt en lang tirade om, hvor forfærdeligt alt, hvad EU gjorde, var, og at Enhedslisten altid endte med at være i mindretal. Det er selvfølgelig rigtigt, at Enhedslisten altid gør det, men det har bare ikke noget at gøre med, at man eksempelvis er blevet snydt demokratisk set. Det hænger bare sammen med, at man ikke har flertal for sine ting. Det er såmænd bare det, jeg prøver på at præcisere. At der har været en demokratisk debat, det er uangribeligt.

Hr. Frank Aaen.

Nu lænede Enhedslisten sig i virkeligheden meget op af Forsikring & Pension, som ikke er vores helt normale samarbejdspartnere på det her felt, fordi de netop gør opmærksom på, at vigtige kontrolfunktioner med hensyn til pensioner og forsikring flyttes fra Danmark til EU-myndigheder. Det giver dette problem, at EU skal tage stilling ud fra nogle helt generelle betragtninger, som bestemt ikke kan siges at være ensbetydende med det samme som en dansk virkelighed, når vi ser på det.

Så er det, jeg i den forbindelse spørger: Er den flytning af kontrol nu klog, og hvornår blev den egentlig vedtaget reelt i det danske Folketing?

Ministeren.

Så vidt jeg er orienteret, er Forsikring & Pension positive over for forslaget her, så det er jo et godt skridt på vejen til måske også at få Enhedslisten med, hvis det er jeres nye venner.

Men på spørgsmålet om, om det er fornuftigt at flytte suverænitet i et nærmere bestemt omfang et eller andet sted hen, så kommer det jo helt an på, hvilket formål det har, og hvor godt det vil virke. Det er jo det, man så har en debat om i en lang række EU-forhold. Jeg synes, at det på masser af områder giver masser af mening – og god mening for et lille land som Danmark – at have fælles lovgivning, frem for at vi skulle sidde og bokse nationalstat mod nationalstat. Det kan jeg finde masser af gode eksempler på. Der kan være andre steder, hvor jeg mener, at man skal holde pilfingrene væk. I det tilfælde her har det vel være meget åbenlyst og velbeskrevet i forbindelse med de ting, der har været fremlagt for Folketingets Europaudvalg, og i forbindelse med den mulighed, man har haft i Folketingets Erhvervsudvalg, eller hvor man nu har haft mulighed for at rejse det henne. Det har været åbenlyst, at det ville være konsekvensen af forslaget. Så det mener jeg egentlig har været rimelig velbelyst.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jeg noterede mig jo, at ministeren i sin status over forhandlingen indtil videre nævnte, at han gerne ville kvittere for de konstruktive forslag, der var kommet fra henholdsvis Venstre og Konservative. Ministeren nævnte jo så ikke Dansk Folkeparti, og jeg vil sådan set bare gerne høre, om det ikke var konstruktive spørgsmål, der kom. Det er bare et afklarende spørgsmål.

Det, jeg spurgte ind til, var jo, at man med omnibus ll-direktivet giver øgede beføjelser til den europæiske tilsynsmyndighed, som så kan gå ind og diktere i forbindelse med den danske håndtering af lov om værdipapirhandel og af arbejdsmarkedspensioner. Det var sådan et ret faktuelt, konkret spørgsmål, jeg stillede, set i forhold til hvad det vil få af konsekvenser for den danske politik på området. Jeg synes da, at det var et rimelig konstruktivt spørgsmål.

Det andet, jeg spurgte om, synes jeg også var meget konstruktivt, nemlig om ikke ministeren delte vores bekymring over, at spørgsmålet om omnibus ll-direktivet overhovedet ikke har været forholdt og blevet behandlet i Europaudvalget. Altså, jeg synes da, det er meget konstruktivt.

Ministeren siger jo, at hvad angår Enhedslisten, så mangler der noget i forhold til demokrati osv. Men en ting er jo, at man har været i mindretal, men for at vi kan komme i mindretal, kræver det jo, at tingene kommer til behandling, og det har det altså ikke været.

Ministeren.

Jeg skal gerne kvittere for – og jeg mener også – at det var et meget godt, fint og konstruktivt spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med tilsynsmyndighedens funktion i forbindelse med en lang række danske pensionsforhold og andet, og jeg lover, at det skal vi konstruktivt gå ind og besvare i lige præcis den ånd, spørgsmålet er stillet. Så det vil vi meget gerne.

