Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 112 Bilag 5
Offentligt
Fødevareministerens ændringsforslag
til
L 112 forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække
(Justering af reglerne om plantedække m.v.)
Af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,
tiltrådt af {}:
Til § 1
1) Den i
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 18
ændres således:
Ȥ 18.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at
virksomheder skal etablere plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om hvilke afgrødetyper, der kan anvendes
som plantedække og om dyrkning af disse, og på hvor stor en del af virksomhedens
areal plantedække skal etableres og beregningen heraf og fastsætte perioder, hvor
jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.«
[Forenkling]
2) Den i
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 19, stk. 1,
ændres således:
»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte bestemmelser om
særlige ordninger om virkemidler, som den enkelte virksomhed kan vælge som
alternativ til opfyldelse af krav om efterafgrøder fastsat i medfør af § 18.«
[Konsekvensændring]
3) I den i
nr. 1
foreslåede
§ 20
ændres »kapitel 3« til: »reglerne i dette kapitel«.
[Lovteknisk ændring]
Be m æ rkn i n g e r
Til nr. 1
Med forslaget til § 18 videreføres fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med
henblik på effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.
Det er hensigten, at anvende bemyndigelsen til at fastsætte et samlet krav på op til
300.000 ha efterafgrøder på landsplan.
Hermed videreføres det gældende generelle efterafgrødekrav til de af lovens § 3
omfattede virksomheder på henholdsvis 10 og 14 % (op til 240.000 ha
efterafgrøder på landsplan), som bidrag til opfyldelse af målsætningerne i Rådets
direktiv 1991/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod
forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet), og
det bliver muligt at gennemføre den forhøjelse af det generelle efterafgrødekrav til
virksomhederne med 60.000 ha på landsplan, der fremgår af aftalen om Vækstplan
for Fødevarer af 2. april 2014 som bidrag til opfyldelse af målsætninger i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse
af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet).