PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 112 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Institution: NaturErhvervstyrelsen

Enhed/initialer:

Miljø & Biodiversitet/

Sagsnr.:

14-0112-000001

Dato:

11. december 2014

Notat om høringssvar – Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse

af gødning og om plantedække

Baggrund

Ændringen af gødskningsloven implementerer først og fremmest aftalen fra Vækstplan for Fø-

devarer, idet kravet om 140.000 ha efterafgrøder bortfalder og det generelle efterafgrødekrav

til gengæld hæves med 60.000 ha. Dette giver et samlet efterafgrødekrav på 300.000 ha på

landsplan. Hermed er der fulgt op på det aftalte i Vækstplan for Fødevarer.

Siden indførelsen af de første alternativer til efterafgrøder har erhvervet fremsat ønske om

yderligere alternativer, herunder bl.a. braklægning, vedvarende græs, kvælstoffikserende af-

grøder og minivådområder. Erhvervet har ligeledes efterspurgt mere attraktive omregningsfak-

torer mellem virkemidlet og det antal ha efterafgrøder, som virkemidlet erstatter.

Lovforslaget rummer derfor to ændringer, som skal forbedre mulighederne for at implementere

nye virkemidler som alternativer til efterafgrøder. Dels en bemyndigelse til at lave alternative

virkemidler via efterafgrødekravet og dels muligheden for at etablere pilotprojektordninger.

Det bemærkes at en eventuel introduktion af de nye virkemidler vil ske i dialog med erhvervet,

således at erhvervet har indflydelse på, hvordan de nye virkemidler implementeres mest hen-

sigtsmæssigt.

Lovforslaget indeholder en ændring af fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte krav

om udlægning af efterafgrøder. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte

krav om, at alle jordbrugsvirksomheder med plante- og husdyravl med en årlig momspligtig

omsætning på mindst 50.000 kr. og et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover, skal udlæg-

ge 300.000 ha efterafgrøder på landsplan til opfyldelse af de danske forpligtelser efter nitrat-

og vandrammedirektiverne.

Herudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte krav om yderligere efterafgrøder ud

over kravet på 300.000 ha i forbindelse med introduktionen af nye alternativer, hvor en del af

virkemidlernes kvælstofeffekt allerede indgår i grundlaget for vandindsatsen. Forøgelsen af ef-

terafgrødekravet skal modsvare den indregnede kvælstofeffekt. Dette tiltag skal tilgodese de

frontløbere, der har iværksat kvælstofreducerende tiltag i forbindelse med driften af deres

virksomhed, og hvor en del af kvælstofeffekten af disse tiltag allerede indgår i grundlaget for

fastlæggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet. Med muligheden for at øge efterafgrødekravet

ved indførslen af nye alternativer er det hensigten, at fastsætte en mere attraktiv omregnings-

faktor mellem virkemidlet og det efterafgrødeareal, virkemidlet erstatter.

Det er ikke længere hensigten, at bemyndigelsen skal kunne bruges til at fastsætte krav til

jordbrugsvirksomheder beliggende i vandplanernes vidensområde 1 og 2 om udlægning af

140.000 ha målrettede efterafgrøder.

Herudover foreslås fødevareministerens muligheder for at fastsætte alternativer til udlægning

af efterafgrøder udvidet, således at ministeren kan etablere pilotprojektordninger om anven-

delse af lokale kvælstofreducerende foranstaltninger som alternativ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig indeholder lovforslaget en ny beføjelse til fødevareministeren, hvorefter der kan fast-

sættes regler om indgivelse af klager, som f.eks. om anvendelse af et særligt klageskema.

Lovforslaget har været sendt i offentlig høring i perioden fra den 10. oktober 2014 til den 7.

november 2014 hos en bred kreds af foreninger og organisationer, jf. den vedlagte høringsli-

ste. Der er i forbindelse med høringen modtaget bemærkninger fra følgende interessenter:

LandboSyd, Danmarks Biavlerforening, Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug.