Til det andet spørgsmål om, hvorvidt omnibus ll-direktivet har været en del af Europaudvalgets behandling eller ej, vil jeg sige, at det jo er sket, noget før jeg blev minister, men jeg har prøvet foreløbig at tjekke det, og som det ser ud i øjeblikket – og jeg lovede jo at vende tilbage med et eller andet notat om det – så mener vi faktisk, at det har været omkring Folketingets Europaudvalg af et par omgange. Men vi lover at vende tilbage med et notat om det.

Hans Kristian Skibby.

Tak. Jo, men vi har jo prøvet at spørge i EU-oplysningen, og der har man jo i hvert fald meldt tilbage, at det kun er solvens ll-direktivet, der har været til behandling i 2008, og at omnibus ll-direktivet aldrig har været forelagt Europaudvalget med henblik på forhandlingsmandat. Det er i hvert fald de oplysninger, som vi har fået.

Ministeren.

Jeg skal ikke kunne sige andet, end at jeg jo kun på baggrund af det, der blev stillet spørgsmål om her i salen, har spurgt om det midlertidigt, men jeg har kun fået et midlertidigt svar på det, og ud fra det mener vi, at der faktisk er sket en behandling i såvel 2009 som 2013. Men vi vender tilbage med præcise oplysninger om det.

Så er der en sidste kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Nu er Enhedslisten normalt ikke vores samarbejdspartner. Jeg vil egentlig gerne komme Enhedslisten lidt til undsætning her. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det her lovforslag har været igennem en demokratisk proces, det har det hele vejen igennem, og det tror jeg ikke der er nogen der sætter spørgsmålstegn ved, altså selve processen. Men demokrati handler vel også om mere end processer, og det er vel helt legitimt at problematisere, at der er lovgivning, der er så kompliceret, at det er svært for selv eksperter at forstå den.

Det er helt fint, at lovgivning er kompliceret, og det er helt fint, at man skal bruge rigtig meget tid på at sætte sig ind i og forstå den, men her taler vi altså om lovgivning, der er så kompleks, at selv eksperter, der arbejder med det her til daglig, har problemer med at forstå det alt sammen. Det er sådan, det forholder sig, får man at vide, når man spørger eksperterne selv. Det kan godt udgøre et demokratisk problem.

Det er jo ikke sådan, at lovgivning nødvendigvis skal forstås af laveste fællesnævner, men det må være sådan, også ud fra et demokratisk synspunkt, at lovgivning skal kunne forstås af folk med en rimelig intelligens, og som endda også bruger tid på at sætte sig ind i den. Og jeg vil bare høre, om ikke ministeren er enig i det.

Ministeren.

Jeg er helt enig i, at det her er rimelig kompliceret, og at det også er helt rimeligt, at man kan debattere, hvor kompliceret det er. Det har jeg ingen problemer med. Jeg diskuterede med Enhedslisten, hvorvidt man havde en demokratisk proces eller ej, og det mente jeg faktisk man havde.

Til spørgsmålet om eksperter, og nu er det her målrettet folk, der sidder med kompliceret finansiel lovgivning, må jeg sige, at hvis selv de måtte være i tvivl, findes der både en høringsfase og alle mulige andre opklaringsfaser, hvor Folketinget kan behandle tingene, og hvor vi kan få stillet spørgsmål, sådan at vi kan få afklaret, om der eventuelt er forhold i og omkring lovgivningen, som der måtte være uklarhed omkring. Det gør vi meget, meget gerne og bidrager meget, meget gerne konstruktiv til.

Hr. Joachim B. Olsen.

Men der er slet ikke nogen tvivl om, at regeringen gør det. Det her er ikke nogen kritik af regeringen for, hvorvidt myndighederne står til rådighed, for det gør de. De står til rådighed for folketingsmedlemmer og for parter og interessenter ude i samfundet som f.eks. forsikringsselskaber. Ingen tvivl om det.

Men vi taler stadig væk om lovgivning, som er ekstremt kompleks, og kompleksitet har omkostninger. Når lovgivningen bliver ekstremt kompleks, bliver der nemmere lavet fejl, utilsigtede fejl, og der skal bruges mange timer på at sørge for, at man overholder lovgivningen. Det har omkostninger derude, og det har også nogle demokratiske implikationer, altså det har simpelt hen demokratiske implikationer, når lovgivning bliver ekstremt kompleks. Det har store omkostninger. Det synes jeg bare man bør forholde sig til.