Høringssvarene har især berørt følgende punkter:

1. Modelberegninger

2. Effekten af efterafgrøder

3. Kvælstofreduktionsmålet er nået

4. Forhøjelse af efterafgrødekravet ved fastsættelse af alternativer

5. Mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder

6. Konsekvensvurderinger i lovforslaget

7. Udnyttelse af bemyndigelserne i bekendtgørelse

1. Modelberegninger

Bæredygtigt Landbrug anfører, at gødskningsloven og lovforslaget bygger på modelberegnin-

ger og ikke på virkeligheden. Foreningen anfører endvidere, at modelberegninger er et fejlag-

tigt metodevalg, der er uegnet til at regulere konkret.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at fastlæggelsen af indsatsen for reduktion af kvæl-

stof i vandmiljøet, herunder vurderingen af indsatsbehovet og fastlæggelsen af indsatsniveau,

herunder valg af virkemidler sker via vandområdeplanerne for vandrammedirektivets planperi-

oder. Selve vandplanlægningen henhører under Miljøministeriets ressort. Gødskningsloven er

en del af de virkemidler, der bidrager til opfyldelse af de fastsatte miljømål.

Der findes efter Fødevareministeriets oplysninger på nuværende tidspunkt ikke dokumenterede

metoder til måling af indsatsbehovet, som fuldt ud kan erstatte de anvendte modelberegnin-

ger. Ministeriet kan i øvrigt oplyse, at der i den nuværende beregningsmodel for vurdering af

indsatsbehov indgår konkrete målinger udført som en del af NOVANA-programmet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2. Effekten af efterafgrøder

Bæredygtigt Landbrug anfører, at efterafgrøder kun har en ganske ringe ikke dokumenterbar

effekt på nitratudvaskningen, og at kravet om efterafgrøder derfor efter foreningens vurdering

er et ikke-proportionelt indgreb i ejendomsretten, hvilket er grundlovsstridigt.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet skal medgive at efterafgrøder har stør-

re effekt på nogle arealer end andre. Dog kan ministeriet ikke anerkende den fremstilling af ef-

terafgrødernes manglende effekt, som påstås i foreningens høringssvar.

Fødevareministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Aarhus Universitet løbende foretager

markforsøg, der viser den kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Kvælstofreduktionsmålet er nået

LandboSyd og Landbrug & Fødevarer bemærker, at målsætningerne for reduktionen af udled-

ningen af kvælstof til vandmiljøet efter organisationernes opfattelse allerede er nået, og at der

derfor ikke er behov for at forøge det generelle efterafgrødekrav med 60.000 ha. Landbrug &

Fødevarer bemærker, at en indførelse af krav om 60.000 ha generelle efterafgrøder reelt bety-

der, at kravene om udledningsreduktion vil blive overimplementeret.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at forhøjelsen af det generelle efterafgrødekrav med

60.000 ha bidrager til opfyldelsen af de danske målsætninger til reduktion af kvælstof i vand-

miljøet, som disse er fastsat i planerne for vandrammedirektivets planperioder. Udarbejdelsen

af disse henhører under Miljøministeriets ressort.

Miljøministeriet oplyser, at den forskel mellem erhvervets tal og de tal, Miljøministeriet når

frem til, skyldes, at man bruger et forskelligt udgangspunkt for opgørelsen. Dette gælder tillige

anvendelse af de tal, som fremgår af Nationalt Center for Miljø og Energi’s opgørelse af kvæl-

stofreduktionen.

Efter Miljøministeriets opgørelser, er der fortsat behov for en forhøjelse af efterafgrødekravet.

Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.

4. Forhøjelse af efterafgrødekravet ved fastsættelse af alternativer

Landbrug & Fødevarer anfører, at være positive over at brak og visse typer vedvarende græs

tænkes indfaset som alternativer til efterafgrøder. Landbrug og Fødevarer anfører samtidigt, at

muligheden for forøgelse af efterafgrødekravet med op til 80.000 ha ved fastsættelse af alter-

nativer til efterafgrøder i form af virkemidler om særlige dyrkningspraksis m.v., strider mod in-

tentionerne i aftalen om Vækstplan for Fødevarer, og at alternativerne braklægning og vedva-

rende græs skal indføres uden at forhøje det generelle efterafgrødekrav. Organisationen fore-

slår, at en eventuel kvælstofmanko, der opstår i stedet vurderes i forbindelse med fastsættel-

sen af indsatsbehovet for vandrammedirektivets 2. planperiode.

Landbrug og Fødevarer anfører endvidere, at sker implementeringen af brak og visse typer

vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder ved at forhøje kravene til generelle efteraf-

grøder, vil det resultere i, at ejendomme, der i dag har en stor del af disse arealer vil få forde-

le, mens ejendomme, der i dag anvender arealerne til produktion, vil få en ulempe. Organisa-

tionen anfører, at der uden tvivl vil være landmænd, der rammes så hårdt, at der er tale om et

ekspropirativt indgreb.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at hensigten med at udnytte den ændrede bemyndi-

gelse til at forøge efterafgrødekravet ud over 300.000 ha på landsplan ved etablering af alter-

nativordninger i form af særlig dyrkningspraksis, som det fremgår af lovforslaget, er at tilgo-

dese de frontløbere, som allerede i dag gør en indsats for miljøet. Formålet med forslaget er at

gøre det muligt at fastsætte en mere attraktiv omregningsfaktor, mellem alternativet og de

antal ha efterafgrøder, der erstattes.

Fødevareministeriet anerkender, at forslaget giver hjemmel til, at der sker en generel forøgel-

se af efterafgrøder ved fastsættelse af det pågældende alternativ, selvom det ikke vil være alle

landbrugere, der vil have fordel af at benytte sig af alternativet. Fødevareministeriet skal dog

bemærke, at der er fastsat andre alternativer, som jordbrugsvirksomhederne kan anvende i

stedet for at udlægge efterafgrøder. Disse alternativer kan også benyttes til at opfylde det for-

øgede efterafgrødekrav, der bliver fastsat i forbindelse med alternativordningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevareministeriet anerkender, at det i forhold til individuelle jordbrugsvirksomheder, ikke

kan udelukkes, at forøgelsen af efterafgrødekravet kan medføre forøgede økonomiske omkost-

ninger, som ikke vil kunne udlignes ved at gøre brug af alternativer til udlægning af efteraf-

grøder.

I forbindelse med lov nr. 1528 af 27. december 2009 blev det vurderet, at kravet om udlæg-

ning af 380.000 ha efterafgrøder på landsplan vil kunne ske som erstatningsfri regulering. Det

er vurderingen, at en anvendelse af bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i § 18, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, inden for disse rammer, ligeledes vil kunne ske som erstatningsfri re-

gulering.

Et ekstra efterafgrødekrav vil blive fordelt på alle jordbrugere, og det er derfor vurderingen, at

der kun i meget begrænset omfang vil være jordbrug, der vil blive atypisk hårdt ramt. Det kan

imidlertid ikke udelukkes, at enkelte jordbrug vil kunne blive så atypisk hårdt ramt, at der vil

kunne være tale om et ekspropriativt indgreb, som vil kunne berettige til (fuldstændig) erstat-

ning efter grundlovens § 73. Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under dom-

stolene.

Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.

5. Mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder

Danmarks Biavlerforening anfører, at foreningen finder det afgørende, at der fortsat eksisterer

mulighed for etablering af mellemafgrøder, da disse i dag udgør en væsentlig fødekilde for bier

og vilde insekter.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det fortsat er hensigten, at mellemafgrøder kan

anvendes som alternativ til efterafgrøder.

6. Konsekvensvurderinger i lovforslaget

6.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet

Bæredygtigt Landbrug anfører, at der ikke synes at være foretaget en tilstrækkelig vurdering

af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet ved lovforslaget, og at der i

øvrigt også mangler andre vurderinger.

LandboSyd bemærker, at det ikke er korrekt, at der er en overordnet erhvervsøkonomisk be-

sparelse ved lovforslaget på mellem 28 og 49 mio. kr., men at der derimod vil være negative

konsekvenser i form af tabt indtjening for landbruget og for samfundet.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget indebærer en fjernelse kravet om ud-

lægning af 140.000 ha målrettede efterafgrøder, som blev konsekvensvurderet i forbindelse

lov nr. 1528 af 27. december 2009 til at udgøre en årlig omkostning på 78 mio. kr.