Det er et reelt problem i forbindelse med al lovgivning, og her taler vi om en lovgivning, hvor der, selv om den er møntet på en specifik sektor og det også er i orden, at der er en høj grad af kompleksitet, er tale om en ekstremt høj grad af kompleksitet. Derfor er der også store omkostninger for samfundet og for borgerne. Det ville bare være dejligt, hvis man kunne anerkende, at det her faktisk er noget, der kommer til at fordyre forsikringer for borgerne, fordi det bliver dyrere at have forsikringsselskaber på grund af kompleksiteten.

Ministeren.

Nu tør jeg ikke at lave en nøjagtig opgørelse over, hvor meget dyrere det bliver. Men som jeg prøvede at sige før, så er vi i meget, meget høj grad på det her område, som vi er det på en lang række områder, f.eks. pengeinstitutter og lignende, gået ned i detaljen og har været meget, meget vidt omkring, og det har en grund. Det har den grund, at vi vil undgå, at det går galt en gang til. Det er derfor, vi garderer os med at lave en forholdsvis nøjagtig lovgivning på en lang række områder. Hvis vi bare overlod det til markedet, hvilket vi har prøvet nogle gange, ja, så går det jo nogle gange galt, og når det går galt for markedet, går det ikke kun galt for markedet, så går det også galt for den øvrige befolkning, også dem, som ikke lige er impliceret i forhold til markedet. Det er det, vi gerne vil undgå.

Så det er derfor, at vi laver en meget, meget omhyggelig lovgivning – og ja, det har sine konsekvenser i, at det er tungt at administrere, og at det også er fordyrende. Men hvor meget mere fordyrende det er, i forhold til hvad vi ellers kunne komme ud for, kan man jo så diskutere.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg vil sige tak til ministeren.

Der er fremsat ønske om anden runde. Hr. Frank Aaen til anden runde.

Jeg synes bare, at ministeren undervurderer de ting i processen, vi har prøvet at pege på her. Der bliver henvist til en demokratisk proces, men for en del af direktivets vedkommende har det i hvert fald ikke været sådan, ikke engang i Europaudvalget. Jeg tror, at næsten alle, der har lidt kendskab til og har arbejdet i Europaudvalget, ved, at det ikke er nogen tilfredsstillende demokratisk proces. Det kan godt være, at det formelt er i orden, men langt, langt de fleste ting kommer jo først i Europaudvalget, når de i virkeligheden er afgjort nede i EU. Så kommer ministeren og beder om et mandat. Der kan så komme enkelte spørgsmål, men alle ved jo, at på det tidspunkt er mandatet sådan set bundet – der er altså tale om ført hånd; der kan ikke komme nogen ændringsforslag. Regeringen beder bare om at få lov til at sige ja til det, de har sagt ja til, og det får de så lov til, fordi der er et massivt flertal i Europaudvalget, der støtter EU.

Det her har ikke noget at gøre med, som ministeren antydede, om vi er for eller imod EU. Det er i virkeligheden en problemstilling, der bør interessere hele Folketingssalen, uanset holdningen til EU, altså om den demokratiske proces i forbindelse med de ting, der vedtages i EU, og som i højere eller mindre grad har umiddelbart direkte lovgivningsmæssig virkning i Danmark, er tilfredsstillende. Og jeg tror, de fleste, der bare har haft lidt kendskab til det, ved, at det ikke er tilfredsstillende. Det var jo derfor, jeg kom med det forslag, at alle vigtige sager skal startes med et beslutningsforslag her i Folketingssalen, hvor vi får en debat, før regeringen tager ned og i praksis vedtager, hvad det er, vi skal være med til, i EU. Det er ikke nok at komme med en ansøgning om et mandat, når tingene i realiteten er afgjort. Det er da en reel diskussion.

Så er der det, jeg har spurgt til et par gange, men som ministeren ikke har haft meget lyst til at svare på, og det drejer sig om, at argumentet for, at man flytter tilsynsopgaver fra Danmark til EU, er, at det er en følge af direktiverne – punktum. Men hvornår vedtog vi i Folketinget reelt, at sådan skulle vi ændre tilsynssystemet med pensionskasser i Danmark? Og det er jo ikke kun i forhold til pensionskasserne, som har så stor betydning for os alle sammen, det er den samme debat, vi har om realkreditten, hvor det i høj grad er EU, der bestemmer, hvordan den danske realkredit skal se ud, og hvor vi hele tiden har et slagsmål med EU om, at vi ønsker at bevare den realkredit, som vi har, fordi den både er mere effektiv og på mange måder bedre, end hvad man ser i resten af Europa. Alligevel bliver den i høj grad reguleret ud fra EU-bestemmelser.