Med lovforslaget foreslås kravet om 140.000 ha målrettede efterafgrøder erstattet af et krav

om udlægning af 60.000 ha generelle efterafgrøder, hvilket indebærer en omkostning på mel-

lem 29 og 50 mio. kr. Differencen udgør derfor mellem 28 mio. kr. (78 mio. kr. - 50 mio. kr.)

og 49 mio. kr. (78 mio. kr. - 29. mio. kr.). Spændet i besparelsen bygger på en opgørelse af

prisen for efterafgrøder pr. ha. uden sædskiftemæssige ændringer, og prisen pr. ha. for det

billigste af alternativerne til efterafgrøder, som alle jordbrugsvirksomhederne kan anvende

(nedsat kvote). For prisfastsættelserne henvises til udredningsrapport fra Institut for Fødeva-

re- og Ressourceøkonomi: "Analyse af landbrugets omkostninger ved implementering af vand-

planerne fra 2011", 2012/6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslagets afsnit om økonomiske konsekvenser for erhvervet er præciseret.

Fødevareministeriet kan imidlertid ikke anerkende Bæredygtigt Landbrugs påstand om, at kon-

sekvensvurderingen af det foreliggende lovforslag ligeledes skal omfatte en vurdering af det

gældende normsystem, som er et andet virkemiddel til reduktion af kvælstofudvaskning, der

reguleres af gødskningsloven.

I forhold til vurderingen af de administrative konsekvenser for erhvervet, så er det Fødevare-

ministeriets vurdering, at der ikke er forøgede administrative omkostninger for erhvervet i for-

bindelse med efterafgrødekravet. Med hensyn til anvendelsen af bemyndigelsen til at etablere

pilotprojekter, som jordbrugerne kan vælge som alternativ vil disse efter sædvanlig praksis

blive vurderet af Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) i forbindelse med udar-

bejdelsen af reglerne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

6.2. Konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at uanset om midlerne til administration af de foreslåede pi-

lotprojekter tilvejebringes inden for Fødevareministeriets nuværende ramme, bør byrderne

vurderes inden lovforslaget kommer i høring. Det anføres, at det ikke er i tråd med normal

demokratisk praksis, hvor offentlige og private høringsparter skal have mulighed for at vurdere

byrderne i høringsfasen.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at de økonomiske og administrative omkostninger for

det offentlige i forhold til de frivillige ordninger om pilotprojekter som alternativ til efterafgrø-

der afhænger af hvilke ordninger, der bliver tale om. Disse ordninger vil blive fastsat ved be-

kendtgørelse.

Omkostningerne til etablering og drift af ordningerne vil blive afholdt inden for Fødevaremini-

steriets egne økonomiske rammer inden for de statsfinansielle konto, der er anvendes til at fi-

nansiere efterafgrødeordningen.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

7. Udnyttelse af bemyndigelserne i bekendtgørelse

En række af de modtagne bemærkninger til lovforslaget angår bemyndigelsernes udmøntning i

bekendtgørelse. Høringsparterne vil få mulighed for at kommentere på de regler, der fastsæt-

tes efter de foreslåede bestemmelser i forbindelse med den offentlige høring over udkast til

bekendtgørelsen.

7.1. Krav til dyrkning af efterafgrøder

Landbrug & Fødevarer anfører, at kravet om at dyrkning af efterafgrøder skal ske efter almin-

delige driftsmæssige principper – dvs. at efterafgrøden skal sås, etableres og passes som en

hvilken som helst anden afgrøde - er uforenelig med de officielle beregninger af de økonomiske

konsekvenser af pligtige efterafgrøder, der bygger på, at efterafgrøder kan dyrkes med be-

grænsede omkostninger. Organisationen opfordrer til, at kontrollen af efterafgrøder indrettes

efter dette.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det er en forudsætning for opnåelse af efterafgrø-

dekravets miljøeffekt, at der er tale om en veletableret afgrøde. Ministeriet kan ikke bekræfte,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at de økonomiske konsekvensberegninger, der er baseret på oplysninger fra (IFRO), har byg-

get på andre forudsætninger.

Danmarks Biavlerforening opfordrer til, at der tages hensyn til, at efterafgrøderne udgør en

vigtig fødekilde for bier og vilde insekter på et tidspunkt, hvor der ikke forefindes andre væ-

sentlige fødekilder. Foreningen finder det væsentligt, at efterafgrøder ikke omlæg-

ges/nedvisnes før efter blomstring. Herudover opfordrer foreningen til, at der skabes incita-

ment til at vælge planer, der gavner bier og vilde insekter.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at nedvisningstidspunktet i efterafgrødereglerne er

fastsat på baggrund af en afvejning, der indebærer en hensyntagen til afgrødernes miljøeffekt

og jordbrugers mulighed for at etablere et hensigtsmæssigt såbed.

7.2. Efterafgrødetyper

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at listen over arter, der kan tælles med som pligtige efter-

afgrøder koordineres med reglerne om miljøfokusområde-efterafgrøder (MFO) så også kvæl-

stoffikserende efterafgrøder indgår.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at eftersom efterafgrødekravet i gødskningsloven er

et centralt virkemiddel i vandmiljøindsatsen, skal de afgrødetyper, der kan anvendes som ef-

tergrøder i gødskningsloven, have en dokumenteret kvælstofreducerende effekt.

Miljøfokusområderne til opfyldelse af de grønne krav i EU-reglerne om direkte støtte har i høje-

re grad til formål at opnå en større biodiversitet. Det er således ikke et krav, at de efterafgrø-

der, som kan anvendes som miljøfokusområder har en dokumenteret kvælstofreducerende ef-

fekt. Det er derimod tilstrækkeligt, at afgrøderne er kvælstofneutrale.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at et jævnt og tæt dække af spildkorn også skal kunne

tælle med som pligtige efterafgrøder, da disse planter ligeledes opsamler kvælstof fra jorden.

Fødevareministeriet skal henvise til ovenstående bemærkninger i afsnit 7.1., hvoraf det frem-

går, at det er væsentligt for at sikre efterafgrødernes miljøeffekt, at afgrøderne etableres efter

almindelige driftsmæssige principper.

Danmarks Biavlerforening opfordrer til, at listen over afgrødetyper udvides til at omfatte flere

bivenlige planter til gavn for bier og vilde insekter.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at listen over efterafgrødearter revurderes årligt. Na-

turErhvervstyrelsen har igangsat et udredningsarbejde, hvori det undersøges om boghvede og

honningurt kan anvendes i eftergrødeblandinger.

7.3. Efterafgrødegrundarealet

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at definitionen af efterafgrødegrundarealet ændres, hvis

brak indføres som alternativ til efterafgrøder.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at NaturErhvervstyrelsen har igangsat en faglig ud-

redning vedr. konsekvenserne af den foreslåede ændring af efterafgrødegrundarealet. Det er

forventningen, at udredningen vil være afsluttet inden 1. august 2015.

7.4. Flere alternativer til efterafgrøder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at alternativet om tidlig såning udvides til også at omfatte

øvrige vintersædsarter, som vurderes at have samme effekt som vinterhvede, f.eks. vintertri-

ticale og vinterrug.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det er en forudsætning for iværksættelse af alter-

nativer til efterafgrøder, at der er tilstrækkelig viden om miljøeffekten af alternativer.

I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen for planperioden 2014/2015 har

Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug

i et svar til NaturErhvervstyrelsen tilkendegivet, at det nu-

værende såtidspunkt for triticale og vinterrug er mere usikkert bestemt end for vinterhvede,

og det således alene er ud fra en vurdering af generel landbrugsmæssig praksis, at vinterrug

og triticale vurderes at kunne sidestilles med vinterhvede.

LandboSyd opfordrer til, at det bliver muligt at anvende brak som alternativ til efterafgrøder

allerede i indeværende planperiode.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det ikke vil være teknisk muligt.

Bæredygtigt Landbrug opfordrer til at overveje tiltag som vinterdække på de danske marker

(tidligere kaldt vintergrønne marker).