Så det er jo en vigtig bred debat, og derfor vil jeg bare sige til ministeren, at vi gerne vil have en konkret gennemgang af, hvordan ministeren mener den demokratiske proces har været om det, vi behandler i dag. Og det ville være meget fint, hvis man i den forbindelse kunne få at vide, præcis hvornår det blev vedtaget, at vi støtter, at tilsynet med danske pensionsselskaber flyttes fra Danmark til EU. Og så vil det være fint, hvis ministeren på et tidspunkt vil forholde sig til det mere principielle i forhold til den måde, vi fører EU-politik på, ud fra et demokratisk synspunkt – ikke ud fra, om man er for eller imod – og om den er tilfredsstillende.

Ministeren.

Det vil måske blive for vidtgående med en debat om den demokratiske arkitektur i og omkring EU-samarbejdet generelt – men alligevel. Det her skal jo ikke stå uimodsagt.

Det er ikke sådan, at man – sådan som ordføreren siger – hver eneste gang bare møder op og så beder om et mandat til at få gennemført det, som i forvejen er vedtaget. Det er jo noget propaganda, som hører hjemme i sådan en eller anden af de der folkeafstemningsdebatter.

Som ordføreren udmærket godt ved, møder vi jo meget ofte op og beder om tidlige forhandlingsmandater til at varetage Danmarks interesser; vi beder om, hvilket mandat vi skal stå på, når vi skal forhandle med de øvrige lande.

Men det er selvfølgelig sådan, at det er Kommissionen, der har initiativret og kan fremsætte en lang række forslag. Og nogle gange kan der blive fremsat forslag, som vi synes er mægtig gode og er rigtig glade for, og andre gange kan der komme noget, som vi synes er mindre godt. Men når vi så skal ind i fællesskabet og have det til at fungere – og det har vi jo valgt som EU-positive partier – må vi jo følge vores forhandlingsmandat og gå ind og søge at få det bedst mulige resultat ud af det. Det sker jo mange gange og ofte til stor, stor tilfredsstillelse for os, og andre gange får vi et resultat, som vi er mindre glade for. Sådan er det at indgå i et fællesskab, og det er jo nu engang sådan, vi har valgt at gå til det.

Som jeg har lovet, vil jeg selvfølgelig også gerne gå tilbage og kigge på, hvilke behandlinger der præcis har været i forbindelse med de forskellige EU-direktiver. Jeg beklager at måtte meddele, at det var, noget før jeg blev minister – jeg tror endda før den her regering kom til – at man behandlede en lang række af de her forslag. Så lang tid har det været undervejs. Men jeg skal meget gerne redegøre – også meget grundigt – for det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jeg vil bare sige tak for det tilsagn, for det kan blive en meget abstrakt diskussion om den demokratiske proces i Europaudvalget og omkring Europaudvalget. Det kunne måske være meget godt at få en meget konkret diskussion om det i forhold til én vigtig sag, herunder ikke bare at beskrive procedurerne, men også at beskrive den konkrete debat, der har været om de to direktiver, vi i virkeligheden taler om i dag.

Ministeren.

Vi skal gerne prøve at afdække, hvilken debat der har været. Debatten er jo noget, som også ordføreren selv kan levere, så derfor gælder det også om at være på dupperne, når den her type debat foregår. Vi har ingen problemer med at få afdækket, hvordan det har været.

Men det er, som om der er blevet rejst en stemning om, at vi har mistet et eller andet i den her forbindelse. Jeg kan ikke se, at vi har mistet noget. Jeg kan kun se, at Danmark entydigt får store fordele ud af det. Der er selvfølgelig den omkostning, som også hr. Joachim B. Olsen nævnte, at nogle fra branchen og andre vil mene, at det er et problem, at man får nogle øgede administrative omkostninger, men det er, som jeg også var inde på før, jo med hensyn til at opfylde det formål, at hele den finansielle sektor, hele den finansielle branche bliver underlagt et mere nøje og skærpet tilsyn, og det synes jeg egentlig kun er rigtig godt formål.

Så jeg kan egentlig ikke se, at vi har mistet noget i forbindelse med det her forslag, men kun at vi har fået noget. Og igen er det et tegn på, at hvis vi har de samme vilkår som alle de andre EU-lande og dermed kan konkurrere på lige grundlag, jo billigere bliver det og jo gladere kan vi være som forsikringskunder og som opsparere, når det handler om pension.

Der er ikke flere spørgsmål. Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.