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ophøret af muligheden for at erstatte efterafgrø-

dekravet med 100 pct. vintergrønne marker indgår som et virkemiddel i vandplanerne for

vandrammedirektivets 1. planperiode.

7.5. Effekter af alternativer

Landbrug & Fødevarer foreslår, at fastsættelse af effekter af alternativer til efterafgrøder, her-

under effekter af pilotprojektordninger, sker efter indstilling af et fagligt udvalg, der udover

Nationalt Center for Miljø og Energi og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug også består

af repræsentanter fra Videncentret for Landbrug og evt. andre faglige institutioner med indsigt

på området.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det overvejes, om der kan nedsættes et rådgiven-

de udvalg som foreslået.

7.6. Omregningsfaktorer

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at betingelserne for de allerede fastsatte alternativer, her-

under omregningsfaktorer, justeres, da det er foreningens opfattelse, at omregningsfaktorerne

bør være udtryk for en reel omregningsfaktor mellem effekten af efterafgrøder og det pågæl-

dende alternativ, og at omregningsfaktoren derfor ikke skal tage højde for miljøeffekten af ek-

sisterende praksis.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det er en forudsætning for iværksættelsen af al-

ternativer til efterafgrøder, at effekten af alternativerne modsvarer effekten af efterafgrøder.

Det har derfor også været nødvendigt at fastsætte en konservativ omregningsfaktor i forbin-

delse med implementeringen af tidslig såning som virkemiddel, for ikke at skabe en kvælstof-

manko som følge af, at dette virkemiddel allerede i høj grad var frivilligt anvendt og indgik i

beregningerne ved fastlæggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet.

LandboSyd opfordrer til, at omregningsfaktoren for brak fastsættes således, at 1 ha brak kan

erstatte 4 ha efterafgrøder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at omregningsfaktorerne fastsættes på baggrund af

udtalelser fra forskningsinstitutionerne.

8. Øvrige bemærkninger

8.1. Formkrav til klage

Bæredygtigt Landbrug anfører, at det efter foreningens opfattelse ikke er tilstrækkeligt, at der

alene angives, at ministeren får bemyndigelse til at fastlægge formkrav uden en nærmere af-

grænsning af bemyndigelsens omfang.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af lovforslaget, at det er hensigten, at

bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte krav om anvendelse af et særligt skema. Ministe-

riet skal endvidere bemærke, at bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på øvrige lovområ-

der under Fødevareministeriets ressort. Der henvises til lov nr. 1459 af 17. december 2013 om

ændring af forskellige bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område

om obligatorisk digital kommunikation m.v. samt f.eks. § 9 i lov om randszoner.

Lovforslagets bemærkninger er præciseret således, at det fremgår tydeligt, at hensigten med

at stille krav om anvendelse af et særligt klageskema er at opnå en hurtigere og mere effektiv

sagsgang i forbindelse med klagesagsbehandlingen.

Fødevareministeriet skal i øvrigt bemærke, at det på nuværende tidspunkt alene er muligt at

klage over afgørelser om brødhvedetillæg, der træffes af Videncentret for Landbrug.

8.2. Forskningsinstitutioner

Bæredygtigt Landbrug anfører, at det er mærkværdigt at lovudkastet fremhæver én forsk-

ningsinstitution frem for andre institutioner i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.

3.2.2. Foreningen bemærker, at synspunktet har til hensigt at gøre opmærksom på den frie

bevægelighed på unionsmarkedet.

Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det ikke kan bekræftes, at hensigten med eksem-

plifikationen er at hindre den frie bevægelighed for tjenesteydelser.

Lovforslagets bemærkninger er præciseret.

8.3. Øvrige spørgsmål stillet af Bæredygtigt Landbrug

I bemærkningerne fra Bæredygtigt Landbrug, har foreningen stillet en række yderligere

spørgsmål, som i det væsentligste ikke vedrører det konkrete lovforslag, men vedrører vand-

planlægningen som sådan. Herunder, at foreningen er grundlæggende uenig i, at nitrat fra

landbruget udgør et problem for vandmiljøet. Vandplanlægningen henhører under Miljøministe-

riets ressort, hvorfor de pågældende spørgsmål ikke er indarbejdet i høringsnotatet.